Hør nu synger vinden

Rundt om hjørnet og forbi Efterårsjævndøgn. Nogen siger, at dette er det egentlige efterårs første dag. Jævndøgn. Fra nu af vokser mørket stødt og natten bliver større. Rejsen går indad og hjem, i den kommende tid inviteres du til at nære de indre værdier og det, der gør dig godt. Efterårets processer kan støtte dig... Continue Reading →

Velsignelsen og ny eBog

Er dér en fortælling? Det er ordene, jeg skriver og spørgsmålet, jeg stiller når jeg om morgenen møder op til de tomme sider. Jeg lader spørgsmålet fragte mig, som en nøgle åbner det døren og jeg kan træde ind. Det magiske rum med morgenlys og spindelvæv. Den store spinderok i hjørnet. Det støvede skrivebord og... Continue Reading →

Vejen

Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne. Morgenen er dyppet i... Continue Reading →

Ordmarmelade

Duggen driver ned af vinduerne, gennem skæve streger og dråbemønstre kan jeg skimte de høstede marker og træerne i horisonten. Jeg sidder med pennen i hånden og lytter til morgenstilheden, fuglene er afdæmpede nu, hvor efteråret er på vej. Lytte, lytte efter hendes stemme efter dage ved fjorden, efter gåture langs kysten og vandets element.... Continue Reading →

Musikken

På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →

Saksen

Der var engang og engang var der ikke. En ørn og en ravn. Jeg drømte om Ørnen i nat, men i dag er det hende, som kommer til syne, en skygge af lys i solopgangen. ”Blide, bløde brise har bragt mig til din dør.” Hun smiler, du ved, et af den slags smil, der rummer... Continue Reading →

Energien

Kom, lad os indfange den urolige energi, bekymringerne og tvivlen. Lad os forsigtigt hælde væsken ned i pennen og lad den fokuserede energi være det blæk, vi nu skriver med. Thi det er din intention, der flyder som en flod mellem linjerne, mens du holder din pen og lader energien forme ord. Sætninger. Og hvem... Continue Reading →

Forsoning

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →

Brombærønsket

Lyt, lyt nu bare. Læg modstanden i kompostbunken her og kom med mig ind i den nye dag, gennem porten med de sirlige snoninger, de knagende hængsler og brombærbuskene i det viltre krat. Den lille landsby ligger i dalen, her er både sol og skygge og en gammel gryde fuld af tid. Hun vinker til... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑