Det første ord

Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt.  For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med os uden at blive drænede. Når vi ikke lægger for store byrder på sommerens skuldre.

Når lyset er skarpt og dagen lang

Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Valmuer

At danse gennem sommeren

Det kan sagtens lade sig gøre at skabe plads til både sociale aktiviteter, fest, farver og solskinsleg og samtidig nære det indre. Jeg har øvet mig i mange år og nu kan jeg dansen. Sådan da. Der skal jo også være plads til tilsyneladende fejltrin, vi skal øve os og prøve os frem. Og denne sommer bliver garanteret anderledes end dem, der kom før. Bedst er det at åbne arme og hjerte og tage imod. Sommeren.

Tid til at sanke og lytte til sjælens kompas

Sommer. Tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over. Tværtimod.

Det må gerne komme ud i lyset og blive sagt højt. Det vil gerne fortælles på en sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af egetræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, når du bliver stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig gerne ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse. Så enkelt er det. Det starter med det første ord.

Din hjertelige intention

Med din intention, din hensigtserklæring, skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den.

Din hensigtserklæring trækker en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Din indre censor – gratis e-bog til dig

Har du en skrap indre censor? Fortvivl ikke, det er blot et tegn på, at der virkelig er noget på spil og at du har noget på hjerte. Bestil gerne min gratis e-bog om Din Indre Censor som også indeholder skriveafsæt og øvelser, hvor du lærer din indre censor, sabotøren, at kende, for hvad den egentlig er. Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det hellere til fortællersken.

Du bestiller e-bogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Somme, pause, sankning – hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så også gøre det ved at skrive. Især hvis vi har skrivelængsel.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød gerne op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og giv din indre fortællerske ordet.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver og lad vejen skrive dig.

Giv din indre fortællerske ordet og lad hende føre dig på vej. Hun har gaver med, du skulle bare vide, men det kræver din dedikation og disciplin i forhold til at møde op og skrive. Skriverejsen starter med det første ord.

Har du skrivelængsel og lyst til at gå et skridt videre? Give din indre fortællerske ordet og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og folde det ud, som gemmer sig bag den summende længsel? Så kom med i et skrivecirkelforløb (online) eller på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue.

Nedenfor finder du en liste og kort beskrivelse af høstens og efterårets skriveaktiviteter her i mit univers.

Alle er for kvinder med skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

HØST OG EFTERÅR 2017 i Skrivehuset

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 7. august

Høstcirklen starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Invitation til HØSTCIRKLEN finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 7. juli og sparer DKK 199,-

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 8. september
Væk din indre fortællerske, den vise kvinde og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 8. august og sparer DKK 100,-

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted

Efterårets eneste intuitive skriveworkshop finder sted i min skrivestue. Der er plads til 6 kvinder omkring bordet og 2 pladser er allerede booket.

Mørkets gave

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Uglen og the cailleach, den vise kvinde, spiller en stor rolle på denne skrivedag for sjælen.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Samhain og støtter dig på din indre rejse fra efterår til vinter.

Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke den vinter, som snart er en realitet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og kvindekraft.

Du finder invitation til Samhain skriveworkshoppen i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage på denne helt særlige skrivedag.

FORTÆLLINGENS KRAFT

I alle skriveforløb arbejder vi med fortællinger og intentionens kraft.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Ha’ en fortryllende sommer.

Og husk, skriverejsen starter med det første ord.

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

Kvinder_Skriverejsen

Lad det simre

Valmuer

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker.

Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et par ord. En linje eller to. Det er nok. Lidt af gangen. Mange bække små, snart har du en skrivende å.”

Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Jeg har nemlig hundehvalp i huset, hun er 9 uger gammel, den skønneste og mest bedårende gule sjæl. Og som andre sunde hundehvalpe er der vildt gang i hende, når hun er vågen.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

 

Når livet kommer i vejen

På skriverejsen sker det altid uden undtagelse, at livet kommer i vejen. Det sker ting i vores liv, som kan synes at forsinke vores proces eller decideret sætte en stopper for vores skrivende udfoldelse.

Fred og et stænk accept

Find fred med det og drys et stænk accept over, men giv aldrig op. Lad hverken forhindringer eller din indre censor få det sidste ord.

Prøv at finde fred med den slags tilsyneladende forhindringer og vid, at du faktisk ER i gang, selvom der skulle komme en lille periode, hvor du ikke har så meget tid eller overskud til at skrive. Fortæl dig selv, at noget er undervejs og at det kommer, når tid er. Tålmodighed er faktisk en dyd på skriverejsen, for det går ikke altid helt som vi havde tænkt os eller ønsker os. Men vi har en intention i hjertet og ved, at vi altid kan og vil vende tilbage til det magiske skriverum.

At skrive er et valg

At skrive er et valg. Et bevidst valg. Skriv lidt, bare lidt hver dag og skriv det, der er. To ord. Jeg skriver. Tre ord. Jeg skriver lidt. Fire ord. Jeg skriver i livet.

Og husk hensigtserklæringen, din hellige intention. Det er din indre drivkraft, din kontrakt med dig selv og med Kilden.

Processen arbejder for os og i os, også når vi ikke skriver. Selve det indre rum, I nu hver især har skabt og den hjertelige intention, I har formuleret, er hele tiden gyldig. Som oftest handler det om en kontinuerlig tilbagevenden til skriverummet, uanset om der er gået lang eller kort tid siden vi var der sidst. Den evige tilbagevenden, det evige ja og fremmødet. Igen og igen.

Giv tid, giv kærlighed og vid, at du er på vej; på skriverejse ind i sommeren med din intention i hjertet. Læs den højt for dig selv og mærk den i hjertet, hvis du bliver i tvivl. Sig ja til din indre fortællerske. Igen og igen.

 

Kvinderne i Sommercirklen

Sådan skrev jeg til kvinderne, som for øjeblikket deltager i Sommercirklen. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen folder de sommerens fortællinger ud. Dypper pennen i det, der er. Bevæger sig med ordene som transportmiddel ind i det indre reservoir af visdom og kvindekraft. Gør sig modtagelige, så kreativitet og sommerfortælleringer kan risle igennem dem. Det er smukt at være vidne til.  At lytte og se hvordan fortællersker fødes, rejser sig fra asken som Fugl Fønix og genfinder deres indre skriveild og forfatterstemme.

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet, men i Sommercirklen giver vi plads og skaber rum til begge.

Livet kommer i altid i vejen

Men de oplever det samme, som jeg oplever lige nu. Kvinderne i Sommercirklen. Livet kommer i vejen. Og det, som står i vejen, er vejen. Livet. Vi skriver i livet. Dypper pennen i dagligdagen og finder ud af, at alting er tilsyneladende. For både eventyr og magi lever i bedste velgående mellem linjerne og dukker op, når vi mindst af alt venter det. Hvis vi altså møder op og skriver.

Hvis vi deltager aktivt og ved, at vi er på vej. Også når vi ikke skriver. Når vi simrer, sanker og deltager i det liv, der er vores at leve. Fortællersker. I hjertet.

Sommerord

Jeg har lavet en simrebog

En af de største gaver, jeg har givet mig selv på min egen skriverejse, er en simrebog, hvor jeg kan lade ord og fortællinger simre. Jeg oplever gang på gang, at ord og fortællinger kommer, når de er klar og jeg er klar og at ”noget” kan være undervejs et stykke tid. Jeg kan mærke det, ja endda se det, men jeg kan endnu ikke gribe det og gøre det til den fortælling, det vil ende med at blive. Men jeg kan simre og sanke. Og til det har jeg købt en vidunderlig smuk Simrebog, som er dedikeret til det formål. Og du kan jo gøre det samme.

Simregryden ELLER Simrebogen

Jeg har lovet mig selv at lade det simre. Jeg har nogle ord, som jeg har skrevet i min simrebog, jeg har lagt dem i gryden som de allerførste ingredienser i det, der skal blive et fint og inspirerende blogindlæg om at komme hjem. Min indre censor fortæller mig, at det er en kliché. Jeg nikker, det er der så meget, der er, men jeg vil nu skrive om det alligevel. På min måde. Og ”vil” er i øvrigt slet ikke det rigtige ord, for jeg bærer en intention i hjertet om at dele lidt af alt der, der buldrer i mit eget hjerte på samme måde som vinden buldrer i huset, tagryggen og får træerne til at danse. Jig.

I næste uge er blogindlægget klar. Og i skrivende stund kan jeg på ingen måde sige, nøjagtigt hvad det kommer til at indeholde eller hvordan jeg ender med at skrive det. Men jeg kan mærke at det ér der og jeg har tillid til processen. Det simrer. Det arbejder i mig og processen arbejder for mig. Selvom jeg ikke skriver det NU, har jeg sat det i gang. Det er undervejs. Jeg går med det, lytter og lader vinden danse med det. Jig”

Ordene ovenfor stammer fra min egen skriveproces, hvor jeg bruger jeg simrebogen som en del af min proces og skrivearbejde.

 

Måske har du også lyst til at forsøge dig med en simrebog?

Du kan med fordel lave dig en simrebog, hvis du har intentioner om at skrive noget, som ikke er helt klar endnu. Du ved, at det er undervejs, det kommer når det skal, men det er ikke klar endnu.

I simrebogen lægger du spor
Du skriver måske stikord, pusler med et par overskrifter eller stiller spørgsmål til det, du har intention om at skrive, uden at svare på dem. At stille spørgsmål (uden at besvare dem prompte) er i øvrigt en kraftfuld måde at skriverejse på. Lad spørgsmålene leve og lev spørgsmålene. Brug simrebogen som det falder dig naturligt og leg lidt med det.

Husk blot at tilsætte universel-ingredienserne: Tillid. Tålmodighed. Og kærlighed. Til dig selv, processen og det, som er undervejs. Det kommer, når det skal. Når du er klar og det er klar. Hvis du har en intention i hjertet.

Og du kan med stor fordel skrive din intention forrest i Simrebogen. Det er din kontrakt med dig selv og med Kilden. Lad det simre.

 

Hun er dér og jeg er hende

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer. Sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen, gøres klar på lav temperatur. Kaffe i kop uden hank. Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. Bare et par ord. Er nok. Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Det er sommer og jeg har hundehvalp i huset.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

Hun danser i simrebogen. Hun dufter af brød og af sommer. Hun er. Mig.

 

SKRIVELYST OG LÆNGSEL?

Høstcirklen
Online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Har du skrivelyst og længsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet, så kom med i Høstcirklen. Høstcirklen er næste skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet og foregår online, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Hoestcirklen

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Tilmelder du dig inden den 7. juli opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Photos (c) Dreamstime
Summer meadow © Verastuchelova

Old letters, pink peony and antique feather © Liligraphie

Tillid skaber forbindelse

Connected

En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive.

Fortællingens kraft er en energi, en slags ånd

Fortællingens kraft er, som jeg oplever det, en energi, en slags ånd på samme måde som intentionens kraft er det, og det essentielle er at skabe forbindelse til både fortællingens kraft og Kilden. Igen og igen.

Det gør vi ikke ved at tilegne os nogle særlige værktøjer eller specifikke teknikker på forhånd. Der findes ikke en universalnøgle til at låse døren til det magiske rum op.

Vi åbner døren ved vores fremmøde, dedikation og disciplin

Vi åbner døren ved vores fremmøde, vores dedikation og disciplin, for kun i det direkte møde med kreativiteten kan vi gøre vores erfaringer. Kun i det direkte møde med kreativiteten, energien og fortællingens kraft kan vi danse.

Faktisk kan for mange konkrete værktøjer, teknikker og ”sådan gør du” inden vi begynder at skrive blive en slags mur, der står mellem os og den direkte skriveoplevelse, mødet med kreativiteten og fortællingens kraft. Fleksibilitet, nysgerrighed og den kontinuerlige tilbagevenden er grundtrin. Resten skal nok komme, når du begynder at skrivedanse. Gør det på din måde, find din egen vej, men gør det. Skriv.

DU ER NØGLEN

At skrive sig ind, at sy eller skriveskabe en magiske fortællerkåbe, at få en fornemmelse af rummet, både det fysiske og det psykiske, ånden og energien, det er en del af hemmeligheden ved fortællingens kraft og den forbindelse, vi skaber, ved at sige JA og faktisk møde op.

Det er DEN OPLEVELSE; den direkte erfaring med skrivningen, kreativiteten, processen og danser, som gør hele forskellen.

I Gudindecirklen, online skrivegruppeforløbet, som starter den 7. september (efterårsholdet) skal vi bl.a. skriveskabe den  magiske fortællerkåbe og designe det magiske rum gennem ord og fortællinger. Klik her for at se invitationen til Gudindecirklen. 

Sådan kommer du tilbage i det magiske rum

Når vi ikke går helt ind i rummet, når vi står udenfor og måske stadig har lukket døren, så vi end ikke kan høre musikken spille, så danser vi ikke. Så er vi stadig mentalt fokuseret, i hovedet.

At gå HELT IND i rummet og deltage i dansen og invitere fortællingens kraft op til dans, det gør forskellen.  Igen og igen. Det er en evig tilbagevenden til det sted i os selv, hvor vi kan lade det ske.

Den dans er svær at tænke sig til. Vi må blot have tillid til, at dansen er dér og at vi kan danse. Disciplin skaber magi og tillid forbindelse.

Tillid skaber forbindelse

Tillid er et nøgleord. En tilstand af åbenhed, som viser, at vi er villige. Det skaber en særlig energi i os, som gør det lettere for ord og fortællinger at strømme igennem os. For er vi egentlig ikke bare den vandslange, som ordene strømmer igennem?

Joyce Carol Oates siger det som følger:

Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.

På et tidspunkt bliver vi dansen. Så smelter det hele sammen og vi bliver ét med det, vi skriver eller det, som skrives gennem os.

Accept af den kreative proces kringleveje

Det kræver øvelse og en del af processen er at opleve, at det ikke altid strømmer helt så let som andre gange og at acceptere det uden at kaste håndklædet i ringen og lade være med at skrive. Der kan være mange grunde til, at vandet ikke strømmer, MEN som oftest er det os selv, der træder på vandslangen og står i vejen.

Andre gange er det, der skal skrives og fortælles ikke klar endnu. Det er i simregryden.

Grounding og forbindelse til Kilden

Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.

Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.

Loren Cruden siger så fint:

“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”

De fleste værktøjer og løsninger opstår organisk og undervejs

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Hvis du lader dig bremse af tilsyneladende manglende værktøjer, redskaber, inspiration, tid m.m., befinder du dig stadig i frygtens lejr og i din komfortzone.

Når du først skriver, danser og bliver bekendt og måske endda tryg ved kreativitetens dans, ebbe, flod og skiftende rytme, så får du vished om, at alt det, du behøver og trænger til undervejs, vil møde dig og falde ”ned i din turban”.

Det er den tillid, ja endda den vished, der er med til at skabe forbindelse til kreativitet og fortællingens kraft.

Tillid skaber forbindelse.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Kom, skriv og giv din indre fortællerske ordet. I Høstcirklen.

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. I Høstcirklen viser jeg dig hvordan. Du lærer om både fortællingens og intentionens kraft og finder ud, hvordan tillid vitterligt skaber forbindelse.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du ravnerabat (early bird) og sparer 199 kr. Flere har allerede gjort det og cirklen er ved at fyldes.

Vil du være med? Skrive fra sjæl og hjerte og sætte din indre fortællerske fri, skabe kontakt til Kilde og kreativitet og lade fortællingens kraft virke gennem dig?

Så tilmelder du dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Husk ravnerabatten, som udløses, hvis du tilmelder dig inden den 7. juli.

Fik du læst?
Ravnesøen
Bare vi vågner
Væversken
Vejen til den vise kvinde

Women writing

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Ravnesøen

Misty Morning Lake

Hun træder frem og misser med øjnene mod lyset. Som om hun først nu rigtigt ser og opdager omgivelser og landskaber i sig selv. Hun spejler sig i søen for at se. Hende. Kvinden. Den, hun er. En slags kvindelig Bard og underviser på skriverejsen, dus med de fugle, andre kalder for sorte. For hende er intet sort eller hvidt ej heller fuglene. Alting er i farver og i de skønneste nuancer, en mangfoldighed af vilde blomster på en sommereng. Og alting er tilsyneladende. Det har hun vished om. Fortællersken.

Den vished får Ravnen til at le sin gennemtrængende latter, sit rrrrååå, rrråa, rå og de hilser hjerteligt på hinanden. Årvågne og nysgerrige, det er de begge, vågne, ja jeg er vågnet igen, tænker hun og trækker vejret dybt og inderligt. Indånder den dugfriske morgenluft og forsvinder i et øjeblik.

Now you see me, now you don’t.

Lyset danser i morgendisen, daggryets skrøbelige pasteller skifter kulør og himlen rødmer. Hun tager et par skridt på bare fødder og træder helt ned i søen. Sandbundens konturer og vandets isnende kølighed flyder som en ring om hendes ankler.

”Jeg døber dig”, hører hun en stemme sige og om det er ravnen eller hendes egen stemme, er hun ikke helt sikker på. Hun kigger op, ser himlen, skyerne der trækker fra vest mod øst og hun folder hænderne som i bøn. Namaste.

Jeg døber dig fortællerske

”Jeg døber dig Fortællerske”, ”men det er ikke bare et navn og det ved du. Ikke endnu en titel eller tomme bogstaver på et visitkort. Det er en gave og en forpligtelse, du har overfor dig selv. For kun i den rolle og med den erkendelse i hjertet er du i sandhed lykkelig og i pagt med dig selv. Din sjæl. ”

Vandet er koldt, isnende, men hun fryser ikke. Svøbt i de ord, hun fik og det, hun fornemmer, mærker hun en indre glød langt mere godgørende end noget andet, hun kan tænke sig til. Hun træder op af søen og tilbage i det dugvåde græs på engen. Daggryet pulveriseres og forandrer sig, mens hun betragter. De røde farver trækkes ud som en harmonika og i samme sekund lyder det første fuglefløjt. Og så det næste. Fuglene er vågne og dagen er ny.

”Og jeg er vågen, ler hun, mens Ravnen skratter lystigt som en morgenradio. ”Jeg er vågen og det er sommer. Nu.”

For træt til at skrive eller træt, fordi du ikke skriver og gør det, din sjæl synger om?

I dag er det Ravnen, forleden var det Høgen. Og det var det i øvrigt også for et par uger siden, da jeg skrev ”Fortællingen som Forsvandt”. Det huskede jeg pludselig i går, da jeg på besynderlig vis befandt mig på selvsamme sted, et sted fuld af mat træthed og en stemme, der for alt i verden ville overtale mig til ikke at skrive.

“Du er for træt”, sagde stemmen, “du presser dig selv unødigt. Lad hellere være.”

Og jeg var træt, det kunne jeg ikke argumentere imod, men da Høgen dukkede op og mindede mig om lidt af det, der så i dag foldede sig ud i Fortællingen om Ravnesøen, vidste jeg det. Fra et nyt sted.

Når humøret synker på sjælens barometer

Jeg bliver træt, mat og mister min glød, når jeg ikke skriver. Når jeg ikke skaber rum til fortællersken, den del af mig, der synes så essentiel for mit velbefindende og min lykke, bliver jeg som en skygge af min sjæl. Energien forsvinder og humøret synker flere grader på det, der er min sjæls barometer. For det gør mig uendelig godt at skrive, ikke mindst når jeg er mat på den gejstforladte måde. Jeg elsker at læse og lytte til andres historier og fortællinger, men jeg har brug for min egen historiemedicin og det, der strømmer igennem mig, når jeg igen forbinder mig. Skaber rum. Møder op. Og viser mig tillidsfuld.

Fuld af tillid til fortællingens kraft og det, der er til mig, når jeg ikke længere kæmper som en gal for at få noget til at ske. Når jeg ikke havner i clinch og brydekamp med tanker og forstand og bliver filtret ind i alle de gamle forestillinger om, hvordan det forholder sig. Gør jeg det, stivner jeg og blokeres som en gammel vandslange, nogen har slået knude på. Vandet kan ikke løbe igennem, ikke strømme, rense og forny mig.

Jeg husker igen, hvad uglen sagde til mig i ”Uglen og Sommerens Fortællinger”. En ægte fortællerske diskuterer ikke med forstanden:

”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte fortællerske slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og fortællersken tænker ikke. Hun betragter og skriver det, hun ser. Hun lytter og skriver det, hun hører. Siger det højt, så både sjæl, hjerte og stædighed kan høre det.

Eventyret danser mellem linjerne … og nu er det sommer

Nuvel, jeg er kommet tilbage til det sted, hvor jeg stod før og erkendte, at det forholder sig sådan. Cirklen er sluttet. Jeg kan ikke leve og ånde frit, hvis jeg ikke tager min indre fortællerske til mig. I lyst, nød og al slags vejr.

”De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”
Citat Uglen – 

Sommer og en magisk cardigan

I dag er det sommer. I hvert fald ifølge kalenderen og tanken tiltaler mig. Om jeg selv helt er blevet sommer endnu, vil tiden vise, men jeg har en intention i hjertet, som jeg nu forsigtigt tager på en som florlet trøje. En cardigan af magi. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, hvordan trøjen på en og samme tid kan holde mig både kølig og lun alt efter vind og vejr. Og hvordan den gennem sommeren vil minde mig om, hvem jeg er og hvad der gør mig godt. Fortællerske. Kvinde. Vågen. Nu.

Fortællerske på Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

Læs mere om skriverejsen her.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Forårscirklen er forbi, Sommercirklen er startet. Fortællersker kommer og går, væver sig ind i hinanden og fortællingerne som edderkopper i et magisk spind. For som kvinder og fortællersker er vi også væversker. Slut med araknofobi.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Læs mere om VÆVERSKEN her.

Det starter med det første ord

Forårscirklen har været en fantastisk skrivefærd gennem våren med en flok skønne kvinder, som virkelig tog deres indre fortællerske til sig og fandt hjem. Til et nyt sted i sig selv. Til et sted, hvor det gør godt at være, men som vi skal kontinuerligt må huske os selv på, nære og ære. Uanset hvad vores fortællinger handler om og hvordan de folder sig ud. Processen er nøglen.

Og hvordan gør du så det? Ved at møde op og skrive. Det starter med det første ord.

”Med mig tager jeg først og fremmest erkendelsen af, at jeg er fortællerske. Og lige så vigtigt: at jeg har fundet modet til at sige det højt! Tro på og udleve det, jeg inderst inde har vidst lige siden, jeg lærte at tale, læse og skrive. Jeg er fortællerske!”
– Citat “en af kvinder i Forårscirklen” – en vaskægte fortællerske

Du er fortællerske

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og lade kreativitet gennem skrivning blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Kom, skriv og giv din indre fortællersken ordet

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted tirsdag den 31. oktober i anledning af Samhain.

En skriveworkshop i mørkets, uglens og den vise kvindes, heksens (the Cailleach), tegn.

Invitation og detaljer om denne særlige skrivedag for sjælen følger snarest.

Du er som altid velkommen til at forhåndsreservere din plads, for dér er kun plads til 6 kvinder omkring bordet på denne særlige skrivedag. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

HØSTCIRKLEN

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Du finder invitationen herunder og hvis du kan mærke, at det er ved at være tid til at sætte ord på det, der gemmer sig bag din skrivelængsel og give din fortællerske ordet, er du hjertelig velkommen.

RAVNERABAT! 

Tilmelder du dig inden den 7. juli, en måned før start, får du ravnerabat og sparer 199 kr. Rrrrååå rrrrå rå. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Ha’ en fortryllende sommer.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du ravnerabat (early bird) og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Women writing

Alle fotos er enten mine egne eller købt på Dreamstime.
“Misty Morning” thumbnail foto af Marek Chalupinik (c) – thank you for the beautiful image

Bare vi vågner

Fugle i pastel_aften

Denne morgen starter alt forfra. Alt er nyt. Og det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension.

Jeg fik øje på hende, træet, da jeg sad i en solkrog og nød den sommer, der som en dør åbnede sig på vid gab. Jeg trådte gennem døren ud i lyset og satte mig på terrassen med min kaffe. Stirrede ud i horisonten og fik øje på hende. Dér stod hun. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. I sin struktur af stamme og grene, form og bevægelse, er hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Dér stod hun, underlig nøgen og afventende mellem to andre træer, som allerede er i fuld bladdragt. Grønne blade, skinnede blade, struttende frodighed. Mellem dem så hun nærmest fortabt ud. Et stik af bekymring ramte mig.

Har hun ikke overlevet vinteren? Har hun sagt farvel uden at tage afsked. Tankerne for igennem hovedet på mig som lys gennem en tunnel.

”Nu vil min kæreste ganske sikkert fælde hende og det kan jeg bare ikke bære. Det får han ganske enkelt ikke lov til! Er hun død, skal hun have lov til at stå der med sine … ” Jeg blev pludselig tavs, ordløs og trak vejret dybt. Og i et kort øjeblik blev jeg så stille indeni, at jeg kunne høre en anden stemme hviske. Synge. Kalde. Hendes stemme. Træets sang.

Et sent træ

”Jeg er ikke død. Jeg er bare et sent træ. Kom herover, tættere på mig, så skal du bare se.”

Jeg rejste mig uden tøven, gik ud af lågen og med lange skridt spankulerede jeg gennem stenene på gårdspladsen over til træet i skellet.

Et suk af lettelse bølgede i min krop. Jeg slog hænderne sammen af begejstring og lavede en dans på stedet. For hun er på ingen måde død. Tværtimod. Hun lever i bedste velgående, i langsomhed , accept og i majestætisk ro mellem de to andre træer, som allerede har haft blomst og nu er sprunget ud i grønt. Hendes grene er fulde af små bitte skud, livsglade og lysegrønne. Hun lever. Hun ånder. Hun er.

”Du er bare et sent træ” udbrød jeg med tårer i øjnene.

A late bloomer

”I am a late bloomer, oh yes!” Hendes stemme var blød af latter og ja, hun talte engelsk.

Vi sagde ikke mere til hinanden i går. Det behøvede vi slet ikke. Og jeg gik ikke helt tæt på og lagde armene omkring hende, som jeg egentlig havde lyst til, for hun står i en cirkel af brændenælder og jeg havde sandaler på.

I dag har jeg hilst på hende igen. Spejlet mig i hendes ro og genfundet det samme sted af ro i mig selv. Og vi har skabt forbindelse fra et nyt sted, et sted, hvor foråret, der som fortællingen som forsvandt, nu stille glider ind i sommer og bløder bratte overgange op.

Er det forår? Eller sommer? Og betyder det egentlig så meget, når vi som træet har tillid til, at alting er præcist som det skal være. At nogen af os bare blomstrer sent. Når bare vi vågner.

tree-soul

Når Tornerose vågner

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Sådan skrev en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen. Og når den tid kommer, hvor det gør mere ondt at lade sit lys stå under en skæppe end at lade det skinne og brænde frit, er det tid.

Det er virkelig en nærmest fysisk smerte, vi mærker. Sjælen ved, at det er tid, at vi ikke længere passer ind i vores gamle roller. De ellers så bekvemme masker må krakelere.

Vi kan ikke længere hugge en hæl og klippe en tå, gå på konstant kompromis med vores eget hjerte og gemme os bag alle de gamle historier, som definerede os. Vi er nødt til at møde op og skrive nye historier. Gennem frygt, modstand og det, vi kalder skriveblokering. Den trygge skriveblokering, som vi gemte os bag. Nu gør det ondt at gemme sig.  For det er tid.

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.”
– Anaïs Nin-

Skrivemor og den indre pige

En af de kvinder, jeg har haft i forløb, kaldte mig skrivemor og den titel har jeg taget til mig. For ganske ofte skal vi, når vi skriver og skaber, helt ind og have fat i vores indre pige. Det barn, vi glemte og gemte undervejs. Hun har en helt særlig nøgle til kreativitet og skriveglæde. Og hun kan åbne sjælens dør med den nøgle. Døren til det magiske legerum. Hun kan trylle.

Men ofte er hun såret, ked af det og trist, fordi vi glemte hendes umiddelbare visdom undervejs. Vi glemte at lege. Vi undertrykte hende og dermed os selv. Vores inderste. Det bedste og kærligste, vi har. Det, der gør os så godt. Dansen. Legen. Latteren. På skriverejsen tager vi hende tilbage, men ofte skal vi skrive os igennem alt det, der står i vejen og som kom på tværs. Og så dukker hun pludselig op og smelter sammen med de kvinder, vi er i dag. Den vise kvinde hånd i hånd med det indre barn.

Se, det er en kraftfuld cocktail. Det et lille mirakel, magi for både krop og sjæl og indbegrebet af det, der også kaldes kvindekraft.

Ravnerabat Sommercirklen

Kvinderne i Sommercirkel er nu i gang med deres skriverejse

I går sendte jeg kvinderne i SOMMERCIRKLEN af sted på skriverejse. En ny cirkel er sluttet. Jeg glæder mig til sommerskriverejsen og endnu mere i år, fordi det har været et ganske specielt og krævende forår for mange af os.

For store byrder på sommerens skuldre

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet. Vi har det med at lægge for store byrder på sommerens skuldre og kaste os ud i et virvar af sociale aktiviteter, planer og ferier, som skal råde bod på alt det, vi forsømte i årets løb. Og er vi  introverte, så er der endnu større sandsynlighed for, at en sommer uden forankring og fordybelse vil kaste os ud i et kapløb med tiden, som vi med sikkerhed ikke vinder.

Vi ender med at være drænede og forkomne, fordi vi glemmer os selv og vores basale behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som bare vælter frem og kræver. Os. Ud.

Forelsket i sommeren, men …

Misforstå mig ikke. Jeg er selv smaskforelsket i sommeren eller i hvert fald det billede, jeg har skabt af hende. Men hvis jeg ikke kontinuerligt vender tilbage til det rolige sted i mig selv, hvor jeg kan sanke, nære mig selv og det indre, uanset om solen skinner og hvis jeg ikke giver plads og skaber rum til min fortællerske og det, der gør mig så godt, så er sommeren bare endnu et fatamorgana.

Vi kan forankre os via skrivningen. Finde indre ro og skabe rum, samtidig med at vi deltager i sommerens udadvendte dans. Finde harmoni og nære det, der gør os godt, så vi får både D-vitamin og historiemedicin i rigelige mængder. Det er bl.a. det, som kvinderne i Sommercirklen har til hensigt at gøre.

Jeg glæder mig til at lytte og høre sommerens fortællinger. Sammen med kvinderne i Sommercirklen. Bare lytte og tage imod.

Der er ikke flere pladser i Sommercirklen, men har du skrivelyst og længsel, er du hjertelig velkommen i HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag som de lyse nætter ender. Og du får early rabat, hvis du tilmelder dig senest den 7. juli.

Alt er nyt

På denne dag starter alt forfra. Alt er nyt. Det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. Struktur af stamme og grene, form og bevægelse, hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Jeg træder varsomt. Lytter. Sukker. Lever. Blomstrer. Nu.

Kærlig hilsen
Lene

Fik du forresten læst Fortællingen som forsvandt? Fortællingen, som Facebook nægtede at sponsere, den forbudte historie? Du finder den i linket her, så helt forsvundet er den altså ikke.


Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du early bird rabat og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Glædelig Lammas

Vedaftentid

Lammas er et vigtigt tidspunkt på det keltiske årshjul. Lammas er en fejring af sommeren og den kommende høst, det tidspunkt, hvor høsten starter og kornet indsamles. Om aftenen, den 1. august (Lammas) tændte man bål for at ære kornmoderen, når hun fødte sit barn, selve kornet. Det er frøet, som skal bringe næste års høst, men det er også frøet, som skal opretholde livet gennem den kommende vinter.

August var kornmoderens måned og faktisk er en ”augur” et gammelt ord for seer og betød ”forøger”. Kornmodernes måned er en måned fuld af overflod, hun er frøet, hun er livmoderen, hun er jorden og den store forsøger og opretholder af livet på jorden. Jordens regenerative kraft er allerstærkest på tidspunktet for Lammas og høsten. Nu høstes kornet og solens cyklus begynder at vige. Mørket vokser og snart står vi på grænsen til efterår.

Jeg tænker på det magiske tidspunkt ved høstfuldmånen sidste år, hvor jeg fik svar på noget, der havde smertet mit hjerte. Fuld af spørgsmål mødte jeg op østen for solen, vesten for månen, og på nogle store stendysser i skoven sad jeg, mens fuldmånen steg til himmels og hørte en dyb, rolig stemme fortælle mig, hvorfor en vis situation havde taget den drejning, den havde gjort.

Jeg havde mistet en ven og sorgen lå stadig som et slør over mig, men at sidde dér ved høstfuldmånen og lytte til stemmen og visdommen fra både fuldmåne og stendysser gav mig det, jeg havde brug for. Jeg fik fornyet styrke. Nu kildrer det i maven ved tanken om, at vi nærmer os det tidspunkt igen og jeg lover mig selv, at jeg vil gå ud ved høstfuldmåne og takke for de svar og den viden, jeg fik sidste år.

Det var begyndelsen på en ny rejse for mig. Det blev efterår og jeg lærte, at det at give slip også er en proces. Jeg var i lære hos efteråret og blev langsomt og kærlig ført igennem de lektioner, der var nødvendige for mig, før jeg en dag i november kunne skrive blogindlægget ”Kom lad os danse”. Det var et skelsættende kapitel i mit liv og jeg er dybt taknemmelig.

Måske er det derfor, jeg glæder mig så meget til Høstcirklen og den rejse, jeg nu skal foretage sammen en flok skønne kvinder gennem Høsten og ind i efteråret? Jeg ved nu, hvor kraftfuldt og vigtigt det er, at vi evaluerer, siger tak og giver slip på det, vi ikke skal have med os videre, men at vi erkender, at det er en proces og at vi ærer den proces. Det er en gave.

God weekend og glædelig Lammas. Husk at fejre!

Kærlig hilsen
Lene

PS. Der er endnu 2 ledige pladser i Høstcirklen. Er den ene din?


flyve

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Efterår 2016

Kære ven, hvis du har lyst til at skænke dig selv en skrivedag for sjælen, så kom med når jeg i efteråret afholder intuitiv skriveworkshop.

Datoerne er som følger:

Lørdag den 20. august kl. 10 – få ledige pladser
Lørdag den 22. oktober kl. 10

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Kære Lene
“Tusind tak for den skønne lørdag på intuitiv skriveworkshop og for dig. Du er så dygtig og mit liv vil aldrig blive det samme igen. Dette skrivekursus har virkelig ramt mig lige i mit hjerte og med så fantastisk kærlighed og magi. Jeg er dig evig taknemmelig.”
Mai-Britt Camille Guldhammer (deltager på intuitiv skriveworkshop)

Du finder information om den intuitive skriveworkshop HER og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen.

Dit livs detaljer

EveningBliss
Det er morgen, vinden er stille, ja selv fuglene holder vejret. Jeg har lavet mig en frisk kop kaffe og sat mig udenfor med en trøje over skulderen. Det er overskyet, men intet er afgjort endnu. Det kan gå begge veje, regn eller sol. En gråspurv kommer til stede i tagrenden på gavlen af huset, den kigger på mig fra sin udkigspost og fløjter lidt.

Det er morgen og dagen er ny, endnu utrådte stier ligger foran mig og vejen er min at gå. Jeg gentager mit mantra fra forleden, for jeg indser at det forholder sig sådan. Jeg er rig. Og endnu blomstrer valmuerne i grøftekanten langs vejen herude. Hundene hviler efter morgenturen og jeg hører nu fuglene synge igen. En bleg solstråle glider ud gennem skydækket, jeg tager trøjen af og nipper til kaffen. Jeg er rig, for det er disse detaljer og små øjeblikke, det er de daglige ritualer, der skaber mit liv. Når jeg begynder at skrive om det, alt det, jeg ofte tager for givet og måske glemmer i farten, går det op for mig.

Livet er nu, denne morgen i juli, hvor solen tager endnu et dristigt skridt og skubber skyerne til side. Noget i mig vil gerne gøre modstand og forhindre mig i at se og mærke essensen bag sløret af illusioner, men efterhånden er jeg holdt op med at tro på de gamle historier. Jeg skriver nye fortællinger. Jeg møder op, sætter pennen på papiret og skriver mig ud af hjertet og ind i hjertet.

Det er med hjertet, jeg hører fuglenes sang og ser sommerfuglen flyve i en cirkel omkring bordet, inden den forsvinder i retning af marken. Detaljerne, disen i den allertidligste morgenstund, duggen og det gyldne lys over have og marker. Logrende haler og glade hunde, når jeg kommer ned af trappen og ud af den nat, hvor jeg har hvilet og samle nye kræfter til dagens rejse. Ord, der flyder ud på papiret, en rislende kilde af tryllestøv. Og cyklen står op af hegnet, majestætisk og afventende. I aften tager i endnu en tur ud i sommeraftenen.

“What is it about my daily rituals? Why such pleasure in repetition? Well, it occurs to me that I might just be practicing being me. Those cherished creaks in the old floorboards. The precise angle of the winter sun cheering my kitchen. Assembling ingredients for a dish I’ve made hundreds of times. A novel position my cats have adopted, lost in their midday dreams. Each nuance resonates with a kind of timeless wisdom, and I realize that it is these humble putterings, nothing fancier, that have allowed me, finally, to know myself.”
– David Jacoby –

Hverdagen og daglige ritualer

Sådan skrev jeg på morgensiderne forleden dag og jeg kom straks i tanke om ordene fra David Jacoby om at lære sig selv at kende netop ved at hæfte sig ved de daglige ritualer, omgivelser og det, der gør et liv. Det almindelige, tænker vi, det kan jeg ikke skrive om. Det vil ingen gide læse. Men det er slet ikke sandt.

Jeg er usædvanlig glad for at læse (og se) krimier og for år tilbage læste jeg Patricia Cornwell serien om retsmedicineren Kay Scarpetta. Jeg slugte den ene bog efter den anden. Men mærkelig nok var det ikke selve spændingen eller mysterierne, jeg var gladest for. Nej, jeg kom til at holde af Kay Scarpetta og hendes liv bag facaden. Det bedste var beskrivelserne af Kay Scarpettas hverdag. Jeg elskede at læse om, hvordan hun lavede mad, jeg nød hver eneste bevægelse og detalje, jeg kunne smage, dufte og fornemme, ja jeg var nærmest i køkkenet med hende og følte at jeg kendte hende. Det var de hverdagsdetaljer, der fængede mig. Det var de hverdagsdetaljer, der gjorde, at jeg lærte Kay Scarpetta at kende og kvinden bag retsmedicineren. Og det var underligt nok det, jeg holdt allermest af at læse. De små ting, duftene i hendes køkken, ingredienserne, detaljer og tanker. Knirkende guldbrædder og mørket, der faldt udenfor vinduerne. Det gjorde Kay levende for mig. På samme måde kommer mit eget liv til at fremstå levende og nærmest magisk i alt det, jeg ellers tager for givet. Når jeg altså skriver om det og lader de små detaljer få plads. De små ting, som i virkeligheden er de store.

Jeg begynder at sætte pris på ting, jeg ellers ikke hæftede mig ved. Det er som jeg fremhæver, forstørrer og gør mere betydningsfuldt, når jeg skriver mig ind i min egen dag. Min morgen får nyt liv, når ordene beskriver det landskab, der omgiver mig, detaljerne, kaffemaskinens lyde, den knirkende hoveddør, hundene og disen, der svøber sig langs markerne. Jeg forankrer mig i nuet, når jeg kommer til stede på siderne og sætter pennen på papiret for gennem ordene at rejse ind i mig selv og det liv, der er mit. Her og nu. Om andre vil finde glæde og inspiration i at læse om mit liv og de detaljer, der danner rammen om min tilværelse, er en anden sag, men det er sekundært. Selvom jeg er ganske forvisset om, at det er netop de detaljer, der gør mig til en levende og nærværende person. Jeg er ikke bare en skrivecoach og underviser. Jeg er også en helt almindelig kvinde. Et menneske af kød og blod.

Start dér, hvor du er

Vi tror ofte, at vi ordmæssigt skal fremtrylle noget særligt, men det starter altid, dér hvor vi er. Det opstår, når vi begiver os på vej og derfor er et af de bedste skriveråd faktisk at starte, dér hvor du er. Måske tænker du, at du ikke har noget at skrive om, men det passer ikke. Prøv at beskrive din morgen. Detaljerne fra det tidspunkt, hvor du vågner og slår øjnene op. Lyset gennem persiennerne, edderkoppen i loftet, bogen på natbordet og lydene udenfor vinduet. Tanker, detaljer og sanselige sensationer. Sæt ord på. Beskriv dit rum og det øjeblik, hvor du rejser dig fra sengen og står op. Din dag er begyndt.

Uanset hvad du skriver eller har til hensigt at skrive om, så er det detaljernes formfuldendthed, der udgør formen af det skrevne. Det skaber dybde, det giver farve til ordene og intet kan være mere betagende end beskrivelsen af en ganske almindelig morgen. Jeg ved det, for selvom der skete en masse spændende og hæsblæsende ting i Kay Scarpettas liv som retsmediciner, så var det den tid, hun tilbragte i sit hus, lavede mad i sit køkken eller gjorde andre dagligdagsting, som fængede mig allermest.

Vidunderlige detaljer

Det fik mig til at se. Det åbnede mine øjne. Et liv, et ganske almindeligt liv og så fuld af vidunderlige detaljer. Revnen i væggen, fluen på vinduet, kaffemaskinens brummen i den tidlige morgen og duften, der lægger sig til rette i rummet. En skive brød på en tallerken i grøn keramik. Et krus købt under en rejse til Sverige. Hænderne, der forsigtigt lægger sig om det smukt formede krus og løfter det til læberne. Smagen af kaffen. Den skoldhede væske på tungen. Og hunden under bordet, der logrer med halen, når man siger dens navn og forsigtigt berører den med de bare fødder. Der er så meget. Hvorfor synes jeg så, det er så lidt?

Forankring og ro

For år tilbage blev jeg syg, jeg fik en depression og alt blev mørkt. I månedsvis var der intet, som berørte mig. Faktisk husker jeg ikke så meget andet end rejsen gennem en dyb, lang mørk tunnel. Men på et tidspunkt kom jeg ud på anden side og jeg husker den første morgen, hvor jeg følte mig rask igen. Dér sad jeg ved køkkenbordet og spiste morgenmad af de italienske tallerkner med motiv af grønne oliven. Jeg husker brødet, det svenske, lidt sødlige brød med ost på. Kaffen, mælken og lyset, der gled over de gule vægge. Jeg smagte på hver en detalje og i det øjeblik gik det op for mig, at jeg sagtens kunne blive glad igen. Det var hverdagen, der vækkede mig igen. Detaljerne. Kaffen, lyset, lydene og de daglige ritualer, som jeg egentlig sætter så stor pris på. Siden den dag har jeg elsket mit morgenmåltid og jeg giver mig altid god tid til at nyde det. Når jeg har spist morgenmad og vi har gået tur med hundene, sætter jeg mig så med morgensiderne og skriver. Jeg skriver det, der er og starter, der hvor jeg er. Det forankrer mig og giver indre ro.

Magiske detaljer

Efterhånden begynder jeg at forstå, hvor meget magi der er i detaljerne. De detaljer, som vi måske slet ikke ænser, før vi sætter os med pen og papir og begynder at se, mærke og beskrive dem. På samme måde som vi kan sætte os til at tegne en vase eller male et billede af en solnedgang, maler vi med ordene det, vi ser, mærker, føler og omgiver os med. Og når vi først sidder der og lader ordene kommer, åbner vi en hemmelig dør til noget andet. Det kan være i beskrivelsen af den vase, at en dør pludselig står på vid gab og lyset strømmer ud. Et lys som bærer kimen til en fortælling med sig, en fortælling vi på ingen måde så eller kunne tænke os til. Vi skrev os frem til den og vi gjorde det ved at sætte ord på en vase.

På de intuitive skriveworkshops laver jeg ofte et skriveafsæt, som starter med at deltagerne skal tage en genstand fra bordet i havestuen. Uden at de har set det, har jeg sat en masse små ting frem. De skal nu instinktivt vælge en ting og skrive om den. Nogle beskriver i vidunderlige detaljer den ting, de har valgt, mens andre straks er blevet ramt af en association og skriver om noget, der skete en gang. Alt kan ske og det gør dér. Men det var ikke planlagt og det var ikke noget, vi tænkte os til.

Skriv dig ind, start hvor du er

Det, der umiddelbart kan synes af ingenting, kan være nøglen. Du ved det ikke på forhånd, så gør dig selv den tjeneste at skrive dig ind. Vejen går gennem ordene og hverdagens detaljer er som hjælpere, der leder os på vejen. Ikke alene fremstår de som større og mere betydningsfulde, når vi skriver om dem og gennem ordene lærer at sætte pris på dem, men de fører os ind i nye tanker og impulser, der kan åbne døre til fortællinger og historier, vi ikke anede eksisterede. Historier, som gerne vil fortælles gennem os.

Detaljerne i dit liv er betydningsfulde. Din historie er betydningsfuld. Fortæl den.

“We are important and our lives are important, magnificent really, and their details are worthy to be recorded. This is how writers must think, this is how we must sit down with pen in hand. We were here; we are human beings; this is how we lived. Let it be known, the earth passed before us. Our details are important.”
– Natalie Goldberg –

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – en gave til dig og din skrivelængsel

Jeg har stadig et par ledige pladser tilbage i Høstcirklen, det skrivegruppeforløb som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Har du skrivelængsel og har du lyst til at folde det ud, der lige nu blot er en rumstrende uro af noget, du har svært ved at sætte ord, så kom og vær med.

I Høstcirklen bruger vi fortællingens kraft til at guide os på vej gennem høsten og efteråret. Du lærer at skabe dit eget magiske skriverum og sætte din kurs på sjælekurs via din hensigtserklæring. Intentionens kraft er stor.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

Du vil lære at skrive ud fra detaljerne. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, hver måned modtager du et inspirerende månedsbrev, som både fortæller om det tidspunkt og den måned, hvor vi nu befinder os, men som også adresser det, der er opstået i skrivecirklen. Du får således både skrivecoaching, inspiration og større viden om naturen og den naturlige cyklus.

Frygt, modstand og indre censor hører med. Det, der står i vejen, er vejen. I Høstcirklen skriver vi os igennem det, der dukker op og så deler vi med hinanden i cirklen. Der er ingen deadlines, du skriver i dit eget tempo og får hermed også lejlighed til virkelig at skabe et rum og en skriveproces, som passer til dig og dit liv. Du lærer at få øje på dit livs detaljer og får gennem ordene øje på en masse af det, du tidligere hastede forbi.

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os.

Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Invitation til Høstcirklen finder du her og du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Der er få ledige pladser tilbage, så tøv ikke, hvis den ene plads er din. Kom, tag din plads og følg din sjæls kald via den skrivelængsel, du mærker.

Til inspiration – læs også gerne

Når høsten kommer
Sommerens sidste dage

EveningBliss

 

Høstcirklen

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.

Sidste efterår gik det op for mig, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. I stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter, når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Forårscirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til udgangen af oktober. Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Norske kvinder er også hjertelig velkomne og indtil videre har to norske kvinder meldt sig til Høstcirklen. Det er en gave, når vi skriver os over grænser og opdager, at der ingen grænser er i hjertets land.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt. (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Får du 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016/17.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS kun DKK 995,- for 3 måneders deltagelse.

Tilmelding Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2016, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

Tilmeldinger modtages indtil den 14. august og så længe pladser haves.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Aftenhimmel august

 

Denne morgen er jeg rig

Juliogjeg

Jeg er rig. På denne underskønne sommermorgen har jeg sat mig udenfor i morgensol og vind for at skrive i min bog. Morgensider. Et stort glas vand med friske limeskiver. Fuglesang og duekurren. Skygger, lys og livet, der folder sig ud.

Morgensider. Jeg møder op, åbner bogen og lader ordene risle ud på siderne som de nu kommer. Og det er tilladt at skrive hvad som helst, for på morgensiderne skriver vi det, som det er. Vejen åbner sig gennem ordene og et lys trænger igennem som gik jeg på en skovsti med sol mellem trækronerne. Det er en nåleskov, duften er markant i mine næsebor og underlaget blødt under mine fødder. Her går jeg via ordene, jeg fragtes til de subtile toner af den sang, der lyder dybt i mig. Min livssang, velkendte sprøde toner, som drager og forløser. Gennem skoven med de høje træer og lyset, der regner ned mellem stammerne.

Ord. Denne morgen er jeg rig, jeg mærker det, mens jeg sidder her i dagens første timer og sætter ord på. De små ting, detaljerne og brisen, der leger med mit hår. På morgensiderne kommer jeg til stede, jeg bliver nærværende og min opmærksomhed skærpes. Noget vågner i mig og pludselig kan jeg se kvinden vandre gennem skoven.

Hun drysser ord, bag hende ligger sætningerne spredt ud som små fluer i nåleskoven. I hånden bærer hun en stav og hvis jeg zoomer ind, kan jeg se det fint udskårne træ med symboler. Bogstaver. Og et smukt formet greb, der som et uendelighedssymbol snor sig om hendes hånd.

Ordene er hendes tryllestav. Gennem ord og sætninger ikke alene skriver hun sit liv, hun skaber det. Hendes skridt er sikre, stolte og holdningen rank. Nu tvivler hun ikke længere, hendes indre vished bærer hende af skjulte stier, der har ventet på hendes skridt. Over hende, over træerne, skinner solen og en ny dag vågner. En dag, der er hendes at skrive. Og den starter lige her. På morgensiderne.

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel

Hvis du har lyst til at skrive din vej, din sjæl og sætte din skrivelængsel fri, så kom med i Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser.

Du finder invitationen i linket her og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com

Til yderligere inspiration, læs også gerne
NÅR HØSTEN KOMMER

Når høsten kommer

kornmark

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene

kornmark