Stille skrivedag for sjælen

Spind

Da jeg i sin tid startede mit virke som skrivemor og underviser i det magiske skriverum, var de intuitive skriveworkshops den begivenhed, som satte det hele i gang.

Jeg havde et syn om en kvinde, der holdt intuitive skriveworkshops i sit hus et sted på landet. Det ville jeg SÅ GERNE deltage i og opleve, så jeg ledte efter hende på Internettet og i øst, syd, vest og nord, men som det ofte er med den slags, så fandt jeg hende close to home.

Jeg var hende.

Skriveglæde, magi og kvindekraft

Der er en særlig, kærlig og ganske magisk energi i min skrivestue, når vi mødes fysisk og slutter cirkel på de intuitive skriveworkshops. Det er i den ånd, jeg holder rummet.

Siden 2015 har jeg afholdt mange intuitive skriveworkshops og sidste år udelukkende i forbindelse med Imbolc og Samhain.


Ny intuitiv skriveworkshop – Stille Skrivedag for Sjælen

Nu er tiden kommet til at udvide programmet lidt. Og det gør jeg ved at introducere 2 skrivedage for sjælen. Den første finder sted her i foråret (19. april) og den anden i efteråret (dato følger).

Den intuitive skriveworkshop her er en stilledag. Vi går så stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog.

Vi lytter og giver rum og plads til, at det vi får med os, kan bundfælde sig. Vi giver plads til mellemrum og stilhed. Vi giver os selv af historiemedicin på en skrivedag for sjælen.

Stille skrivedag for sjælen (Forår)
Torsdag den 19. april
fra kl. 10-16:30 i Skrivehuset v. Ringsted
Pris DKK 800,- pr. person

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Hele invitationen finder du i linket her. Ses vi?

Oplev Magien i
Fortællingens Kraft
på en Skrivedag for
Sjælen

 

 

Havtorn og magi

Havtorn2

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv.

Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet ske, når de iskolde skumsprøjt af februar lys trænger ind i mine årer. Når jeg skriver. Når jeg danser. Når jeg er.

Jeg er træt nu, Havtorn. Vinteren har været lang og jeg er kommet til et tidspunkt på min rejse, hvor jeg må lade illusionerne briste. De insisterer her i februars nøgne lys. Se her, en nål. Jeg prikker hul i illusionernes enorme boble …

Nu kan jeg se. Nu, hvor min lade er brændt, kan jeg endelig se månen.

Og dér kommer du som et budskab fra den nye dag og det, der er min vej at gå. Mit liv at leve. Hånd i hånd med havtorn og magi, som jeg bevidst inviterer ind i mit liv som er fattigt og meningsløst uden.

Jeg giver slip på illusionerne om at skulle mestre det hele. Jeg har en intention om at blive bedre til at fejle. Jeg ved, at Gud er min eneste forsyningskilde og at alt godt vil komme til mig, hvis jeg tør åbne op og lade det ske.

Og i dag kom du, Havtorn.

“Kan du huske dengang, hvor du virkelig troede på magi og eventyr? Kan du huske, hvordan det var at være en lille pige fuld af nysgerrighed og undren? Nu har du været hele turen rundt og levet i mange år. Du er gået over en bro og ind i et nyt land.

Du inviteres til at forny din tro på alt det, man ikke kan se med det blotte øje. Det, du altid har vidst findes og som har været en del af dig selv, men som du veg udenfor, fordi andre i din omgangskreds ikke kunne se eller mærke det. Så de hånede dig for det. Det handlede selvfølgelig ikke om dig, men om dem. Det vidste du bare ikke dengang, lille pige. Så du lavede om på dig selv og gemte dig væk. 

Luk dine øjne og se det for dig. Husk. Se eventyret danse i morgenlyset blandt blomster og træer. Gå helt ind og dans med i dagens første lys. Mærk duggen under dine fødder. Vend tilbage til den naturlige verden af magi og gør det langsomt og roligt til lyden af jordens hjerteslag. Vend tilbage til det mysterium, der er dit at leve og som folder sig ud dybt fra dit indre.”

Inspireret af Sharlyn Hidalgos bog om keltiske træer og et ganske særlig kort, jeg trak i dag. Havtorn. 


Nu hvor illusionerne om det perfekte vej og måde er brast, kan jeg virkelig se solen stige i øst og mærke lyset. Det er snart forår og tomrummet råder.

Orange taknemmelighed

Jeg giver illusionerne til vinden og lader flere masker falde. Bar jeg virkelig så mange? Så dér er altså en grund til, at det har føltes så tungt? Lyset er skarpt, det blænder mig lidt, mens jeg skriver. Jeg kommer i tanke om, at jeg har en god marmelade af æbler og havtorn i mit køleskab. Aldrig mere vil jeg spise dine bær, Havtorn, uden at mærke en dyb orange taknemmelighed for, at jeg stadig er i stand til at se og opleve magien. At jeg har den i mit liv og jeg tror på den. Men bedst af alt er det dog, at den tror på mig. Har tillid til mig.

“Det du tror på, tror på dig. Og du, min ven, er en af dem, som ved at magien findes og at du er i stand til at dyppe din pen i det. Lige dér. Dyp pennen i det og lad magien åbne dit hjerte.”

Start dér, hvor du er

Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives.

Og skriv dig ind

Derfor er der egentlig ikke noget rigtigt eller forkert, hvis du gerne vil i gang med at skrive eller ønsker at genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Det, det allermest handler om, er at du faktisk skriver og finder en vej og en måde, der er din. En måde, som fungerer for dig og fra et sted i dig selv, hvor du er kontakt med essensen, den stille hviskende stemme og det, der strømmer fra dit eget hjerte og egen sjæl.

“Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den” siger Paulo Coelho (Pilgrimsrejsen).

Ofte skal du skrive dig på vej, det gør jeg selv. Jeg starter dér, hvor jeg er og så begiver jeg mig på vej via ordene. Her er ordene ikke alene min tryllestav, de er også mit transportmiddel.

Kom med på online skriverejse ind i foråret og lad din skriveglæde blomstre

Hvis du vil have inspiration, støtte og øve dig på at skrive dig på ind og på vej, så kom med i enten Forårscirklen eller Fortællersken, de online skrivegruppeforløb, jeg tilbyder her i foråret. Se mere nedenfor og følg links til invitation og detaljer.

Disciplin avler magi

Fremmødet, dedikationen og de første ord på papiret er magiske. Selve det at skrive er løsningen. Svaret. Måden. Det er så simpelt, at vi ikke helt tror på det, der må være nogle metoder, værktøjer og rigtige veje. ”Lær at skrive”, lover mange skrivekurser og ”brug ordene på den rigtige måde”. Det falder vi for, pladask, for så er vi igen tilbage i 5. klasse med en lærer foran os, som kender alle vejene og ved bedst. Sådan gør du eller sådan må du for guds skyld ikke gøre! 

Hvad hvis der slet ikke findes en rigtig måde?

Men hvad hvis der slet ikke findes en rigtig måde? Hvad nu hvis der findes ligeså mange veje og måder, som vi er skrivende sjæle? Og hvad nu hvis det i sidste ende slet ikke handler om at tilegne sig nogle forkromede værktøjer og lære at skrive på en bestemt måde, men det handler om, at vi lærer os selv at kende i alle processens facetter og lærer at navigere fra et sted dybt i os selv?

Hvis vi favner alle forhindringerne og ved, at de hører med og at vores egne overspringshandlinger, modstanden, frygten og den indre censors skingre stemme er en del af rejsen?  Vi forsøger ikke at undgå dem ved at lære ”hvordan”, nej vi slår følge med dem og inviterer dem med på skriverejsen for hvad, de er.

Vi lærer dem at kende og samtidig får vi en større fornemmelse for os selv og hvad det egentlig er, der gør, at vi ikke får skrevet. Det er nemlig sjældent manglende værktøjer eller metoder, der forhindrer os i at skrive. Det er os selv.

eBog om Din Indre Censor

Jeg har skrevet en eBog om “Din Indre Censor”, som du er meget velkommen til at bestille. Den er god, gratis og byder bl.a. på lidt skriveafsæt og øvelser, som kan støtte dig i at lære din indre censor bedre at kende. Og samtidig får du skrevet!

Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det meget hellere til din fortællerske.

Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg eBogen til dig.

Du skal ikke finde ud af det – du skal finde ind! 

Hvis din indre censor nu fortæller dig, at du ikke kan finde ud af det med at skrive, er det egentlig positivt. For det skal du heller ikke, du skal ikke finde ud af det. Du skal finde ind til det. Det bor allerede i dig, kilden springer fra et sted dybt i dig og når du har vished om det, når du har tillid til at det forholder sig sådan, så forbinder du dig automatisk.

Din tillid skaber forbindelse. Tillid til dig selv og til Kilden. Den tillid kan faktisk også læres, når du giver dig selv lov til at øve dig.

Og når du først er forbundet, begynder det at flyde. Nogle gange går det langsomt, andre gange hurtigt, der er ingen regler om, hvordan det skal flyde. Der er steder i dig selv, hvor kilden har stor bevægelse og der er stærke strømme, men der er også stille steder, hvor tempoet er langsommere. Eftertænksomt. Søgende.

Det er en del af rejsen, processen er på ingen måde lineær, den er cirkulær og til tider kaotisk. Det er ikke altid meningen, at vi skal kende svarene og vide besked. Ikke at vide skaber åbninger.

Historien skriver ofte sig selv, den ved ofte bedst

Historien skriver sig selv, oplever jeg ofte, for det er sådan, det er. Jeg starter med det første ord og skriver mig på vej. Og det hænder, at jeg skal skrive mange sider, før jeg når frem til det egentlige.

Har jeg en intention om at hente en fortælling frem, oplever jeg til tider, at vejen til én historie går gennem en anden. Det ved jeg efterhånden og derfor er jeg blevet meget påpasselig med at kaste hurtige domme over mine skriveprojekter. Ting skal have tid til at modnes. Og blomster opstår blandt det ukrudt, jeg var lige ved at fjerne. For også ukrudt er skabt til at blomstre!

En indre pilgrimsrejse i ord og stemninger

Har du lyst til at tage på en indre pilgrimsrejse i ord og stemninger? Starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted? Måske har du også brug for lidt indre magi af den orange slags, som Havtorn tilbød mig i dag? Eller noget helt andet.

Lad det folde sig ud. Lad det ske. Kom, kom med i et af de online skriveforløb, jeg kører her i foråret. Du får masser af læring og næring til din skriveproces og din skriveglæde vil blomstre.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts – (klik for invitation og detaljer)
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Varighed: 3 måneder

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april – (klik for invitation og detaljer)
Lyt til din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.
Varighed: 4 måneder
Få ravnerabat og spar 200 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 25. februar.

Du finder invitation og detaljer om kurserne ved at klikke på linksne. Begge online skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

Keep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver – 

Til inspiration, læs også gerne:
Det savnede land
Vildfarelse og ikke at vide

Det savnede land

Vinter skov vildnis

Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå?

Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde at skrive og ender du så med at kaste håndklædet i ringen, fordi du ikke helt kan regne den ud?

Din billet til skriverejsen er en rejse ind i det ukendte … og dog. For sjælen er det et velkendt og savnet land.

Du mærker ofte savnet i form af din skrivelængsel, en længsel, som paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Du er nødt til at skrive dig ind.

Se på din skrivelængsel som en billet. Du skal nu på skrivende rejse ind i det ukendte og det er en farlig størrelse for den indre censor. Men du ved bedre. Noget i dig ved. Prøv at have tillid til den vished, der bor bag frygt, modstand og indre censor.

Og prøv at lytte til hende, din indre fortællerske. Giv hende ordet.

Du kan skrive hende frem. Den stemme, de toner, du længes efter at høre. Og historien? Den vil møde dig på vejen. Når du først er mødt op og er begyndt at skrive. Når du har skabt rum, gjort dig åben og modtagelig og når du rent faktisk skriver. Øver dig på at lytte og skrive det du hører. Lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter med opture, nedture, ebbe og flod. Alle stationerne på skriverejsen.

Men du er nødt til at møde op og skrive. Deltage. Det kan du læse mere om i “Din aktive deltagelse”

Du kan skrive dig på vej. Kast dig ud i det. Mød op og tag pennen i hånden og lad det første ord skrives. Og så det næste.

Ikke at kunne se vejen er faktisk en forudsætning for, at vi kommer helt derud (eller ind), hvor vi får fat i noget andet, autentisk og måske mere originalt. Det er en forudsætning for, at vi kan skrive fra sjæl og hjerte. Vi må turde øve os og i processen lære os at skrive frit, boltre os og få direkte erfaring med kreativitetens væsen, som vi selv er en del af.

“Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den” siger Paulo Coelho (Pilgrimsrejsen).

Læs mere i “Vildfarelse og ikke at vide”.

Vinter skov vildnis

En indre pilgrimsrejse i ord og stemninger

Er du klar til at tage springet? Til at tage på en indre pilgrimsrejse i ord og stemninger? Og har du lyst til at have mig med som guide i skrivebjergene, så kom med i et af de online skriveforløb, jeg kører her i foråret.

Du får masser af læring og næring til din skriveproces og din skriveglæde vil blomstre.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts – (klik for invitation og detaljer)
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Varighed: 3 måneder

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april – (klik for invitation og detaljer)
Lyt til din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.
Varighed: 4 måneder

Du finder invitation og detaljer om kurserne ved at klikke på linksne. Begge online skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Woman cage

Bestil gerne min eBog om “Din Indre Censor”

Jeg har skrevet en eBog om “Din Indre Censor”, som du er meget velkommen til at bestille. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Den er god og gratis.

Bogen byder også på lidt skriveafsæt og øvelser, som kan støtte dig i din intention om at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er. Skriverejsen og den kreative proces findes ikke uden. De fleste af os er udstyret med en snu og veludviklet indre dommer, som har dræbende kommentarer til det meste af det, vi foretager os. I hvert fald hvis det er udenfor vores komfortzone og det første kreative vildnis er i høj grad en rejse ind i det ukendte for ego og indre censor.

Men din sjæl kender vejen. Og du kan skrive din sjæl, helt ind i det savnede land.

Så lad ikke din indre censor få det sidste ord!

Inspirationsbrev

Har du lyst til at modtage mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen og få det leveret direkte i din indbakke, klikker du blot på billedet ovenfor og tilmelder dig.

Vi skrives ved.

Kærlig hilsen
Lene

Når skrivelængslen kalder

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor alting begynder igen. Og jeg har sovet godt gennem natten, føler mig udhvilet om end en anelse snottet. Det er som om min krop justerer sig selv nu, afbalancerer.

Jeg hører hende hviske

Dér, lige dér, hører jeg hende hviske. Hun vækkes ved synet af solens stråler gennem dis og trætoppe. Hun åbner øjnene til lyden af krageskrig og ser, at markerne er pløjet nu. Hun danser til tonerne af den nye dag og smyger sig gennem disen. Ser. Hører. Fornemmer. Og alt det synger i mig, risler som en kilde, mens jeg vandrer med hunden ned til landsbyen, hvor der er stille. De andre sover endnu. Den tanke kan jeg godt lide.

Mens jeg går, sanker jeg. Det ved jeg godt, jeg kender fornemmelsen nu. Det er som om alle sanser er vakt og opmærksomheden skærpet. Jeg får øje på de buske, som stadig har blomster og en kat, der forsvinder ind i hækken. Jeg hører solsortens sang i buskadset og dråber fra træerne, der rammer asfalten. Æbletræet svøbt i dis sender en helt særlig duft i min retning, som får mig til at tænke på nyvasket tøj. Den slags, man har hængt ud i vinden. Men der er ingen vind her til morgen, alt er stille. Jeg hører fodtrin og potespor i de nedfaldne blade, løfter blikket og ser, hvordan træerne nu er klædt i efterårsfarver. Gule, røde og orange. Kastanjetræet i naboens skel står klar. En ny begyndelse ved efterårsjævndøgn. Jeg er vågen.

Jeg føler mig let i krop og sjæl og tænker, at jeg kunne vandre i timevis. Men snart er vi på vej tilbage, hunden og jeg. Ned af markvejen. Huset ligger gemt bag disen, vi kan ikke se det, jeg fryder mig ved tanken om at bo et skjult sted. Det sætter gang i et eventyr, jeg kan høre hendes latter og fryd over at få lov til at fortælle det. Eventyret.

Det virker, når jeg virker

Det eventyr er dit liv, siger hun så, nu er hendes stemme tydeligere. Har du tænkt på det. Hvor vigtig din egen indstilling er, at du har indstillet dig selv på en eventyrlig kanal. Modtagelig. Åben. Nysgerrig. Ikke dømmende. Jeg nikker, det ved jeg, det er altafgørende. Det virker, hvis jeg virker. Så egentlig handler det om at finde ud af, hvordan jeg virker og gå med det, der gør min sjæl godt. Når sjælen synger, folder alt sig ud i skønneste orden. Præcist, som det skal være.

Vi er hjemme igen, jeg hænger jakken på knagen, tager skoene af og sætter vand over til kaffe. Snart bærer jeg kaffekruset ind i stuen, hen til skrivebordet og tænder skrivelysene. Ankommet til mit magiske rum, jeg træder over tærsklen og føler mig klar. Åbner skrivebogen og tager pennen i hånden. En dyb vejrtrækning, et suk. Et kort øjeblik sidder jeg med lukkede øjne, så åbner jeg dem og begynder at skrive. Et ord af gangen.

Hendes stemme er som en kilde af fortællinger i mig, jeg lytter og jeg skriver. Min længsel. Mit liv.

(Fra min egen skriverejse, efterår 2017)

En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget

Hvorfor skrive? Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain but it is a sacred pain.
– John O’Donohue

Din længsel er din billet

Din billet til skriverejsen er din længsel. Du længes efter at skrive, du føler dig draget af ord og mærker genklang, når andre skriver noget, som når dit hjerte. Men det er ikke helt nok, for du mærker et hul, et suk og længslen er dér endnu. Du længes efter at skrive, men længslen skræmmer dig. Måske fordi du forestiller dig, at du i så fald skal skrive en bog.

Straks overfaldes du af tvivl og du skræmmes af frygtsomme tanker og mindreværd. Så du opgaver at tænke mere på det, selvom længslen stadig danser i dit blod. Du går udenom døren til det magiske rum, du gør dig travl i hverdagen og fortæller dig selv, at du slet ikke har tid. Du undlader at bruge din iboende kreativitet og ignorerer den smerte, der sætter sig i krop og sjæl. Du går videre. Mens du længes.

Vælg at se på din skrivelængsel som en gave og et kald. Din sjæl kalder på dig via den længsel, du mærker. Det handler ikke om, at du partout skal skrive en bog eller være forfatter. Det handler om, at du har en kraftfuld fortællerske i dit blod, en stemme, som bare længes efter at få ordet. Hun ønsker at skabe sig, så hun kan skabe dig. Skrive sig igennem dig og fortælle de historier, der alt for længe har været hengemt. Støvede og fulde af spindelvæv er de, de små skattekister af ord og fortællinger, når du henter dem frem fra kælderen. Nu kan du vælge at støve dem af, åbne dem og lade dem skrive sig gennem dig. Et ord af gangen.

Du møder hende ofte i skyggen

Du møder hende ofte i kælderen, fortællersken, eller i skyggen. Det er en side af dig selv, som du ikke har taget i ed og som du har svært ved at forholde dig til. Jeg er da ikke fortællerske, siger du og alene tanken skræmmer dig. Præcis! Det er skræmmende at nå til det sted, hvor man kigger sin skygge dybt i øjnene og ser længslen danse som flammer i det blik, som stirrer tilbage. ”Kom, hvisker hun, ”jeg har kaldt på dig på længe. Gennem længslen, gennem drømme. Jeg er det, længslen handler om. Se dig selv dybt i øjnene, kig i spejlet og se mig. Befri din længsel. Skriv og sæt fortællersken fri.”

Sjælen elsker at lege

Hvis du har svært ved at se dig selv som fortællerske og synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage den titel til dig, så prøv at kast lidt leg ind i skriverierne. Sjælen elsker at lege.

Så nu forestiller dig simpelthen, at du er fortællerske. Det er noget, du leger. Hygger dig med. Eksperimenterer med og prøver dig frem. Det behøver ikke at være så alvorligt. Du kan skrive dig en magisk fortællerkåbe og tage den på, du kan skrive en særlig tryllestav, som kalder på eventyret i dig og lege det frem. Du kan skrive dig ind og åbne døren til det magiske rum. Gennem ordene. Ordene er nemlig både dit transportmiddel og din tryllestav.

Start med din intention

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Lad ordene i hensigtserklæringen løfte og støtte dig, skriv så du kan mærke det. Giv dig selv lov til at danse. Lege. Skrive fra sjæl og hjerte uden dommer og censor. Fortæl papiret og Kilden, at du har en intention om at folde din indre fortællerske ud og skrive alt det, der hidtil har rumsteret og kaldet som en længsel. Den længsel er din billet. Brug den.

Og inviter gerne fortællinger med på skriverejsen. Giv dig selv historiemedicin

Inviter gerne fortællinger med på din skriverejse. De vil hjælpe dig med at bygge bro, skabe nye åbninger og risle igennem dig på en måde, der vil gøre dig godt. Det er her, din indre fortællerske er i sit es og selvom du ikke tror det, så er det både sjovt, givende og healende. Derfor kaldes det historiemedicin. Fortællinger er som fyrtårne, de viser vej og i natten, så vi kan finde vej. Så vi kan finde hjem.

Som om noget ventede på at blive skrevet

En af kvinderne, som deltager i Gudindecirklen her i efteråret udtrykte det således, da hun endelig skrev:

“Det var som om noget ventede på at blive skrevet …”

og så flød det fra hendes pen og hendes øjne. Det er som regel et rørende øjeblik, når vi endelig møder op og sætter ord på.

Kærlig hilsen
Lene

Online skrivecirkler

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel

Har du lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og folde det ud, der venter på at blive skrevet? Så kom med på skriverejse. Forårscirklen starter den 1. marts. 

forarscirklen

Se invitation til Forårscirklen her og kom med, hvis du kan mærke, at det er nu. Noget venter på at blive skrevet. Nogen venter på dig.

Forårscirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelængsel.

Vi starter den 1. marts. Og tilmelder du dig i weekenden 9-11. februar får du en særlig rabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

I weekenden den 9.-11. februar får du en særlig rabat, hvis du tilmelder dig mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen (klik på linket) og booker din billet.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Fortællersken

Fortællersken er for dig, som har lyst til at gå lidt mere i dybden med dine skriverier. Måske har du tidligere deltaget i en af mine skrivecirkler i pagt med årshjulet og fundet stor glæde og indre styrke i at folde dig ud som fortællerske? Du har oplevet magien i skriverejsen og glæden ved at hengive sig til den naturlige cyklus.

Det er dog ikke et krav, at du tidligere har deltaget i en af mine skrivecirkler. Nye ansigter og hjerter er også velkomne.

Anderledes tilgange til det at skrive

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde intensivt med dine skriverier gennem den lyse tid af året og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Fortællersken forårsholdet starter den 5. april 2018 (online)
Varighed 4 måneder.

Ved tilmelding senest den 25. februar opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer finder du i linket her.

Skrivelængsel_

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

 

Imbolc Blessings

Skovbund sol

Velkommen februar. Nu er det tid for Imbolc og i morgen (2.2) fejrer vi Imbolc og det tiltagende lys ved en lys- eller fakkelfest og vækker lysets ånd midt i midvinteren.

Jeg vil være at finde her i min skrivestue i selskab med 6 kvinder, der på denne særlige dag har sluttet cirkel og deltager i den intuitive skriveworkshop i anledning af Imbolc. Her skriver vi os ind og tager imod de fortællinger, der dukker op. Vi læser højt vi lytter og vi fejrer lyset og de små spirer i os selv.

Ildfest og spirende forårslængsel

For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang.

Ved Imbolc holdt man ildfest for Brigid, den keltiske gudinde for poesi, smedekunst og healing. En af intentionerne med lysfesten var at vække lysets ånd midt i den mørke vinter (midvinter).

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Og hvis vi ønsker, kan vi forankre os i den energi, som vi også er en del af og bevidst spørge os selv om potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus.

Vi mærker vores intention og sætter en indre bevægelse i gang

For det, vi har fokus på, vil vokse. Vi mærker vores intention, hvad har vi lyst til at sætte i bevægelse og begynde? Her giver vi altså bevidst liv til vores intentioner om forandring, især de forandringer, som skubber os frem og transformerer os indefra.

Det er et kraftfuldt tidspunkt at ændre gamle vaner på og skrive nye historier og fortællinger.

Lyt dybt til din livssang og gør dig klar til at spire

Nu er det tid til indre forberedelse af de forandringer, som skal komme. Plant dine ideer og lad dem udvikle sig. Bring dine visioner og indre erkendelser ud gennem ordene, brug poesi, sang og kunst.

Det er meget intuitiv energi til rådighed lige nu, så lyt dybt og inderligt til din indre livssang og lad den smelte sammen med de nye kræfter, der kommer med det snarlige forår.

Kunst, poesi og små spirer

Imbolc er et tidspunkt at fejre, et gunstigt tidspunkt for kunst og poesi og for at pusle med de subtile spirer, der rører på sig. Det kan vi gøre på mange måder og selvfølgelig også gennem ordene.

Skrivelyst og længsel?

Har du skrivelyst og længsel? Så er Imbolc det perfekte tidspunkt at starte eller genstarte din skriveproces på. Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu, men hvorfor ikke alliere dig med årstiden og den særlige energi, der er til rådighed til lige?

Imbolc rabat – FORÅRSCIRKLEN

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er FORÅRSCIRKLEN, som starter den 1. marts. Ravnerabatten udløb i går den 31.januar, men i anledning af Imbolc har jeg lyst til at forlænge den weekenden over.

Du opnår altså ravnerabat og sparer 110,- kr på deltagergebyret, hvis hvis du tilmelder dig FORÅRSCIRKLEN senest søndag den 4. februar. 

Du tilmelder dig ved at skrive en mail med overskriften ”Forårscirklen, Imbolc rabat” til skrivehuset@gmail.com. Din tilmelding skal være mig i hænde senest på søndag den 4.2.

Nogle gange ved man bare, at det er tid. Så kan det ikke udsættes længere.

Imbolc Blessings. Glædelig Imbolc.

Lad lyset vokse.

Kærlig hilsen
Lene

forarscirklen

Forårscirklen. Et online-skrivegruppeforløb for sjæl og hjerte.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Start den 1. marts 2018

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv fra begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj.

Forankring i forårets energi gennem ord og fortællinger

I de 3 måneder, forløbet varer, vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi. Skriveøvelser og afsæt tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil give dig en god fornemmelse af den kreative proces.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Ravnerabat ved tilmelding senest den 4. februar

Du opnår ravnerabat og sparer DKK 110,- på deltagergebyret ved tilmelding senest den 4. februar. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Se invitation og detaljer i linket her.

Imbolc, at night I dream of Spring
– Lene Frandsen – 

Vildfarelse og ikke at vide

WomanForest

skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid andre, som ved og som er hurtige til at bringe svar og løsninger på banen. Hvis vi ikke ved, er vi dumme og tabt bag en vogn.

Eller er vi nu også det?

Hvad gør man så, når man tilsyneladende er faret vild og processen føles kringlet og frygtindgydende? Forvirrende? Når man ikke kan se skoven for bare træer eller støder panden mod en mur?

Tillid til, at det er præcist som det skal være

Den kreative proces og den første kreative fase er på ingen måde lineær eller forudsigelig. Det, min ven, er en del af eventyret. Et frygtindgydende eventyr for den, som er vant til at ville vide og skal være sikker på, hvor vejen fører hen, før hun begynder at gå.

Hav tillid til, at det er præcist som det skal være, selvom du (eller din indre censor) måske fortæller dig selv, at du er faret vild, fordi du mangler noget eller fordi nogen ikke giver dig pejlemærker og retningsanvisere. Så er det vi søger vi ud. Hvad synes du om det her? Bedøm mig. Døm mig.

Når vi skriver, har vi været vant til at den slags gøres med røde streger, konstruktiv kritik, dom og en klar indikation af, hvad der er godt og skidt. Desværre er det ofte ødelæggende for de små spirer og det, som er undervejs.

Guf for den indre censor, men gift for den spirende muse

Vi er nødt til at værne om den første kreative fase og de små skridt, vi tager i retning af at folde os ud. Uanset om vi er vant til at skrive eller ej. Det handler ikke om en særlig erfaring og om skråsikre metoder til at skrive noget på en bestemt måde. Det handler om tillid til dig selv og processen. Den første kreative fase er og bliver et sårbart sted, et hårfint balancepunkt, hvor vi som linedansere er nødt til at kunne øve os, falde og rejse os igen. Som Pema Chödrön så fint siger det: Vi skal blive bedre til at fejle.

Vejen lærer os den bedste måde og beriger os undervejs

Kun du kan gøre det. Tage pennen i hånden og begynde at skrive. Gør du det i tillid og bliver du ved, vil du snart opdage, at du ikke alene skriver vejen. Vejen skriver også dig.

Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den.
– Paulo Coelho, Pilgrimsrejsen –

I skrivecirkelforløbene holder jeg rummene i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel og det gør jeg helt bevidst og med næb, kløer og kærlighed.

Det er et rum, hvor vi giver plads og lov til den allerførste kreative fase og hvor nye skud får lov at spire og gro uden at blive dømt. Vi oplever, går i nysgerrighed og i kærlighed til processen.

Lad mig blive bedømt, så jeg kan blive bedre – men til hvad?

Vi fortæller ofte os selv, at vi har brug for at blive bedømt, fordi det vil gøre os bedre. Men hvad er bedre? Er det at skrive på en bestemt måde eller er det at turde bevæge os frit i den kreative proces og gå på opdagelse, eventyr og se, hvad der mon sker, hvis vi ikke begrænses af andres (og egen indre censors) rammer og kritik, der kan være så ødelæggende i den første kreative fase.

Omvendt er det grænseoverskridende og nogle gange frygtindgydende at give os selv lov til at skrive uden dommer og bedømmelse. Vi er vant til at få kritik, røde streger og at nogen mener noget om, hvad der er godt og skidt og hvordan vi skal gøre det, hvis vi skal være gode nok og blive bedre.

Skovbund sol

Hav tillid til, at nogen i dig ved. Og at du vil få hjælp undervejs fra uventet side

Men hvad med at have tillid til, at nogen inde i dig selv ved? Din indre fortællerske, den vise kvinde, din sjæl?

Ikke at kunne se vejen er faktisk en forudsætning for, at vi kommer helt derud (eller ind), hvor vi får fat i noget andet, autentisk og måske mere originalt. Det er en forudsætning for, at vi kan skrive fra sjæl og hjerte. Vi må turde øve os og i processen lære os at skrive frit, boltre os og få direkte erfaring med kreativitetens væsen, som vi selv er en del af.

Vi kan skrive og rejse med en intention om at folde os ud og lade vores egen autentiske stemme få lyd, rum og plads til at synge frit og inderligt.

Lysningen kan kun findes af den, som er faret vild

Tomas Tranströmer siger det således:

“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”

Breve, bøn og spørgsmål

Men selvfølgelig er der noget, du kan gøre, hvis du føler, at du er faret vild og mangler råd og retning. Du kan skrive og bede om hjælp.

Du kan sætte dig i bøn, meditation eller skrive dig på vej. Skrive det, du føler, mærker og har brug for. Men gør det i et hemmeligt skriv, som du ikke viser til andre end dig selv, papiret og Kilden, måske i form af en fortælling, et brev eller en bøn. Bed om brødkrummespor, tegn og ledetråde. Og forhold dig så åben og modtagelig, så du faktisk også kan modtage, når det du søger, lander på dit papir eller banker på din dør.

Guddommelige Kilde, vis mig den vej, jeg skal gå
Lad tegn og ledetråde falde som regn på min vej
Lad mig forblive åben og modtagelig for de gaver,
der er til mig 
Lad mig skrive og skabe i tillid
Lad vejen skrive mig

Vis, at du er åben og villig til at tage imod og hav så tillid til, at det du søger, vil dukke på lidt senere, mens du skriver og går vejen på skriverejsen. Det kan være ganske magisk.

Ikke at vide er ofte en gave på skriverejsen

Det ”ikke at vide” er ofte en gave på skriverejsen, fordi det skaber en åbning. Når vi ikke ved, er vi åbne for overraskelser og for de svar, der er til os, når vi skriver og går vejen.

Vi har lært at vi skal vide alting og have svar på rede hånd, men svarer vi prompte og er vi skråsikre i en bestemt holdning, lukker vi døren. Vi afbryder. På skriverejsen er det lidt anderledes. Her giver vi plads til mysteriet og eventyret. selvom det til tider kan være et frygtindgydende færd. Og frygten hører med!

 I do believe in an everyday sort of magic — the inexplicable connectedness we sometimes experience with places, people, works of art and the like; the eerie appropriateness of moments of synchronicity; the whispered voice, the hidden presence, when we think we’re alone.
– Charles de Lint –

Min intention med at skabe kærlige skriverum

Det er en af mine intentioner med at skabe og holde rummet i skrivecirklerne: At du som deltager øver dig på at danse med den kreative proces i alle dens op- og nedture. At du lærer alle stationerne at kende og finder din egen vej og stemme.

Et lille citat fra Den Hellige Cirkel af Julia Cameron: 

“Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.”

Tillid skaber forbindelse

Tillid skaber forbindelse og det er en af hemmelighederne ved skriverejsen. Den vigtigste tillid er den, du skænker til dig selv og til Kilden, tilliden til den hjælp, der er til dig, når du øver dig på at skrive og inviterer fortællingens kraft med på skriverejsen.

Selvom jeg har været på skriverejse i mange år og har øvet og øvet mig, så sker det kontinuerligt. Jeg bliver ikke fri for indre censor, frygt, modstand, vildfarelse eller steder og situationer, hvor jeg ikke ved. Tværtimod. De stationer dukker op igen og igen.

Jeg har lært mig selv at danse i den kreative proces, jeg kender efterhånden de mange stationer og steder, MEN jeg bliver stadig overrasket.

Og jeg øver mig stadig! 

Jeg har lært mig selv at danse i den kreative proces og har stor tillid til Kilden, intentionen og fortællingens kraft. Jeg har vished om, at jeg vil få hjælp og det ofte fra uventet kant, når jeg skriver og og rejser i tillid. Det har altid vist sig at være sådan, det sker igen og igen. Blot sker det ikke altid så hurtigt, som vi går og tror og når det sker, er det ikke altid på den måde, vi troede det ville ske.

Jeg skriver. Jeg sanker. Jeg beder. Jeg vandrer.

Og jeg gennemfører kontinuerligt de ritualer og går den proces igennem, som jeg har lært er god for mig.

Du har din egen vej og måde. Din egen indre fortællerske og måde at skrive og fortælle på. Men du er nødt til at øve dig. Møde op, skrive og skrive igen.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne “Øvelse gør menneske og ørn.”


forarscirklen

Forårscirklen. Et online-skrivegruppeforløb for sjæl og hjerte.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Start den 1. marts 2018

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv fra begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj.

Forankring i forårets energi gennem ord og fortællinger

I de 3 måneder, forløbet varer, vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi. Skriveøvelser og afsæt tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil give dig en god fornemmelse af den kreative proces.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Du finder invitation og detaljer i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

For kvinder med skrivelyst og længsel.

Fortællersken

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Forårsholdet starter den 5. april 2018.
Varighed 4 måneder.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Mysteriet, Madonna og månen

Tidlig morgen madonna lys

Jeg skriver mig ind. Starter et sted og lader mig føre på vej af ordene. Undlader at kaste dom over de første linjer og afsnit og skriver mig varm. En dør åbnes og det sker uden anstrengelse. Den åbner sig bare og snart står jeg midt i det magiske rum. Energien skifter og jeg gribes uden at begribe. Jeg lader det ske.

Jeg dypper pennen i tillid

Snart dukker han op som en ven fra en fjern verden, men grænsen er ganske nær. Den kræver blot, at jeg dypper pennen i tillid. Jeg møder op, drikker af den nylavede kaffe og sidder et øjeblik og stirrer ind i flammen på skrivelyset. Lytter til vinden, ser regnens dråbedans på ruden og mærker den stille energi.

Januars landskab, rejsen fra Vintersolhverv mod den station, hvor vi er lige nu. Tæt på Imbolc. Energien skifter, der opstår små øjeblikke af lysglimt, inspiration og vitalitet. Foråret er begyndt at spire, men det sker under jorden og indeni. Snart falder vi tilbage i en tilstand af træthed og dvale. Et skridt frem og lidt tilbage. Det er ikke tid til at springe ud endnu. Men snart er det tid til at fejre lyset.

En intention om at gå stille gennem dagen

Det regner og vinden tager til. ”En frygtelig larm”, siger han og ler. Men den ser nu ikke ud til at forstyrre ham, larmen. Han hviler i sig selv og i sin intention om at gå langsomt gennem denne dag.

”Flyve” retter han og trækker på skuldrene under fjerdragten. ”Flyve langsomt”.

Jeg nikker. Min intention ligner hans. Og den opstod i det øjeblik, hvor jeg blidt men brat blev vækket af den tiltagende måne. Tidligt i morges, mørkt var det og egentlig stadig nat. Mens jeg lå dér, erkendte jeg, at jeg hverken kan eller skal gøre noget ved min søvn i dagene op til fuldmånen. Den danser i sin helt egen månerytme. Sådan har det altid været og det bliver ikke anderledes. Hvor skønt er ikke det? Farvel kamp! For er det ikke altid her, jeg kan høste inderlige indsigter og se den anden siden af sandheden? Jo da.

Så hvorfor græder du kvinde? Gå blot stille gennem dagen, så dine indsigter kan bundfælde sig.

Den anden side af sandheden

Kom, skænk mig den anden side af sandheden. Lad mig være som den tiltagende måne og høste de indsigter, der svøbt i månemagi kun findes på det tidspunkt af døgnet.

”Det lyder godt” siger han og kommer nærmer. Først flyvende, siden med små lette trin på bordpladen. Hans skygge danner et mægtig mønster i skrivelysenes skær og jeg fascineres af den fortælling, som bor lige dér. I skyggen. Jeg glemmer helt at svare ham, som jeg normalt ville gøre og forbliver tavs.

Rolig. Dvælende. Tillidsfuld. Min intention bærer frugt.

Dance when you’re sitting down
Dance like an Eagle

”Måske har du endelig lært at danse, mens du sidder ned?” Det spørgsmål kan jeg ikke ignorere. Det er jo mesteren, der spørger sin elev og hvem er jeg, som ikke svarer?

”Jeg tror det faktisk, Ørn, jeg øver mig i hvert fald. Og ved du hvad? Der er dage, hvor jeg kan. Hvor jeg både flyver og danser her ved mit skrivebord med udsigt over markerne. Båret af noget, som er større end mig og som jeg vælger at kalde fortællingens kraft. Er det en slags ånd? Jeg tror det. Og måske er det den samme ånd, som får mig til at danse på yogamåtten og finder rytme i stilheden? Høre toner, min sjæl tydeligvis kender og som min krop gerne vil bevæge sig til?

Mysteriet

Han ser bare på mig, nikker og svarer ikke. Det spørgsmål er nemlig et af dem, der gerne må leve deres eget liv. Et af dem, man kan flytte ind i og udforske fra et tillidsfuldt sted, hvor svar ikke hænger på træerne. Selvom det meget vel kan være, at det i sidste ende er træerne, som har svaret. Det ved man ikke på forhånd, det er en del af rejsen, af mysteriet og den glæde, der gør, at jeg stadig orker. Mysteriet.

“What happened to our ability to dwell in the unknowing, to live inside the question and coexist with the tensions of uncertainty? Where is our willingness to incubate pain and let it birth something new? What happened to patient unfolding, to endurance? These things are what form the ground of waiting.”
– Sue Monk Kidd 

Mysteriet. Månen. Og Brigid. For var det i grunden ikke hende, jeg ville skrive mig ind i? Jeg er ikke helt sikker, jeg følger bare med nu og lytter til det, der vil skrives gennem mig.

Pludselig var hun dér

I øvrigt fandt jeg hende i går i skikkelse af en smuk og eftertænksom Madonna i en landbutik. Jeg havde for længst opgivet håbet om at finde hende. Jeg tænkte, at der nok slet ikke hørte en Madonna til i mine stuer.

Dengang jeg ledte efter hende, manglede jeg et kærligt symbol på Moderen og det feminine og jeg var ganske sikker på, at jeg ville træffe hende et sted. Fordi jeg havde en intention om, at hun skulle dukke op og fordi jeg så hende dér, hvor hun står nu. I vindueskarmen ved min læsestol. I skæret fra lotuslysene og med ryggen mod øst og det åbne landskab.

Noget smiler. Og det er ikke Ørnen, for han er væk nu. Fuglen er fløjet. Så er det nok hende og som jeg formodede et sted bag tankernes evige forsøg på mentalt at forstå, har hun været her hele tiden. Nyligt ankommet og uden stor ståhej. Lige nu symboliseret af den Madonna, der kom som jeg havde set det.

Blot tog det meget længere tid, end jeg havde tålmodighed til. Så jeg opgav tanken. Gav slip på ideen. Og glemte alt om hende, indtil i går, hvor hun pludselig stod foran mig og jeg instinktivt vidste, at hun nu var klar. Så flyttede hun ind. Og vil stå dér i stilhed og holde et vågent øje med skriveworkshoppen i anledning af Imbolc.

Intuitiv skriveworkshop i lysets tegn

Jeg er næsten klar til skriveworkshoppen på fredag. Og det bliver som Ravnen på Nyord forudsagde, der kommer seks kvinder med skrivelængsel og skriver sig ind i Imbolc og den ganske særlige energi, der er på dette tidspunkt af året.

Imbolc

Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Det er en ildfest-festival på det keltiske årshjul, hvor vi fejrer at lyset kommer tilbage og dagene bliver længere. Samme lysfest findes selvfølgelig i andre traditioner, men læser du jævnligt med her, ved du allerede at jeg sværmer til den keltiske, fordi den vækker en ganske særlig genklang i mig.

I maven

Ordet Imbolc betyder ”in the belly” i maven eller ”i mælk”. På dette tidspunkt af året begynder jorden at vågne fra sin vintersøvn. Selvom vi befinder os midt i vinteren, selvom det er koldt og vi fryser og er trætte, fortæller Imbolc os om forårets kommen.

Hvid, rød, grøn

Jeg følger de subtile anvisninger fra sidste år, mens jeg forbereder skriveworkshoppen. Nu har jeg jo gjort det før og jeg har mine noter. Der skal købes tre bloklys til den store stage, et hvidt, et rødt og et grønt. Hvid for sne, selvom der næppe vil være sne på fredag, når vi mødes og slutter cirkel. Rød for livets blod og solens tilbagekomst og grøn som farven på Brigids grønne kåbe og for de spirer, der nu vokser under jorden, men snart vil se dagens lys.

Det er Midvinter, men …

Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere. De første tegn på forår er tydelige, vintergæk og erantis pibler frem. Dette tidspunkt er et ganske potent og magisk tidspunkt, et kreativt tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk nu.

Vi trænger til lyset og varmen, så vores indre frø kan spire, vokse og gro. Det er for tidligt at smide vinterfrakken, vi kommer bare til at fryse endnu mere og Imbolc er ikke en invitation til forcering. Det som skal ske, vil ske, når tid er.

En invitation til at fejre lyset

Derimod er Imbolc en invitation til at fejre lysets og solens tilbagevenden.

Vi kommer med vinteren i os, vi er stadig vinter, men vi er også bærere af det forår, som snart skal komme. Vi er lysets potentiale og det er det lys og vores skaberkraft, vi fejrer på skrivedagen. På fredag.

Vi gør det via fortællingens kraft og ved at forankre os i fejringen Imbolc og lyset og i løbet af dagen i dag skal kvinderne omkring bordet også hilse på Brigid, den keltiske gudinde for poesi, smedekunst (ild) og healing.

Gravid med foråret

Hvis du søger efter billeder og tegninger af Brigid, vil du finde flere eksempler på Brigid med stor, gravid mave. Og det er sådan, det er. Vi er gravide med foråret. Det er ikke født endnu, men det er allerede undfanget. Se, det er essensen af den fine energi ved Imbolc og den vil blive en del af fejringen ved den intuitive skriveworkshop på fredag.  Jeg glæder mig.

Skrivelyset blafrer. De nøgne træer danser. For deres fod er der nu erantis og vintergæk at spore. Senere vil det, der synes som tavs og gold jord, være fuld af grønne spirer og de første brændnældeskud vil dukke op og nogle vil med tak ende i min salatskål. Men det er ikke endnu. Jeg har blot tillid til, at det vil blive sådan.

Og jeg har tillid til, at det bliver en fin og magisk skriveworkshop på fredag. Imbolc og Brigid har en ganske særlig plads i mit hjerte.

Det samme har Mysteriet, Madonna og Månen.

Glædelig Imbolc. Imbolc Blessings.

forarscirklen

FORÅRSCIRKLEN er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet.
For kvinder med skrivelyst og længsel.

Vi starter den 1. marts og du er hjertelig velkommen.
Invitation og detaljer finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

FORTÆLLERSKEN er et online skrivegruppeforløb for dig, som ønsker at arbejde intenst med dine skriverier gennem foråret og give din vise kvinde, din indre fortællerske ordet.

Invitation og detaljer finder du linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Skovbund sol

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter af året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –

Din stille stemme

Sunrise Misty Lake

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc.

Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom og lod det strømme gennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og åbnede op for det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstidernes rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv.

Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare spørgsmålene eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver.

Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum?

Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til. Derfor sker det.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem.

Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar.

Og snart er det Imbolc.

Det er aldrig for sent
at lytte til
og at skrive
Din stille stemme
Sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

forarscirklen

Forårscirklen er næste online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelængsel.
Start 1. marts 2018.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen sætter vi sammen ud på en skriverejse, som tager os helt frem til sommer. Forløbet varer 3 måneder. Vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for alt det fine, der gemmer sig bag din skrivelængsel. Øv dig på at skrive fra det sted, hvor din stille stemme flyder som en kilde af ro og indre visdom.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar. 

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Skrivecirkler Forår 2018

Online skrivecirkler

SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online) Forår 2018
Til dig og din skrivelængsel

Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen.

Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb og kurser, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus og finder sted året rundt.

Forløbene er for kvinder i alle aldre og kræver ingen forkundskaber. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts 2018
Næste online skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar.

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april 2018
Online skrivegruppeforløb for kvinder.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. februar.

Kan alle virkelig være med?

Kan alle virkelig være med, spurgte en kvinde mig forleden dag. Hun var faldet over skrivecirkelforløbet Forårscirklen, som er næste online forløb i pagt med årshjulet. Men hun tænkte alligevel, at det nok ikke kunne være sandt, for hun havde jo ikke skrevet siden stilene i skolen.

Men jo, det er sandt. Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at være med. Medbring blot din skrivelyst og længsel og pak din kuffert med en god portion nysgerrighed og åbenhed overfor alt det, du ikke kan tænke dig til. Skriveafsæt og øvelser i forløbene fører dig på vej.

Du følger skrivelængslens kald og så øver du dig

Tiden er kommet. Du er parat til at følge længslens kald og så øver du dig. Du lærer dig selv at kende i den kreative proces og du forankrer dig i årstiden og den energi, der er til rådighed.

Du lærer om ebbe, flod, opture og nedture i den kreative proces og du gør det i et rum, som er skabt til den øvelse. Der er nemlig ikke noget rigtigt eller forkert. Og jeg ved det godt, det i sig selv kan være en skræmmende tanke, for angsten kan også holde én fanget i en tanke om, at man gerne vil dømmes og bedømmes. Godt, skidt.

Glem dommen og drop forhastede konklusioner – åbn op for godterne i den kreative proces og sæt fri

Blot er den slags dom og forhastede konklusioner ofte en dræber i kreative sammenhænge. Julia Cameron, hvis bøger om skrivning og kreativitet jeg varmt kan anbefale, siger det således i reglerne for Den Hellige Cirkel:

”Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.”

Pyt i processen

Hvis vi ønsker at danse med kreativiteten, skrive og folde ud fra sjæl og hjerte, må vi turde øve os med en intention om, at vi giver pokker og siger pyt i processen.

Til det har vi brug for kærlige og ikke dømmende rum, hvor vi kan boltre os, falde, rejse os og prøve igen.

Kun sådan bliver eleven til mester. Og mesteren er i øvrigt også bare et menneske.

Skal vi øve os sammen? Alle skrivecirkelforløb og rum holder jeg i henhold til Julia Camerons regnler for “Den Hellige Cirkel”, se ovenfor.

Du lærer ikke at skrive på en bestemt, du lærer at skrive på din måde. På skriverejsen skaber du din egen vej og måde ved at lytte til din sjæl. Du danser med livets mysterium og du øver dig. Øver dig, indtil du gør det til en slags sang, som i sidste ende synger dig.

Læs også gerne “Øvelse gør menneske… og ørn” 

FORÅRSCIRKLEN eller FORTÆLLERSKEN? Klik på billedet for invitation og detaljer.

forarscirklen

Forårscirklen starter den 1. marts. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Fortællersken

Fortællersken starter den 5. april. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter, and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.

– Sharon Blackie –

Skrivecoach og underviser

Hvad siger andre om at være i skrivecirkelforløb, på intuitiv skriveworkshop eller i personligt skriveforløb hos mig?

Det kan du læse om i linket her.

Øvelse gør menneske … og ørn!

Lene_af ord er jeg kommet

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og jeg trækkes tilbage i mørket. Ind i venten, hvile og restitution.

Denne morgen er jeg træt og havde mest lyst til at blive under dynen. Energien er stille. Men jeg er oppe nu og sidder i skrivelysets skær. Jeg skriver. Jeg gentager min rutine. Ritualet. Det skrivearbejde, som for mig starter med morgensiderne.

Jeg øver mig

Jeg øver mig. Og jeg bliver klar til at modtage og skrive de egentlige fortællinger, fordi jeg har gjort det arbejde. Øvet mig.

Jeg har lært mig selv om tålmodighed og ved nu, at tålmodighed hjælper mig med at skærpe opmærksomheden. Selvom noget i mig kan stritte imod, så har jeg tillid til processen, jeg respekterer den og må kontinuerligt give mig selv lov til ”bare at øve mig”.

Når vi har øvet os længe nok, tænker vi ikke længere over alle de nødvendige bevægelser og trin eller den proces, vi går igennem. De bliver en del af vores udfoldelse.

Øvelse gør mester. Men en mesteren er skam også bare et menneske. Det skriver Paulo Coelho så fint om i sin bog ”Heksen fra Portobello”.

”Alle er på udkig efter den perfekte mester, men selvom undervisningen måske er guddommelig, er selv mesteren kun et menneske og det kan være svært for folk at acceptere. Lad være med at forveksle læreren med undervisningen, ritualet med ekstasen eller formidleren af symbolet med symbolet selv.

Traditionen er bundet til vores møde med livskraften og ikke til de mennesker, der overbringer den. Men vi er svage: Vi beder Moderen om at sende os en vejviser, selvom hun kun kan sende os tegn om den vej, vi skal følge.”

Når vi øver os

Når vi øver os, kan det synes som om vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi spilder tiden og kan ikke finde ud af det. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver gang. Og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det. Du skriver. Du bliver til bogstaverne, sætninger, blækket, papiret og ordet.

Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere og mere personlig og spontan. Den er ikke længere bare en gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din stemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere og mere present i sin lyd og sit udtryk og efterhånden finder hun vej gennem vejspærringer og andre forhindringer og siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling i en helt særlig tone, som er din.

Du vil opdage, at energien skifter og den stemme, der før taleskrev, er nu i stand til at lytteskrive. Og du kan mærke det, det mærkes i både krop og sjæl og føles vitterligt som om, at noget bare flyder igennem os. Det er uanstrengt. Og vi lader det ske gennem os.

Disciplin åbner op for magi – du får, hvad du giver

Så snart vi negligerer eller forklejner det at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får, hvad du giver.

Dit skrivearbejde og øvelsen belønnes, tillid er en forudsætning. Men arbejdet kan sagtens være en leg. Det behøver på ingen måde at være en alvorlig affære.

Drys gerne lidt tryllestøv over dit skrivearbejde, hvis du har brug for lidt luft mellem vingerne eller vil åbne dig for mere lethed og latter.

Sjælen elsker at lege!

Skrivecoach og underviser

På rejse gennem årshjulet

For mig startede skriverejsen i sin tid med, at jeg mødte op hver morgen og skrev blogindlæg på Poetiske Paradokser, stedet, hvor det hele startede for mig. Igen.

Det kan du læse mere om i ”Pigen, der fortalte eventyr”. Jeg vidste ikke, hvad jeg har vished om i dag, men noget i mig vidste. Og det kaldte på mig fra et sted dybt indeni. Fordi jeg bevidst valgte at sætte mig hver eneste morgen og skrive, inden jeg drog på arbejde, fik jeg efterhånden skabt en åbning.

Det var her, månederne dukkede op. Og efterhånden åbnede de gæve kvinder i månedsskikkelser op for noget i mig, som havde været gemt længe. Jeg skrev ikke bare månederne, de skrev mig. De flyttede ind på mit pensionat og guidede mig ligeså stille gennem året og årshjulet.

“For ingen kan skrive juni i januar”, sagde Ørnen engang til mig. Min læremester!

Four seasons

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de årstidsbestemte skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Årstidens energi er også din energi

I skrivecirkelforløbene, som følger årshjulet og den naturlige cyklus, er årstidens energi og den naturlige cyklus afsæt til mange af de skriveøvelser og afsæt, jeg byder på. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen.

Jeg kan hjælpe dig med at huske

Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig gerne hvordan, men i langt de fleste tilfælde inspirerer jeg dig blot til at huske noget, som du allerede ved. Dybt i dig selv.

Din skrivelængsel fortæller dig, at noget ulmer, hvor svagt og endnu uformgivet det end måtte være.

Kan alle virkelig være med?

Kan alle virkelig være med, spurgte en kvinde mig forleden dag. Hun var faldet over skrivecirkelforløbet Forårscirklen, som er næste online forløb i pagt med årshjulet. Men hun tænkte alligevel, at det nok ikke kunne være sandt, for hun havde jo ikke skrevet siden stilene i skolen.

Men jo, det er sandt. Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at være med. Medbring blot din skrivelyst og længsel og pak din kuffert med en god portion nysgerrighed og åbenhed overfor alt det, du ikke kan tænke dig til. Skriveafsæt og øvelser i forløbene fører dig på vej.

Du følger skrivelængslens kald og så øver du dig

Tiden er kommet. Du er parat til at følge længslens kald og så øver du dig. Du lærer dig selv at kende i den kreative proces og du forankrer dig i årstiden og den energi, der er til rådighed.

Du lærer om ebbe, flod, opture og nedture i den kreative proces og du gør det i et rum, som er skabt til den øvelse. Der er nemlig ikke noget rigtigt eller forkert. Og jeg ved det godt, det i sig selv kan være en skræmmende tanke, for angsten kan også holde én fanget i en tanke om, at man gerne vil dømmes og bedømmes. Godt, skidt.

Blot er den slags dom og forhastede konklusioner ofte en dræber i kreative sammenhænge. Julia Cameron, hvis bøger om skrivning og kreativitet jeg varmt kan anbefale, siger det således i reglerne for Den Hellige Cirkel:

”Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.”

Eagle Sky

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene stritter ud til alle sider.

Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er tungt af den fugt, der er vinterhimlens spejl.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene.

Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

Online skrivecirkler

SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online)
Til dig og din skrivelængsel

Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen.

Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb og kurser, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus og finder sted året rundt.

Forløbene er for kvinder i alle aldre og kræver ingen forkundskaber. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts 2018
Næste online skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar.

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april 2018
Online skrivegruppeforløb for kvinder.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. februar.

Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kom med, så øver vi os sammen.

Kærlig hilsen
Lene

Et par af kvinderne i Solhvervscirklen, som er i fuld gang nu, oplever skriveprocessen således:

Skriveprocessen er fantastisk og oplevelsen af at glemme tid og sted er så helende for mig i en travl hverdag.

Så fantastisk. Jeg nyder at skrive uden tanker, hvor pennen fører sig selv.

Og hvad andre ellers siger om at øve sig sammen med mig, i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop, kan du læse om i linket her.