Væversken

Væversken

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe af frost smelter og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.

“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Edderkoppen

Det er sandt. I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et spindelvæv med dråber i dagens første lys. Landskabet er svøbt i frost og mens den smelter, synger fuglene fordi de har en sang.

Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle og skærp din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer.

Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord. Fortællinger dukker op og som fyrtårne lyser de og peger på nye veje og åbninger. Det, du ikke så før. Det ser du nu. Væverske.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af den nylavede kaffe. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde.

Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og fortællinger.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker 

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker.

Vi er skabt til at skabe

Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet.

Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Vov at være den, du er og lad det skrives. Væverske. Din fortælling gør en forskel og er en del af det større billede.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.

Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne i skrivecirklerne

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.

Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig forleden dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er min hjælper.

Læs mere i Den Mystiske Kraft.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Vi er væversker

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kalder fra øst. Dagen er i gang.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som en ufremkommelig jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundreder, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Gennem dig. Væverske. Og så bliver den dig skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til dig og din sjæls rejse.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og stærkt på samme tid. Solen glider højere op på himlen og fuglene minder mig om, at også jeg har en sang.

Du har en sang, du er væverske

En sang, som blot venter på at blive sunget.
Et stof, som venter på at blive spundet.
Du er den sang. Du er det stof.
Vejen er din at skrive.
Væverske.

Online Skrivecirkler

Forårscirklen er næste online skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet.
Vi starter den 1. marts 2018 og forløbet varer 3 måneder.
Tilmelder du dig inden den 31. januar opnår du ravnerabat og sparer 120 kr. på deltagergebyret.
Invitation og detaljer finder du i linket her.

Fortællersken er et online skrivegruppeforløb for kvinder
Vi starter den 5. april 2018 og forløbet varer i 4 måneder.
Tilmelder du dig inden den 15. februar, opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Invitation og detaljer finder du i linket her.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig.

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en stille skrivedag for sjælen

Fredag den 2. februar
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

Der er endnu 3 ledige pladser. Tilmelder du senest den 14. januar, opnår du ravnerabat og sparer 150 kr. på deltagergebyret. Invitation og detaljer finder du her.

Skriveworkshoppen finder sted i min egen skrivestue. Måske ses vi?

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter, and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.
– Sharon Blackie –

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Sharon Blackie’s bog “If Women Rose Rooted”.

Kærlig hilsen
Lene

Ravnerabat

Ravnerabat

Som Sharon Blackie siger i citatet herunder er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen.

We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”  (Sharon Blackie)

Fortællingens kraft er stor

I de online skrivegruppeforløb, jeg tilbyder og på de intuitive skriveworkshops, arbejder vi også med dyrenes kraft og budskaber og lader os henføre og fortrylle af deres visdom. Fortællingens kraft er stor.

Ravnerabat

Skal 2018 være året, hvor du lytter til din skrivelængsel og skriver det, du hører?

Har du lyst til at arbejde og lege med fortællinger, folde ud og skrive det, dit hjerte synger om og vække din kreativitet og skriveglæde. Og er du en early-bird?

Få ravnerabat 
og spar lidt på deltagergebyret til vinterens og forårets skrivecirkler og skriveworkshop. 

FORÅRSCIRKLEN – starter 1. marts
Næste skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORÅRSCIRKLEN senest den 31. januar, opnår du ravnerabat og sparer 110 kr. på deltagergebyret.

FORTÆLLERSKEN – starter 5. april

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORTÆLLERSKEN senest den 15. februar, opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com


Intuitiv skriveworkshop den 2. februar – en stille skrivedag for sjælen

Næste intuitive skriveworkshop afholder jeg den 2. februar i anledning af Imbolc her i min skrivestue (ved Ringsted). Der er 3 pladser tilbage omkring bordet på denne skrivedag for sjælen og som Ravnen er inde på, kan du også opnå ravnerabat her.

Tilmelder du dig den intuitive skriveworkshop senest den 12. januar, smider jeg en lille nytårsgave på skrivebordet og skænker dig en særlig ravnerabat på DKK 150,-

Du tilmelder dig ved at skrive til skrivehuset@gmail.com med overskriften: Intuitiv skriveworkshop Imbolc og ravnerabat.

Din tilmelding skal være mig i hænde senest den 12.1, hvis du ønsker rabatten.

Inspirationsbrev til livet og skriverejsen

Modtager du mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen? Hvis du ikke er på mailinglisten og har lyst til at modtage brevet direkte i din postkasse (e-mail) kan du tilmelde dig i linket her. 

Try Easier, synger vinden

Det seneste inspirationsbrev “Try Easier, synger vinden” er en fortælling om, hvad der skete for mig sidste år ved samme tid. Hvor jeg faldt og fik en vigtig lektion. Og hvor jeg igen mødte Ravnen. Du kan læse det i linket her.

Tilbage er blot at ønske dig en fortryllende dag og en godgørende rejse ind i januar på vej mod Imbolc.

You try to hard, try easier, synger vinden. Og måske skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

Skru op for din intuition

Intuition Woods

Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får?

Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er gjort af højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget.

Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, så vi bliver bedre til at høre? Og hvad hvis vi har en intention om så også at følge de anvisninger vi får, når vi har hørt dem og registreret dem?

Tvivlen er en sabotør

Du har sikkert også oplevet det. Det har de fleste af os, også selvom vi egentlig har en stærk og insisterende intuition, der ikke bare sådan giver op. Det kan være så svært at tage intuition, mavefornemmelser og indre signaler alvorligt. For ikke så snart har vi mærket signalerne, før tvivlen og det kritiske sind tager over.

Tvivlen er en sabotør. Den sætter straks spørgsmålstegn ved alt det, vi netop mærkede fra et dybt sted i os selv og snart danser vi til dens pibe. Og tvivlen strøer om sig med tanker, der kunne lyde som følger:

Er det virkelig sandt, hvad jeg hører og fornemmer?
Er det ikke bare min fantasi, som er på spil?
Er jeg ved at blive skør, ja jeg er ved at blive skør?!
Kan jeg virkelig stole på de fornemmelser, jeg får?
Og budskaberne, er de sande, kan jeg virkelig have tillid til dem?
For tænk, hvis jeg farer vild, hvad vil der så ske? Er jeg så fortabt?
Kan det virkelig være sandt, at jeg har en indre stemme i mig, som kender mig og som ved bedre end både mit intellekt og mine stærke, højrøstede tanker?
Tør jeg lytte?
Tør jeg følge min intuition?

Selvfølgelig tør du lytte

”Selvfølgelig tør du lytte” siger hun med en stemme gjort af vingeslag. Som en engel lander hun på mit bord ganske tæt på skrivelysene. Skæret får hendes fjer til at skinne som blodsten. ”Du tør vel ikke andet?”

”Tør er vel så meget sagt. Men du har ret, jeg har efterhånden lært, at det eneste sande navigationssystem for mig er min sjæls kompas.”

Vi nærmer os Vintersolhverv

Jeg drikker af den nylavede kaffe og lader mig synke ind i morgenen. Lyset vokser på himlen, vi er midt i december og nærmer os med langsomme skridt Vintersolhverv. Et tidspunkt, som jeg ser frem til at fejre og i år mere end nogensinde.

”Jeg glæder mig til at fejre sammen med dig” siger hun med fast stemme og læser som altid mine tanker. Ser dybt i min sjæl. Der er ingen hemmeligheder mellem os, eller rettere sagt, jeg har ingen hemmeligheder, som hun ikke kender. Den anden vej er lidt mere tvivlsom. Men jeg har efterhånden lært, at jeg først får aktindsigt, når jeg er klar og det, jeg skal se, er klar til at blive set. Ikke før, ikke siden.

Så jeg venter og fylder mig op med både tillid og tålmodighed, to gode egenskaber i livet og på skriverejsen.

Jeg befinder mig vel i min hule

”I øvrigt er det dejligt at se dig, Ravn”, udbryder jeg og mærker at min stemme er af fuld af smil. En dejlig fornemmelse her midt i vinterens mørke. Jeg befinder mig vel i min hule, den hule, som jeg før var bange for at gå ind og …

”The Cave you fear to enter, holds the treasure you seek”. Hun ler med, en rullende latter, som jeg kender og som får mit mellemgulv til at juble af latterkrampe. Åh, det gør godt at give slip og tage imod. Hende. Ravnen. Jeg ser nu, hvor meget hun ligner den Cailleach, som jeg mødte forleden dag og som jeg skrev om i Mirakelbogen.

Fik du læst det? Og har du mon lavet din egen Mirakelbog i mellemtiden? Jeg er i fuld gang med min, jeg skriver i den hver dag og ved du hvad? Den er virkelig ganske magisk!

Jeg var altså ved at skrive om intuition!

”Men jeg var ved at skrive om intuition”. Min stemme ændrer karakter, jeg mærker alvoren trænge sig på, ikke som en streng af frygt med som en kærlig intention om at holde fokus og få skrevet det, jeg har på hjerte i dag.

Måske kan ravnen hjælpe mig? Hvis jeg altså kan få hende til at holde sig til emnet. Jeg kan mærke, at hun sprudler af provokerende livslyst i dag, hendes blik er både kærligt og drilsk. Som altid udfordrer hun mig til grænsen og er således med til at udvide mit univers. Lidt efter lidt.

Du lod tvivlen komme dig til onde

”Du har ganske sikkert selv oplevet, hvor vanskeligt det er at tage din intuition eller mavefornemmelse, dit indre signal, alvorligt. Åh, hvor mange gange har du ikke givet afkald på dine stærke indre fornemmelser og det, du egentlig godt vidste, fordi du lod tvivlen komme dig til onde?

Du valgte at tro på, hvad andre sagde, ja du lagde nærmest din tvivl i munden på dem. Du hørte deres ord, du mærkede, hvordan noget vred sig i dig og kæmpede imod, men du gik med, fordi det er sådan, man gør. Som menneske. Man vil så gerne passe ind og være en del af flokken og lederen er ofte den, der kan tale højst og hurtigst.”

Min sjæl græd om natten

”Ja, du har ret. Tvivlen og mit kritiske sind har været tro følgesvende. Tvivl og kritik overfor mig selv, mine stærke fornemmelser, følelser, det indre kompas. Jeg har klippet hæle, hugget tæer og fundet grimasser, der kunne passe, masker, som klemte om mit hjerte, men jeg gjorde det. Og ingen opdagede noget. Ingen så det. Men jeg mærkede det. Min sjæl græd om natten.”

Jeg græder igen lidt ved tanken og tårerne siver ned mellem bogstaverne på mit tastatur.

Stilhed

”Men nu har jeg endelig lært at lytte og skrive det, jeg hører.” Jeg snøfter og skyller tårerne ned med en kop kaffe. ”Det er som en trinvis proces, det kræver øvelse, ja disciplin endda og stilheden har hjulet mig meget her.

Stilhed er det rum, intuitionen har brug for at vokse sig stor og stærk.

”Stilhed er det rum, du har brug for, så du kan lære at lytte og høre din sjæls stemme og tage imod al den vidunderlig hjælp, der er til dig.” Hun retter på mig uden at spotte. ”Intuitionen din har været der hele tiden, den er en af din sjæls stemme og et ganske magisk og vidunderligt kompas, som kan guide dig på vej. Det vil føre dig af den vej, som er din at gå. En vej, der åbner sig præcist som himlen åbner for lyset på en vinterdag. ”

Jeg nikker og ser ud af vinduet, hvor solen stiger op mellem træerne. Der er ikke et eneste blad tilbage, nøgne og tillidsfulde står de nu, træerne, og venter uden at ville det anderledes. Det er tid for rodenergi. Jorden er dækket af et tyndt lag sne. En flok krager dukker op i horisonten og lader sig føre med vinden. På samme måde, som jeg nu lader mig føre af min intuition.

Kan man så skrue op for sin intuition?

”Er du enig i, smukke Cailleach, gode Ravn, at man kan skrue op for sin intuition og endda have en intention om, at den skal blive kraftigere og lettere at høre og mærke?”

”Så absolut! Gennem daglige stille stunder, hvor du lærer at betragte dine tanker og bare observere. Du vil både kunne se og høre tvivlen. Men du kan lære dig selv ikke at gøre noget med den. Tvivlen. Du lader den være som den er. Du ser den, betragter og accepterer, at den findes.

Og så lytter du. At blive god til at lytte er også et spørgsmål om øvelse. Du observerer de bevægelser og impulser, som opstår i dit indre, du betragter og lærer lidt efter lidt mere om dig selv. Du ser, hvor meget frygten driver dig. Du opdager, hvilken pibe, du helt automatisk danser til og har gjort det det meste af dit liv. Men lige dér, i en pause mellem tanker, frygt og tvivl opstår et rum af ingenting og du falder blidt og blødt ind i et tæppe af stilhed.

Og lige dér ved du. At der findes en anden vej og måde.

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas. Og jo mere, du giver dig selv af stilhed og stunder, hvor du blot sidder og er med det, som kommer og går, lærer du at lytte og tvivlen bliver mindre. Du begynder at sige det højt, det, du mærker og fornemmer, det bliver lettere og snart oplever du, at du ikke længere kan indgå kompromis, der fornærmer din sjæl.

Brug bevidst Skriverejsen til at styrke din intuition

Og som du allerede ved, kan du med fordel bruge Skriverejsen og dit pilgrimsfærd i fortællingernes univers til at lære at lytte og skrive det, du hører. Som du gør det nu. Med en velformuleret intuition, stærke ord og tillid i hjertet. På den måde skruer du automatisk op for din intuition. Du viser, at du er villig, du møder op og skriver, papiret bliver din åndfælle og så meget mere end det. Hjælpere dukker op. Og resten er historie.”

”Nu skal du videre!” Det er ikke et spørgsmål, det er en konstatering. Jeg ser på hende, min flyvende blodsten og opfyldes af kærlig taknemmelighed. ”Tak fordi du kom og skænkede mig en fortælling i dag.

Hendes vinger løfter hende fra bordet så let som ingenting. Snart forsvinder hun i horisonten.

Farvel, flyv, jeg lader dig gå og ser dig forsvinde i en stribe af ferskenfarvet lys, der har åbnet sig i horisonten. Du har den smukkeste silhuet. Ravn. Cailleach.

Du er min skygge. Du er mit lys. Min læremester og min hjælper. Hvor du kommer fra, ved jeg ikke helt. Men jeg tror på dig. Jeg stoler på dig. Og derfor kommer du.

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Lytter du til din intuition?

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelige. Den diskuterer ikke, men røber ganske enkelt i hvert øjeblik, hvad der sandt. Lige nu. Derfor er stilhed og bevidsthed om at være til stede i nuet også en gudegave, når det handler om at blive bedre til at lytte og følge sin intuition.

Intuitionen kræver ikke, at du planlægger og skriver lange lister, som du følger slavisk. Faktisk kan det sætte en stopper for dens saft og kraft. Dermed ikke sagt, at lister ikke kan være gode, når vi skal huske, men vi må aldrig blive slaver af dem. Hvis vi altså har en intention om at være i nuet og lytte til vores intuition.

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.”
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave?

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde.

Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, og jo mere du lytter, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Hvis du tør. Hvis du tror. Og hvis du har en intention i hjertet.

skriverejsen

Også på skriverejsen!

Intention og intuition – dine kraftfulde hjælpere

På de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne bruger vi bevidst hensigtserklæringer, vores intention til at sætte den indre kurs og så vi øver os på at lytte. Vi skærper vores evne til at lytte til vores egen stille viden, sjælens toner, og kommer i kontakt med vores intuition og det, der instinktivt føles rigtig for os og som kommer til os, når vi giver slip og lader komme. Og på skriverejsen gør vi det gennem ordene og fortællingens kraft.

Du kan det allerede!

Jeg viser dig gerne hvordan og guider dig på vej i skrivebjergene. Men du kan allerede, det vil du opdage, du har bare glemt det. På skriverejsen husker du og skriver det.

Det er ganske magisk!

Vil du med på skriverejse? Booste din skriveglæde, din intuition og lære kreativitetens cyklus at kende, der minder forbavsende meget om naturens?

Næste online skrivegruppeforløb er Solhvervscirklen og vi starter den 5. januar. Der er stadig ledige pladser.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel med start den 5. januar 2018. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Masser af læring, næring og skriveglæde.

Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Mirakelbogen

The Cave

Brevet og ordene om Mirakelbogen sendte jeg i går til modtagerne af mit Inspirationsbrev til Livet og Skriverejsen. Men jeg har lyst til at dele det her med dig også, så du med egne øjne kan se og med eget hjerte kan mærke, om det var noget for dig i fremtiden at modtage disse breve i din postkasse.

Hvis ja, kan du tilmelde dig inspirationsbrevet i linket her. Fremover vil inspirationsbrevene ikke figurere på bloggen.

Men i dag, den sidste dag i november. Da vil jeg gerne sige tak til dig, fordi du læser med og tak til November for at åbne en dør, jeg aldrig ville have turde åbne på egen hånd. Jeg vil blive glad, hvis du har lyst til at læse inspirationsbrevene fremover og hvis ikke kan du altid bare melde fra igen. Som med så mange andre ting i livet er det dit valg.

Min intention er at inspirere og give dig lyst og mod til at starte eller genstarte din helt egen skriverejse, for har du skrivelængsel er det næppe en kuriøs tilfældighed. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig. Din sjæl kalder gennem ordene.

Simrebog_magi

Mirakelbogen

Kære ven

November har taget mig med på en tur gennem mørket. Og på den vej, hun åbnede for mig, mødte jeg en kvinde. En kvinde med en intention i hjertet, som dér, midt i novembers tågede land, var endt i ubehagelig blindgyde, som hun ikke kunne komme ud af. Af en vej, som ikke førte nogen steder hen. Et sted, som henlå i mørke og hvor fugten drev ned af hendes kinder og lagde sig som en hinde i hendes hår. Det var koldt. Isnende koldt.

For enden af den vej, som ikke førte nogen steder hen, så hun skriften på væggen. Eller rettere sagt, hun så den mur, som havde rejst sig foran hende. Kvinden påstod, at hun ikke kunne læse ordene, eftersom hun var uforberedt og ikke havde fået sine læsebriller med. Men November i skikkelse af Cailleach læste dem højt for hende.

Hun frøs, kvinden, det var virkelig meget koldt. Eller rettere sagt, jeg frøs som jeg aldrig har frosset før. Og dette skal virkelig ikke skrives i 3. person ental. Thi den kvinde, jeg mødte, var mig selv og de dæmoner, jeg så og stod ansigt til ansigt med, var mine egne.

Mirakler

Hvad stod der mon? Hvad handlede den skrift om, som Cailleach læste højt for mig midt i blindgyden med den grimme mur? Ser du, det er jeg i færd med skrive mig ind i.  Og jeg har fået en Mirakelbog til formålet.

For sandheden er, at hun ikke behøvede at sige så meget, den gamle Cailleach. Hun så bare på mig og lagde en hånd på min skulder, mens hun stirrede direkte ind min sjæls mørke steder, alt det, jeg i så mange år har skjult og er flygtet fra. Lige indtil den dag i november, hvor jeg endte i blindgyden. Forleden dag.

Det hele er lidt nyt, men fortællingen her vil gerne skrives og deles, så det gør jeg i mit brev til dig. Mit håb er som altid, at jeg midt i min egen proces og på min indre rejse og skriverejse, kan inspirere dig og måske give dig lyst og mod til at gøre det samme. På din måde.

Mirakelbogen

Du kan jo starte med Mirakelbogen, hvis også du har lyst til at invitere mirakler i dit liv. Bare en ide. Tag den eller lad den den gå. Nuvel.

Cailleach citerede en vis Joseph Campbell og hviskede ord som tåge i novembermørket. Hendes krogede fingre lå som et løfte om min skuldre.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek, gentog jeg. “Er det alt, du vil sige til mig her, Cailleach? Er det ordene? Ja, for dem kender jeg udmærket godt, jeg har selv citeret Joseph Campbell for dem. Står der virkelig ikke noget mere dér på muren? Jeg var så sikker på, at jeg nu endelig var på rette vej, men ak. Jeg er endt i endnu en blindgyde.”

”The cave you fear to enter holds the treasure you seek.” Hun gentog sætningen, mens hun drejede hovedet fra side til side. Der var ikke flere. Ord. Hendes hånd lå stadig på min skulder og pludselig synes jeg, at hun var ubehageligt tæt på. Jeg ville træde et skridt tilbage, men så ramte jeg muren. Der var ingen steder at flygte hen.

Har det mon noget med min intention at gøre?

Pludselig forstod jeg noget, lige dér med ryggen mod muren og med Cailleachs krogede fingre på min skulder, hendes blik begravet i mit og indhyllet i tåge.

”Har det noget med min intention at gøre?” Den nye intention, som jeg for nylig formulerede?”

”Tampen brænder.” Hendes tandløse smil var forbavsende smukt og som en stjernehimmel over vores hoveder.

”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed” hviskede jeg og mumlede min intention for mig selv. Jeg har fået nok af frygt og det skrev jeg om i mit brev forleden. Jeg fortalte dig om frygtens flod og hvordan jeg var blevet taget af strømmen uden at kunne gøre andet end at overgive mig og følge med. Ja, det har været et spændende efterår! Du må gerne smile. Det gør jeg.

November_red


Frygtens flod

Jeg så mig selv flyde omkring i en flod, strømmen havde taget mig og jeg kunne intet gøre, jeg måtte blot følge med. Også selvom det ikke var en god flod. Det var frygtens flod. Det var som om frygten så min løsrivelse fra kernen som et tegn til, at jeg var sårbar og ude af stand til at gøre det, jeg ellers gør for at forankre mig og koble mig til Kilden.  Jeg både stod på flodbredden og så mig selv blive revet med samtidig med, at jeg var i floden og mærkede frygtens greb om mit hjerte. Det klemte, det gjorde ondt, men jeg var ikke i stand til at stoppe den. Frygten. Floden. Jeg flød med og det i en vis fart. Direkte mod vandfaldet.

Tid til at vælge

Men så skete der noget. Det var som om nogen prikkede mig på skulderen og gjorde mig opmærksom på, at det var tid til at vælge. ”Vælge”, sagde jeg, ”hvad skal jeg vælge? Jeg har jo ikke noget valg, se bare der, hvor jeg er grebet af frygt og tanker om begrænsning og mangel. Se bare, hvor jeg kan stå og pege fingre af mig selv og konstatere, at jeg tilsyneladende ikke har lært en disse. Jeg troede, at jeg havde valgt kærligheden. Men det er frygten, som har tag i mig.”

Frygt eller kærlighed

”Det er tid til at vælge” sagde hun igen og det er ikke så svært. Du får to valgmuligheder. Frygt eller kærlighed. Og du skal tænke dig godt om og mærke efter, for i modsætning til, hvad du tror lige nu, har du faktisk lært en meget vigtig lektie. En lektie, som kan forandre alting for evigt. For dig. For verden. Fordi du nu har chancen for en gang for alle at skifte perspektiv. ”

Jeg nikkede og bed mig selv i underlæben. Hjertet hamrede i mit bryst. På himlen blev lyset skarpere, skyerne gled til side. To fugle fløj hen over hovedet på mig. Jeg tror, at det var krager.

”Frygt eller kærlighed” sagde hun og smilede. I det hun sagde det, rev en tåre sig løs og trillede ned af min kind. Jeg vidste instinktivt, at dette var et af de vigtigste tidspunkter i mit liv.

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention. ”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed.” Derfor kom det som noget af en grim overraskelse at ende i en fugtig blindgyde. På en kold og tåget novembernat i selskab med selveste Cailleach. Og en mur.

The cave you fear to enter holds the treasure you hold

Nu er jeg gået ind i hulen. Muren er som tågen for længst fordampet og det er blevet dag. Selvom lyset er sparsomt, javist, vi er jo i slutningen af november og på vej mod Vintersolhverv. Vi befinder os i årets mørkeste periode. Og jeg befinder mig i en hule.

I hulen fandt jeg Mirakelbogen

I hulen fandt jeg Mirakelbogen. Dér lå den, en fin notesbog af god kvalitet med tomme sider og linjer, som jeg bedst kan lide det. Og jeg vidste det, i samme sekund jeg så den. At det var en Mirakelbog og at den var min at skrive. Dér i den hule, jeg altid har frygtet at gå ind i.

Reading in the woods

Du er i færd med at gøde din sjæls jord

”Du er i færd med at gøde din sjæls jord” siger hun og dukker op igen. Cailleach. I hulen. Og jeg bliver glad for at se hende nu, det kan jeg godt afsløre, for jeg egentlig godt lide hende. Hun minder mig om min nu afdøde farmor, en sublim blanding af min farmor og Ravnen. Faktisk. Jeg sætter mig ned med Mirakelbogen i skødet, lader mine hænder hvile på bogens kølige overflade og lytter til Cailleachs ord.

”Alle de mørke, beskidte steder kan blive til fed gødning af din sjæls jord. Når du endelig slapper af og hengiver dig til den jord, bliver al den energi, som du før brugte for at holde dig ovenpå jorden som et slags sollys, der kan styrke din vækst. Ja, det er faktisk ret smart.”

Hun ler højt og ser på mig i hulens sparsomme lys. En kvinde med en bog i sit skød. En Mirakelbog. Jeg ler med.

”Favn nu de aspekter, som du har forsøgt at skjule eller lukke ude. De følelser tilhører dit sårede barn og de har brug for din kærlighed for at heale. Og det passer jo så fint med din intention ja, for selvfølgelig har det noget med den at gøre. Du ønsker at lære gennem kærlighed. Nuvel, nu har du chancen.

Det er også et mirakel.

Gød den ord, der før var gold og begrænset

Se på det, du før flygtede fra med kærlige øjne og gød den jord, der før var gold og begrænset. Sæt ord på, lad fortællinger opstå, der beskriver de sårede og skamfulde steder, ja, gør det på den måde, som falder dig så naturligt og som du altid har elsket. Vær den fortællerske, du er.

Spørg dine skamfulde og sorgfulde, vrede og skjulte følelser, hvad de har at lære dig og hvilke velsignelser, de nu bringer. Spørg dem, hvad de har brug for og lad dem få en gavnlig og gavmild plads i dit liv. I din muld.

Det er nu, du kan plante de frø og lade dem hvile i mørket gennem vinteren, vande, gøde og lade ske. Vi er i rodenergiens tid og det kan du også ære gennem dit skrivearbejde. Skriv lidt hver dag i Mirakelbogen og åbn dig for mirakler. Så skal du bare se.”

Nu sidder jeg alene i hulen med Mirakelbogen. Kysser forsigtig dens omslag og venter lidt. Jeg har ikke travlt. Men jeg får pludselig lyst til at skrive noget i den, det er som om jeg hører en stemme og husker et citat. Frans af Assisis kommer til syne for mit indre og en bog, som står på min bogreol på kontoret ovenpå. Ja, for hulen befinder sig naturligvis allerlængst nede og under det hus, jeg normalt beboer.

Jeg åbner forsigtigt bogen og ser, at der hænger en pen ved. Og nogen har allerede skrevet et par ord på den allerførste side som en slags indledning, en intention og et løfte.

”Mirakelbogen min.” Bagved er der tegnet et blåt hjerte. Jeg smiler og skynder mig videre til den første tomme side, hvor jeg skriver det citat, jeg nu ser danse for mine øjne.

”Fra den dag var frygten, arrogancen og ubehaget blevet Frans’ læremestre. Hver gang de dukkede op, genkendte han dem og vidste, at de pegede på en begrænsning … ”
– Kristin Flood i bogen ”I Frans af Assisis Fodspor, Jagten på en anden rigdom.”

Her slutter min fortælling for denne gang. Fortsættelsen er nu min at skrive og folde ud.

Og du har ret, hvis du antager, at jeg har en intention om at skrive mig ind for at hente de mirakler ud, som bor bag alt det, jeg hele mit liv har anstrengt mig for at holde nede.

Jeg dedikerer vinteren til mit skrivearbejde i Mirakelbogen

Et skrivearbejde, som kommer til at foregå i den vinter, vi nu er gået ind i. På vej mod Vintersolhverv og et tidspunkt på året, som jeg altid fejrer. I år vil jeg lave en helt særlig ceremoni i forhold til det, jeg nu skriver mig ind i via Mirakelbogen.

Det skal jeg nok fortælle dig om i et af mine kommende breve.

Nu er det rodenergiens tid

Nu er det rodenergiens tid. Og rødder går som bekendt dybt ned i jorden. Jeg er landet i hulen og gør nu klar til mirakler. Dybt i jorden, midt i mørket. Vinterens rum er perfekt til den slags skrivearbejde.

Måske har du også fået lyst til skabe helt din egen Mirakelbog? Og via den vej invitere mirakler og nye åbninger ind i dit liv? For har du som jeg skrivelyst og længsel, er skriverejsen måske også en kraftfuld måde for dig.

The Path of Writing

Du er altid hjertelig velkommen i en af mine online skrivecirkler, hvis du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv.

Næste forløb er SOLHVERVSCIRKLEN og vi starter den 5. januar.
Og lige nu er der ravnerabat at hente!

Skatten findes i hulen

Og skatten findes i den hule, jeg før var så bange for at gå ind i. Det er jeg sikker på. Og nu sidder jeg her. Med Mirakelbogen i mit skød. I hulen, i vintermørket. Et nyt eventyr kan begynde.

Kærlig hilsen
Lene

”At få bedre jordforbindelse er virkelig et løbende arbejde. Der er helt sikkert nogen af os, især mange med anlæg for det kreative, der let kan fortabe sig i andre virkeligheder. Og spirituelle fællesskaber og selv yogahold kan undertiden være fyldt med folk, der længes efter at slippe for nuets trængsler og erstatte det med en euforisk tilstand af lyksalighed.

Men hvad nu, hvis det er ét og det samme? En falsk modsætning. Gud findes virkelig i detaljerne, alle de besværlige, jordiske detaljer.”

– Tosha Silver –

solhvervscirklen

Vil du med på skriverejse? Solhvervscirklen er næste forløb.

Næste online skrivecirkelforløb er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi stævner ud den den 5. januar 2018.

For kvinder med skrivelyst og længsel i alle aldre. Boost din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Lige nu er der ravnerabat at hente, hvis du altså tilmelder dig senest den 10. december. Rabatten gælder, så længe pladser haves og til og med den 10.12.

Jeg kan glæde dig med, at der stadig er ledige pladser.

Skriveøvelsen?

Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Og til dig måske?

Skriveøvelsen i inspirationsbrevet får du ikke her. Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Jeg glæder mig til at byde på nye skriveafsæt og pirre din skrivelængsel fremover. Og får du lyst til at dele dit skrivearbejde med afsættet med mig, er der rabat at hente på deltagergebyret på næste online skrivecirkel i pagt med årshjulet.

Du tilmelder dig inspirationsbrevet lige her.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek”
– Jospeh Campbell–

Tryllestøv og skriverier


Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Det er også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Lyt og hør din stille stemme, den stemme, som også tilhører din sjæls sang. Og skriv, hvad du hører.

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme?

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme? Hvordan kommer man igennem mure af frygt og modstand og alle undskyldningerne for ikke at gøre det? Skrive, selvom man har skrivelængsel. Lyst til at møde sig selv et nyt sted, hvor tonerne og melodien er anderledes godgørende.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, når jeg nu fortæller dig, at du er nødt til at dedikere dig til at skrive og at du må trodse både frygt, modstand og indre censor for at komme ind i de dybere lag.

Du hører hendes hvisken, du fornemmer tonerne af en anderledes godgørende sang, men indtil nu har det blot været som et dybt savn og en længsel. Efter noget, du ikke helt kan sætte ord på og som du samtidig har stor modstand mod at forfølge.

Vinterum

Bag den blå dør

For et par måneder siden skrev jeg om, hvad der kan gemme sig bag den blå dør. Og vi er nødt til at skrive os igennem den dør. Det er en af de søde hemmeligheder på skriverejsen. Uanset hvad det handler om, så skriver vi os på vej. Vi skriver det, der er. Vi skriver i livet.

Det kreative vildnis

En af ideerne med de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er at vi kommer ud af vores komfortzone og begiver os ud i det kreative vildnis for at tage imod fortællingerne. Det kræver mod især i starten, fordi vi er uvante med at forlade vores fængsel. Der er trygt, selvom vi ikke er lykkelige dér. For det er uvant for os at være lykkelige.

Vi må lære os selv at turde danse lidt i kaos og med frygten som følgesvend, indtil vi er kommet så langt ud eller så langt ind, at frygten ikke længere kan følge med. Her skriver vi ofte så hurtigt, at vi giver tankerne baghjul. Eller sagt på en anden måde, vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi forlader det golde landskab, som tankerne ofte præsenterer os for og følger sjælens toner ind i noget, vi på ingen måde kan tænke os til.

Så dukker fortællingerne op

Her dukker fortællingerne op til at føre os på vej og lyse som fyrtårne i den mørke nat. De bygger bro og åbner døre, som ikke fandtes før. Og de kan såmænd også være med til at åbne den blå dør, døren til det magiske rum.

Fortællingerne giver os stemme. Og jo mere, vi skriver og øver os, desto mere stemme og gennemslagskraft får vi. Vi opdager poesiens landskab, glæden ved leg og vi opdager, at vi har fået udvidet vores ordforråd. Vi har fundet vores stemme. Vores styrke.

Et nyt ordforråd

De fleste af os har udviklet et forholdsvis stort ordforråd til at beskrive vores sorg og smerte. Men på skriverejsen bliver vi udfordret og nærmest inviteret til at udvikle et ligeså fyldigt ordforråd, så vi kan tale til os selv og fortælle os selv og andre om de dybere følelser, beskrive naturen og oplevelser vi har i og med naturen, de små undere og magien, som møder os undervejs og glæden, der pludselig bobler fra den indre kilde.

Vores sprog udvikler sig efterhånden som vi skriver og støder på gaver og skatte undervejs. For den indre rejse og skriverejsen er på ingen måde blot en rejse, hvor vi sætter ord på alt det svære, på sorgen og smerten, nej vi opfordres til at tage hele paletten af farver og følelser i ed og bruge alle farverne i vores sprog og fortællinger.

Vi er kreative af natur

Snart opdager vi det. Vi er kreative af natur og at give vores kreativitet afløb og udtryk, gør os sundere og stærkere. Jeg har kvinder i forløb, som er kronisk syge og begrænset i flere henseender, men som på skriverejsen får øje på og erfaring med en ny form for styrke, som bygger nye broer og åbner døre og muligheder. De skriver det frem og de mærker det som en kilde af kraft og energi i sig selv.

Historiemedicin

Det er det, ordene og fortællingerne kan. De er stærke. De er kraftfulde og de rummer en sælsom form for magisk healing. Jeg kalder det historiemedicin og den får du masser af i de skrivegruppeforløb og cirkler, som jeg tilbyder.

Fokus på fortællinger og fortællingens kraft

I skrivecirkelforløbene har vi fokus på fortællingerne og fortællingens kraft og den skriveglæde, som opstår, når vi lærer at åbne op og tage imod. Vi danser med kreativiteten og lærer den kreative proces at kende i alle dans facetter. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen tager vi imod den historiemedicin, som vi uvilkårligt får, når vi inviterer fortællingens kraft ind i vores liv og åbner op for de gode, givende og forvandlende historier.

Legen og glæden ved at bruge sin iboende kreativitet har en stor plads i skrivecirkelforløbene. Det samme har naturen og den naturlige cyklus.

Og skrivecirkel-forløbene er ikke terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Vi skriver i livet

Det betyder ikke, at vi ikke skriver i livet. Vi er med det, der ér og vi dypper pennen i det, der ér. Men intentionen er, at du helt bevidst inviterer fortællingens kraft med på din skriverejse her og giver dig selv et skud godgørende historiemedicin. Uanset, hvad dine fortællinger handler om og hvad der dukker op, når du er mødt op og begyndt at skrive.

Frygt og sommerfugle i maven hører med

Frygt og sommerfugle i maven hører med. Så har du skrivelængsel, men sidder du tilbage med en følelse af ”jeg tør ikke”, så lad det være afsæt til en fortælling.

Så inviter Fortællingens Kraft med på din skriverejse

Sig højt til dig selv:

Jeg inviterer hermed fortællingens kraft med på min skriverejse til at bære mig, løfte og støtte og åbne op for alt det, jeg ikke kan tænke mig til.

Flasker med tryllestøv

Prøv også at invitere det legende element med ind. Forestil dig, at du har forskellige flasker med ingredienser, du som tryllestøv kan kaste over din skriverejse uanset om du skriver og rejser på egen hånd eller deltager i et af skrivecirkelforløbene.

Hvad står der på dine flasker?

Hvad står dér på dine flasker? Og hvad har du brug for, for at møde op og skrive dig på vej med det, der er din intention? Eksempler kan være:

* Leg
* Latter
* Kærlighed
* Disciplin
* Selvkærlighed
* Magi
* Rim og remser

Prøv dig frem og skab den skriverejse, du har brug for. Men skriv! Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Din indre censor

Din indre censor – eBog

Har du lyst til at lære din indre censor bedre at kende? Kende den, for hvad den egentlig er? Det er guld værd i kreative udfoldelser og på skriverejsen. Jeg har skrevet en eBog ”Din indre Censor”, som også indeholder små skriveøvelser og afsæt, du med fordel kan bruge, hvis du har mod på at tage tyren ved hornene og gøre det, du drømmer om. Skrive og folde det ud, der bor bag din skrivelængsel.

Du kan bestille eBogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Og næste online skrivecirkelforløb? Det er Solhvervscirklen, som starter den 5. januar 2018.

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Rabat på deltagergebyret

Du opnår ravnerabat og sparer 120 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 10. december. Pris DKK 1080 for 3 måneders online skrivecirkelforløb.

Klik på billedet herunder og se invitation og detaljer.

Kom, skriv, boost din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

solhvervscirklen

Vi skrives ved

Kærlig hilsen
Lene

Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.
– Jeff Brown –

Solhvervscirklen

solhvervscirklen

Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi starter skriverejsen i Solhvervscirklen den 5. januar 2018 og du er hermed inviteret. Tilmelder du dig senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120 kr. på deltagergebyret.

Invitation og detaljer finder du herunder. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

SOLHVERVSCIRKLEN og fortællinger som kompas

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Gennem vinter med lyset mod forår

I Solhvervscirklen forankrer vi os i den energi, der er til stede omkring vintersolhverv, hvor lyset nu begynder at vokse sig større end mørket. Det går langsomt i starten. I Solhvervscirklen følger vi årshjulet og den naturlige cyklus mod forår og finder samtidig ro og fordybelse gennem ord og skriverier.

Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Du lærer at skabe rum og at ære processen.

Den kreative proces

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og lysets rejse mod forår.

Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til at gå på opdagelse i din skrivelængsel.

Og din skriveglæde vil blomstre!

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Solhvervscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinteren, solhvervsenergien og rejsen med lyset mod forår til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Varighed
Solhvervscirklen vil bestå i 3 måneder, fra 5. januar til udgangen af marts. Vi starter officielt den 5. januar 2018, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Solhvervscirklen på Facebook
Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Solhvervscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Solhvervscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Solhvervscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Solhvervscirklen.

Reglerne henholder sig til Julia Camerons regler for ”Den Hellige Cirkel”, som du kan læse i linket her.

Lad Solhvervscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i det første spæde forår. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem ord og skriverier.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig indre visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Vinterskriverier

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen solhvervsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord og skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Solhvervscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på.

Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Deltagere i Solhvervscirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

 Som medlem af Solhvervscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration, der gør sjælen og skriveprocessen godt. ( januar, februar, marts)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Solhvervscirklen på Facebook.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årstidens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Du bliver en del af en skrivende kvindecirkel, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1200,-

RAVNERABAT- early bird:
Ved tilmelding senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120,- på deltagergebyret. Pris DKK 1080,-

Beløbet er inklusive moms.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Solhvervscirklen og vil modtage velkomstbrev og 1. del af Solhvervscirklen. Dog tidligst den 5. januar 2018, hvor vi officielt åbner Solhvervscirklen og træder indenfor.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

 By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –


Vintersolhverv er et tidspunkt at fejre, en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i naturen og i vores liv. Vintersolhverv er solårets nytår, vendepunktet, hvor lyset fødes ud af vintermørket på den længste nat.

I 2017 er det Vintersolhverv er den 21. december. Solhvervscirklen starter dog først den 5. januar af hensyn til juleferie og nytår. I Solhvervscirklen leger, arbejder og skriver vi fra den energi, der er omkring Vintersolhverv og videre gennem vinteren mod forår.


Hvad siger andre kvinder med skrivelængsel om at være i forløb hos mig?

Her kan du læse, hvad andre siger om at være i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop hos mig i Skrivehuset.

skriv-i-livet2_solhvervscirklen

 

Thumb nail Photo “Winter Light” © Kellers – Dreamstime

Historiemedicin for sjæl og hjerte

Historiemedicin

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllet af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig.

Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Du skaber din egen vej ved at se indad og lytte til din sjæl

Og det er her, at ordene og skriverejsen kan hjælpe dig. Gennem dine skriverier, om det er dagbog, morgensider, fortællinger eller en kombination, du dedikerer dig til, kan du lære dig selv at skabe forankring og finde fodfæste i det, der er dit liv. Du kan skrive dig til klarhed, du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Her bliver skriverejsen en kraftfuld affære, for du rummer så meget mere end det, der buldrer og brager i tanker og sind.

Det fine ved skriverejsen er, at du kan tage den med dig overalt. Og hvis du vælger at brug ord, skriverier og fortællinger som en støtte og glæde på din spirituelle vej og i din praksis, kan ordene hjælpe dig med at se klarere. Efterhånden som du skriver og øver dig på at lytte, vil du opdage, at din sjæl gerne vil skrive visdomsord til dig, men at det kan være nok så svært at få ørenlyd, når tankerne råber og gamle historier vælter ind på din kyst. Igen og igen.

Gode, kærlige og styrkende ord

Når du skriver og har en intention om at skabe forbindelse til både sjæl og Kilde, vil du snart opdage, at din sjæl er fuld af gode og kærlige ord. Den gnist af guddommelighed, du kan skrive dig ind i her, har en kærlig og opmuntrende stemme og en energi, du kan læne dig ind i og tappe af. En energi, som strømmer dybt i dig selv. Personligt forestiller jeg mig, at det er min livsflod, som strømmer dér, en rislende kilde af visdom og kærlig energi, som jeg kan sætte mig ved. Her kan jeg lytte til min livssang, lytte og sætte ord på det, min sjæl synger om.

Sjælen er stille og vis

Sjælen er stille og sjælen er vis. Mens tankerne er heftige, hurtige og ofte overaktive, mens de har travlt med at dømme, bedømme og fortælle os alle de gamle historier om fejl og mangler, er sjælen blid, stille og afventende. Stemmen er som en dyb hvisken, der let kan blive overdøvet af den moderne verdens larm og støj og det er en kunst at tune ind og blive lydhør overfor det, der bølger under overfladen. Også det kan vi øve os på på skriverejsen.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.  Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Historiemedicin

Skriverejsen kan have mange spor afhængig af, hvad din intention er. Men jeg kan love dig for, at den er en stærk måde at skabe forbindelse og klarhed på. Og hvis du vælger at invitere fortællingens kraft med på din rejse, vil du opleve den godgørende eliksir i historiemedicin og opleve de ældgamle, helende egenskaber.

Telling = healing, siger man. Og historier kan være som medicin.

De har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Fyrtårn

Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund.

En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og helende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Kreativitet og skriveglæde i Solhvervscirklen

I Solhvervscirklen skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft. I forløbet bliver du hjulpet godt på vej af skriveafsæt og øvelser, men du vil snart opdage, at fortællingerne tager nøjagtig den drejning, du har brug for.

Solhvervscirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi starter den 5. januar 2018 og jeg har nu åbnet for tilmeldinger. Du opnår ravnerabat og sparer 120 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 10. december. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

For hvad nu hvis du …

Hvad nu, hvis du også kunne bruge dine ord og skriverier som del af din spirituelle praksis og skrive dig til klarhed? Hvad nu, hvis du også kunne lære at lytte til din sjæls stemme gennem de ord og fortællinger, der dukker op, når du skriver dig på vej?

Jeg kan forsikre dig om, at du sagtens kan. Hvis du altså møder op og skriver.

Processen kører i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de det snart.  Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Vi skriver i livet

Det er vigtigt at huske på én ting, hvis du har fået lyst til at begive dig på skriverejse. Vi skriver i livet. Og vi skriver det, som er. Og det er her, at nøglen til forandring ligger, fordi vi i kærlig accept af det liv, vi lever og de begrænsninger, vi måske har, kan skabe nye åbninger og veje, som ikke fandtes før. Og vi kan ikke tænke os til det; vi er nødt til at møde op og skrive.

I Solhvervscirklen og de andre skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, skaber du selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv. Du skal ikke rydde kalenderen for at være med, der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, hvor du skal kunne deltage, men jeg vil naturligvis opfordre dig kærligt til at skabe en vis form for disciplin og finde en rytme og rutine, som passer til dig og som gør dig godt.

Du vil opdage, at disciplin baner vej for magi.

It takes discipline to be a free spirit
– Gabrielle Roth –

Alt har en fortælling

Og du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Din sjæl. Din indre vise kvinde, om du vil. Hun skriver sig gennem dig.

Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Et magiske univers af fortællinger

I skrivecirklerne arbejder og leger vi med fortællingens kraft med øget kreativitet og skriveglæde til følge. Du får masser af inspiration og næring til din skriveproces. Jeg er med som skrivecoach og rejseleder i det magiske univers af fortællinger og du vil opleve, at du også bliver løftet og støttet i den cirkel af kvinder, som er med på rejsen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. Du lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

På skriverejse gennem årshjulet

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i skrivecirklerne og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud. Her får du mulighed for at forankre dig i efteråret, du bliver via ord og skriverier opmærksom på flere af de skønne detaljer, som rummer kimen til din livsglæde og du får direkte erfaring med den kreative proces i alle dens facetter.

Kom, skriv og fold din indre fortællerske ud

Er du nysgerrig? Har du fået lyst til at være med? Så kom og fold din indre fortællerske ud i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Og husk at skrivelængsel ingen alder har. Det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

En af kvinderne i Vintercirklen sidste år udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

solhvervscirklen

Vil du med på skriverejse?

Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018 og der er endnu et par ledige pladser.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Hvad andre siger

Her kan du læse om, hvad ANDRE SIGER om at være i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop hos mig. 

Kærlig hilsen
Lene

I hope that you will go out and let stories happen to you
and that you will work with them, 
water them with your blood and tears and laughter
until they bloom, until you yourself burst into bloom
– Clarissa Pinkola Estés – 

Thumb nail photo “Hand, magic potion, ancient books” © Maya Kruchankova, Dreamstime

Mørket kalder mig hjem

Sverige

Det er fuldmåne og mosekonen brygger. Hvide køer vandrer som spøgelser i fuldmånens skær. Jeg ser dem gennem vinduet, det er et magisk syn. Så går jeg ud. Tager min frakke på og træder udenfor på trappestenen. Huset ligger højt, vi har udsigt over dalen og markerne i naturreservatet. Dér står jeg lidt, inden jeg træder helt ud på gårdspladsen under fuldmånen.

Jeg er tilbage. Vi er tilbage. På efterårsferie et ganske særligt sted i Sverige. Jeg elsker området, det åbne landskab og glenterne i luften. Der er nogle steder, som kan det og lige netop her føler jeg mig hjemme. Forbundet. Min sjæl synger og livsfloden bruser som en kilde af stille lykke i mig. Når jeg er her, er jeg hjemme.

Vi er flere af sted denne gang, så jeg har ikke så mange stunder på egen hånd. Min skrivebog ligger stadig i tasken og jeg mærker et pludseligt stik af længsel efter at skrive mig ind og sætte ord på alt det, der rører sig. De hvide køer, som jeg hilser på hver morgen, når jeg går tur med hundene. De stirrer på mig og kommer nysgerrigt nærmere, mens jeg fortæller dem, hvor smukke de er. “Det ved vi da godt”, synes de at svare med deres ordløse blikke. Jeg sender dem et fingerkys og går videre ned af vejen og ind i skoven.

Jeg er nødt til at skrive

Senere samme aften skriver jeg i min bog. Det sker i sengen, inden jeg lægger mig til at sove. Jeg er nødt til at skrive og jeg fortæller mig selv og siderne, hvordan jeg savner mig selv, når jeg ikke skriver. Mine ord er vigtige for mig, de er min måde at skabe forbindelse og forankring på. Her forbinder jeg mig til fortællingens kraft og tager imod det, der har simret og været undervejs. Jeg fortæller om min taknemmelighed over at være tilbage på det sted i Sverige, hvor jeg føler mig hjemme og forbundet med landskabet, bakkerne og de mange fugle i luften. Hvor de hvide køer vandrer i månelyset og det gamle hus har åbnet sine døre og sit hjerte for os. For en stund.

Jeg nyder og jeg sanker. Det skriver jeg, mens tiden løber som sand gennem mine fingre og mine læber nynner en fuldmånesang.

”I cried over beautiful things knowing no beautiful thing lasts.
The field of cornflower yellow is a scarf at the neck of the copper
sunburned woman, the mother of the year, the taker of seeds.
The northwest wind comes and the yellow is torn full of holes,
new beautiful things come in the first spit of snow on the northwest wind,
and the old things go, not one lasts.”
– Carl Sandburg –

Vandreturene i skoven og på stranden ved Østersøen, hvor bølgerne bruser mod land og skænker mig fortællinger. Landskabet forandrer sig hele tiden, mens vi er her, efterårsfarverne bliver mere markante og flere blade falmer. Men egentlig falmer de vel ikke, for de rødorange farver bliver kraftigere og skinner i sollyset. Solen, som holder sig lidt tilbage og giver plads til skyer, regn og rusk. Grenene fra busken udenfor banker mod vinduet og vinden danser.

Åh efterår, jeg giver slip

“Åh efterår, jeg giver slip”, siger jeg til mig selv, mens jeg vandrer og lader landskabet opsluge mig. For hvert skridt giver jeg slip, lægger sommeren bag mig, alt det, jeg ikke skal have med mig videre og som bare tynger og gør mig svag. Jeg giver slip. Det bliver et mantra, som snart synger sig selv, jeg behøver bare at gå. Følelsen følger mig, dyb og markant, mens jeg lader naturen vise vej. Mine støvler træder på våde blade og nedfaldne kastanjer. Farverne glimter i regndråberne, rød, gul og orange. En glente letter fra et træ og svæver ud over stengærdet, jeg følger den med øjnene, mens den sejler over marken og forsvinder. Jeg giver slip.

Jeg lader gå. For hvert skridt, hvert blad og hver en tanke. Og vinden hjælper gerne til, flere dage blæser det kraftigt og jeg er taknemmelig for den gode frakke, jeg har taget med. Snart er det hue og vantetid igen.

Jeg går, jeg slipper, jeg nyder og sanker. Måske skriver jeg ikke så meget, mens vi er i Sverige, men på vandreturene bliver jeg igen bevidst om, at noget alligevel sker og at processen arbejder i mig. De hvide køer i månelys, de bløde bakker og glenterne. Jeg hører hende hviske, der er poesi og jeg overvældes af store følelser. Det er efterår. Tid til at give slip.

Jeg slipper og bliver lettere. Som dagene går, kommer jeg i bedre vandreform og får blod på tanden. Jeg elsker at gå, jeg vil gå mere, længere, dybere ind i skoven og længere op på bakken. Jeg tæller både skridt og velsignelser.

Hver morgen siger jeg tak for den nye dag og indånder den friske luft, mens solen rødmer i øst og køerne træder ud i lyset. Sætter vand over til kaffe og dækker morgenbordet. Det er tidligt, vi sover ikke længe, hvalpen som nu er seks måneder gammel, vækker os ved syv-tiden og vi står op. Med glæde. For hjertet er fuld af forventning, nye skridt venter, mens den gode kaffe dufter og fylder køkkenet med fryd.

Fra min stol ved spisebordet har jeg udsigt over markerne. Jeg dvæler, betragter, men mærker så pludselig et velkendt stik af sørgmodighed, da jeg kommer i tanke om det tidspunkt, hvor vi igen må pakke bilen og drage hjem. “Stop tiden nu”, siger jeg næsten højt og slår i bordet som om det skulle nytte. “Jeg vil bare blive her med kaffe og udsigt. Vandre, sanke, nyde.”

Inspirationen danser i efterårssolen

Jeg leger med tanker om skriveferier og retreats i det svenske. Inspirationen danser i efterårssolen og kaster lange skygger. Mørket kommer tidligt, vi tænder stearinlys og laver mad i den blå støbejernsgryde. Jeg ser, dufter og fornemmer, noget kildrer i mig, frydes og forundres. Og hun er dér. Min indre fortællerske. Hendes stemme er som krydderier, der forsigtigt kastes i gryden og giver smag og kraft. Noget er undervejs, men det er ikke klar endnu.

Det sker senere, da jeg igen vandrer i området over bakkerne og ind i skoven. Det har regnet, luften er tyk af fugt og efterår. Mine støvler sætter spor i det våde mudder og egetræet slipper sine agern. De rammer mig som små stød af erindring og læring. Giv nu slip.

At slippe de gode stunder

“Det er ikke kun alt det, som tynger dig, du nu skal slippe”, hvisker hun. “Du skal også være parat til slippe de gode stunder. Som disse. Give slip på de hvide køer i månelyset og glenterne over marken. Landskabet, de bløde bakker, stengærdet og kastanjerne. Sig farvel. Tag afsked med de fine stunder ved køkkenbordet, maden, vinen, kaffen og samtalerne i stearinlysets skær. Følelsen af tid, for den er snart gået, din tid her og du skal hjem igen. Giv slip. Du skal også slippe de gode stunder. Alt det, som gjorde dig godt.”

Modstanden vokser i mig og bygger en mur af uigennemtrængelighed. Jeg vil ikke høre det, jeg holder mig for ørerne, mens jeg klamrer mig til synet af de hvide køer og månelyset. De sover udenfor mit soveværelsesvindue, køerne. Det er trygt og ganske magisk.

Forstår hun budskabet, fortællersken bag ruden?

Det sidste jeg gør, inden jeg lægger mig til at sove og lukker øjnene, er at se ud på køerne, der lyser som spøgelser i fuldmånens skær. Poesien danser og smyger sig som røg fra mosekonens bryg. Og jeg er en del af den fortælling, kvinden bag ruden, fortællersken, som suger til sig og gør sig klar. Uden hastværk, uden at presse. Opmærksom, årvågen og nysgerrig. Hun forstår instinktivt, at alting har sin tid og at fortællinger sagtens kan simre et stykket tid, inden de er klar til at blive skrevet.

Men forstår hun også budskabet om at give slip? Og kan hun slippe alt det gode og fine, som hun blev skænket, køerne, glenterne, bakkerne, kaffen og de fortrolige stunder ved køkkenbordet, mens tusmørket faldt på? Kan hun give slip på sig selv, den kvinde, hun er lige nu, mens hun er her?

”Time, she knows, grows short. Nothing seems endless anymore. Her life grows full of endings: parents and friends die, animals she has loved disappear in a gasp, dreams fade beyond reclaiming. She does not recognize, when the deaths start, that fall has begun. But later, she will remember: After that one it was never the same. Never again will she hold a living body without knowing the fragility of its life, the closeness of its death.”
– Patricia Monaghan, Seasons of the Witch –

Skrøbeligt, det er så skrøbeligt, det liv, jamrer hun og indser, at stemmen har ret. Noget i hende ved det allerede, selvom hun begræder afskeden og det tidspunkt, hvor huset forsvinder bag hende i regndisen og gribes af fortiden.

Det er rodenergiens tid

Træet slipper sine frugter, sine blade og det, der var liv. Det grønne må vige for det røde, orange og gule og siden gives tilbage til jorden. Det er rodenergiens tid nu. Alting dør udenpå og noget i hende dør også, da hun vinker farvel til de hvide køer og egetræet i skellet. Planter og korn er for længst blevet høstet og det, der er tilbage, begynder at visne og forrådne. Også det gives tilbage til jorden. Frugterne rådner, så deres frø kan blive sat fri og hvile under jorden indtil næste forår. Energien, som bragte planteren gennem sommeren og høsten, vil snart blive lagret i rødderne.

Mørket kalder mig hjem

Mørket kalder mig hjem. Og jeg besvarer mørkets kald ved at trække mig tilbage og hengive mig til den tid, som er nu. Den kommende vinter, hvor det handler om indre vækst, refleksion og hvile.

Så jeg lader det hele gå. Med smerte i hjertet og tårer i øjnene, for jeg er jo bare et menneske. En kvinde, som for en stund blev en del af det bakkede landskab og de åbne vidder, som hilste på køerne og svævede med glenterne over marken. Som dansede i månelyset og sang sin månesang. En sang, hun ikke kendte, før den flød fra hendes læber og som en dyb tone af genklang svævede ud over bakkerne som en anden fugl.

En kvinde, som vandrede ved havet og satte spor, der igen blev taget af bølgerne og bragt tilbage til havet. En cirkel, en cyklus, et farvel. En kvinde, som kiggede ud af vinduet ved midnat og så mosekonen brygge i måneskin og hvide køer danse. En kvinde, som spejlede sig i magien og som lærte, at hun også må give slip på de gode stunder og alt det, hun elsker så højt, for virkelig at blive fri.

Og nu kalder mørket mig hjem.

Billeder og ord fra min egen skriverejse, oktober 2017 – Lene Frandsen

Vintercirklen_2017

Skrivelyst og længsel? Vintercirklen starter den 9. november og der stadig ledige pladser.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i egne omgivelser og skal ikke ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at komme et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet.

I Vintercirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du finder ro og fordybelse i dit skriverum gennem vinteren. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

Vintercirklen er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger.

Du finder invitation og detaljer i linket her. Du får uglerabat og sparer 100 kr. ved tilmelding senest den 17. oktober. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain og i mørkets tegn.
Skriveworkshoppen finder sted i Skrivehuset v. Ringsted den 31. oktober kl. 10 og der er stadig et par ledige pladser. Kom og vær med på en ganske særlig skrivedag for sjælen. Klik på billedet for invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken

Fortællersken er et online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel. Vi starter den 20. november. Der er kun plads til 12 kvinder i skrivecirklen, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være med. Flere har allerede tilmeldt sig.

Du finder invitation og detaljer her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Når skrivelængslen kalder

Hendes stemme

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor alting begynder igen. Og jeg har sovet godt gennem natten, føler mig udhvilet om end en anelse snottet. Det er som om min krop justerer sig selv nu, afbalancerer. Det passer fint til tidspunktet i naturen, vi har netop passeret efterårsjævndøgn og porten til vinter står åben. Men først skal vi gå gennem efteråret, siger jeg til hunden og hun ser tilfreds ud ved tanken. Så vi går. Gennem disen og ind i dagen.

Jeg hører hende hviske

Dér, lige dér, hører jeg hende hviske. Hun vækkes ved synet af solens stråler gennem dis og trætoppe. Hun åbner øjnene til lyden af krageskrig og ser, at markerne er pløjet nu. Hun danser til tonerne af den nye dag og smyger sig gennem disen. Ser. Hører. Fornemmer. Og alt det synger i mig, risler som en kilde, mens jeg vandrer med hunden ned til landsbyen, hvor der er stille. De andre sover endnu. Den tanke kan jeg godt lide.

Mens jeg går, sanker jeg. Det ved jeg godt, jeg kender fornemmelsen nu. Det er som om alle sanser er vakt og opmærksomheden skærpet. Jeg får øje på de buske, som stadig har blomster og en kat, der forsvinder ind i hækken. Jeg hører solsortens sang i buskadset og dråber fra træerne, der rammer asfalten. Æbletræet svøbt i dis sender en helt særlig duft i min retning, som får mig til at tænke på nyvasket tøj. Den slags, man har hængt ud i vinden. Men der er ingen vind her til morgen, alt er stille. Jeg hører fodtrin og potespor i de nedfaldne blade, løfter blikket og ser, hvordan træerne nu er klædt i efterårsfarver. Gule, røde og orange. Kastanjetræet i naboens skel står klar. En ny begyndelse ved efterårsjævndøgn. Jeg er vågen.

Jeg føler mig let i krop og sjæl og tænker, at jeg kunne vandre i timevis. Men snart er vi på vej tilbage, hunden og jeg. Ned af markvejen. Huset ligger gemt bag disen, vi kan ikke se det, jeg fryder mig ved tanken om at bo et skjult sted. Det sætter gang i et eventyr, jeg kan høre hendes latter og fryd over at få lov til at fortælle det. Eventyret.

Det virker, når jeg virker

Det eventyr er dit liv, siger hun så, nu er hendes stemme tydeligere. Har du tænkt på det. Hvor vigtig din egen indstilling er, at du har indstillet dig selv på en eventyrlig kanal. Modtagelig. Åben. Nysgerrig. Ikke dømmende. Jeg nikker, det ved jeg, det er altafgørende. Det virker, hvis jeg virker. Så egentlig handler det om at finde ud af, hvordan jeg virker og gå med det, der gør min sjæl godt. Når sjælen synger, folder alt sig ud i skønneste orden. Præcist, som det skal være.

Vi er hjemme igen, jeg hænger jakken på knagen, tager skoene af og sætter vand over til kaffe. Snart bærer jeg kaffekruset ind i stuen, hen til skrivebordet og tænder skrivelysene. Ankommet til mit magiske rum, jeg træder over tærsklen og føler mig klar. Åbner skrivebogen og tager pennen i hånden. En dyb vejrtrækning, et suk. Et kort øjeblik sidder jeg med lukkede øjne, så åbner jeg dem og begynder at skrive. Et ord af gangen.

Hendes stemme er som en kilde af fortællinger i mig, jeg lytter og jeg skriver. Min længsel. Mit liv.

En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget

Hvorfor skrive? Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain but it is a sacred pain.
– John O’Donohue

Din længsel er din billet

Din billet til skriverejsen er din længsel. Du længes efter at skrive, du føler dig draget af ord og mærker genklang, når andre skriver noget, som når dit hjerte. Men det er ikke helt nok, for du mærker et hul, et suk og længslen er dér endnu. Du længes efter at skrive, men længslen skræmmer dig. Måske fordi du forestiller dig, at du i så fald skal skrive en bog. Straks overfaldes du af tvivl og du skræmmes af frygtsomme tanker og mindreværd. Så du opgaver at tænke mere på det, selvom længslen stadig danser i dit blod. Du går udenom døren til det magiske rum, du gør dig travl i hverdagen og fortæller dig selv, at du slet ikke har tid. Du undlader at bruge din iboende kreativitet og ignorerer den smerte, der sætter sig i krop og sjæl. Du går videre. Mens du længes.

Vælg at se på din skrivelængsel som en gave og et kald. Din sjæl kalder på dig via den længsel, du mærker. Det handler ikke om, at du partout skal skrive en bog eller være forfatter. Det handler om, at du har en kraftfuld fortællerske i dit blod, en stemme, som bare længes efter at få ordet. Hun ønsker at skabe sig, så hun kan skabe dig. Skrive sig igennem dig og fortælle de historier, der alt for længe har været hengemt. Støvede og fulde af spindelvæv er de, de små skattekister af ord og fortællinger, når du henter dem frem fra kælderen. Nu kan du vælge at støve dem af, åbne dem og lade dem skrive sig gennem dig. Et ord af gangen.

Du møder hende ofte i skyggen

Du møder hende ofte i kælderen, fortællersken, eller i skyggen. Det er en side af dig selv, som du ikke har taget i ed og som du har svært ved at forholde dig til. Jeg er da ikke fortællerske, siger du og alene tanken skræmmer dig. Præcis! Det er skræmmende at nå til det sted, hvor man kigger sin skygge dybt i øjnene og ser længslen danse som flammer i det blik, som stirrer tilbage. ”Kom, hvisker hun, ”jeg har kaldt på dig på længe. Gennem længslen, gennem drømme. Jeg er det, længslen handler om. Se dig selv dybt i øjnene, kig i spejlet og se mig. Befri din længsel. Skriv og sæt fortællersken fri.”

Sjælen elsker at lege

Hvis du har svært ved at se dig selv som fortællerske og synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage den titel til dig, så prøv at kast lidt leg ind i skriverierne. Sjælen elsker at lege.

Så nu forestiller dig simpelthen, at du er fortællerske. Det er noget, du leger. Hygger dig med. Eksperimenterer med og prøver dig frem. Det behøver ikke at være så alvorligt. Du kan skrive dig en magisk fortællerkåbe og tage den på, du kan skrive en særlig tryllestav, som kalder på eventyret i dig og lege det frem. Du kan skrive dig ind og åbne døren til det magiske rum. Gennem ordene. Ordene er nemlig både dit transportmiddel og din tryllestav.

Skriveøvelse – modtager du mine inspirationsbreve og lejlighedsvise skriveøvelser?

Er du modtager af mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen, modtager du af og til skriveafsæt og små skriveøvelser, der kan hjælpe med at lokke din indre fortællerske frem fra mørket. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du gøre det i linket her.

Min intention er at dele fortællinger og oplevelser fra min egen skriverejse og at berige dig med ord, skriverier og øvelser, som inspirerer dig i din skriveproces og booster din skriveglæde. Det er ganske gratis.

Start med din intention

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Lad ordene i hensigtserklæringen løfte og støtte dig, skriv så du kan mærke det. Giv dig selv lov til at danse. Lege. Skrive fra sjæl og hjerte uden dommer og censor. Fortæl papiret og Kilden, at du har en intention om at folde din indre fortællerske ud og skrive alt det, der hidtil har rumsteret og kaldet som en længsel. Den længsel er din billet. Brug den.

Og inviter gerne fortællinger med på skriverejsen. Giv dig selv historiemedicin

Inviter gerne fortællinger med på din skriverejse. De vil hjælpe dig med at bygge bro, skabe nye åbninger og risle igennem dig på en måde, der vil gøre dig godt. Det er her, din indre fortællerske er i sit es og selvom du ikke tror det, så er det både sjovt, givende og healende. Derfor kaldes det historiemedicin. Fortællinger er som fyrtårne, de viser vej og i natten, så vi kan finde vej. Så vi kan finde hjem.

Som om noget ventede på at blive skrevet

En af kvinderne, som deltager i Gudindecirklen her i efteråret udtrykte det således, da hun endelig skrev:

“Det var som om noget ventede på at blive skrevet …”

og så flød det fra hendes pen og hendes øjne. Det er som regel et rørende øjeblik, når vi endelig møder op og sætter ord på.

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel

Har du lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og folde det ud, der venter på at blive skrevet? Så kom med på skriverejse. Solhvervscirklen starter den 5. januar og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor.

solhvervscirklen

Se invitation til Solhvervscirklen her og kom med, hvis du kan mærke, at det er nu. Noget venter på at blive skrevet. Nogen venter på dig.

Der er stadig ledige pladser i Solhvervscirklen. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

Hendes stemme

Pilgrimsfærd gennem vinteren

Jeg er i færd med at sende de første bekræftelser ud til Vintercirklen, næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet. Selvom der endnu er et par måneder til, at vi starter og det så småt er vinter, er det alligevel en godgørende ting at sætte kryds i kalenderen for det tidspunkt, hvor vinterskriverejsen starter. En rejse i det indre, et pilgrimsfærd gennem vinteren, hvor transportmidlet er ord og fortællinger. En cirkel af kvinder, som løfter og støtter hinanden i processen og som bevidner den udvikling, de hver især går igennem.

Den Hellige Cirkel

Det fælles skriverum holdes i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret. Den Hellige Cirkel bygger på respekt og tillid. Vi rykker ikke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Vi giver tid og kærlighed til processen. Vi lægger dommeren lagt væk. Vi er vidner til hinandens skrivende udvikling og til den proces, som folder sig ud. Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret. Det rum holder jeg med næb, kløer og kærlighed.

Du kan se reglerne for Den Hellige Cirkel i linket her. 

Væk med sammenligninger

I skrivecirklerne lærer vi ikke at sammenligne os, for vi opdager snart, at ikke to kvinder eller processer er ens. Hver kvinde har sit eget unikke udtryk og sin egen stemme og den eneste måde at finde det frem på, er at blive ved med at skrive og lade ord og kreativitet strømme. Sand frihed er, når vi er i stand til at give fuldt udtryk for vores kreativitet og her er vi nødt til at gøre plads til øvelse, fejltagelser og at lære at danse i processen.

Jeg ved det, det er svært, men andres fremgang kan aldrig stå i vejen for din succes. Du får intet ud af at kigge over på naboens græs og tænke, at det er meget grønnere og smukkere end dit. Hvis det virkelig er tilfældet, skyldes det kun én ting: Du har glemt at vande dit eget græs.

Don’t always be appraising yourself, wondering if you are better or worse than other writers. “I will not reason and compare” said Blake, “my business is to create.” Besides, you are like no other being created since the beginning of time, you are uncomparable.
– Brenda Ueland –

Skriveprogram efterår vinter

Din intuition og indre stemme

I skrivecirklerne lærer du at stole på dig selv og på din intuition. For på skriverejsen gør vi en dyd ud af at lytte og tune ind på den indre stemme og den hviskende kilde af kærlighed, som findes bag det tilsyneladende.

Fordybelse og indre næring

Vinteren er et godt tidspunkt til fordybelse og indre næring. Og det er da også om vinteren, at mange kvinder starter deres skriverejse for efterhånden at finde ud af, at vinteren er så meget mere, end de turde drømme om. Når først vi hengiver os og lader mørket omslutte os, kærtegne og skænke os hvile og restitution, begynder vi at sætte pris på den årstid, som vi tidligere forbandede. Jeg har haft flere kvinder på rejse i Vintercirklen, som ved slutningen af forløbet faktisk var kede af at skulle sige farvel til vinterens hule og godgørende rum. Stilheden. Mørket, der sænker sig i skumringen og skriverummet oplyst af stearinlys.

I Vintercirklen skriver vi os ind. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej og hjælper dig med at folde alt det ud, som bor i sjæl og hjerte. Vi skriver os ud af hovedet og lærer at møde op i tillid. For tillid skaber forbindelse.

Grounding og forbindelse til Kilden

Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten kommer til dig undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker dukker op og nye døre åbner sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.

Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme. Loren Cruden siger det så fint:

Techniques are directionless without grounding and connection to Source,
they are a style without substance.”

Vintercirklen_2017

Vintercirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du kan danse og udfolde dig frit. Du lærer om den kreative proces og alle de forhindringer, vi støder på undervejs. Du lærer dig selv bedre at kende, du får øje på magi og skønhed bag det tilsyneladende og du får et helt særligt forhold til vinteren og mørkets gave.

I Vintercirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Vintercirklen er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger.

Vintercirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger.

Giv dig selv en dosis historiemedicin i et vinterforløb for sjæl og hjerte. Du er hjertelig velkommen.

Tilmelder du dig inden den 1.oktober får du ravnerabat og sparer 199,- kr. Og vent ikke for længe, Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og der er et begrænset antal pladser. Flere har allerede sikret sig deres plads på holdet.

Du finder invitation og detaljer til VINTERCIRKLEN i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Til inspiration, læs også gerne

Historiemedicin for sjæl og hjerte
Hverdagsmagi
De hviskende ord
Dørvogteren
Lev, dans, skriv

Kærlig hilsen
Lene


Thumb nail photo © Lucie Zrnova, Dreamtime