Der er altid en fortælling

Der er altid en fortælling, hedder dagen blogindlæg, men det kunne også have heddet: Endelig tør jeg være sommer. Det handler bl.a. om, hvordan jeg som introvert nu endelig har lært at værne om mit indre rum og næring. Jeg har længe elsket efteråret og vinterrummet allermest, men i morges vågnede jeg med en helt ny følelse og sagde til mig selv: Endelig tør jeg være sommer. Sommer.

Floden

Der behøver ikke at være en fortælling I dag, men alligevel hvisker noget i løvet. Jeg havde glemt, at det var forår, glemt Beltane og at vi er godt på vej mod sommer. Kulden, vinden og stormen i mit hjerte holdt mig fast i vinterlænker. Lænker, som var frivillige, for ikke lang tid gik, før... Continue Reading →

Den store misforståelse

Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.

Fortællerskens vej

Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang. Dagen er svøbt i pasteller, grå og... Continue Reading →

Utroligt hvad der viser sig

Det er mandag formiddag og jeg sidder i min skrivestue med kaffe og ord. Udenfor kigger solen frem bag skyerne og mens skrivelyset brænder, forbereder jeg næste eSkrivekursus for kvinder, Between Stories, din spirituelle skrivevej. Jeg elsker arbejdet med at formgive det, der i et stykke tid har danset i dis og tåge, men som alligevel... Continue Reading →

Dørvogteren eller en streg i sandet

Morgenerne er kølige nu, duggen ligger tungt over landskabet. Jeg hilser det kommende efterår velkommen, når jeg vender mig mod øst. Solen stiger langsomt til vejrs. Bag skyerne. Jeg mærker, at de ord ikke er den rette indgang. Jeg prøver en port, men den synes låst. Hvis porten ikke åbner, når du banker på og... Continue Reading →

Skrivning og det indre liv

”Our time is hungry in spirit. In some unnoticed way we have managed to inflict severe surgery on ourselves. We have separated soul from experience, become utterly taken up with the outside world and allowed the interior life to shrink. Like a stream that disappears underground, there remains on the surface only the slightest trickle.... Continue Reading →

Bag den blå dør

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller... Continue Reading →

Between Stories Høst

I dag starter mit nye eSkrivekursus Between Stories. Alle pladser er udsolgt. Der har været stor interesse for forløbet og for muligheden for at skriverejse på en måde, der virkelig ærer og nærer det indre rum. I forløbet skal du nemlig ikke forholde dig til andres ord og skriverier, men fuldstændig hellige dig din egen... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑