Efter mørkestormen

“Hvornår er du allermest dig selv” spørger han i morgenlysets rødmen og måske rødmer jeg også, som himmel så kvinde, for spørgsmålet rører ved noget dybt i mig. Jeg tøver lidt, men kender ham godt nok til at vide, at han forventer et svar og at det svar er et, der skal siges højt. Som... Continue Reading →

De store følelsers ord

”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd – De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og.... Continue Reading →

Slutningen

Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →

Skrivning og længslens kald

Det viser sig næsten altid. Der er stor forbindelse mellem længslen og de fortællinger, som den enkelte kvinde skriver i skriveforløbene. Og ofte kommer det bag på os, når vi nærmest får fortællingen serveret i processen. Den dybe genklang og den store overraskelse. Kom det virkelig fra mig? Det er rørende og befriende på en... Continue Reading →

Eventyrets kraft

Denne dag skænker jeg til eventyrets kraft og til de første egentlige forberedelser til Fortællersken II, som har eventyret i fokus. Thi det at skrive kan være som et eventyr ikke ulig de gamle sagn og fortællinger, når vi først får skrevet os ind og vejen åbner sig. Vi har det i sig, det gemmer... Continue Reading →

Hvorfor skrive?

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager på mine intuitive skrivekurser? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Umiddelbart fortæller vi os selv,... Continue Reading →

Skrivekraft og ritualernes 8 bud

TÅGEN LETTER Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker. Mine ben er lettere nu, men jeg... Continue Reading →

Den store misforståelse

Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.

Skrivning og det indre liv

”Our time is hungry in spirit. In some unnoticed way we have managed to inflict severe surgery on ourselves. We have separated soul from experience, become utterly taken up with the outside world and allowed the interior life to shrink. Like a stream that disappears underground, there remains on the surface only the slightest trickle.... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑