Trommen og spinderokken

Hvad har en tromme og en spinderok med skrivning at gøre? Det er et godt spørgsmål som nok var svært at besvare, hvis jeg da ikke havde taget imod to morgenside-fortællinger i denne uge. Først kom trommen. Og dagen efter spinderokken. Når jeg læser dem højt for mig selv nu, mærker jeg tydeligt en sammenhæng og... Continue Reading →

Velsignelse ved Nymåne

Jeg kom til dig i nymånenatten. Jeg har været hos dig gennem hele din natlige færd, men denne gang var noget anderledes. Du sov trygt og godt. Der var ingen grund til at vække dig, for din søvn var af den godgørende og healende slags. Jeg gjorde min del af arbejdet, mens du slumrende i... Continue Reading →

Moon

Fuldmåne min, endelig overgav jeg mig til dig. Endelig forstod jeg, at du har været så insisterende, fordi vi to hører sammen og du spejler dit lys i min sjæl. Hengivelse, jeg hører min sjæl hviske i glæde og genkendelse, endelig kom hun frem til det sted, hvor floden er dyb nok og hvor trangen... Continue Reading →

Forvandling

Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →

Gåsen og den gode historiemedicin

Måske tror du ikke, at du har brug for en fortælling i dag, men det er præcist, hvad du har brug for. Har du aldrig hørt om historiemedicin? Den slags, som kan løfte dig ud af dit følelsesmæssige kviksand og sætte tanker fri som sommerfugle. Du har trådt vande på dette sted i dagevis og... Continue Reading →

Pennen

”Din tillid er altafgørende. For husk, det er ikke hvad du tror på, det er hvad du har tillid til.” Jeg er egentligt ikke forbavset over at hende i den skikkelse, hun passer som fod i hose til det, der rører sig hos mig lige nu. I morgenens første lys står hun med solopgangen som... Continue Reading →

Ravnekvinden

Jeg er lettet, da jeg ser hende, for jeg har brug for en som hende i dag. ”Der er healing i at være hjertemodig” lyder hendes hilsen, da hun lander på mit bord. ”Hjertemodig, det er et stort ord” sukker jeg, ”det ved jeg ikke, om jeg er.” Men hun forvisser mig om, at det... Continue Reading →

Forårsjævndøgn

”Forårsjævndøgn”, siger han og udtaler ordet med en accent, jeg ikke kender. Han kommer fra et andet sted. På kanten til søen sidder han i morgenes første lys, som er dæmpet i dag. Ingen skarpe kanter. Han er af land og af vand og tydeligvis interesseret i at tale med mig, så jeg træder et... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑