TÅGEN LETTER
Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker.
Mine ben er lettere nu, men jeg er træt og en smule forkommen efter opholdet på vildfarelsens ø og mit eget aflåste torturkammer. Så jeg går langsomt, et skridt af gangen i ren hengivelse til den mathed, der følger efter mentalt uvejr. Dér står hun i lysningen længere fremme, her bliver stien til en vej, som fører i sydlig retning omgivet af lysegrønne marker.
”Skal vi den vej?” spørger jeg, ikke et sekund i tvivl om, at hun er min guide i dag. Sådan er det, når man igen har fået forbindelse og svøber sig i godgørende tillid. Så forsvinder tvivlen.
”Hop op på min ryg”, siger hun og kaster med hovedet, ”i dag kan du lade dig bære.” Snart traver vi ud af den støvede markvej med morgensolen til venstre, mens de kølige forårsskygger danser i buskadset til højre. Hvad? Det her er ikke en af den slags fortællinger, hører jeg nogen sige, men det er hverken mig eller hende. Vi rider videre.
”Når du er i ubalance og ude af dig selv, er det meget svært at skabe forbindelse, fortæller hun, mens jeg følger hendes krops stærke bevægelser i trav. Op og ned, jeg nyder det og smiler uvilkårligt. Følelsen sætter mig fri.
”Du mister dine magiske evner, du ser ikke klart. Alt bliver tåget, ubehageligt grumset og tankernes tsunami skyller ind og vælter dig omkuld. Igen og igen.”
”Men det er stille vejr nu” siger jeg og lægger mit hoved mod hendes hals, et med åndedræt og bevægelse.
”Og nu har du igen forbindelse og dine magiske kræfter og klarsynet er vendt tilbage. Det er blevet opgraderet og du kan nu færdes i livet på et nyt niveau, hvis du altså holder fast i din egen rytme og ritualer. Tågen er lettet. En ny dag gryr.
Magiske morgensider, 30. april 2019
fra min egen skriverejse, Lene Frandsen
Skrivekraft og ritualer
Et par dage er gået, siden jeg skrev ”Tågen letter”, en fortælling, som flød fra min pen, da jeg havde tændt mit skrivelys, trukket mine tarotkort og vejret dybt. Fokus. Nu lytter jeg. Nu skriver jeg. Fokus.
Der er gået et par uger siden jeg var kvinden, der rykkede tilbage til start. Jeg har bl.a. holdt intuitiv skriveworkshop, hvor vi smurte vores skrivestemmer, skrev fra følelser og lod eventyrets kraft hjælpe os på skrivevej.
Og så har jeg så kærligt som jeg kunne mestre arbejdet med mig selv i forhold til aldrig mere at forklejne vigtigheden af mine ritualer og den forankring, de skænker mig i livet og på skriverejsen. Det har faktisk været svært. Jeg har været irriteret. På mig selv, fordi jeg røg i fælden. Men som det er med den slags fælder og ufrivillige ophold på vildfarelsens ø, så bringer de ofte uvurderlig læring med sig, hvis man er lydhør og klar til at tage imod. Og tro mig. Jeg er så klar!
Lidt af en øjenåbner!
Den store øjenåbner var selvfølgelig, da jeg fik øje på mig selv og så, hvordan jeg var rigtig god til at gennemføre mine ritualer og skrive intuitivt og så det sprøjter, når det gik godt. Men when the going gets tough eller familien kom i vejen, så gled jeg ligeså stille af og lod være. Jeg skubbede det til side, fordi det kræver, at jeg går i enerum og fokuserer. Jeg fortalte mig selv, at det ikke er nødvendigt eller at jeg var for træt. En blind vinkel, som det har kostet lidt at få øje på, for jeg har haft virkelig svært ved at indrømme det. Måske kender du det fra dig selv?
Jeg sprang over på de tidspunkter, hvor jeg havde allermest brug for forankring
Men nu ser jeg det og ryster træt på hovedet, for det var jo netop, når jeg havde allermest brug for mine ritualer og min forbindelse til det, der gør mig godt, at jeg sprang over det lave gærde og lod være. Det er jo især, når jeg er i selskab med mange mennesker og familien, at jeg som sensitiv introvert har brug for at lade mig selv op og skabe forbindelse.
Jeg har brug for at sætte ord på og i øvrigt lave min morgenyoga og meditation. Jeg har behov for mit skrivelys og dets blafrende flamme, der minder mig om min intention og jeg sætter så stor pris på min tarotkorts ærlige budskaber, deres symbolik og det, de skænker mig. Jeg er slyngveninde med fortællingens kraft og jeg savner hende inderligt, når jeg pludselig får for travlt og skubber hende til side, mens jeg vrisser: “Fortsættelse følger, men det bliver ikke lige nu. Jeg har først tid til dig, når familien er taget hjem og stormen har lagt sig.”
Uvejr og forkommenhed – husk at vi skriver og danser i livet
Med andre ord. Et vink med en vognstang. For jeg skulle helt ind i indre uvejr og forkommenhed, før jeg forstod, at det jo netop var NU, at jeg burde huske på mit fokus og forankre mig. Vende tilbage til åndedrættet, kernen og i mit tilfælde fortællingens kraft uvurderlige hjælp og støtte i mit liv. Men jeg lod være.
Det er med ritualer som med skrivningen. Vi skriver i livet og derfor udfører vi selvfølgelig også vores ritualer i livet. Hvilket betyder, at familiebesøg og ferier på Langeland ikke er flugtveje fra det inderlig skrive- og energiarbejde, vi har viet en del af vores liv til, men derimod er en invitation til at fastholde de gode rutiner og lade os guide, bevæge, forankre og grounde. Præcist på den måde, der er god for os og især når uvejret raser og vi er på vej ud af en streng og har kurs direkte mod vandfaldet. Som det gamle Zen-saying siger det:
You should sit in meditation for 20 minutes a day, unless you’re too busy.
Then you should sit for an hour.

portals and tenuous partings in the shadowy fabric of worlds.
To reach such a threshold is one thing;
to work out a way through is another matter, requiring
determination, daring and some personal act of magic.
– Carolyn Hillyer –
Spirituel skrivning og ritualer i skriveprocessen
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Og er vi Fortællersker, så allierer vi os med fortællingens kraft og inviterer gerne eventyr med ind i skriveprocessen også.
Eventyrets kraft og et særlig sprogbrug
Gennem eventyr kan vi nemlig få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt egen særlige kraft.
At fortælle en historie eller et eventyr kan trænge igennem skjold og barrierer, som det daglige sprog ikke er i stand til. Det bryder mure ned og åbner hjertet. Fortællingerne løfter os simpelthen op på et andet niveau. De skænker os perspektiv og helt andre briller.
Og de historier, som bevæger mest, er selvfølgelig dem, som er fortalt med hjertet. De læses med hjertet, de modtages af hjertet.
Et eventyr er som en poetisk præsentation af en spirituel sandhed. Og det sprog, du bruger, har direkte effekt på, hvordan du har det, hvad du føler og hvordan du møder livet.
“Den måde, man beskriver og forstår sit liv på er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever livet på”, siger terapeut og skrivemanduktør Mandy Aftel. Man er bogstavelig talt sit eget livs forfatter.
Skrivning gør mig stærkere
Skrivning gør mig stærkere, skrev jeg engang i ren begejstring og det er sandt. Fordi skrivning og især intuitiv skrivning sætter mig i forbindelse med min indre fortællerske og hendes tråde rækker dybt ind i min sjæl. Så enkelt kan det siges og dog kan det være så svært. Især vi ikke forstår vigtigheden i at skrive i livet.
Intuitiv skrivning fra sjæl og hjerte
Hvis du ønsker at åbne op og skrive fra sjæl og hjerte, er det ikke alene essentielt, at du har en inderlig intention, der kan løfte og støtte dig på din vej, det er også en virkelig god ide at du allierer dig med nogle godgørende ritualer, som sætter den indre kursus og forbinder dig til Kilden og det, du ønsker at få kontakt til.
Hvorfor? Fordi ritualerne hjælper os med at åbne op og samle energien. Ved at gennemføre ritualer finder vi indre fokus og skaber forbindelse til både kreativitet og Kilde.
Jeg bliver Fortællerske, når jeg forbinder mig via mine ritualer, jeg åbner op for hendes stemme og trækker blæk fra hendes brønd. Jeg åbner for hendes kraft, visdom og de særlige fortællinger, som hun har med til mig, når jeg gennemfører min ritualer.
Gentagelsens magi
Og når vi gentager ritualerne igen og igen, åbner vi op for det, jeg kalder gentagelsens magi, selvom rutine og gentagelser ofte er noget, vi flygter fra. Så bliver det for kedeligt. For forudsigeligt. Not!
Det er smadder ærgerligt, for der er en gave i at gøre det igen og igen. Gentagelsens magi hjælper os med at tune ind og finde tilbage til det sted, hvor vi har forbindelse. Og gentagelsen betyder i øvrigt ikke, at der så bare vil ske det samme som sidst. Slet ikke!
Soen Zoe, ritualer og en fortællerske ved navn Annette
Annette, som netop har deltaget i skrivecirkelforløbet Fortællersken, fik Soen Zoe som fortællerske-kraftdyr på første del af skrivekurset. Et af skriveafsættene i Fortællersken inviterer til, at man spørger sit kraftdyr om styrken i ritualer (som vi selvfølgelig kommer ind på i Fortællersken). Og som en ægte fortællerske gjorde Annette det via fortællingens kraft og skrev sig ind.
Ritualernes 8 bud
Resultatet af Zoe’s visdom blev fint og inderligt formuleret af Annette og ovenikøbet i en smuk og overskuelig liste, som vi i Fortællerskens cirkel nu kalder ”Ritualernes 8 bud.”
Jeg har fået lov til at dele ordene med dig og det er jeg dybt taknemmelig for. Der opstår de fineste ting og fortællinger i skrivecirkelforløbene og vi lærer alle sammen af hinandens ord, processer og fortællinger. Deling er heling og man ved aldrig helt, hvem der er læreren og hvem, der er eleven. Ofte kommer der guldkorn til os alle og når vi deler, hvor sårbart det end kan være, så oplever vi, hvordan ord og fortællinger vækker genklang og skænker os alle noget ganske særligt.
Hvad Soen Zoe ved om styrke og kraft i ritualer – Ritualernes 8 bud
- Ritualer er en symbolsk handling
Symboler åbner op for andre sider i dig end din rationelle side, så disse sider kan komme til udtryk. Det er dig, der giver ritualet betydning, dig der vælger, hvad den symbolske handling er for dig. - Ritualer skaber glæde og opløfter din sjæl
Når du gør dig umage med at skabe noget smukt i ritualet, vil det give dig en glæde nu og i al almindelighed. Du vil nu forbinde din intention og dit skrivearbejde med noget glædesfyldt. Dufte, smage, musik, farver, lys, bevægelse, alt der pirrer sanserne, er gode ingredienser i et opløftende ritual. - Ritualer fokuserer din energi
Du samler dig og din energi, når du gennemfører dit ritual og du ved nu, at du skal arbejde med dine fortællinger og ikke alt muligt andet. - Ritualer er gentagelsens magi
Gentagne ritualer tuner dig ind. Når du har lavet dine ritualer mange gange, så ved din krop og sjæl med det samme, hvad der skal ske, når du fx tænder dit lys. Du skal ikke først tænke over, hvad du skal. - Ritualer bør være i bevægelse
Et ritual er ikke det samme som en vane og skal ikke stivne i formen eller blive en tvangshandling. Lad dine ritualer være levende, lad dem ændre sig, sådan som du også ændrer dig. - Ritualer helliggør dit skrivearbejde
At noget er dig helligt betyder, at det har essentiel værdi for dig på et dybere plan. Med et ritual ærer du det hellige i dig. - Ritualer forbinder dig med Kilden
Ritualerne hjælper dig, så du åbner op for feltet, Kilden, hvor din kreativitet bor. Er du i kontakt med Kilden, løber du aldrig tør. - Ritualer styrker din intention
Ja, så enkelt er det. Ritualer giver glæde, fokusering, energi, helliggør og forbinder dig med Kilden. Heri ligger kraften og det styrker din intention og dens manifestation.
– Annette Pomiklo og Soen Zoe – af hjertet tak fordi jeg måtte dele ❤
”Nu har du igen forbindelse og dine magiske kræfter og klarsynet er vendt tilbage.
Det er blevet opgraderet og du kan nu færdes i livet på et nyt niveau,
hvis du altså holder fast i din egen rytme og ritualer.
Tågen er lettet.
En ny dag gryr.”
Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom
I efteråret 2020 byder jeg på 2 online skrivekurser for din indre fortællerske.
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 15. september
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. august
Fortællersken II, Eventyret
starter den 1. september
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.
Der er 5 pladser tilbage på holdet. Snup din plads her og nu.
Til dig som længes
Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.
Herunder får du en kort introduktion til de to Fortællerske skrivekurser i efteråret 2020. Klik videre på invitation og detaljer for at få lidt mere at vide. Her finder du også tilmeldingslink.
Fortællersken I, Intuitiv skrivning
Holdstart den 15. september 2020
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. august
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Du lærer at skrive og arbejde med fortællinger som guide på den indre rejse.
Fortællersken I – klik her for invitation og detaljer
Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart den 1. september
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
Eventyrets kraft og særlige sprogbrug
Gennem eventyr kan vi få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt egen kraft.
At fortælle en historie eller et eventyr kan trænge igennem skjold og barrierer, som det almindelig sprog ikke kan. Det bryder mure ned og åbner hjerter. Fortællingerne løfter os op på et andet niveau og tager os et pennedyp dybere. De skænker os et anderledes perspektiv og helt andre briller.
Eventyret
Et eventyr er en fiktiv historie som ofte har folkloristiske karakterer så som feer, hekse, elverfolk, trolde, kæmper og talende dyr. De har deres tradition i de mundtlige fortællinger, men på Fortællersken II fremkalder vi eventyrerne ved at skrive intuitivt og trække på den kilde, der allerede findes i os.
Selvom du ikke har prøvet det før, vil du sandsynligvis opleve, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive fremkaldt.
Eventyret hjælper os på vej. Det viser os udveje og åbner op for nye veje og måder at anskue situationer på. Det fortæller os bl.a., at vi skal være os selv, at vi skal turde ikke at vide og vove vildnisset. Det er essentielt at fare vild både i eventyret og i den første kreative fase.
Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
– Tomas Tranströmer –
Fortællersken II, Eventyret – Klik her for invitation og detaljer
Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så tøv ikke for længe, hvis du kan mærke at du skal være. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle.
Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det drager. Således er hun også havfrue, hun søger det dybe vand og et liv fuld af indre rigdom.
Hun har frænder i mange riger, blandt planter og dyr. Lyttende og med nysgerrighed åbner hun sig for de frie fortællinger på deres færd gennem verdener. Som Tornerose vågner hun og opdager, at hun har sovet alt for længe, men hun har ikke sover over sig. Tiden er nu.
I skæret fra den røde morgen tager hun afsked med natten og træder ind i den nye dag. Hver dag er en øvelse i nærvær og hendes deltagelse er altafgørende.
Hun hvisker, hun rumsterer, hendes stemme er din længsel.
Hun er din indre fortællerske og hendes tid er nu.
Til inspiration, læs også gerne: