Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Fortællerskens Årshjul har sit afsæt i vintermånederne. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start den 1. november og skriv din vintersjæl.
Det er katten som møder mig ved døren til køkkenet, den står på klem og jeg går ind. Hun er ingen steder at se, men bordet er dækket med kaffe, tykke skiver af brød på en tallerken og dagens valg af marmelade. Ilden knitrer i pejsen, alt er gjort klar og kun en ting mangler.... Continue Reading →
At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →
Sprød morgen løfter sin vinger, lille lys kigger ud. Natten letter på sin dyne. Endnu er det mørkt og resterne af fuldmånen dingler som en vindblæst lanterne og spreder sit lys over marken. Er meget mere end et tilfældigt stykke land. Det er her, da jeg passerer æbletræet og vejen slår et blødt sving til... Continue Reading →
Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →
Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →
Skarpt lys trænger gennem vinduerne, bryder tågen og blænder. Det, der startede som en diset affære, er nu en magisk morgen med tågelys. Hvis du vil møde hende, må du være stille og gå forsigtigt gennem granerne i skoven. Du kan ikke komme udenom, du må gå igennem. The best way out is always through... Continue Reading →
The first step to move forward is to acknowledge where you are. Der er tidspunkter på rejsen, hvor man omsluttes af grene med torne. Og der er tidspunkter, hvor den hvide hest uden ridder dukker op og spørger, om man vil med på tur. ”Vil du med på tur?” ”Det er umuligt” svarer man, ”eftersom... Continue Reading →
Det er tidlig morgen, jeg står ud af sengen, ruller persiennerne op og åbner vinduet. Straks stikker efteråret sin snude ind og en duft af frugt, fugt og forrådnelse følger efter. Daggry, skumring, mørket har svært ved at slippe nu. Men fra buskadset til højre for vinduet kan jeg høre ham synge. Jeg er ikke... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 