Fortællersken Det Magiske Univers er et intuitivt skriv-selv kursus for kvinder. Varighed 4 måneder. Vælg selv din startdato i perioden 1. oktober til 31. december 2026.
Fortællersken Det Magiske Univers
Rævemedicin
Jeg er flyttet, siden du læste om mig sidst og det er blevet efterår. Mit sted er hemmeligt, det findes ikke online og kan ikke ses på noget kort. Det kan ikke overvåges elektronisk og ingen andre kan finde herhen. Det er her, jeg bor nu. Mellem træerne i skoven, på tidlige morgener, når lyset... Continue Reading →
Aoife og gaven i silkepapir
Hun rækker mig sedlen med sætningen. Landskabet er grønt, frodigt efter regnen, men i periferien danser gyldne farver i blødt lys. Det er efterår, vi er på vej mod balancepunktet ved efterårsjævndøgn. Rolig, jeg har fundet hjem til mit hjertets havn. Et sted, jeg aldrig ønsker at forlade igen velvidende, at det kræver nærvær og... Continue Reading →
Du bliver hvad du skriver
Den intuitive skrivning har en særlig evne til at føre dig derhen, hvor du har brug for være. Den viser vej. Og det gør den, fordi du via din intention har sat en indre kurs, der handler om at følge dit hjerte. Den viser dig, at du ikke behøver at tro på alt, hvad du... Continue Reading →
Laksen og de blå skyer
Det er en mørk og stormfuld morgen, siger jeg til Fleur og fniser, da jeg sætter kaffe over og giver hende mad. Mørkeblå skyer driver over himlen i en vældig fart, vinden er voldsom. I horisonten mod øst ses en forkølet sprække af orange lys, som snart vil forsvinde. Regnen pisker mod ruden og lyset... Continue Reading →
Lad livet ske
Energien er langsom først i det nye år. Sådan er det altid, det er ikke noget nyt. Men nyt er det, at jeg ærer energien og ikke skynder mig i håb om at få noget til at ske. Frosten er kommet. En storm blæser ind over kysten og har sne med. Vinteren er dyb og... Continue Reading →
Poesi
Der er poesi i de første skridt, den knirkende lyd af fødder på trapper. Strømpesokker af den tykke slags, forventning om kaffe og knitrende ild i brændeovnen. Hjemmebagte boller ristet til perfektion og Brónachs blå marmelade. Det er årets sidste dag og jeg venter gæster, Elva og hendes kæreste Eamon er på vej. Om nogle... Continue Reading →
Fortællersken og ravnen
Jeg mærker en fortælling pusle, mens vi går i daggrystimen ved havet. Det er blæst op, himlen er gråblå og lyset dæmpet. Årets næstsidste dag. Vi går den sædvanlige tur, ud og hjem, den sidste kilometer sætter jeg uvilkårligt farten op, eftersom fortællersken kalder på mig. Hun er mig og jeg er hende. Jeg har... Continue Reading →
Den skrivende falk
Eilidh ser op fra sin skrivebog, smiler og lukker den forsigtigt. En brændeknude blusser op. Jeg folder mine hænder i tak og er oprigtigt forundret over den unge piges ord. Så voksne, så vise. Hvor har hun det fra? ”Indefra” svarer hun og afslører sig også som tankelæser. ”Som jeg sagde, jeg er født til... Continue Reading →
Eilidh læser højt
Eilidh kommer alene, Ailsa skal hjælpe sin mor med et haveanliggende i dag. De sætter hende af på gårdspladsen bag huset, hun stiger ud og virker forbavsende selvsikker, da hun vinker farvel og går hen til min dør og banker på. Hun bærer på en stor skuldertaske. Jeg åbner døren, Fleur springer ud og hilser... Continue Reading →
