Når skrivelængslen kalder
De første dage af marts er stille dage. Østenvinden er kølig, men på den anden side af klitterne er der læ. Jeg nyder at sidde i en stol ved vinduet og se hav og horisont derude. Det skiftende lys og de svævende måger. Jeg gør mig tanker om livet og om hvordan vores lykke ofte... Continue Reading →
Kølig morgen, fugtig luft blæser ind fra havet. Vi er på vej hjem, da Ravnen flyver over stien på lydløse vinger. Jeg er tilbage fra vinterferie i skønne Nordjylland og i morgen starter jeg et nyt hold op af Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset (online). Der er 4 ledige pladser på holdet og dem skænker... Continue Reading →
En uge er gået, februar er forbi og marts har overtaget scenen. Den første forårsmåned ifølge kalenderen, men vinden blæser koldt fra øst og jeg skutter mig, da jeg træder ud af døren for at gå morgentur med Fleur. Rhoda er taget af sted igen og huset ved havet er stille. Ingen nye kort er... Continue Reading →
Langt de fleste kvinder, jeg møder på min vej, er historiebærere. De ved det bare ikke altid selv. Ofte er det skrivelængslen, der bringer dem min vej og en følelse af, at noget vil skrives gennem dem. En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Du leder efter din stemme. Du ved, at den er... Continue Reading →
Da jeg kommer tilbage, sidder Rhoda i køkkenet med te og stearinlys. Hun er bøjet over en bog og helt fordybet i sin læsning. ”Du sidder da mere behageligt inde i læsestolen” siger jeg til hende, da jeg kommer ind bærende på mine indkøbsposer. I øvrigt skal jeg til at forberede en simreret, så måske... Continue Reading →
Da jeg vågner, er natten for længst forbi. Det er senere end ellers, Fleur er hoppet ned fra sengen og stirrer på mig. Da jeg åbner øjnene, danser hun lykkelig omkring på gulvet og inviterer til at stå op. Bedre før end siden. Dagen er i gang. Jeg strækker mig, står op og tager morgenkåben... Continue Reading →
De kommende dage tager vi den med ro, Fleur og jeg. Vi kan lege, at vi holder vinterferie, siger jeg til hende. Om eftermiddagen tager vi på udflugt, James kører i nye retninger og vi udforsker det stadig sovende februarlandskab. Men noget er sket, for i grøftekanter, haver og hegn danser vintergæk og erantis. Det... Continue Reading →
Da jeg står op næste morgen er Freyja allerede oppe. Jeg finder hende i køkkenet, hvor hun har sat kaffe over og er ved at skære brød. Søndag er en hellig dag, lyset kommer stille og en ny dag finder vej. Freyjas rygsæk står i gangen og jeg er klar over, at hun er ved... Continue Reading →
Freyja er væk i flere timer og jeg når lige at blive bekymret, da hun endelig dukker op. Man vænner sig hurtigt til, at der er en anden i huset. Man hører lyde, fodtrin, energien er en anden, end når man kun er sig selv og sin hund. Jeg er så afslappet som ellers og... Continue Reading →
Jeg vågner tidligt, det er stadig mørkt. Uret på natbordet siger 6:10. Stille, hvisker jeg til Fleur og vi forlader soveværelset efter jeg har taget tøj på. Morgenturen ud, den skal vi gå alene, fortæller jeg hunden og hun protesterer ikke. Vi lister ud af hoveddøren og ud i mørket, der er begyndt at skille... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 