Vov at skrive sorgens sang

“Du tror måske, at du kan undgå sorg og smerte” siger Gåsen, som højlydt er landet på broen foran mig, ”men det kan du ikke. Derimod kan du lade den ske gennem dig. Du kan synge, danse og skrive smerten. Du kan blive og lytte til sorgens sang.”

”Eftersom det er din fødselsdag i dag, får du denne magiske fjer fra min fjerdragt. Den er til dig og de historier og eventyr, du som Fortællerske kan åbne dig for. Gåsevisdom. Inspiration til en helt nye fortællinger.”

”Pennen, den magiske fjer, dypper du i livet. Du skriver med tårer, med latter og du skriver den smerte, der ikke skjules skal. Mit ønske for dig på din fødselsdag, Decemberpige, er at du lægger den sidste maske bag dig og træder ud af din slidte skygge. Her på Sorgens Bro ser du dagen gå op og ned. Præcist som livet. Over tid vil du mærke dine nye værdier rejse sig som en vis fugl og nej, det er vist ikke en gås.” Hun ler højt og siger, at hun hedder Ivy.

”Giv dig tid, der er ingen grund til at haste over broen og lade som om. Faktisk vil jeg varmt anbefale dig en vis sørgetid og en bevidst intention om at blive her lidt. Bliv til Vintersolhverv og mød en frænde her hver morgen. På Sorgens Bro.”

”Stå i disen, læn dig ind i mørket og vov at skrive sorgens sang. For du tager ikke alene afsked med din elskede hund, ja begge hunde, som du har mistet indenfor kort tid. Du kasserer også de sidste udtrådte forviklinger om hvem du er og hvad du er i stand til at udrette med dit hjerte og din magiske pen.”

”Under broen risler vandet, over dit hoved sejler vintergrå skyer af sted. Kølig vind rusker i frakke og hår og mens du står her, får vi øje på dig. Når du åbner dig og det gør du, når du ærligt står ved dine følelser, kommer vi til dig via fortællingens kraft.”

Jeg smiler og takker Ivy for den fine gave. Hun letter og kaster sig med et skrig ud i vinden. Selv tager jeg endnu et skridt over broen på vej mod den anden side. Det nye land. Og håbet.

Magiske morgensider, 3. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

”You think you can avoid pain, but actually you can’t.
If you do, you just get sicker or you feel more pain.
But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.”
– Sue Monk Kidd –

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Hende, der bare er og giver udtryk for sin sjæl

Til januar starter jeg nye Fortællersken skrivekurser (online) op og jeg vil elske at have dig med på et af holdene. Du kan vælge mellem

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning eller
Fortællersken II, Eventyret

Fælles for begge skrivekurser er, at du lærer at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft. Du får øje på gaven i historiemedicin og opdager, at du kan bruge eventyr og fortællinger som kraftfulde frænder på den indre rejse.

Du har det allerede i dig og jeg kan hjælpe dig med at få det frem. Følg blot din skrivelængsel.

Skrivemagi

Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme, hvis det er dit ønske. For over tid finder din skrivestemme og sætter din indre fortællerske fri. Du optager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.

Eller som en af kursisterne på Fortællersken II Eventyret skrev forleden dag:

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl.

Skal du være med på ét af holdene?

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning starter den 12. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december.

Fortællersken II, Eventyret, starter den 28. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december

Klik på links ovenfor og rejs videre til invitation og detaljer.

Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.

Begge Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset skriftlige forudsætninger.

Og ja, det er muligt at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst.

Læs mere om intuitiv skrivning

One thought on “Vov at skrive sorgens sang

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: