Tågen

”Kvækha!” hvisker Losgann fra løse linjer, men snart bliver hans hvisken både højere og mere dyb. Det bobler og så dukker han op på overfladen med et kækt udtryk i frøfjæset. Hans blik fanger mit og jeg ved at det er tid til at lytte. Udenfor kravler tågen over havelågen, lyset er dæmpet og gråt.... Continue Reading →

Når længslen vågner

Der er morgener, som er anderledes end de andre. På overfladen ser de ens ud, mørket er markant. Endnu er det vinter og januar er blevet så begejstret for sin klædedragt af tunge skyer, at hun ikke vil tage den af igen. Jeg savner sol og lys nu, det er en længsel som har bidt... Continue Reading →

Fortællerskens Årshjul ved Imbolc

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Hjulet snurrer året rundt og du kan springe på, når det er tid for dig. Næste start er 1. februar ved Imbolc, som er et gunstigt tidspunkt for spæde men kraftfulde nye begyndelser.

Noget om et telt

Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe.... Continue Reading →

Den røde tråd

I de dage, hvor vintervejret vendte tilbage, tilbragte jeg gode timer foran pejsen i biblioteket og læste i min rejsedagbog. Alle de mange noter, fortællinger, ledetråde og nøgleord. Som et puslespil, hvor alle brikkerne er blandet og hældt ud i en bunke. Man spreder bunken og betragter hver brik med nysgerrighed, som ser man den... Continue Reading →

Blå morgen

Blå morgen med stjerner og månerester. Blå morgen med håb. Nu kan man mærke, at lyset er vokset og dagen er tiltaget med femogfyrre minutter. Især når himlen byder på morgenstykker med blå og skyerne spreder sig og giver plads til kulden. Jeg vågner inden det sker og ligger længe i håb om at falde... Continue Reading →

Ild og vand

Jeg tror den bor et sted i haven, hvis ugler altså har et særligt sted, de kalder hjem. Det går op for mig, at jeg ikke ved så meget om ugler endda, bortset fra deres særlige evne til at vende ulempe til fordel. Nu stiger solen et sted i øst bag pensionats trævægge og lyset... Continue Reading →

En afsløring

Senere kommer solen i bleg udgave, jeg ser lyset fra mit vindue i værelse nummer 3 og skynder mig ud af døren. Helt impulsivt. Jeg skal ned til havet, jeg skal bade i det lys. De mange regnvejrsdage og tunge skyer, der hænger som våde rokokogardiner har gjort mig sulten efter lys. Og eftersom jeg... Continue Reading →

Blidedage

Jeg vågner ved lyden af en bil som kører gennem gruset og standser ved garagen. En bildør smækker, havelågen knirker og skridt høres på havegangen. Fortumlet vælter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trækker gardinet fra. Månen, som nu går ind i sin aftagende fase, hænger dovent i vest og kaster... Continue Reading →

Tårnfalken

Jeg er altid spændt på ordene og på det, der strømmer fra min pen, når jeg sidder ved bordet med udsigt til havet og lader komme. Ser du, det er ikke et spørgsmål om at tænke og vide på forhånd, tværtimod. Det er ikke et intellektuelt anliggende eller noget, du kan planlægge ned til mindste... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑