Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
”Jeg ønsker at huske det og holde det tæt til hjertet” siger jeg til Cat, som har vist sig at være frænde i dag. Hun er ofte en del af landskabet, når jeg går tur, men vi taler ikke sammen. Vi registrerer bare, for jeg har hunden med. Men i dag er anderledes. ”Det fordamper... Continue Reading →
Lyng bæres af vinden, lilla duft rammer mig og det sker. En langsom forvandling set med menneskeøjne og utålmodig længsel, men herude varer længslen en evighed og det er velsignelsens gave. Her går jeg gennem morgenvinden og synes at den er for kold, jakken er lynet op og jeg har vandrestøvlerne på. ”For kold og... Continue Reading →
Der er en krage i min have.Der bor et håb i min mave. ”Det er ikke noget nemt sted, vel?” siger han, Kragen, som gæster min have hver eneste dag. Jeg ser ham fra køkkenvinduet. Men hvem holder øje med hvem og hvad ser han? En kvinde kigger ud. Hun skyller gulerødder og skræller dem.... Continue Reading →
Hun lærer mig at gå langsomt, vi finder nærvær i hvert eneste skridt. I dag blæser en strid forårsvind og regn støver. Jeg går mod vinden som laksen svømmer mod strømmen. Blæsten synger i husmuren og et vindue klaprer. Det er morgen på landet og her bor jeg. Det, der engang var en drøm, er... Continue Reading →
I går mødte jeg Drømmekoen. I dag er det hesten Each, som slår mig følge, hun kommer løbende ind over marken fra vest og standser på vejen foran mig. ”Vær hilset” siger vi i kor og sætter pris på hinandens selskab. ’ Jeg fortæller hende om en drøm, jeg havde i nat. Jeg cyklede gennem... Continue Reading →
Tidligt, stille skridt og solopgang. Et blegt lys fejrer over landskabet og åbner du vinduet, strømmer forårsluft og fuglesang ind. På engen står en ko og drømmer, men da jeg går forbi, kalder hun mig hen. ”Vær hilset, gode kvinde, du som vandrer på sjælens vej. Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?” Hendes... Continue Reading →
Det er endnu tidligt, den nye dag er blot en sprække i skydækket. Kold vind møder mig, da jeg åbner havelågen og træder ud. Usynlige snefnug daler. ”Er der mon en fortælling i dag?” spørger jeg og stopper op for at lytte. Det er flere dage siden, der sidst var bid, jeg har befundet mig... Continue Reading →
“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →
Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →
Solen skinner gavmildt, frost dækker land. Dagen er ny. God søvn har gjort mig rolig og jeg ser med nye øjne. Sådan her ønsker jeg mig, at det skal være. Livet. Men dage og nætter er ikke ens og jeg må tillade den skiftende rytme og min energi ditto. Marts er en bro mellem vinter... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 