Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det føles som nat, men det er morgen. December, tæt på Vintersolhverv, en sprække åbner sig på himlen mod øst. Et håb i den tidlige morgen. Jeg ligger i sengen, strækker mig og tænker på at stå op. På kaffen, den ristede bolle og skålen med blåbær. På varmen fra ilden i brændeovnen. Fleur rører... Continue Reading →
Søndag kommer solen, vi starter dagen med en gåtur langs stranden. Fleur danser omkring mig kåd af lys og luft, inspireret af tang og drivtømmer. Hun samler op og giver slip igen. Mine skridt er lette, jeg løfter ansigtet og drikker af solen og lyset. Det er flere uger siden sidst! Hjemme i huset venter... Continue Reading →
”Hun vil gerne tale med dig” erklærer Eilidh nøgtern og rækker mig sin mobiltelefon. Det kan jeg godt forstå, så jeg tager telefonen og hører en mild stemme sige: ”Mine døtre er hos dig?” ”Ja, jeg mødte dem nede på stranden. De er gået langt. Jeg har lovet at køre dem hjem, men har budt... Continue Reading →
Fortællersken Det Magiske Univers Intuitivt Skrivekursus for kvinderSkriv Selv - Vælg din startdato ved tilmeldingVarighed: 4 måneder. Invitation 💌 Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i det magiske univers. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får en introduktion til intuitiv skrivning med... Continue Reading →
Jeg vågner ved 3-tiden, går på toilettet og er vågen. Søvnen nægter at komme tilbage. Den fløj ud i natten og bankede på et andet sted. Jeg vender og drejer mig i sengen. Fleur snorker i fodenden, hun er tung og tryg. Tanker, jeg ikke længere tænker, kommer forbi og prøver at friste mig. De... Continue Reading →
Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brónach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip på det, der tynger og som fornærmer din sjæl. Langsomt er et nøgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drømmer om. Og du må huske på, at du er en anden... Continue Reading →
Glem alt om magiske kjoler og stoffer med tråde af vævet magi. Glem alt om Cathleen Eimear. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Fleur rører på sig, jeg nikker,... Continue Reading →
Når du skriver intuitivt, så lærer du at skrive. Ikke fortænkt, ikke forkrampet, men frit og flydende med den stemme, der er din. Som udgangspunkt øver du dig på at åbne døre og vinduer i stedet for at lukke ned. Her er nysgerrighed en herlig ingrediens. Nysgerrighed og et snedrys leg. Så hvorfor opstår der... Continue Reading →
Knitrende frost i græsset, iskrystaller i mit hår. Kulde på kinden af den slags, der kysser koldt. Tidligt, daggry og en følelse af fryd. Fordi. Ingenting. Bare fordi. Jeg tænker på mit besøg hos Cathleen Eimear i går og solregnen på torvet. På kjoler i skønne stoffer og magiske tråde, der væves ind. Hendes smil,... Continue Reading →
Vi går tilbage til Cathleen Eimears butik med gran og små lys i vinduerne, røde bånd af slanger og kjoler udstillet i vinduet. Hun dufter af parfume, markant, orkidé måske, et smil danser om mine læber. Fleur i snor, kaffe i den anden hånd og Cathleen Eimear foran os. Hun åbner døren, vi går tre... Continue Reading →
