Bare vi vågner

Fugle i pastel_aften

Denne morgen starter alt forfra. Alt er nyt. Og det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension.

Jeg fik øje på hende, træet, da jeg sad i en solkrog og nød den sommer, der som en dør åbnede sig på vid gab. Jeg trådte gennem døren ud i lyset og satte mig på terrassen med min kaffe. Stirrede ud i horisonten og fik øje på hende. Dér stod hun. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. I sin struktur af stamme og grene, form og bevægelse, er hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Dér stod hun, underlig nøgen og afventende mellem to andre træer, som allerede er i fuld bladdragt. Grønne blade, skinnede blade, struttende frodighed. Mellem dem så hun nærmest fortabt ud. Et stik af bekymring ramte mig.

Har hun ikke overlevet vinteren? Har hun sagt farvel uden at tage afsked. Tankerne for igennem hovedet på mig som lys gennem en tunnel.

”Nu vil min kæreste ganske sikkert fælde hende og det kan jeg bare ikke bære. Det får han ganske enkelt ikke lov til! Er hun død, skal hun have lov til at stå der med sine … ” Jeg blev pludselig tavs, ordløs og trak vejret dybt. Og i et kort øjeblik blev jeg så stille indeni, at jeg kunne høre en anden stemme hviske. Synge. Kalde. Hendes stemme. Træets sang.

Et sent træ

”Jeg er ikke død. Jeg er bare et sent træ. Kom herover, tættere på mig, så skal du bare se.”

Jeg rejste mig uden tøven, gik ud af lågen og med lange skridt spankulerede jeg gennem stenene på gårdspladsen over til træet i skellet.

Et suk af lettelse bølgede i min krop. Jeg slog hænderne sammen af begejstring og lavede en dans på stedet. For hun er på ingen måde død. Tværtimod. Hun lever i bedste velgående, i langsomhed , accept og i majestætisk ro mellem de to andre træer, som allerede har haft blomst og nu er sprunget ud i grønt. Hendes grene er fulde af små bitte skud, livsglade og lysegrønne. Hun lever. Hun ånder. Hun er.

”Du er bare et sent træ” udbrød jeg med tårer i øjnene.

A late bloomer

”I am a late bloomer, oh yes!” Hendes stemme var blød af latter og ja, hun talte engelsk.

Vi sagde ikke mere til hinanden i går. Det behøvede vi slet ikke. Og jeg gik ikke helt tæt på og lagde armene omkring hende, som jeg egentlig havde lyst til, for hun står i en cirkel af brændenælder og jeg havde sandaler på.

I dag har jeg hilst på hende igen. Spejlet mig i hendes ro og genfundet det samme sted af ro i mig selv. Og vi har skabt forbindelse fra et nyt sted, et sted, hvor foråret, der som fortællingen som forsvandt, nu stille glider ind i sommer og bløder bratte overgange op.

Er det forår? Eller sommer? Og betyder det egentlig så meget, når vi som træet har tillid til, at alting er præcist som det skal være. At nogen af os bare blomstrer sent. Når bare vi vågner.

tree-soul

Når Tornerose vågner

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Sådan skrev en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen. Og når den tid kommer, hvor det gør mere ondt at lade sit lys stå under en skæppe end at lade det skinne og brænde frit, er det tid.

Det er virkelig en nærmest fysisk smerte, vi mærker. Sjælen ved, at det er tid, at vi ikke længere passer ind i vores gamle roller. De ellers så bekvemme masker må krakelere.

Vi kan ikke længere hugge en hæl og klippe en tå, gå på konstant kompromis med vores eget hjerte og gemme os bag alle de gamle historier, som definerede os. Vi er nødt til at møde op og skrive nye historier. Gennem frygt, modstand og det, vi kalder skriveblokering. Den trygge skriveblokering, som vi gemte os bag. Nu gør det ondt at gemme sig.  For det er tid.

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.”
– Anaïs Nin-

Skrivemor og den indre pige

En af de kvinder, jeg har haft i forløb, kaldte mig skrivemor og den titel har jeg taget til mig. For ganske ofte skal vi, når vi skriver og skaber, helt ind og have fat i vores indre pige. Det barn, vi glemte og gemte undervejs. Hun har en helt særlig nøgle til kreativitet og skriveglæde. Og hun kan åbne sjælens dør med den nøgle. Døren til det magiske legerum. Hun kan trylle.

Men ofte er hun såret, ked af det og trist, fordi vi glemte hendes umiddelbare visdom undervejs. Vi glemte at lege. Vi undertrykte hende og dermed os selv. Vores inderste. Det bedste og kærligste, vi har. Det, der gør os så godt. Dansen. Legen. Latteren. På skriverejsen tager vi hende tilbage, men ofte skal vi skrive os igennem alt det, der står i vejen og som kom på tværs. Og så dukker hun pludselig op og smelter sammen med de kvinder, vi er i dag. Den vise kvinde hånd i hånd med det indre barn.

Se, det er en kraftfuld cocktail. Det et lille mirakel, magi for både krop og sjæl og indbegrebet af det, der også kaldes kvindekraft.

Ravnerabat Sommercirklen

Kvinderne i Sommercirkel er nu i gang med deres skriverejse

I går sendte jeg kvinderne i SOMMERCIRKLEN af sted på skriverejse. En ny cirkel er sluttet. Jeg glæder mig til sommerskriverejsen og endnu mere i år, fordi det har været et ganske specielt og krævende forår for mange af os.

For store byrder på sommerens skuldre

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet. Vi har det med at lægge for store byrder på sommerens skuldre og kaste os ud i et virvar af sociale aktiviteter, planer og ferier, som skal råde bod på alt det, vi forsømte i årets løb. Og er vi  introverte, så er der endnu større sandsynlighed for, at en sommer uden forankring og fordybelse vil kaste os ud i et kapløb med tiden, som vi med sikkerhed ikke vinder.

Vi ender med at være drænede og forkomne, fordi vi glemmer os selv og vores basale behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som bare vælter frem og kræver. Os. Ud.

Forelsket i sommeren, men …

Misforstå mig ikke. Jeg er selv smaskforelsket i sommeren eller i hvert fald det billede, jeg har skabt af hende. Men hvis jeg ikke kontinuerligt vender tilbage til det rolige sted i mig selv, hvor jeg kan sanke, nære mig selv og det indre, uanset om solen skinner og hvis jeg ikke giver plads og skaber rum til min fortællerske og det, der gør mig så godt, så er sommeren bare endnu et fatamorgana.

Vi kan forankre os via skrivningen. Finde indre ro og skabe rum, samtidig med at vi deltager i sommerens udadvendte dans. Finde harmoni og nære det, der gør os godt, så vi får både D-vitamin og historiemedicin i rigelige mængder. Det er bl.a. det, som kvinderne i Sommercirklen har til hensigt at gøre.

Jeg glæder mig til at lytte og høre sommerens fortællinger. Sammen med kvinderne i Sommercirklen. Bare lytte og tage imod.

Der er ikke flere pladser i Sommercirklen, men har du skrivelyst og længsel, er du hjertelig velkommen i HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag som de lyse nætter ender. Og du får early rabat, hvis du tilmelder dig senest den 7. juli.

Alt er nyt

På denne dag starter alt forfra. Alt er nyt. Det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. Struktur af stamme og grene, form og bevægelse, hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Jeg træder varsomt. Lytter. Sukker. Lever. Blomstrer. Nu.

Kærlig hilsen
Lene

Fik du forresten læst Fortællingen som forsvandt? Fortællingen, som Facebook nægtede at sponsere, den forbudte historie? Du finder den i linket her, så helt forsvundet er den altså ikke.


Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du early bird rabat og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Glædelig Lammas

Vedaftentid

Lammas er et vigtigt tidspunkt på det keltiske årshjul. Lammas er en fejring af sommeren og den kommende høst, det tidspunkt, hvor høsten starter og kornet indsamles. Om aftenen, den 1. august (Lammas) tændte man bål for at ære kornmoderen, når hun fødte sit barn, selve kornet. Det er frøet, som skal bringe næste års høst, men det er også frøet, som skal opretholde livet gennem den kommende vinter.

August var kornmoderens måned og faktisk er en ”augur” et gammelt ord for seer og betød ”forøger”. Kornmodernes måned er en måned fuld af overflod, hun er frøet, hun er livmoderen, hun er jorden og den store forsøger og opretholder af livet på jorden. Jordens regenerative kraft er allerstærkest på tidspunktet for Lammas og høsten. Nu høstes kornet og solens cyklus begynder at vige. Mørket vokser og snart står vi på grænsen til efterår.

Jeg tænker på det magiske tidspunkt ved høstfuldmånen sidste år, hvor jeg fik svar på noget, der havde smertet mit hjerte. Fuld af spørgsmål mødte jeg op østen for solen, vesten for månen, og på nogle store stendysser i skoven sad jeg, mens fuldmånen steg til himmels og hørte en dyb, rolig stemme fortælle mig, hvorfor en vis situation havde taget den drejning, den havde gjort.

Jeg havde mistet en ven og sorgen lå stadig som et slør over mig, men at sidde dér ved høstfuldmånen og lytte til stemmen og visdommen fra både fuldmåne og stendysser gav mig det, jeg havde brug for. Jeg fik fornyet styrke. Nu kildrer det i maven ved tanken om, at vi nærmer os det tidspunkt igen og jeg lover mig selv, at jeg vil gå ud ved høstfuldmåne og takke for de svar og den viden, jeg fik sidste år.

Det var begyndelsen på en ny rejse for mig. Det blev efterår og jeg lærte, at det at give slip også er en proces. Jeg var i lære hos efteråret og blev langsomt og kærlig ført igennem de lektioner, der var nødvendige for mig, før jeg en dag i november kunne skrive blogindlægget ”Kom lad os danse”. Det var et skelsættende kapitel i mit liv og jeg er dybt taknemmelig.

Måske er det derfor, jeg glæder mig så meget til Høstcirklen og den rejse, jeg nu skal foretage sammen en flok skønne kvinder gennem Høsten og ind i efteråret? Jeg ved nu, hvor kraftfuldt og vigtigt det er, at vi evaluerer, siger tak og giver slip på det, vi ikke skal have med os videre, men at vi erkender, at det er en proces og at vi ærer den proces. Det er en gave.

God weekend og glædelig Lammas. Husk at fejre!

Kærlig hilsen
Lene

PS. Der er endnu 2 ledige pladser i Høstcirklen. Er den ene din?


flyve

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Efterår 2016

Kære ven, hvis du har lyst til at skænke dig selv en skrivedag for sjælen, så kom med når jeg i efteråret afholder intuitiv skriveworkshop.

Datoerne er som følger:

Lørdag den 20. august kl. 10 – få ledige pladser
Lørdag den 22. oktober kl. 10

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Kære Lene
“Tusind tak for den skønne lørdag på intuitiv skriveworkshop og for dig. Du er så dygtig og mit liv vil aldrig blive det samme igen. Dette skrivekursus har virkelig ramt mig lige i mit hjerte og med så fantastisk kærlighed og magi. Jeg er dig evig taknemmelig.”
Mai-Britt Camille Guldhammer (deltager på intuitiv skriveworkshop)

Du finder information om den intuitive skriveworkshop HER og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen.

Dit livs detaljer

EveningBliss
Det er morgen, vinden er stille, ja selv fuglene holder vejret. Jeg har lavet mig en frisk kop kaffe og sat mig udenfor med en trøje over skulderen. Det er overskyet, men intet er afgjort endnu. Det kan gå begge veje, regn eller sol. En gråspurv kommer til stede i tagrenden på gavlen af huset, den kigger på mig fra sin udkigspost og fløjter lidt.

Det er morgen og dagen er ny, endnu utrådte stier ligger foran mig og vejen er min at gå. Jeg gentager mit mantra fra forleden, for jeg indser at det forholder sig sådan. Jeg er rig. Og endnu blomstrer valmuerne i grøftekanten langs vejen herude. Hundene hviler efter morgenturen og jeg hører nu fuglene synge igen. En bleg solstråle glider ud gennem skydækket, jeg tager trøjen af og nipper til kaffen. Jeg er rig, for det er disse detaljer og små øjeblikke, det er de daglige ritualer, der skaber mit liv. Når jeg begynder at skrive om det, alt det, jeg ofte tager for givet og måske glemmer i farten, går det op for mig.

Livet er nu, denne morgen i juli, hvor solen tager endnu et dristigt skridt og skubber skyerne til side. Noget i mig vil gerne gøre modstand og forhindre mig i at se og mærke essensen bag sløret af illusioner, men efterhånden er jeg holdt op med at tro på de gamle historier. Jeg skriver nye fortællinger. Jeg møder op, sætter pennen på papiret og skriver mig ud af hjertet og ind i hjertet.

Det er med hjertet, jeg hører fuglenes sang og ser sommerfuglen flyve i en cirkel omkring bordet, inden den forsvinder i retning af marken. Detaljerne, disen i den allertidligste morgenstund, duggen og det gyldne lys over have og marker. Logrende haler og glade hunde, når jeg kommer ned af trappen og ud af den nat, hvor jeg har hvilet og samle nye kræfter til dagens rejse. Ord, der flyder ud på papiret, en rislende kilde af tryllestøv. Og cyklen står op af hegnet, majestætisk og afventende. I aften tager i endnu en tur ud i sommeraftenen.

“What is it about my daily rituals? Why such pleasure in repetition? Well, it occurs to me that I might just be practicing being me. Those cherished creaks in the old floorboards. The precise angle of the winter sun cheering my kitchen. Assembling ingredients for a dish I’ve made hundreds of times. A novel position my cats have adopted, lost in their midday dreams. Each nuance resonates with a kind of timeless wisdom, and I realize that it is these humble putterings, nothing fancier, that have allowed me, finally, to know myself.”
– David Jacoby –

Hverdagen og daglige ritualer

Sådan skrev jeg på morgensiderne forleden dag og jeg kom straks i tanke om ordene fra David Jacoby om at lære sig selv at kende netop ved at hæfte sig ved de daglige ritualer, omgivelser og det, der gør et liv. Det almindelige, tænker vi, det kan jeg ikke skrive om. Det vil ingen gide læse. Men det er slet ikke sandt.

Jeg er usædvanlig glad for at læse (og se) krimier og for år tilbage læste jeg Patricia Cornwell serien om retsmedicineren Kay Scarpetta. Jeg slugte den ene bog efter den anden. Men mærkelig nok var det ikke selve spændingen eller mysterierne, jeg var gladest for. Nej, jeg kom til at holde af Kay Scarpetta og hendes liv bag facaden. Det bedste var beskrivelserne af Kay Scarpettas hverdag. Jeg elskede at læse om, hvordan hun lavede mad, jeg nød hver eneste bevægelse og detalje, jeg kunne smage, dufte og fornemme, ja jeg var nærmest i køkkenet med hende og følte at jeg kendte hende. Det var de hverdagsdetaljer, der fængede mig. Det var de hverdagsdetaljer, der gjorde, at jeg lærte Kay Scarpetta at kende og kvinden bag retsmedicineren. Og det var underligt nok det, jeg holdt allermest af at læse. De små ting, duftene i hendes køkken, ingredienserne, detaljer og tanker. Knirkende guldbrædder og mørket, der faldt udenfor vinduerne. Det gjorde Kay levende for mig. På samme måde kommer mit eget liv til at fremstå levende og nærmest magisk i alt det, jeg ellers tager for givet. Når jeg altså skriver om det og lader de små detaljer få plads. De små ting, som i virkeligheden er de store.

Jeg begynder at sætte pris på ting, jeg ellers ikke hæftede mig ved. Det er som jeg fremhæver, forstørrer og gør mere betydningsfuldt, når jeg skriver mig ind i min egen dag. Min morgen får nyt liv, når ordene beskriver det landskab, der omgiver mig, detaljerne, kaffemaskinens lyde, den knirkende hoveddør, hundene og disen, der svøber sig langs markerne. Jeg forankrer mig i nuet, når jeg kommer til stede på siderne og sætter pennen på papiret for gennem ordene at rejse ind i mig selv og det liv, der er mit. Her og nu. Om andre vil finde glæde og inspiration i at læse om mit liv og de detaljer, der danner rammen om min tilværelse, er en anden sag, men det er sekundært. Selvom jeg er ganske forvisset om, at det er netop de detaljer, der gør mig til en levende og nærværende person. Jeg er ikke bare en skrivecoach og underviser. Jeg er også en helt almindelig kvinde. Et menneske af kød og blod.

Start dér, hvor du er

Vi tror ofte, at vi ordmæssigt skal fremtrylle noget særligt, men det starter altid, dér hvor vi er. Det opstår, når vi begiver os på vej og derfor er et af de bedste skriveråd faktisk at starte, dér hvor du er. Måske tænker du, at du ikke har noget at skrive om, men det passer ikke. Prøv at beskrive din morgen. Detaljerne fra det tidspunkt, hvor du vågner og slår øjnene op. Lyset gennem persiennerne, edderkoppen i loftet, bogen på natbordet og lydene udenfor vinduet. Tanker, detaljer og sanselige sensationer. Sæt ord på. Beskriv dit rum og det øjeblik, hvor du rejser dig fra sengen og står op. Din dag er begyndt.

Uanset hvad du skriver eller har til hensigt at skrive om, så er det detaljernes formfuldendthed, der udgør formen af det skrevne. Det skaber dybde, det giver farve til ordene og intet kan være mere betagende end beskrivelsen af en ganske almindelig morgen. Jeg ved det, for selvom der skete en masse spændende og hæsblæsende ting i Kay Scarpettas liv som retsmediciner, så var det den tid, hun tilbragte i sit hus, lavede mad i sit køkken eller gjorde andre dagligdagsting, som fængede mig allermest.

Vidunderlige detaljer

Det fik mig til at se. Det åbnede mine øjne. Et liv, et ganske almindeligt liv og så fuld af vidunderlige detaljer. Revnen i væggen, fluen på vinduet, kaffemaskinens brummen i den tidlige morgen og duften, der lægger sig til rette i rummet. En skive brød på en tallerken i grøn keramik. Et krus købt under en rejse til Sverige. Hænderne, der forsigtigt lægger sig om det smukt formede krus og løfter det til læberne. Smagen af kaffen. Den skoldhede væske på tungen. Og hunden under bordet, der logrer med halen, når man siger dens navn og forsigtigt berører den med de bare fødder. Der er så meget. Hvorfor synes jeg så, det er så lidt?

Forankring og ro

For år tilbage blev jeg syg, jeg fik en depression og alt blev mørkt. I månedsvis var der intet, som berørte mig. Faktisk husker jeg ikke så meget andet end rejsen gennem en dyb, lang mørk tunnel. Men på et tidspunkt kom jeg ud på anden side og jeg husker den første morgen, hvor jeg følte mig rask igen. Dér sad jeg ved køkkenbordet og spiste morgenmad af de italienske tallerkner med motiv af grønne oliven. Jeg husker brødet, det svenske, lidt sødlige brød med ost på. Kaffen, mælken og lyset, der gled over de gule vægge. Jeg smagte på hver en detalje og i det øjeblik gik det op for mig, at jeg sagtens kunne blive glad igen. Det var hverdagen, der vækkede mig igen. Detaljerne. Kaffen, lyset, lydene og de daglige ritualer, som jeg egentlig sætter så stor pris på. Siden den dag har jeg elsket mit morgenmåltid og jeg giver mig altid god tid til at nyde det. Når jeg har spist morgenmad og vi har gået tur med hundene, sætter jeg mig så med morgensiderne og skriver. Jeg skriver det, der er og starter, der hvor jeg er. Det forankrer mig og giver indre ro.

Magiske detaljer

Efterhånden begynder jeg at forstå, hvor meget magi der er i detaljerne. De detaljer, som vi måske slet ikke ænser, før vi sætter os med pen og papir og begynder at se, mærke og beskrive dem. På samme måde som vi kan sætte os til at tegne en vase eller male et billede af en solnedgang, maler vi med ordene det, vi ser, mærker, føler og omgiver os med. Og når vi først sidder der og lader ordene kommer, åbner vi en hemmelig dør til noget andet. Det kan være i beskrivelsen af den vase, at en dør pludselig står på vid gab og lyset strømmer ud. Et lys som bærer kimen til en fortælling med sig, en fortælling vi på ingen måde så eller kunne tænke os til. Vi skrev os frem til den og vi gjorde det ved at sætte ord på en vase.

På de intuitive skriveworkshops laver jeg ofte et skriveafsæt, som starter med at deltagerne skal tage en genstand fra bordet i havestuen. Uden at de har set det, har jeg sat en masse små ting frem. De skal nu instinktivt vælge en ting og skrive om den. Nogle beskriver i vidunderlige detaljer den ting, de har valgt, mens andre straks er blevet ramt af en association og skriver om noget, der skete en gang. Alt kan ske og det gør dér. Men det var ikke planlagt og det var ikke noget, vi tænkte os til.

Skriv dig ind, start hvor du er

Det, der umiddelbart kan synes af ingenting, kan være nøglen. Du ved det ikke på forhånd, så gør dig selv den tjeneste at skrive dig ind. Vejen går gennem ordene og hverdagens detaljer er som hjælpere, der leder os på vejen. Ikke alene fremstår de som større og mere betydningsfulde, når vi skriver om dem og gennem ordene lærer at sætte pris på dem, men de fører os ind i nye tanker og impulser, der kan åbne døre til fortællinger og historier, vi ikke anede eksisterede. Historier, som gerne vil fortælles gennem os.

Detaljerne i dit liv er betydningsfulde. Din historie er betydningsfuld. Fortæl den.

“We are important and our lives are important, magnificent really, and their details are worthy to be recorded. This is how writers must think, this is how we must sit down with pen in hand. We were here; we are human beings; this is how we lived. Let it be known, the earth passed before us. Our details are important.”
– Natalie Goldberg –

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – en gave til dig og din skrivelængsel

Jeg har stadig et par ledige pladser tilbage i Høstcirklen, det skrivegruppeforløb som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Har du skrivelængsel og har du lyst til at folde det ud, der lige nu blot er en rumstrende uro af noget, du har svært ved at sætte ord, så kom og vær med.

I Høstcirklen bruger vi fortællingens kraft til at guide os på vej gennem høsten og efteråret. Du lærer at skabe dit eget magiske skriverum og sætte din kurs på sjælekurs via din hensigtserklæring. Intentionens kraft er stor.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

Du vil lære at skrive ud fra detaljerne. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, hver måned modtager du et inspirerende månedsbrev, som både fortæller om det tidspunkt og den måned, hvor vi nu befinder os, men som også adresser det, der er opstået i skrivecirklen. Du får således både skrivecoaching, inspiration og større viden om naturen og den naturlige cyklus.

Frygt, modstand og indre censor hører med. Det, der står i vejen, er vejen. I Høstcirklen skriver vi os igennem det, der dukker op og så deler vi med hinanden i cirklen. Der er ingen deadlines, du skriver i dit eget tempo og får hermed også lejlighed til virkelig at skabe et rum og en skriveproces, som passer til dig og dit liv. Du lærer at få øje på dit livs detaljer og får gennem ordene øje på en masse af det, du tidligere hastede forbi.

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os.

Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Invitation til Høstcirklen finder du her og du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Der er få ledige pladser tilbage, så tøv ikke, hvis den ene plads er din. Kom, tag din plads og følg din sjæls kald via den skrivelængsel, du mærker.

Til inspiration – læs også gerne

Når høsten kommer
Sommerens sidste dage

EveningBliss

 

Høstcirklen

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.

Sidste efterår gik det op for mig, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. I stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter, når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Forårscirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til udgangen af oktober. Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Norske kvinder er også hjertelig velkomne og indtil videre har to norske kvinder meldt sig til Høstcirklen. Det er en gave, når vi skriver os over grænser og opdager, at der ingen grænser er i hjertets land.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt. (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Får du 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016/17.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS kun DKK 995,- for 3 måneders deltagelse.

Tilmelding Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2016, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

Tilmeldinger modtages indtil den 14. august og så længe pladser haves.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Aftenhimmel august

 

Denne morgen er jeg rig

Juliogjeg

Jeg er rig. På denne underskønne sommermorgen har jeg sat mig udenfor i morgensol og vind for at skrive i min bog. Morgensider. Et stort glas vand med friske limeskiver. Fuglesang og duekurren. Skygger, lys og livet, der folder sig ud.

Morgensider. Jeg møder op, åbner bogen og lader ordene risle ud på siderne som de nu kommer. Og det er tilladt at skrive hvad som helst, for på morgensiderne skriver vi det, som det er. Vejen åbner sig gennem ordene og et lys trænger igennem som gik jeg på en skovsti med sol mellem trækronerne. Det er en nåleskov, duften er markant i mine næsebor og underlaget blødt under mine fødder. Her går jeg via ordene, jeg fragtes til de subtile toner af den sang, der lyder dybt i mig. Min livssang, velkendte sprøde toner, som drager og forløser. Gennem skoven med de høje træer og lyset, der regner ned mellem stammerne.

Ord. Denne morgen er jeg rig, jeg mærker det, mens jeg sidder her i dagens første timer og sætter ord på. De små ting, detaljerne og brisen, der leger med mit hår. På morgensiderne kommer jeg til stede, jeg bliver nærværende og min opmærksomhed skærpes. Noget vågner i mig og pludselig kan jeg se kvinden vandre gennem skoven.

Hun drysser ord, bag hende ligger sætningerne spredt ud som små fluer i nåleskoven. I hånden bærer hun en stav og hvis jeg zoomer ind, kan jeg se det fint udskårne træ med symboler. Bogstaver. Og et smukt formet greb, der som et uendelighedssymbol snor sig om hendes hånd.

Ordene er hendes tryllestav. Gennem ord og sætninger ikke alene skriver hun sit liv, hun skaber det. Hendes skridt er sikre, stolte og holdningen rank. Nu tvivler hun ikke længere, hendes indre vished bærer hende af skjulte stier, der har ventet på hendes skridt. Over hende, over træerne, skinner solen og en ny dag vågner. En dag, der er hendes at skrive. Og den starter lige her. På morgensiderne.

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel

Hvis du har lyst til at skrive din vej, din sjæl og sætte din skrivelængsel fri, så kom med i Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser.

Du finder invitationen i linket her og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com

Til yderligere inspiration, læs også gerne
NÅR HØSTEN KOMMER

Når høsten kommer

kornmark

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene

kornmark

 

Sommerens sidste dage

Vildeblomster

Da jeg var ude og køre tidligere på dagen, lyttede jeg til Eva Dahlgren og en vidunderlig sang, som hedder ”Sommarens sista dagar”.  Jeg har hørt den mange gange nu og hver gang kommer jeg til at tænke på Høstcirklen og den skriverejse, kvinderne her skal ud på.

Når sommeren slutter

Jeg mærker både vemodighed og glæde ved tanke om, at sommeren på et tidspunkt slutter. Men nu, hvor jeg skriver på min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” og gennem ordene og min forankring i årstidernes energi forbinder mig, ved jeg ikke længere helt, hvorfor jeg synes, det er trist at sommeren slutter. Det er jo helt naturligt, præcist som det skal være. Den kan ikke vare ved, sommeren, vi har brug for høst og efterår og det gør godt at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Høstarbejdet

Netop den hengivelse er en rød tråd i høstarbejdet og i Høstcirklen. Det forbereder os til vinter. Vi høster det, vi såede i forårets og sommerens løb og vi samler forråd. Bliver bevidste om, hvad vi ønsker at tage med os videre. Vi skriver os ind i høstens energi via de fortællinger, som opstår. Vi skriver os ind i os selv og vores sjæl.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og gøre plads til vinterens forrådskammer. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Men høsten er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med os gennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi dels spiser og nyder godt af lige nu og det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Fortællingens kraft og ordene som transportmiddel

Og hvad har det så med skrivning at gøre? Jo ser du, vi bruger ordene som transportmiddel på den indre rejse. Vi inviterer fortællingens kraft ind i cirklen og via månedlige skriveafsæt og øvelser bevæger vi os igennem døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og hengiver os til kreativitetens dans.. Vi lærer processen at kende og lader den arbejde for os og med os.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at møde op og sige ja. Du er nødt til at lade dem vågne.

Ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces på en skriverejse, som aldrig slutter.

Sommerens sidste dage

Det er sommerens sidste dage, synger Eva Dahlgren i sin smukke sang og tager mig med ind i sit følelsesladede landskab. Solen, der står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden, der dukker op sidst på eftermiddagen, lyset, der dæmpes og længslen efter at få det til at vare ved. Vi bliver her, skriver hun fra den båd, hvor hun og kæresten sidder og kigger direkte ind i efteråret. Vi følger ikke med bølgerne, når de skyller op mod land. Jeg bliver her i din favn.

Men sommeren vil forlade os og hvis vi ikke følger med ind i høstens og efterårets energi, forlader vi også os selv. Det er ikke meningen, at vi skal blive i sommeren forevigt. Høsten og efteråret har gaver til os og det er de gaver og naturens visdom, som vi skriver os ind i Høstcirklen. I stedet for at ønske os det anderledes, lærer vi os selv at kende i et nyt slags flow, der på forunderligvis får tiden til at gå langsommere. Vi hæfter os ved detaljerne, vi dvæler og skaber små af oaser af fordybelse, også selvom vi har en travl hverdag. Vi lærer den kreative proces at kende og vi begynder at forstå, hvor godt det gør os, når vi følger med livets flow og årstidernes energi i stedet for at kæmpe imod.

Frygt, modstand og skriveblokering?

Frygt, modstand og indre censor hører med til skriverejsen. Så fortvivl ikke, hvis du støder på en eller flere af de forhindringer, der tilsyneladende står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen og i Høstcirklen lærer du at bruge det som skriveafsæt. Du indser, at du kan skrive dig igennem og er der behov for det, får du lejlighed til at lære din indre censor bedre at kende for hvad den er. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi hylder det, vi møder på vores skrivevej, adresserer det og skriver os igennem.

Skriveblokering er trygt

Vidste du for resten, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Vil du lytte til regnen, vinden og dvæle

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Til inspiration læs også gerne “At lytte til regnen”

Det er sommer nu

Heldigvis er det på ingen måde sommerens sidste dage, vi er netop trådt ind i juli og forude venter højsommeren. Det er feriemåned, vi skal ud under åben himmel og måske på rejse alene eller med familien. Men der kommer et tidspunkt, hvor det hele slutter, hvor timeglasset rinder ud og hverdagen kalder. Om du vælger at sætte dig i båden på havet i solnedgangen og sige ”jeg bliver her” eller om du vælger at følge årets rytme og livets dans ind i høsten og efteråret er op til dig.

Har du skrivelængsel

Men har du skrivelængsel og har du lyst til at styrke dig selv og sætte din indre fortællerske fri, så kom og bliv en del af Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Invitation til Høstcirklen finder du i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Brug høsten og efteråret til at støtte dig på din skrivevej og indre rejse. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Nyd sommeren og glæd dig til høsten. Lad årstiderne berige, beruse og forvandle dig. Skridt for skridt, ord for ord.

Kærlig hilsen
LeneVildeblomster

Det är sommarens sista dagar
Vi tar båten allt längre ut
inget sjökort ingen karta
bare jag
bare du

Och vinden är så löj inget ankara ingen boj
nakna kroppar i en båt under himmelns blå

Vi stannar här
tills någon börjar leta
vi stannar här

Vi är där havets vågor böjrar
Vi ser dom ge sig av mot land
Jeg tänker aldrig någonsin följa dom
Jeg ska stanna i din famn …

-Eva Dahlgren –

 

At lytte til regnen

Hjerte

Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når roen breder sig i vores indre landskab.

Så kommer inspirationen sejlende som en svale. Ikke som et lyn fra en klar himmel, men som et sælsomt suk. Pludselig skriver vi. Og det betyder ikke noget, hvor meget eller lidt, vi skriver. Måske skriver vi blot en sætning eller to den dag, vi fik øje på hjertet ved døren til det gamle hus. Måske skriver vi slet ikke. Men vi gjorde noget vigtigt. Vi plantede nogle frø.

Ved blot at sidde eller gå, betragte, trække vejret dybt og mærke roen, ved ikke at presse hverken os selv eller de ord, der på et tidspunkt dukker op og vil skrives, giver vi både plads og rum til inspirationen og de fortællinger, der er undervejs. Vi sanker.

Stilhed. Langsomhed. Tid. Det er gudegaver og de er tilgængelige. De er vores, hvis vi vil tillade os selv at modtage dem.

Vi spilder ikke tiden, når vi holder fri og giver slip, når vi slipper kontrollen, lader op og lader komme. For som Egon Friedell så klogt sagde:

Salig er uvirksomhedens time, thi da arbejder vores sjæl.

At lytte til regnen

”Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der ramte vinduerne i klasselokalet og taget ovenfor. Eleverne måtte endda gerne hvile hovederne på bordene, hvis de ville.

”Mit forfatterhjerte blev født den regnvejrsdag i skolen”, fortæller Natalie Goldberg. ”Og det skete fordi jeg lyttede til regnen, fordi et slags mellemrum åbnede sig lige dér og blev større.” Et vakuum, som tillod hende og de andre elever at blive ét med regnen og lyden af regnen uden at foretage sig andet end at lytte og være.

Magiske mellemrum

Følelsen af regn. Lyden af regn. At give sig selv den gave at lytte, føle og mærke uden at foretage sig andet end lige netop det. Det skaber en åbning, det åbner både hjerte og sjæl. Et af de magiske mellemrum, som bringer os helt tæt ind i livets mysterium. Det vækker inspirationen, det gør noget med os og i Natalie Goldbergs tilfælde skabte det en ny åbning til hendes liv som forfatter.

Vakuum og særlige åbninger

Vi har ofte en ide om, at vi skal være produktive. Men pauser og mellemrum er en vigtig af den kreative proces. Og specielt de pauser, hvor vi hengiver os til dvælen og undren og tillader os selv at komme helt tæt på det, der har fanget vores opmærksomhed. Som regnen, der siler ned udenfor og dråberne, der forsigtigt triller ned af ruden. At følge denne dråberejse intenst er som meditation og en ren oplevelse i sig selv. En oplevelse og et nærvær, som skaber rum, vakuum og særlige åbninger, hvor alt det, vi ikke opdager og oplever i farten, pludselig vokser og skaber en klokkeklar tone af noget særligt i os.

Når vi dvæler kommer vi tættere på livets mysterium

Når vi dvæler, befinder vi os i nuet. Og uanset om vi lytter til regnen, vinden eller betragter en solsort, som bader i en vandpyt, kommer vi helt ind i livets essens. Øjeblikke, som på forunderlig vis bringer os tætter på det, der er selve livets åndedrag. Regnen, vinden og solsorten.  Og selvom vi måske tror noget andet, er den slags pauser af ingenting ALT for et skrivende, skabende og kreativt menneske. Pauser, mellemrum og ren væren er en del af den kreative proces. Når vi gør os lydhøre, modtagelige, bevæger os langsomt og tør lade os falde helt ned i mellemrummene, bliver vi bløde, bøjelige og vores sanser skærpes. Det samme gør intuitionen.

Og forfatterhjerter åbnes lige dér. Det samme gør glæden. Mysteriet. Og evigheden.

Kærlig hilsen
Lene

Natalie Goldberg er en af mine store inspirationskilder. Hun er amerikansk forfatter og underviser, hun afholder skriveworkshops og retreats og zen er en stor del af hendes liv og skriveunivers. Jeg kan varmt anbefale hendes bog ”Writing down the bones” og ”The true Secret of Writing” som inspiration til din skrivelyst og længsel.

Høstcirklen

Hvis du har lyst til at komme i gang med at skrive og hengive dig til processen, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an, er du hjertelig velkommen i skriveforløbet Høstcirklen, som starter den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen øver vi os på at turde være i mellemrummene, vi lytter og gør os modtagelige, så vi kan tage imod. Skriveblokeringer forsvinder, når vi forankrer os i nuet og finder ud af, at vi kan lade os transportere gennem ordene og lade fortællingerne skrive os.

Skriveblokering er trygt – men det gør ikke hjertet og sjælen godt

Er du i øvrigt klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Læs mere om Høstcirklen her og skriv til mig på skrivehuset@gmail.com , hvis du har lyst til at være med. Kom, sæt din indre fortællerske fri.

Hjerte

 

 

Skrivemagi ved Sommersolhverv

TheWheel

Der er torden i luften, luftfugtigheden er høj og morgenturen foregik i noget, der mindede om regndis. Det var lunt og vinden stille. Naturen er i venteposition. Det er faktisk behageligt vejr, jeg kan mærke mig selv falde til ro i det, selvom der er udsigt til torden. Jeg håber at det vil regne i dag. Alting trænger. Der er meget at vaske og rense bort nu, hvor vi nærmer os sommersolhverv og midsommer. Dagene flyder af sted som blade i en flodstrøm og jeg tillader mig selv at blive en del af det flow uden at gøre unødig modstand.

”The path of least resistance” er ordene, der kommer til mig, som de altid kommer på engelsk fra min sjæl. Den stille stemme som vistnok er irsk. Hun kender de sange, de irske, keltiske og hun kender sit værd. Dybt i mig er hun og jeg længes stadig efter hende, selvom jeg nu har vished om,  at hun altid er lige i nærheden og at jeg er hende.

Vendepunktet

”Der er roligt i sjælens land, lad alting folde sig ud som det er meningen. Sommersolhverv, vendepunktet. Det er også dit vendepunkt. ”

”En dag af gangen, nu, fra øjeblik til øjeblik, lyt og bliv i din kerne af velbehag. For alting er præcist som det skal være. Du er på vej, du mærker vejen og kvinden, du har længtes så inderligt efter. Træd nu helt ind og favn hver en side, lys, skygge, hvert et sår, ar og lad igen de gamle historier brænde på bålet ved sommersolhverv. Giv dem til ilden. Spring ind, spring ud og spring over bålet og vid, at du snart er på næste niveau.”

Hun ved

Jeg er spændt på næste niveau, hvad det så end betyder, men hun smiler bare. Hun ved. Og jeg overgiver mig med et hjerte fuld af lettelse. Jeg behøver ikke at vide mere, end jeg ved i dag. Jeg skal blotte lytte og følge de subtile impulser, der kommer fra et sted dybt i mig selv. Uden tvivl på, at min sjæl og mit hjerte kender de svar, der senere vil afsløre sig for mig, efterhånden som jeg træder fra sten til sten over min livsflod. Sætter mig, blunder, lader det komme, som skal komme og det gå, som ønsker at gå. Hendes smil bliver lidt bredere ved følelsen af mine ord og hendes øjne glimter varmt i regndisen.

Sagde jeg, at vejret er utrolig behageligt i dag. Selvom der er torden i luften?

Ovenstående tekst er et lille uddrag fra den bog, jeg skriver på. Fortælling ved Vintersolhverv. Jeg følger årets cyklus og cirklen er min struktur. Endnu er jeg i sporlægningsfasen, den kreative fase. Jeg forholder mig åben, modtagelig og tager imod det, der kommer. Ønsker du på et tidspunkt at skrive en bog og kommer du til mig for at søge hjælp, støtte og få lidt værktøjer til din proces, vil jeg varmt anbefale dig samme fremgangsmåde i sporlægningsfasen. Læs mere i Skriv Din Bog.

Men tilbage til sommersolhverv og den magiske fejring …


SOMMERSOLHVERV

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste og jorden beruses af frugtbarhed. Indenfor shamanisme siger man, at porten mellem verdener står på vid gab ved netop Sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen og dens evne er bl.a. at rense, forvandle og velsigne.

En dobbelt fejring

Hvis du fejrer ved sommersolhverv den 21. juni og måske springer over bålet og ind i det nye, er det på flere måder en dobbelt fejring. På den ene side er det en fejring af alt det, som nu har manifesteret sig under solens tiltagende rejse mod sommersolhverv. På den anden side er det også en fejring af, at lyset nu igen vender og at vi nu vender os mod den mørkere del af året.

Fra sommersolhverv og til vintersolhverv trækker lyset sig ganske langsomt tilbage og ved efterårsjævndøgn er dag og nat igen lige lange.

Giv dine byrder til ilden

Jeg har nu i flere år haft den store glæde at fejre Sommersolhverv. Jeg har givet mine byrder til ilden og jeg er sprunget ind i det nye med det, jeg ønsker at tage med mig videre. Det er virkelig et kraftfuldt og magisk tidspunkt at gøre status på og bruge naturens kræfter og magi til at hjælpe sig videre på rejsen. Og hvis vi ønsker os, at det skal være sådan, kan vi også bruge dette tidspunkt til at fejre vores manifestationer på skriverejsen, det hele hænger jo så fint sammen.

Når skrivelængslen kalder men modet udebliver?

Måske tænker du, at du jo slet ikke er begyndt på din skriverejse endnu, selvom du mærker både skrivelyst og længsel. “Jeg skal lige tage mod til mig”, siger du med spæd stemme og kan godt høre, at den sætning er lidt slidt. Du har sagt det før, ikke sandt? Du har tænkt det.

Men hvor vil du da finde modet henne, det mod, du ønsker at tage til dig? Og hvornår vil du gøre det? Det er irriterende spørgsmål, men de er ikke helt uvæsentlige, hvis du har skrivelængsel. Hvad der det mon, der rumsterer fra et sted dybt i dig? Hvad er det, der skrives vil?

Når det bobler i hjertet, men tankerne siger STOP

For min erfaring siger mig, at skrivelængsel på ingen måde er en kuriøs tilfældighed, men et kald fra sjælen. Din sjæl kalder på dig. Hvisker, rumsterer og sender små (eller store) impulser af dyb længsel rundt i din krop. Det bobler i dit hjerte. Men når boblerne når dit hoved og du føler dig lettere beruset, lukker tankerne sig straks om det, der var et slags spirende mod. De fortæller dig en helt anden historie end den, der bor i dit hjerte. Her regerer den indre censor, her huserer de gamle historier om uduelighed og nederlag og alt det, du ikke kan. Her bor løgnene, med andre ord.

Vil du høre en god nyhed?

Udfordringen er selvfølgelig, at du på et tidspunkt valgte at tro på de løgne og formede din identitet ud fra det, andre sagde, mente og gjorde, men vil du høre en god nyhed?

Sommersolhverv er perfekt til indre renselse

Sommersolhverv er et perfekt tidspunkt at rense sig på. Det er et vendepunkt i naturen og det kan så sandelig også blive et vendepunkt i dig. Og der er så meget magisk energi i spil, som du kan læne dig ind i og låne af. Ja, for den magi tilhører så sandelig også dig. Du er en del af den.

Du er din egen magiker.

Sig ja til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør godt

Har du lyst til at sige ja til din skrivelyst og længsel? Og har du fået lyst til at fejre Sommersolhverv og give de gamle historier til ilden, så du fra det magiske tidspunkt kan åbne dig og sige ”JA” til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør din sjæl og dit hjerte godt?

Forberedelse – inden sommersolhverv (den 21. juni)

Hvad er det for historier og overbevisninger, som hæmmer dig og forhindrer dig i at følge din sjæls kalden?

Find en blok og en pen. Nu skriver du simpelthen det ned, som tankerne og den indre censor fortæller dig. Gå på opdagelse i de gamle historier og sæt ord på. Giv hver historie eller udsagn et nyt ark, som du siden kan folde sammen, som du folder et brev. Og giv den endelig gas. Prøv at lyt til, hvad tanker og indre censor siger og brug de samme ord. De ord, som har negativt ladet energi og som dræner dig. Nu har du chancen. Skriv det ned, sæt ord og fold dit brev.

Ilden, din allierede (ved Sommersolhverv)

Og hvem skal så have de breve, få eller mange. Det skal ilden! Ved sommersolhverv.

Tænd et bål, alene eller sammen med gode venner, og når ilden lystigt brænder, så sæt dig lidt og se på den. Mærk ilden, mærk dens kraft og styrke.

Ilden symboliserer solen og den renser, forvandler og velsigner. Den vil hjertens gerne hjælpe og støtte dig i dit forehavende, den er en vigtig del af fejringen ved sommersolhverv.

Giv brevene til ilden

Når du er klar, giver du brevene som beskrevet ovenfor til ilden. Du overrækker højtideligt brevene til ildens ånd, et efter et og du ser med dine egne øjne, hvordan ilden fortærer både papir og ild. Når det første brev er brændt, siger du tak og så brænder du det næste. Tak. Og det næste. Tak.

Du har sagt farvel

Indtil der ikke er flere breve. Du har nu givet dem til ilden og ilden har bogstaveligt talt ædt dine gamle historier og overbevisninger. Alt det, der hæmmede dig og stod i vejen. Nu er du klar. Nu er du renset og i pagt med ilden har du givet slip på alt det, der gjorde dig tung og som holdt dig fra skriveglæden. Du har sagt farvel til alle de falske udsagn, løgne og udtrådte fortællinger, som ikke længere tjener dig. Og du har gjort det ved sommersolhverv, et særligt kraftfuldt og magisk tidspunkt på året.

Og du er nu klar til skrive nye historier

Nu er du fri til at skrive nye historier, følge din skrivelængsels kald og lytte til de subtile toner fra din livssang. Du er fri, du er værdig og du skal ikke længere lige tage mod til dig. Modet har fundet dig.

Spring, spring ud og spring over bålet. Det har jeg selv gjort ved tidligere sommersolhvervsfejringer og det gør jeg så sandelig også i år, selvom jeg ikke skal deltage i en officiel fejring.

Spring over bålet og ind i det nye, alt det du drømmer om og ønsker dig. Det, du har en hensigt eller en intention om skal være din dagsorden for den kommende tid på rejsen mod høst og efterår. Sig det højt, når du springer eller sig det i dig selv og dit hjerte.

Spring ind i glæden

  • Jeg springer ind i glæden.
  • Jeg springer ind i min skrivelængsel og folder den ud. Ord for ord.
  • Jeg siger ja til min sjæl og springer ind i det, der glæder mit hjerte.
  • Jeg springer ind i … roen, tilliden, troen, kærligheden.

Du har sikkert selv dine helt egne formuleringer og intentioner. Med dem i hjertet kan du springe over bålet og ind i det, der endnu er formløst, subtilt og men alligevel undervejs. For tro mig; med din intention i hjertet og dit bevidste fokus på det, der gør dig godt, vil magien begynde at arbejde i og omkring dig.

Intentionens kraft er stor.


Høstcirklen

Har du en intention om at tage din skrivelængsel alvorligt? Har du lyst til at møde op og med din intention i hjertet begive dig på skriverejse i nysgerrighed efter at folde det ud, din sjæl synger om? Du er velkommen i Høstcirklen, et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi høster via ordene og fortællingens kraft

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Læs mere om Høstcirklen her. Mærk efter, om det er noget for dig og spørg eventuelt sin sjæl, hvis du er i tvivl.

Er du i tvivl? Spørg din sjæl

Start med opvarmningsøvelsen, som du finder her. Tøm hovedet for tunge tanker og overfladevand. Det tager 5 minutter og herefter er du klar til at skrive fra et dybere sted i dig selv.

Stil dit spørgsmål? Kære sjæl eller hjerte, skal jeg være med i Høstcirklen? Er tiden kommet til at møde op og sige JA til min skrivelængsel. Stil dit stopur og skriv så flydende og intuitivt som muligt. Gerne i 15-20 minutter, prøv bare at lade komme og se så, om der ikke skulle opstå et svar mellem linjerne. Det gør der som regel og du kan mærke det.


Kære ven, jeg ønsker dig en magisk Sommersolhvervsfejring. Må du følge dit hjertes intention, dit lys og din glæde.

“Løb, min ven, fra alt og alle, der ikke styrker dine spirende vinger”
– Hafiz –

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanism

 

 

Når det er tid

 

Porten

Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være med, når vi den 7. august stævner ud på skriverejse ind i høstens og efterårets univers.

Når det er tid

Nogle gang ved vi, at det er tid. Og det betyder sjældent, at frygten bare forsvinder. Det betyder at tiden er inde til at mødes med frygten og gå gennem forhindring, der pludselig forvandles fra en betonkolos til et slags indre tempel med en åbning, som ikke fandtes før. En dør, som nu byder sig til og kalder på at blive åbnet.

Døren er klar. Du er klar.

Der findes en vej igennem

I det øjeblik døren kommer til syne går det op for os, at der ikke findes en vej udenom. Men der findes en vej igennem døren og ud på den anden side af det, der før stod i vejen.

Skrivelængsel. En sitrende fornemmelse af, at noget vil skrives og fortælles gennem dig. En næsten sørgmodig accept af, at det ikke nytter noget at blive ved med at flygte fra det, som efterhånden taler et tydeligt sprog og skrives med store bogstaver. Der findes ingen vej udenom. Men der findes en vej igennem og for din fødder ligger nøglen. Du skal blot bukke dig ned og forsigtigt samle den op.

Noget står på spil

Fortællingens kraft. Ordene. Det, der opstår, når vi møder op og øver os på at blive bløde, modtagelige og lyttende. Det er ikke en passiv tilstand, det er en årvågen tilstand af medskabelse. Det er et samspil mellem kilde, kreativitet og dig. Ja dig! For du vil opdage, at det hverken er særligt svært eller fremmed for dig, når du først er mødt op og har sagt ja. Dit fremmøde, din intention og dit hjertes længsel. Følelsen af at noget står på spil og sårbarheden, der danser den uendelige dans med styrken. Det er din adgangsbillet.

Sjælens sommer

Nu er det sommer. Det er tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over.

En sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Her starter din skriverejse

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af æbletræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, fordi du er stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse.

Du skaber rum med din intention og det er første skridt

Med din intention skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Høstcirklen

Høstcirklen? Her stævner vi helt symbolsk ud søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Som deltager i Høstcirklen vil du blive inviteret til at lave en hensigtserklæring med dit fremmøde, din skriverejse og din tid i Høstcirklen OG du vil få al den hjælp og støtte, som du har brug for på din vej. Både af mig, som skrivecoach og underviser og af de andre kvinder, som vil komme og slutte cirkel, når det bliver høst.

Der kommer altid dem, der skal …

OBS Jeg har netop lagt invitationen op, du finder den her. Og hvis det er tid, så er der kun én ting at gøre. Tilmeld dig nu og reserver din plads til Høstcirklen.

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen bag skrivecirklerne her.

Sommerbog

Hvis du i mellem tiden har lyst til at skrive din egen sommerbog og sætte ord på lidt af alt det, du sanker, deler jeg opskriften med dig i linket her: Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene

Lad det ske, Gaia

Valmuer