Skrivedanser

Hun har lavet kaffe, kruset er turkis. Duften smyger sig om hende og lægger sig til rette i skrivestuen, da hun træder ind og sætter sig ved bordet. På bordet ligger dagens kort ved siden af solhvervsstenene, de tre kort, der guider hende på vej ind i dagens energi. Det, der rører sig. Det, der... Continue Reading →

Den gyldne pen

Det er tid nu. På tærsklen til forår rækker jeg dig en gylden pen, som passer perfekt til din hånd. Mærk dens glatte overflade, køligheden og måden, den lægger sig til rette i din håndflade på. Dine finger smyger sig om den, placerer sig og ved præcist, hvordan det skal være. Du behøver slet ikke... Continue Reading →

Vejen til den vise kvinde

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores... Continue Reading →

Kvinde, pas dine ritualer

Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider. Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af... Continue Reading →

Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

Øvelse gør menneske … og ørn!

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og... Continue Reading →

Vinden og havet

Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑