Ved høstfuldmånens skær

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
En bro mellem årstider, en streng af både vemod og forventning.
Dugvåde morgener og aftener i rødligt skær. Duft af bål og høstet korn.
Efterhånden som jeg går over broen,
må jeg lægge sommeren bag mig og tage afsked med det, der var.

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
Solen står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden trænger sig på.
Lyset dæmpes forsigtigt og uden hastværk fragtes vi videre fra det sted, hvor vi stod.
Midt i solen, dybt i sommeren.
Videre mod nye kyster som et skib, der fragtes af strøm, bølger og tidevand.
August.

I høstfuldmånens skær tager jeg afsked.
Jeg giver slip og sætter fri.
Går forsigtigt over broen og krydser grænsen.
August

Ved høstfuldmåne sidste år

Sidste år ved samme tid befandt jeg midt i sorgen over tabet af en ven og midt i en proces, som skulle vise sig at blive yderst lærerig og gavnlig for min videre rejse. Men selvfølgelig føltes det ikke sådan på det tidspunkt, hvor jeg stod midt i det. Det var august og afskedens time var kommet på mere end en måde.

Jeg skrev meget på det tidspunkt. Hver eneste dag lukkede jeg døren op til mit skriverum og mødte det tomme papir, der med sine usynlige ører og sit kærlige favntag tog imod alt det, der lå mig på hjerte og sinde. Jeg satte ord på mine følelser og min sorg og jeg lyttede til det, der fandt vej til min pen. Jeg lod fortællingerne guide mig på vej og lænede mig helt ind i den visdom, der bølgede i subtile toner bag sorgens tunge tæppe.

Jeg lod ordene blive en bro

Jeg brugte fortællingens kraft til at støtte mig og vise mig vej. Gennem det, der synes uendeligt mørkt og ufremkommeligt, fandt jeg nye åbninger, hvor lyset strømmede ind. Efteråret dukkede op med sin klare, friske luft, stjernehimler og regnbuer. Jeg satte mig, jeg lyttede, jeg skrev og så kom det. Ordene. Visdommen. Klarheden. Efterhånden fik jeg svar på nogle af de store spørgsmål, jeg havde tumlet med. Jeg skrev mig over dybe kløfter og floder og lod ordene blive til en bro, over hvilken jeg lod mig fragte.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn

Jeg bød velkommen til alt det, der dukkede op i de dage. Frygten, tvivlen og modstanden. Jeg skrev mig ind i deres budskab og lyttede til, hvad de var kommet for at fortælle mig.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn som så mange gange før og jo mere, jeg lyttede, desto mere forstod jeg, at netop det at lytte er en af de vigtigste egenskaber, når vi sætter ud på vores skriverejse. Vi møder op og vi åbner os for at lytte. Vi skal ikke tænke os til det, der vil skrives, vi taler ikke nej, vi lytter. Og så skriver vi det, vi hører. Således kan visdommen fra vores egen livsflod risle igennem os og ordene finde vej til pen, papir og hjerte uden at vi gør os særlige anstrengelser for at få det til at ske. Det kommer bare.

Det tomme papir er en ven

Det tomme papir er blevet en ven. Det er et sted, hvor jeg altid kan møde op og give det til papiret, som ellers fylder i både hoved og krop. Jeg skriver mig på vej, jeg skriver det der er. Papiret rummer det hele, godt og skidt. Der er ingen dom og forhastede konklusioner. Kun et stort bankende hjerte af rummelighed og medfølelse. Uanset hvad jeg skriver. Uanset hvordan jeg har det. Papiret giver mig lov til at sætte ord på og slippe det, der fylder og tynger. Ord for ord.

En gave til dig selv

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Når du mister modet

Og ja, det er helt normalt at blive grebet af frygt og tvivl undervejs. Når du mister modet på din skrivevej, så husk hvad Van Gogh har sagt:

If you hear a voice within you saying, you are no painter, then paint by all means and that voice will be silenced, but only by working.”

Den eneste måde, du kan få den indre censor til at tie stille på, er at fortsætte med at skrive. Giver du op, har din indre censor vundet. Så gør som Van Gogh og alle os andre, der skriver og skaber. Bliv ved uanset hvad. Og efterhånden vil du, som jeg har gjort det, opdage, at papiret er din ven. Uanset hvad du skriver og fortæller, rummer papiret det uden at dømme eller fordømme. Og når du lærer dig selv ikke at stoppe op, fordi du hører en stemme i dig selv sige, at du ikke kan skrive, er der ingen grænser for, hvad du gennem ordene kan få af klarhed, vished og kærlighed.

Du kan bevidst vælge at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din vej og bygge broer fra sorg, uvished og frygt til steder, hvor du kan hvile og være. Hvor du får større klarhed og indsigt og opdager, at alt det, du forgæves søgte udenfor dig selv, allerede findes i dig og at du kan skrive det frem. Et ord af gangen.

Lad fortællingens kraft bygge bro og blive dit fyrtårn

Og du kan med stor fordel bruge fortællingens kraft til at lede og guide dig på vej. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske det gode, vi glemte og de forbinder os med vores sjæl og dybeste livsformål.

Fortællinger står som lysende fyrtårne selv i den mørkeste nat. Vi varmer os ved dem på kolde dage og vi husker deres budskab som en rislende kilde visdom og genklang. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Høstarbejde og fuldmåne

I aften er det høstfuldmåne. Også i år skal jeg deltage i et fuldmånearrangement. Jeg glæder mig til at gå ud under høstfuldmånen og lytte til de fortællinger, som svæver i det magiske måneland og siden skrive om det. Jeg vil sige tak for de budskaber og den visdom, som jeg blev beriget med ved høstfuldmåne sidste år og så vil jeg bevidst bevæge mig videre over broen mod efterår med det i bagagen, jeg ønsker at tage med mig videre.

Efterår. Tid til at give slip på alt det, der ikke længere tjener dig og passe godt på det, du ønsker at tage med dig videre. Også har kan du lade ordene og fortællingens hjælpe dig på vej. Har du lyst til at prøve?

I anledning af høstfuldmånen – en gratis skriveøvelse til dig

Kvinderne som er på skriverejse i Høstcirklen har fået en skriveøvelse, der netop handler om høstfuldmånen. Den vil jeg i fuldmånens anledning gerne dele med dig.

SKRIVEØVELSE: Ved Høstfuldmånens skær – dit indre høstarbejde

Du skal nu forestille dig, at du en aften i august går ud under åben himmel for at se på fuldmånen. Det er en smuk og klar aften og der er noget i luften, som giver dig lyst til at udføre et slags måneritual. Men det er ikke et hvilken som helst ritual, det er en del af dit indre høstarbejde.

I fortællingen, som du nu inviteres til at skrive, skal du allerførst skrive to lister som følger

  1. En liste på 5-10 ord med ting, som du nu lægger på jorden under fuldmånen. Det er ting (situationer, følelser o.l.), som du tager afsked med og som du IKKE skal have med dig videre ind i høsten og efteråret.
  2. En liste på 5-10 ord med ting, som du ønsker at tage med dig videre på din rejse ind i efterår og vinter.

Fortællingen handler om dit ritual ved høstfuldmånen. Du tager afsked med det, der står på din liste 1) og du fejrer/hylder eller hvad du nu vælger det, der står på din liste 2), som du tager med dig videre og ønsker dig mere af i den kommende tid. Hvad der sker i fortællingen og om du på nogen får hjælp fra fuldmånen eller andre (mennesker, dyr, væsener) ved dit ritual er helt op til dig.

Når du har skrevet listerne, skriver du dig ind i fortællingen og gå intuitivt med ordene. Prøv at slippe kontrollen, du har jo listerne med dig, så lad det ske, der byder sig til i fortællingen. Sæt eventuelt dit stopur på 30-45 minutter og lade ordene føre dig på vej. Læg tankerne bag dig og skriv så flydende og intuitivt som muligt.

Fuldmåne2

Vil du have mere af samme slags og opleve, hvordan fortællingens kraft kan blive både din bro og dit indre fyrtårn? Kom med i skrivegruppeforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT og sæt din indre fortæller og forfatter fri. Du får inspiration, værktøjer og masser af skriveglæde til din skriveproces. Og så får du skrevet! Læs mere nedenfor.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for både mænd og kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig gennem efteråret og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Vi starter den 11. september og der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Lad det ske, Gaia

ValmuerGaia

I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere.

Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på én gang. Også udfoldelsen er en proces, som lige nu synes at bevæge sig i sneglefart og alligevel går for stærkt til at jeg egentlig kan fatte det.

Jeg indser, at jeg igen forsøger mentalt at forstå noget, som er så hårfint, subtilt og egentlig ganske uforståeligt for sindet. Allermest fordi jeg står lige midt i processens rindende strøm. Begge ben er nede i floden, jeg mærker følelsen af vand, strømmens retning og det våde element mod min hud. Kulden, der også er varm og … Der er ikke noget at forstå! Der er kun én ting at gøre; at lade det ske.

Jeg sidder i hjørnet af gårdhaven, delvis i sol, delvis i skygge. Fuglene synger over mit hoved, jeg ved en lærkerede og den findes i tagrenden over gæsteværelset. Himlen er blå med små hvide skyer og brisen er let og mild. Jeg er kaldt udenfor af Gaia og et budskab om at huske noget, jeg faktisk ofte husker, men som jeg undlader at handle på i tide. Når jeg endelig handler, er det ofte fordi balancen er lige ved at tilte. Men jeg falder ikke, jeg retter jo op! Det går pludselig op for mig, at jeg jo faktisk mestrer den dans nu. Jeg falder ikke, jeg retter op om end i sidste øjeblik.

Her sidder jeg i formiddagssolen med kaffe og lærkesang, mens valmuerne dovent danser i grøftekanten, på kanten. Dovent? Hvor kommer det fra? Hvad er det for et underligt ord at bruge om nogen, som tydeligvis danser i samhørighed og i deres rette element?

Gaia. Lyden af hendes sagte, kærlige kald og den uendelige healende kraft, der er i hendes skød, hænder og i hendes favn. Et univers af jordbunden frodighed, hvor hun pludselig udpeger mig som en valmuerne og blidt hvisker:

“Også du danser i dit rette element. Lige nu.” Hun bruger ikke ordet ”doven”, men ser blot på mig gennem kærlige øjne, en kvinde, som skriver ord i både sol og skygge.”

Lad det ske, Gaia.

Meget går op for mig i disse dage, men det meste er endnu ordløst og ikke formgivet. Jeg ser igen billedet af mig selv med begge ben i flodens strøm, midt i processen, og omgivet af vand. Hvad er der at forstå?

”Lad det ske”, hvisker hun og lærkerne stemmer ivrigt i. “Lad det ske”. Jeg får lyst til mere kaffe og giver mig selv lov. Lærken synger stadig sin sang.

Lad det ske, Gaia.

Ovenstående tekst er et dugfrisk uddrag fra den bog, jeg skriver på i sporlægningsfasen Fortælling ved Vintersolhverv.


En skriveøvelse til dig

Kvinderne i skrivegruppeforløbet Sommercirklen har her i juni måneds rejsebrev fået en skriveøvelse, et afsæt, som handler om valmuerne og netop det skriveafsæt, som er lille del af deres skriveforløb og proces, har jeg også lyst til at dele med dig.

Er du frisk på at gå på opdagelse i valmuernes visdom via nedenstående afsæt?


Skriveøvelse – Valmuens fortælling

Når valmuen igen blomstrer og dukker op på marker, i haver og grøftekanter er det rigtig sommer. Og det er selvfølgelig min personlige tolkning, for valmuen er og bliver min yndlingsblomst. Så stærk og så skrøbelig på samme tid, vild, utæmmet og ikke bare sådan at plukke. Jeg har ofte taget mig tid til at stå lidt hos valmuerne og er tit kommet hjem med en fortælling, et budskab eller bare et par styrkende ord.  Er det bare mig, eller er der noget magisk, fortryllende og ganske eventyrligt ved de sårbare valmuer, der samtidig er så stærke og stolte?

Jeg vil nu invitere dig til at skrive din helt egen fortælling om valmuen. Måske er du umiddelbart blevet inspireret af det, jeg har skrevet ovenfor eller også har du din helt egen opfattelse af, hvad valmuen er for en størrelse og hvilken visdom, den gemmer på.

Forestil dig, at du indledningsvis (og rejs gerne gennem ordene) går dig en tur i det sommerlige junivejr. Her støder du på et tidspunkt på en, to eller flere valmuer og du beslutter dig for at …

Hvad du beslutter dig for og hvad der så sker i fortællingen, er helt op til dig og de ord, der kommer til dig, når du rejser ind i valmuens univers og skriver denne fortælling. Og du må hjertens give fortællingen (eller hvad der nu kommer til dig) en ny overskrift, hvis det passer bedre til indholdet.

Prøv at skrive så flydende og intuitivt som muligt, rejs via ordene ud og møde det, der er til dig i valmuens sommerunivers. Skriv gerne i 30-45 minutter, så intuitivt og flydende som muligt, og lad komme.

Skriv gerne en liste først

Har du brug for det, så start gerne indledningsvis med at lave en liste med ca. 10 ord, du forbinder med valmuen og skriv eventuelt ud fra disse ord.

Lister er altid gode, når vi vil det tomme papir til livs!

Det er altid en god ide indledningsvis at lave en liste, hvis vi stivner ved tanken og synet om det tomme papir. Det er som oftest de første ord, der er de svære.

Ordenes energi

Lister med ord og udtryk kan også gøre os bevidst om den særlige energi, ord har, og kan hjælpe dig med at mærke energien i de ord, du instinktivt vælger. Du kan nu bevidst begynde at arbejde med og vælge ord, som gør dig godt, når du arbejder skriftligt med dig selv.



SKRIVECIRKEL

Har du fået lyst til mere? Kalder din skrivelængsel?

Den næste skrivecirklen bliver Høstcirklen, som starter søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Invitation er på vej, men du kan sagtens forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen med skrivecirklerne her.
Tidligere skrivecirkler finder du her.

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP

Hvis det mere er den intuitive skriveworkshop, der taler til dig, er der 2 muligheder lige nu. Jeg har 1 plads tilbage på skriveworkshoppen på lørdag den 11. juni kl. 10. Måske er den din? Skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du snupper den sidste plads inden sommerferien.

Lørdag den 20. august 2016 kl. 10

Ellers mødes vi igen til en magisk skrivedag for sjælen, på intuitiv skriveworkshop, lørdag den 20. august kl. 10. Her har jeg 4 pladser tilbage.

Alle tilmeldinger sendes til skrivehuset@gmail.com og du er først tilmeldt, når du har fået en personlig bekræftelse i en mail fra mig.

Ha’ en fortryllende juni og god fornøjelse med ord og valmuer.

Lad det ske, Gaia ❤

Kærlig hilsen
Lene

Skrivelængslens 7 bud

oldkeybooks

At skrive detaljerne er også en måde at forankre sig i nuet på, sagde Marts til mig, dengang det var hendes tur til at være måned. Og det er sandt. Jeg har kvinder i forløb, som finder ro fra stress og angst ved at skrive.

En dyb længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Kender du det?

De fleste kvinder, som dukker op i Skrivehuset og deltager i skrivecirkler, på de intuitive skriveworkshops eller vælger at booke en helt personlig skriverejse, har én ting til fælles. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Måske har du det på samme måde? Hvad gemmer den mon på, skrivelængslen?

Et kald fra sjælen

Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at ”lære at skrive bøger”, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det  ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os.

Fremmødet er magisk

Fremmødet er magisk. Jeg har skrevet det før og jeg skriver det igen. Vi kan ikke skrive og folde ud ved at blive i hovedet og forsøge at regne den ud. At gøre sig mentale forestillinger om det, der vil møde os, opstå og blive til ord, sætninger og fortællinger, når vi først skriver, er en umulig opgave, med mindre vi ønsker at gøre det til et mentalt og intellektuelt anliggende. Så skal der helt andre boller på suppen og vi må søge ud for at uddanne os. Det er også fint, skrivning kan tage mange former og udføres på mange måder, men skrivelængslen handler ofte om noget helt andet.

Hvad med inspirationen?

Inspirationen? Den kommer, når du først er i gang med at skrive. Den kommer sjældent som et lyn fra en klar himmel og da slet ikke, hvis det er længe siden, du sidst mødte op og øvede dig på at skrive.

I learned that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and quietly and all the time, though we must regularly and every day give it a little chance to start flowing, prime it with a little solitude and idleness. -Brenda Ueland –

Inspiration exists, but it has to find you working.
– Picasso –

Skrivetips og gode råd

Hvad er dit bedste skriveråd? Det spørgsmål får jeg ofte i min indbakke fra kvinder, som gerne vil i gang med at skrive fra sjæl og hjerte og ikke helt ved, hvor de skal starte. Måske kender du det? Du vil gerne skrive, du mærker længslen, men noget gør at du ikke helt får taget dig sammen. Du udsætter og skrivelængslen vokser bare. Den forsvinder ikke.

SKRIVELÆNGSLENS 7 BUD

  1. Start med at dedikere dig til processen. Mød op og sig ”JA”

  2. Skriv en hensigtserklæring (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

  3. Du åbner dig, øver dig på at lytte og skrive. Du skaber rum og sætter tid af til din skrivende mission, som er båret af din intention.

  4. Du møder op, igen og igen.
    Du ved, at modstand, frygt og den ihærdige indre censor hører med. Skriverejsen findes ikke uden. Men du ved også, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og derfor flygter du ikke og lader være med at skrive, hvis dine tanker bliver tunge og modstanden enorm. Du vælger at skrive dig igennem. Du lærer din indre censor at kende for hvad den er, du skriver den og ved, at du på ingen måde er din indre censor. Bestil gerne min gratis eBog om “Din indre censor” hvis du har lyst til og behov for at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er. Lad ikke din indre censor få det sidste ord.


  5. Du fylder dig selv op med kærlighed, tillid og tålmodighed.
    En dygtig musiker øver sig kontinuerligt på sit instrument og det samme gør du. Øvelse gør både mester og menneske. Du er det instrument, fortællingerne gerne vil skrives igennem og derfor er du nødt til at lære dig selv at kende. Det gør du ved at øve dig og tage ved lære af processen. Processen er vigtig, den er en af universalnøglerne til skriveskattekisten.


  6. Du inviterer fortællingerne ind i dit liv og du inviterer så sandelig også Kilden. Kilden siger aldrig nej til en invitation, der kommer fra hjertet.

  7. Du er lydhør overfor din indre stemme, du ved, at du selv har alle svarene og alt det, du søger og længes efter. Du kan eventuelt lave en sjælebog og dedikere den til de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Du kan vælge at spørge din egen sjæl til råds og tro mig, du får svar, hvis du vil at det skal være sådan. Men igen må du mønstre tillid og møde op og øve dig på at skabe forbindelse. Disciplin avler magi.

Start dér, hvor du er – en lille skriveøvelse

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én.

Lad dit blik glide ud i rummet, hvor du sidder. Betragt det, der er omkring dig og væk blidt din opmærksomhed. Giv dig selv en lille skriveopgave, hvor du i detaljer beskriver et af de objekter i stuen eller i dit skriverum, som fanger dig. Dvæl ved detaljerne, lad dem opslugte dig og skriv både det, du ser og det, du mærker. Hvis der pludselig dukker en tanke op, så skriv den. Måske kommer du i tanke om Moster Karen, som forærede dig den vase, du nu skriver om. En pudsig historie, en fortælling. Bare følg impulsen og skriv det, der dukker op.

Stil eventuelt dit stopur på 20-3o minutter og dediker dig til at skrive i samtlige minutter.

Hvis du går i stå? Så skriv at du er gået i stå, brug ordene som dit transportmiddel, bevæg dig igen væk fra følelsen af tomhed. Dukker din indre censor op, skriver du den. Beskriv den, mal den med ordene og gentag det, den siger. Skriv det ned, nu er du en skrivende diktafon, der blot optager det pludselig uvejr af tunge tanker, som den indre censor mobiliserer. Lyt, det er en stemme, men det er ikke din stemme. Du skriver den bare, du lærer den at kende. Skriv det, der ér. Start dér, hvor du er. Lad dig ikke bremse. Snart forstummer den højrøstede frygtstemme og du kan igen høre og fornemme din sjæls sang bag det hele. Øvelse gør mester, øvelse gør mester …

Lad ordene være dit transportmiddel – og dit anker

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene.

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Træn din opmærksomhed gennem skrivning

Du kan med fordel træne din opmærksomhed og meget gerne gennem ordene. Skrivning kan hjælpe dig med at blive mere nærværende i dit liv med ro og glæde til følge.

Skriv gerne i hånden

Hvis det overhovedet er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden, når du ønsker at forankre dig gennem ordene og skrive for at opnå både ro, nærvær og glæde. Det er selvfølgelig helt op til dig, men der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for elektronikken og skriver i hånden. Og så giver det en skøn og lindrende indre ro, som de fleste af os trænger til. Vælg en skrivebog, som du umiddelbart får lyst til at skrive i og find en god pen.

Din vinter, en slags rejsedagbog

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så sandelig også gøre det ved at skrive. En kombination af begge dele er guld værd.

Hvad med at lave din egen vinterbog, en slags dagbog, hvor du skriver din vinter og rejsen fra Vintersolhverv og gennem vinteren mod forår? Det, dér er. Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede lige nu. Betragt bogen som din rejsedagbog gennem årets mørke måneder og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre.

Oaser i hverdagen

Lad det blive en træning af både din opmærksomhed og en måde at skabe bevidst nærvær på. Skab små oaser i hverdagen, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare sætter dig med dig selv og din vinterbog. Om morgenen, om aftenen, hvornår det nu passer ind. Skriv, det der ér og brug bevidst ordene til at skabe forbindelse på.

Hjertelig velkommen i Solhvervscirklen

Vil du gerne i gang med at skrive? Og har du lyst til at invitere den helt særlige energi omkring Vintersolhverv indenfor i dit skriverum? Kom med i SOLHVERVSCIRKLEN.

Hvis du vil i gang med at skrive fra sjæl og hjerte og gerne vil have lidt hjælp og inspiration med på vejen, er du hjertelig velkommen i Solhvervscirklen, hvor vi skriverejser gennem den del af vinteren, der starter ved Vintersolhverv (vi starter dog først den 6. januar) og samtidig går på opdagelse i vores skrivelængsel og folder ud. Hvad mon der gemmer sig bag den rumsterende længsel?

Jeg har skabt Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler) netop for at give dig og andre kvinder med skrivelængsel mulighed for at møde op og tage skrivelængslen alvorligt. Et sted, hvor der er tegnet en hellig cirkel omkring den intention, du bærer i hjertet og hvor du via månedlige skriveafsæt og små skriveopgaver får rig mulighed for at folde din skrivelængsel ud. Et kærligt rum og støttende rum til dig, hvor du får masser af inspiration og læring samtidig med, at du skaber helt din egen måde at være med ord og skriverier på.

Skrivecirklerne er forankret i årstiderne og den energi, der er til rådighed på de forskellige tidspunkter. Det giver et helt andet indblik i den kreative proces. Samtidig forankrer det os i nuet med øget indre ro og glæde til følge, fordi vi bevidst arbejder med naturen og hengiver os til den naturlige cyklus.

Stress og uro dulmes, når vi skærper vores bevidste nærvær. Og det kan så fint gøres gennem skrivning.

Lad ordene og årstiderne følge dig hjem.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen

Klik på billedet ovenfor eller lige her for at se invitation og detaljer til Solhvervscirklen. I skrivende stund er der stadig ledig pladser. Måske årets julegave til dig selv? Et skriveforløb for sjæl og hjerte.

“If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will? It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

cropped-2011-november-003_b.jpg

Sådan skriver du fra sjælen

workshopforberedelser

Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelige for at kunne tage imod.

Musikken har brug et instrument og du er instrumentet

Musikken er der allerede. Men for at kunne spilles, for at kunne høres, har den brug for sit instrument. Og det er her, at du kommer ind i billedet. Du er instrumentet. Din opgave er at stemme dit instrument, dig selv, og gøre dig så blød, åben og modtagelig som mulig, så musikken kan strømme igennem dig. Jo mere du forsøger at tænke dig til ”hvordan”, desto mere lukket og forkrampet bliver du. Og her kommer skriveblokering i øvrigt ofte ind i billedet.

Lær dig selv at kende og indstil dig på en modtagelig kanal

Som udgangspunkt handler det altså ikke om, at du skal lære og kende en slags struktur eller en bestemt måde til at skrive og modtage historier og fortællinger på. Det handler om, at du skal lære dig selv at kende. Du må øve dig på at blive modtagelig som instrument. Åbne dig og lytte, lytte, lytte.

Lad egoet fordampe

Husk på, at når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet langsomt ud af det.

Lad din skrivning blive en lyttehandling

Lytning er en af de allervigtigste egenskaber, når vi ønsker at skrive fra hjerte og sjæl. Vi må lære os selv at blive modtagelige som åbne kanaler, så inspiration, ord og sætninger kan strømme igennem os. Øvelse gør mester, så mød op og øv dig, igen og igen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.
– Joyce Carol Oates –

Vær en haveslange og lad vandet fosse igennem dig

Når vi vælger at se os selv som kanaler, redskaber eller instrumenter for det, der skrives, identificerer vi os ikke længere med det skrevne på samme måde. Vi skriver og sætter fri. Og nu bliver det ligesom lettere at skrive, for vi har lært at lytte til ordene, der som musik spilles igennem os og så genfortæller vi dem. Vi er næsten som skrivende diktafoner. Eller for at bruge Joyce Carol Oates metafor, vi er haveslangen, det kreative vand fosser igennem. Din skriveproces ændrer sig til at blive mere fri og flydende, når du indser, at du blot er en kanal for det, der gerne vil skrives.

Hav vished om, at noget ønsker at skrives gennem dig

Brug stilheden, naturen, de dybe åndedrag til at gøre dig klar. Gå i tillid, åbenhed og med hjertet fuld af taknemmelighed for, at noget ønsker at blive skrevet og fortalt gennem dig. Men du er nødt til at møde op og sige JA. Ja til processen.

Du er instrumentet. Musikken er dér allerede. Nu skal du blot lære, hvordan I samarbejder, så musikken bliver til ord. Sætninger.

Og fortællingerne er dér skam også allerede. De er båret af vinden, brudstykker, fraser, små glimt af noget, de fragtes med fuglene, står op med solen på en tidlig sommermorgen, bor i duggen, disen eller dybt i skoven. Og i stilhed.

Læs også gerne:
Fortællinger og tryllestave
Rejsen ud af hovedet
Pigen der fortalte eventyr – lidt af min egen historie


En skriveøvelse til dig – Lytning

Jeg har lavet en lille skriveøvelse, som handler om at lytte. Faktisk stammer skriveøvelsen fra en undervisningsseance, hvor jeg havde to skønne musikdamer i skriveforløb, to kvinder som var vant til at lytte og komponere musik, men her handlede det om komponere tekster på samme måde. Modtagelige, lyttende og i samspil med Kilden. Har du lyst til at prøve?

Forberedelse, det skal du bruge

Du skal bruge en god pen at skrive med og en blok, notesbog eller flere ark papir. Personligt foretrækker jeg notesbøger, hvor arkene ikke flyver rundt, når musikken først spiller. Så er jeg nemlig dybt optaget af at skrive og tage imod.

Vælg en skrivebog (blok eller notesbog), som du umiddelbart har lyst til at skrive i. Og find en god pen, for hvis det overhovedet er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden. Sluk gerne for al elektronikken, det er selvfølgelig helt op til dig, men der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for elektronikken og skriver i hånden. Og så giver det en skøn og lindrende indre ro, som de fleste af os trænger til.  En ro, der gør, at vi langt bedre kan høre musikken.

REN LYTNING – SKRIVEØVELSE

Begynd med at sidde helt stille og følg så din vejrtrækning indtil du mærker, hvordan dine tanker bliver mere stille og din krop slapper af. Så lytter du, du koncentrerer dig om de lyde, der er til stede, om det er vinden i træerne, musikken, køleskabets rumlen, den fjerne lyd af trafik eller din sultne mave.

Tag nu den åbne, modtagelige tilstand og ret den mod dig selv. Lyt dybt i dig selv efter ord, som dukker op i det frirum, du har skabt i stedet for at skabe ordene med bevidste tanker. Forestil dig, at du lader din pen (eller dit keyboard) optage det, du hører. Forhold dig åben og nysgerrig og lad dig gerne overraske af det, der nu skrives. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Bare lad det komme og flyde gennem dig.

Skriv så flydende og intuitivt som muligt og følg de impulser, som opstår. Skriv gerne i 10-20 minutter (du kan eventuelt sætte et stopur, inden du begynder skriveøvelsen).

Hvordan var det? Hvad skete der, hvad dukkede op? Del gerne!

Du er hjertelig velkommen til at dele resultatet af lytte-skriveøvelsen her, måske i form af nogle sætninger eller ord, der dukker op eller i det hele taget. Hvordan var det at skrive på den lyttende måde?

Kærlig hilsen
Lene

Vil du lære mere? Øve dig og skabe forbindelse?

Har du fået lyst til mere af samme slags? Så kom med på en af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder her i foråret. Se nedenfor.


engelSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag d. 16. april kl. 10 holder jeg årets første intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel. Der er stadig 1 ledig plads, så tøv ikke, hvis du har lyst til at være med. Alternativt er der flere pladser på den intuitive skriveworkshop lørdag den 11. juni.

Vi skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Vi øver os på at lytte og tage imod

Og så øver vi os på at lytte. Vi skriver på den lyttende måde, vi indstiller os på at tage imod. Det er i sandhed en skrivedag for sjælen og du er hjertelig velkommen.

Kom som du er

Du behøver ikke at have stor skriveerfaring på forhånd, din adgangskode er din skrivelængsel, nysgerrighed og lyst til at lære og øve dig på at skrive på en helt anden og langt mere godgørende måde. Skrivning fra hjerte og sjæl.

Intuitiv skriveworkshop – detaljer og yderligere information finder du i linket her!

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com – husk at angive hvilken dato, du ønsker at deltage.


SOMMERCIRKLEN

Invitation til skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN er ude nu. Her kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Det du søger

Søen

Jeg har netop lagt en sidste hånd på velkomstbrev og skriveafsæt til Forårscirklen, som starter på søndag. En ny skriverejse kan begynde og som altid glæder jeg mig stort til at byde velkommen og stævne ud sammen med de skrivende sjæle, som har meldt sig til cirklen. Det bliver en magisk ordrejse, hvor vi via skriveopgaver og afsæt skriver os på vej ind i foråret og ind i egen sjæl. Vi går på opdagelse i alt det, der gemmer sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Dybere end tankerne

Kvinderne i cirklen inviteres til at skrive flydende og intuitivt, når de begiver sig på vej. Vi skal helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. Og jeg opfordrer altid til, at vi ikke fokuserer på, om vi føler os inspirerede eller ej. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi føler! Vi skriver uanset hvad følelser, den indre censor og modstanden fortæller os. Vi kan ikke tænke os til, hvad der befinder sig på den anden side af døråbningen og hvad der faktisk vil komme til os, når vi begynder at skrive.

En god måde at komme dybere end tankerne er at blive ved med at skrive og ikke holde pauser. Lad være med at gå tilbage og rette og redigere, det kan du gøre senere, hvis du har lyst. Prøv bare at følge tråden og energien og lad dig gerne føre med af de impulser, som opstår. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Når du er med i en skrivecirkel, er du på skrivende eventyr og du må gerne komme lidt på afveje. Den slags afveje byder som regel på guldkorn undervejs. Du husker måske citatet af Tomas Tranströmer:

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.

Ukendt territorium

Når vi skriver spontant og får kontakt med vores indre, med sjælen, bevæger vi os ind på ukendt territorium. Men naturligvis er sjælens land kun ukendt for sindet og egoet, hjertet føler sig hjemme her.

Writing is like the headlights of the car at night.
You can only see as far as the light shines
– E.L. Doctorow

Du skal længere end du tror

Du er nødt til at bevæge dig længere ind og længere ud end det sted, som forlygterne på din bil kan oplyse. Men efterhånden som du skriver og gennem ordene bevæger dig fremad, bliver et nyt område oplyst. Det er ikke noget, du kan tænke dig til og ikke noget, du kan planlægge på forhånd. Du ved ikke, hvad der befinder sig i mørket længere fremme, men du har sat dit kompas på sjælekurs og derfor kan du kun blive glædelig overrasket. Kursen sætter du via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at foretage skriverejsen.

Resten er op til din eventyrlyst og den tillid, du begiver dig af sted med. Nysgerrighed og åbenhed er guld at have med sig i rygsækken, når man tager på skriverejse.

Det ubevidstes flod

Clarissa Pinkola Estes beskriver skrivegerningen som at kaste fiskesnøren ud det ubevidstes flod. Vi ved aldrig, hvilken fisk vi vil fange. Hendes teori er, at floden flyder hele tiden og selv når vi ikke skriver, er denne underjordiske kilde og styrke altid til stede.

Du er ikke ansvarlig for at floden skal flyde. Floden er der altid. Du skal blot kaste snøren ud – ved at skrive flydende og intuitivt – og være nysgerrig i forhold til, hvad du mon fanger. Hvad end der kommer op, er det vigtigt og en del af din proces.

Skriv gerne ”på tid”

Hvis du vil skrive dig fri og nå helt ind i sjælen, så prøv gerne at skrive så flydende og intuitivt som muligt og gerne på tid. Når vi skriver flydende og følger impulser og intuition flyder bægeret ofte over med det, som hjertet er fuldt af og det er dér, vi gerne vil hen. Hjerter der bobler over med ord, som har ventet på at blive sat fri.

Det, du søger

Der er mange måder at skrive på og der er også mange grunde til, at vi ønsker at skrive. I øjeblikket udbydes mange skrivekurser, der lærer dig at blive forfatter. Du kommer igen på skolebænken og lærer, hvordan man skruer en historie sammen. Struktur, plotplanlægning og ordstrategi. Det er alt sammen meget godt, men det er ikke nødvendigvis noget, der gør sjælen glad.

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi måske ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner. Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme? Vi undervurderer vores egen indre visdom og vores kvindelige intuition og undlader alt for ofte at tage imod de mange små anvisninger og tegn, som viser sig for os.

Når vi begynder at skrive os på vej og gør os modtagelige, vil det, vi søger, søge os. Og det finder os gennem ordene.

Din indre visdom

I skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops og andre kurser, jeg afholder, lærer du ikke at skrive på en bestemt måde. Du lærer at skrive på din måde. Og det kræver ofte, at vi aflærer noget af alt det, vi er opflasket med gennem vores skolegang. Vi har meget med os, som bevidst eller ubevidst sætter en stopper for kreativitetens frie udfoldelse og vores intuition har som regel lidt betydelige knæk i en tidlig alder. Vi blev ikke rost for at være kreative i vores skrivning og vi fik heller ikke gode karakterer for at følge vores intuition og gå med det, der forekom os rigtigt. Det, vi ikke kunne forklare, men som vi instinktivt vidste, var godt og rigtigt for os. Tværtimod. I stedet lærte vi at gøre det på en bestemt måde og et sted på vejen mistede vi ikke alene skriveglæden, vi tabte også kontakten til vores intuition og vores indre visdom.

Mit håb for dig er, at du genfinder din skriveglæde og husker alt det gode, du glemte på vejen. At du får din indre pige med dig og integrerer hende i den kvinde, du er i dag. At du får fortalt dit hjertes fortællinger og sat ord på alt det, der rører sig i dig. Samtidig vil jeg varmt anbefale, at du genetablerer din kontakt til naturen, din intuition og den visdom, du bærer rundt på som en aflåst skattekiste. Må du finde nøglen til kisten og lukke op for alt de skatte, der befinder sig der.

Fra sjæl og hjerte

Det kan du bl.a. gøre via ordene og på skriverejsen. Det er en stærk og kraftfuld måde, men det sker i sjæletempo. Når du begiver dig på skriverejse, sætter du gang i en indre proces.  Du lærer det, du skal undervejs og modstand, indre censor og en masse forviklinger på vejen er en del af rejsen. Og du lærer at skrive fra sjæl og hjerte.

En ny skrivecirkel er på vej

Forårscirklen starter på søndag. En ny rejse kan begynde. Egentlig skulle det have været den sidste skrivecirkel inden sommer, men på opfordring tilbyder jeg nu endnu en skrivecirkel, som ser dagens lys til april. Ligesom de andre skrivecirkler vil den nye skrivecirkel være forankret i årstiden og den energi, der er til rådighed på netop det tidspunkt, hvor vi rejser og skriver, men der vil være endnu et tema forbundet med denne rejse. Jeg afslører mere i næste uge, så følg med her på siden og kom endelig og vær med, hvis du har skrivelængsel.

På skriverejsen husker du alt det, du glemte undervejs. Du får kontakt til en dybere del af dig selv og efterhånden opdager du sandsynligvis, at du bliver mere flydende i dit skriftlige udtryk. Indre censor og modstand skræmmer dig ikke længere og forhindrer dig ikke i at skrive, for du har lært at skrive dig igennem.

Har du fået lyst til en lille intuitiv skriveøvelse? Jeg har lavet en til dig her.

Intuitiv skriveøvelse – 10-15 minutter
Sæt dig med pen og papir og gør dig klar. Start gerne allerførste med opvarmningsøvelsen, som du finder i linket her. Så, nu har du tømt dig for overfladevand og tunge tanker og du er klar til den egentlige skriveøvelse.

Jeg inviterer dig til at skrive om noget i rummet, hvor du sidder. Skriv om det, der fanger din opmærksom og beskriv det gerne i detaljer. Hvis du stopper på et tidspunkt, så bliv ved med at skrive det sidste ord igen og igen, indtil du skriver videre. Det er vigtigt at forholde dig flydende og skrivende. Stop efter 10-15 minutter (du sætter dit stopur, inden du begynder at skrive).

Hvad skete der?

Hvad skete der under skriveøvelsen? Gik du pludselig fra at skrive om objektet i rummet til noget andet, som fangede din opmærksomhed? Det uventede møde med nyt materiale er en del af udgravningen af dit indre reservoir, af din underbevidsthed. Du gav det mulighed for at dukke op ved at skrive. Du skrev det frem.

Som Clarissa Pinkola Estes siger:

That which you are seeking is also seeking you.

Du ved aldrig, hvad der kommer op til overfladen i processen, men du vil heller ikke finde det eller den del af dig, som længes efter at finde sin egen stemme, før du faktisk søger det. Når du begynder at skrive, flydende og intuitivt, siger du ja.

Det du søger, søger også dig.

Kærlig hilsen
Lene

Søen

At folde glæden ud

hundene og jeg_Mols

På skriverejsen, i de skrivecoachingforløb, jeg tilbyder og som er en helt personlig skriverejse for den enkelte, lærer du som skriverejsende blandt andet at folde det ud, der opstår undervejs.

Forestil dig, at du finder et stykke sammenkrøllet stof på din vej. Du ser det, samler det op og undrer dig. Så folder du forsigtigt stoffet ud og ikke alene ser og mærker du stoffet og dets kvalitet, registrerer mønster, farver og tekstur, du opdager også, at der var små skjulte skatte i stoffet. På samme måde som du foldede stoffet ud kan du folde ord ud og gå på opdagelse i, hvad de rummer af skjulte skatte til dig.

Ursula og Glæden

En kvinde på skriverejse gentager et ord eller et begreb mange gange og kredser rundt om det og den energi, som ordet indeholder for hende. Lad os kalde kvinden for Ursula.

Jeg vil gerne have mere glæde i mit liv, skriver Ursula. Hun fortæller gennem ordene om sin længsel efter at få mere tid og rum til glæde. Hun vil gerne være mere glad, så hun har lyst til virkelig at invitere glæden ind i sit liv. Ikke bare som en sjælden gæst, men som en slags subtil livsledsager, der skabes plads og rum til. Helt bevidst. Spørgsmålet er jo selvfølgelig, hvad der ligger gemt bag ordet af energi og hvad glæde egentlig betyder for netop Ursula.

På skriverejsen ville jeg sandsynligvis invitere Ursula til at folde ordet ud og gå på skrivende opdagelse i det ord, der rummer sådan en længsel og energi for hende. Hun folder så ordet glæde ud via skrivegerningen og finder ud af, hvad der bor i ordet “glæde” for hende. Hvad betyder det? Eller hvem bor i glæden?

At folde ord ud

At folde ordene ud via skrivegerningen er kraftfuldt og effektivt i forhold til at forstå og mærke, hvad der ligger af energi, potentiale, begrænsninger og skjult længsel for os.

Vi kan folde ordene ud på mange måder. En af måderne er at forvandle ordet eller begrebet til en person og simpelthen skabe en slags fortælling omkring ordet. Ja, vi går på opdagelse og gør det til en slags skrivende leg. Vi skaber en fortælling, men vi tænker ikke så meget over det på forhånd. Vi skriver intuitivt og lader komme. Indstiller os på, at være modtagelige og lyttende, for vi søger jo svar, beder om svar, og skal ikke selv opfinde dem i de øverste tankelag. De findes allerede et dybere sted og vil sandsynligvis være langt mere fyldestgørende og ærlige, end hvis vi forsøger at tænke os til svarene.

Fortællingerne hjælper os

At skabe fortællinger til at hjælpe os på skrivevejen og rejsen virker meget stærkt. Og faktisk føles det ofte, som om det i sidste ende er fortællingerne, der skaber os. Det er som om de ved, hvordan vi skal have ordene serveret og hvad der skal siges, beskrives og fortælles, så netop vi bliver berørt, forundret og til sidst forvandlet. Jeg oplever, at der opstår de smukkeste og dybeste fortællinger på den enkeltes skriverejse – noget, den skriverejsende slet ikke havde set komme, da hun lagde ud på sit skrivende færd. Og det er styrken i skriverejsen og forløbene, som jeg tilbyder. De er ikke på forhånd defineret, de udvikler sig efterhånden som du udvikler dig. Jeg sidder klar til at adressere det, der fylder for dig og skaber nye skriveøvelser og opgaver undervejs, som har til formål at virke som trædesten over de floder af frygt og modstand, du måske ellers var strandet ved. Du skriver dig vej gennem indre landskaber og møder ofte dig selv gennem forunderlige historier og fortællinger undervejs. Dine helt egne fortællinger.

Fortællinger som fyrtårne

Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. Brug fortællingens kraft og skab dit helt eget fyrtårn af lys … og glæde. Når du ønsker at huske, det du har glemt eller når du igen farer vild. For mennesker farer vild og har brug for indre fyrtårne som dem, fortællingerne kan rejse for os. Så hvorfor ikke invitere fortællingerne i dit liv, hvis du alligevel går rundt med en dyb skrivelængsel?

Mit påskeæg til dig – en skriveøvelse

Men et er Ursula. Noget andet er dig? Har du mon fået lyst til at prøve? Hvad er glæde for dig? Som et lille påskeæg til dig deler jeg hermed en skriveøvelse, hvor ordet “glæde” bliver forvandlet til en person, som du kan tage dig en god, dyb og skrivende snak med. Og du skaber selv forvandlingen.

* * *

Skriveøvelse – tag en snak med GLÆDE

Gå lidt på opdagelse i Glæde. Og jeg skriver det med stort, fordi du her skal forestille dig, at Glæde er en person, du kan besøge og tale med. En person, som højst sandsynligt er din ven og som kan hjælpe dig. Glæde har et vigtigt budskab til dig.

Forestil dig, at du tager din bil eller cykel og drager af sted for at besøge Glæde. Når du skriver, så lad være med at tænke for meget, bare lad det blive en strøm af ord, der ligesom bringer dig frem til destination, det sted, hvor Glæde bor.

  • Hvor bor Glæde, hvordan ser der ud, er det et hus, en lejlighed eller? Og hvordan er omgivelserne?
  • Du banker på og Glæde lukker op. Prøv at beskrive dette møde, dit indtryk af Glæde. Hvordan ser han eller hun ud, hvad mærker du?
  • Glæde byder dig indenfor i sit hjem. Hvordan ser der ud, hvordan dufter der, brug alle sanserne og mal med ordene, det du ser og oplever.
  • Mens du er på besøg, har du en god og givende samtale med Glæde Hvad fortæller han/hun dig?
  • Når du tager af sted igen, giver Glæde dig en helt speciel gave. Hvad er det for en gave?

Lad det gerne blive en lille historie, hvis du synes. Bliv så fortrolig og kendt med Glæde som du kan gennem dine egne ord.

* * *

Vigtigt – husk at lave opvarmningsøvelsen først!

Inden du laver skriveøvelsen og besøger Glæde, så lav endelig opvarmningsøvelsen. De fem minutter opvarmning gør underværker i forhold til at få lukket op til en dybere del af dig bag tanker og begrænsninger. Tankerne og begrænsningerne efterlader du på sin vis på papiret INDEN du begiver dig videre til den egentlige skriveøvelse og får skrevet dig lidt fri. Dit nye skriveudgangspunkt er således renere og støvsuget lidt for det værste tankegrums.

Så spring ikke over hvor gærdet er lavest. For det gærde er slet ikke, som det måske ser ud … Lav opvarmningsøvelsen!

Du finder opvarmningsøvelsen her.

Når tampen brænder er glæden nær

Jeg er spændt på, hvad du får skrevet dig frem til. For jo nærmere du kan komme det, der bor i glæden for dig, desto mere bevidst vil du blive om, at du får skabt rum og plads til netop det, der betyder noget for dig og bringer mere glæde ind i dit liv.

Jeg ønsker dig en fortryllende påske. Hyg dig med dit skrivende påskeæg og skab din egen glæde.

Kærlig hilsen
Lene

PS På billedet ser du mig og mine skønne hundepiger Keeva og Aimee på tur. For ture, naturen og mine hunde er noget af det, der giver mig allermest glæde. Og inspiration til fortællinger.

hundene og jeg_Mols

Svar fra hjertet

mig

Jeg vågnede en morgen og opdagede, at jeg var flyttet ind i min drøm. Den drøm, der har boet i mit hjerte så længe jeg kan huske. Engang var jeg overbevist om, at drømmen en dag ville gå i opfyldelse, men senere var jeg ikke helt så sikker.

Men netop den morgen gik det for alvor op for mig. Lyset strømmede gennem persiennerne, og da jeg åbnede dem fik jeg øje på det tågede morgenlandskab udenfor. Træerne gemte sig i disen, som små væsener dansede de til deres egen melodi i horisonten. Jeg åbnede vinduet, trak vejret dybt og lyttede. Forsigtigt drev melodien i min retning og landede i min håndflade. Den duftede af dråber, dug og efterårsmorgen.

Jeg er din sjæl, sagde den. Jeg er dit dybeste ønske, din længsel og dine svar.

* * *

Hvis vi virkelig spørger vores sjæl, så får vi alle de gode svar serveret. Ærlige, oprigtige og kærlige svar om, hvordan vi ville elske vores liv, hvis vi altså turde.

Sjælen ved besked. På et dybt plan kan den kontaktes og hvis man spørger, får man svar. Det kan gøres via skriverier, som jeg selv gør det. Det er en fantastisk måde at få kontakt med sit højere selv eller sin sjæl. Kald det hvad du vil. Du kan også kalde det din muse. Eller Gud. Det er helt op til dig, men for mig er det som oftest min sjæl.

Jeg skrev mig selv  og min sjæl via bloggen Poetiske Paradokser. I årevis bloggede jeg hver morgen, hver eneste dag, og så gled sandheden frem i lyset. Min drøm stod at læse sort på hvidt. Og bedst af alt, jeg elskede det jo. Jeg elskede at skrive. Jeg blev så glad, så livlig og så opfyldt af lys og kærlighed. Kærligheden forbavsede mig, jeg følte ikke helt selv, at jeg var et specielt kærligt og givende mennesker, Jo i portioner og til visse tætte relationer, men nu opdagede jeg, at jeg rummede meget mere glæde og kærlighed, end jeg gik og troede. Og den glæde og kærlighed ville ud. Den ville skrives, deles og vokse sig større. Den manifesterede sig i historier og den boltrede sig i poesi. Samtidig gjorde den mig opmærksom på alle de smukke ting i livet, detaljerne, linjerne, kurverne. Og hver eneste gang, jeg fordybede mig i beskrivelsen af noget af det, jeg så eller oplevede, lærte jeg at sætte pris på det. Jeg fik øje på så mange undere og mirakler, som jeg tidligere havde været blind for.

Det var et mirakel!

Glæde, kreativitet og kærlighed

Jeg taler og skriver ofte om, hvor meget glæde, kreativitet og endda kærlighed, der findes i os. Selvfølgelige er der også andre ting, vi vil støde på og er nødt til at konfrontere, hvis vi ønsker at skrive fra sjælen og være helhjertede skribenter. Vi ønsker jo at fortælle vores historie – hele vores historie. Og kroppen gemmer på det hele. Det bor indeni. Vi ved ikke på forhånd, hvad vi vil støde på, når vi gennem ord og skriverier begynder vores eventyr.

Hvad så med frygten?

Og vi vil uden tvivl møde frygten. Men den gode nyhed er, at vi nu får mulighed for at hilse på frygten og give den et navn. Vi skriver om den, lærer den at kende og når vi kalder den ved navn og sætter ord på, fratager vi til dels dens styrke og magt over os. Vi får den frem i lyset og vi ser, hvad den egentlig er for en størrelse. Måske vil vi ende med at konstatere, at den er en bange lille trold, som blot ville have opmærksomhed. Lidt kærlighed, forsoning og tilgivelse. Eller noget helt tredje. Vi bliver således gennem vores skriverier bekendte med, hvad der ligger bag vores frygt og vi får skrevet om den.

At skrive sig hel

Så det handler ikke kun om det ”gode”. Men vi må også lære, at det er en god ide slet ikke at dele oplevelserne op i ”gode” og ”dårlige”. De er bare oplevelser. De er måder at få kontakt til vores sjæl og komme bag alt det, der har blokeret os i så mange år. Vi giver dem navn, vi beskriver dem og sætter dem fri. Det er der meget frihed i. Det letter. Måske er vi nødt til at konfrontere frygten og det svære igen og igen, men det kommer der også historier ud af.

Når vi skriver fra hjerte og sjæl og kontinuerligt begiver os på skrivevej, favner vi vores liv og tager ansvar på en helt anden måde. Vi indser, at vi har valg og at vi faktisk kan skrive os frem til de valg, der er de helt rigtige for os.

Stil spørgsmål og få svar – skriveøvelse

Hvis du har lyst til at prøve, så start allerede i dag. Du kan vælge at lade skrivningen være en slags bøn, hvor du simpelthen beder din sjæl om svar. Fat pennen eller sæt dig ved computeren og stil så de spørgsmål, du har brug for svar på eller råd til. Der findes ingen forkerte eller dumme spørgsmål. Du må gerne sætte dig et stille dig og ligesom tune ind, sæt noget beroligende, stille musik på, som du kan mærke gør dig godt og lyt så. Brug mindst en halv time på at kontakte dit indre orakel. Gerne mere.

Stil et spørgsmål. Skriv det ned.

Og lyt så til det svar, der vil skrives og skriv det. Lad gerne svaret blive en flydende skrivegerning og lad det komme, som vil skrives. Bliv ikke forbavset, hvis du opdager, at en hel række råd og gode formuleringer blot har ventet på, at du kontaktede dem og skrev dem.

Du kan eventuelt vælge at følge en bestemt linje og uddybe spørgsmålene mere eller mere. Hvis du gør det, vil du til sidst nå ned til roden af de problemer, du tumler med.

* * *

Nogle gange hun dukker op. Pludselig. Så stikker hun sit søde hoved frem og ser smilende på mig. Fuld af sårbar kærlighed. Hun stoler på mig. Nu stoler hun på mig. Derfor kommer hun oftere og oftere. Hun begynder at fylde mere og hun smider små perler af huskestøv på min vej. Vi er nu forbi de tungere kugler af alt det andet, som fyldte engang og som gjorde, at hun måtte gemme sig langt væk. Vi er forbi det skab, hvor hun sad gemt bag støvede kjoler og frakker, som for længst var blevet for små. Skabet står åben nu, tøjet er givet videre og vi har ryddet op. Hun bor dér ikke længere. Hun er flyttet ind i et langt behageligere rum, som passer meget bedre til hende. Et rum fuld af varme, lys og en lindrende mild havbrise. Nu bor hun i mit hjerte.

Og jeg spørger hende til råds og hun svarer mig. Jeg elsker de svar, hun giver og måden, hun beskriver det på. Det er som hun kender mig bedre end jeg kender mig selv. Hun svarer mig fra mit hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

Noget om at skrive

 

Træ
Vi skal ikke tro på alt, vi tænker. Og det er faktisk umuligt at tænke sig til skriveprocessen uden at møde op og opleve den. Tankerne kan let give blokering og skabe modstand og er umættelige tidsrøvere og energispisere. Et drama folder sig ud allerede inden vi skriver, et drama, der meget hellere skulle være forbeholdt papiret. Vi bliver trætte og modløse inden vi har sat os ved PC, Mac eller med papir og blyant. Og så kan det også være lige meget!

MØD OP OG SKRIV
I virkeligheden skal vi blot møde op og med nysgerrighed og undren begive os ud på skriverejsen. Vi åbner os, så vi kan tage imod. Historierne vil gerne skrives, det er som om de bare venter på, at vi møde op og skrive dem.

DET DIREKTE MØDE MED KREATIVITEN
Vi modtager i nuet. I gerningsøjeblikket. I det direkte møde med kreativiteten opstår der noget og det er vores fornemmeste opgave at lytte til det, der bliver sagt. Det kan være en slags hvisken, en susen i træerne, en fugl der flyver forbi. Alting har en historie, en slags ledetråd og kan føre til hvad som helst. Det skulle gerne være spændende at begive sig af sted på skriveeventyr. Den nysgerrighed og undren, vi kan mestre i forhold til det, der vil skrives og som folder sig ud på papiret, den er guld værd.

NYSGERRIGHED OG UNDREN
Nysgerrigheden spørger måske hvordan og hvad nu, men den rene undren? Den betragter bare. Tillader sig selv at være åben, modtagelig og dømmer ikke det, den hører. Den fortsætter med at lytte.

Nysgerrighed og undren går helt ind i historien og lader ord bliver til sætninger, følger de snørklede stier ud til større landeveje for så igen at gå på eventyr mellem træer. Mon der er vand på den anden side af skoven? Og hvem møder jeg min vej gennem de tykke stammer og over mos og gamle sten? Der er så mange muligheder. Det bedste er faktisk, at jeg slet ikke behøver at vide det på forhånd. Jeg skal bare lytte og tage imod. Skrive det, der skrives vil. Følge fuglen på sin vej over trætoppene, for jeg behøver ikke engang gå, hvis jeg hellere vil flyve. Alt er muligt. Og hvis jeg er rigtig empatisk, så vil det måske lykkes mig at blive fuglen. Jeg får vinger og flyver. Nej, ikke som mig selv, jeg er blevet den smukkeste hvide skovdue eller en ugle fuld af klogskab. En sort ravn, en heks i forklædning og en underjordisk visdom, der stammer fra andre før mig. De taler, de hvisker, de vil så gerne fortælle. Jeg tager bare imod. En slags diktat. Jeg bliver den historie, der skrives gennem mig.

TAL IKKE, LYT
Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet ligeså stille ud af det. Og det samme gør den indre censor. For en rigtig god lytter vurderer og bedømmer ikke det, hun hører. Nej, hun (eller han) bliver ved med at lytte så intenst, at hun nærmest forsvinder selv. Hun bliver en del af det, hun hører, hun er fortælleren på den anden side af bordet. Helt ind i følelser og de ord, der beskriver følelserne. Helt inde i hjertet. Hos den anden. Lyttende og modtagelig.

Bare tage imod.

GLEM DIG SELV
Når vi glemmer os selv bliver det lettere at skrive. Når vi opgiver at være gode, perfekte eller på forhånd har en forestillinger om en fantastisk velformuleret fortælling, så sker der noget. Magisk. For så bliver fortællingen ofte mere spændende. Nye formuleringer dukker op og ord skrives sågar i andre rækkefølger end de normalt ses. Og de har deres eget liv, ordene.

Hvordan?
Det behøver du faktisk ikke at vide på forhånd. Historien ved det allerede. Den folder sig ud, skridt for skridt. Du tager imod fragmenter. En puslespilsbrik af gangen. Et billede bliver dannet, mens du skriver.

Hvordan glemmer man sig selv?
Ved på forhånd at give sig selv lov til at skrive dårligt. Alt er tilladt. I første omgang handler det om et eventyr, hvor der ingen regler er. Ingen love. Ingen bøder for grimme ord og ufuldstændige formuleringer. Kedeligt sprog? Det kedelige sprog kommer som regel først, når vi har krav til det skrevne. På forhånd. Når vi sletter, retter og giver op i en uendelighed og lytter til den indre censors evindelig “bør” og “skulle”. Lyseslukker!

Et skridt af gangen
Koncentrer dig om at få noget skrevet ned. Lad være med at anstrenge dig for at få skrevet noget bestemt. To linjer er bedre end ingenting. Og den ene linje tager ofte den anden. Hvis du kun har ti minutter, så skriv i ti minutter. Rom blev ikke bygget på en dag. Et skridt af gangen og pludselig har du en historie. Noget råmateriale. Og hvad mere er, du har skrevet dig selv fri og skriver pludselig friere, fordi du har sluppet alle krav om perfektionisme og hvordan.

* * *

SKRIVEØVELSE – OM AT LYTTE

Lyt. Lyt til det, der vil skrives. Forestil dig, at du går ud i skoven og sætter dig på en stor sten. Så spørger du skoven om der skulle være en historie, der gerne vil skrives. For så vil du gerne tage imod. Du erklærer skoven din velvillighed. Så bliver du siddende lidt på den store sten og lytter. Du lukker øjnene, du trækker vejret dybt, du kommer ned i kroppen. Mærker skovbunden under dine fødder, mærker hvordan stenen bliver en stol under din bagdel. Måske kan du fornemme kulden? Eller du hører et insekt nærme sig, du sidder jo musestille. Du er blevet stenen i skoven. En lyttende sten.

Og pludselig kommer der en historie forbi. Lyt. Lyt så meget, at du glemmer dig selv. Og skriv så det ned du hører.

Opvarmning

Du kan med fordel starte selve skriveøvelsen med fem minutters opvarmning. Det er altid en god ide. Sæt stopuret på fem minutter og skriv så. Lad være med at tænke, bare skriv det, der falder dig ind. Stop ikke op. Rediger ikke. Når vi skriver uden at tænke, får vi tømt dagens tankeaffald og modstand ud på papiret. Vi får renset hovedet, så vi kan komme helt ned i maven og ind i hjertet og få fat på noget andet. Noget anderledes. Noget vi ikke kan tænke os til.

Lad bare dine tanker springe, alt er tilladt. For når tankerne har sprunget, hoppet og danset i et stykke tid, så bliver de trætte. Og mere stille. Og det vil vi gerne, for så kan vi nemlig høre sjælen tale og hjertet synge.

Når uret lyder og de fem minutter er gået, kan du gå videre med andre skriverier, eventuelt skriveøvelsen, der hører til indlægget her.

* * *

Kærlig hilsen
Lene

lytte

Jeg mødte en pige

morgendis3

Da jeg vågnede ved vækkeurets energiske morgenmelodi, havde jeg stadig drømmen i mig og kun ét eneste ønske. Straks at falde i søvn igen og vende tilbage. Men jeg blev afbrudt og fik ikke resten med. Jeg nåede lige at tænke at jeg skulle skrive drømmen ned i den notatbog, jeg har dedikeret til formålet, men så blev jeg afbrudt af nogle forstyrrende tanker. De ramte mig som en bombe og pulveriserede drømmen og dens budskab til små fragtmenter af sorg og ingenting. Sørgmodig stod jeg op med et voldsomt savn i hjertet. Nogen i drømmen ville sige mig noget, men jeg havde ikke lyttet. Jeg var ikke i stand til at lytte.

* * *

Det var tåget. Dråber af dis havde svøbt sig om landskabet og trak i min sjæl.

Der stod en pige. Jeg så hende mellem træerne. Hun kaldte sagte og nynnede en melodi. En sang, mit hjerte kendte. Og jeg famlede mig vej gennem tågen for at nå hen til hende. Gennem træerne og over det gule tæppe af erantis, som dækkede skovbunden.

Kom ud af tågen. Kom ud af virkeligheden og gå ind i drømmen. Ræk mig din kolde hånd.

Jeg stirrede på en fugl, der pludselig dukkede op i trætoppene. En sort silhuet i disen. Og jeg holdt hendes hånd, mens hun trak mig gennem skoven. Vi løb, vi snublede og hun lo højt. Selv trak jeg forsigtigt på smilebåndet.

Jeg er dit indre barn, hviskede hun pludselig og stoppede brat op. Vi stod på en bro mellem fortid og fremtid. En hvid bro svøbt i dug og dis. Tusindvis af dråber havde lagt en smuk buket mellem os. Mit hår var vådt, jeg mærkede vandet forsegle mit ansigt, det dryppede fra øjne, træer og hjerte. Jeg holdt hendes hånd og vidste, at jeg aldrig ville give slip på hende igen. Mit hjerte var stort og blødt af ømhed overfor den pige, jeg havde forladt og forrådt. Alle hendes drømme. Alle hendes forestillinger om, hvordan verden ser ud, hvis hun bare fik lov til at fortælle sin version. Men jeg var nødt til at kvæle hende.

Hun lo højt og rystede på hovedet.

Du kvalte mig da ikke. Du gemte mig bare lidt væk. Eller rettere sagt, du gemte dig selv. Og jeg døde slet ikke, smilede hun og lod sin lille hånd hvile i min. Jeg har ventet. Ventet på at du skulle komme til dig selv. Vågne af virkeligheden og opdage, at den bare var en drøm. Et mareridt måske?

Hun fnisede og jeg genkendte den forløsende latter, der kan rive alt med sig, en vældig strøm af glæde og morskab. Det var min latter. Engang. Og jeg forstod pludselig, at der hverken fandtes fortid eller fremtid.

Men hvad skal vi så bruge broen til, udbrød jeg og rystede på hovedet.

Vi skal bruge den til vores genforening. Hun slap min hånd, bukkede sig ned og samlede nogle dråber op. Forsigtigt, hun gav sig god tid. Dråber er skrøbelige, sagde hun og smilede til mig gennem det lyse hår, men det husker du måske?

Jeg nikkede ivrigt. Jeg havde glemt, at man kan samle dråber op.

Der er så meget, du har glemt. Hun rejste sig og smilede igen. Men jeg vil hjælpe dig med at huske. Legen. Latteren. Glæden, der ikke behøver en grund. Eventyret, der ikke behøver din alvor.

Er vi i drømmen nu, udbrød jeg og stirrede ud over vandet, der løb gennem broen og rislede mig koldt ned af ryggen. Er vi tilbage?

Hun nikkede ivrigt og satte en fin kæde af dråber om min hals.

Vi er tilbage. Sammen. Og nu fortsætter, hvor vi slap …

* * *

Vi kan bruge skrivegerningen til at få kontakt med vores indre barn og det kreative eventyrland, vi måtte forlade for at træde ind i virkeligheden og “de voksnes rækker” (og hvem har overhovedet lyst til at gå i række?) 😉 For hvad nu hvis eventyret faktisk er virkeligheden og vores fornemmeste opgave i livet er at huske alt det dejlige, vi har glemt. At skabe, lege, danse … og bare være?

Kærlig hilsen
Lene

Skriveøvelse – kontakt til dit indre barn, ekspert i kreativitet og skaberglæde

Sæt dig ned med en pen og en notesbog eller tænd for computer og åbn et nyt dokument. Luk øjnene og træk vejret dybt, helt ned i maven. Hver gang du trækker vejret ind, trækker du ny energi, kreativitet og glæde til hver en celle i din krop. Og hver kan du puster ud, giver du slip på stress, jag og tunge tanker. Sid lidt og mærk, hvordan du fyldes af ro. Mærk kroppen og hvordan den føles nu.

Når du er klar begynder du at skrive. Sæt stopuret på 20 minutter og skriv helt intuitivt et brev til dit indre barn. Fortæl hende eller ham alt det, du husker og savner og lad det komme, der vil skrives. Måske husker du episoder eller sanselige oplevelser, som fragter dig tilbage til øjeblikke af glæde. Mærk dem, duft dem og skriv dem. Skriv alt det, der skrives vil. Også hvis der skulle dukke sorger eller følelser af tristhed op. Skriv det løs.

Du skal ikke stoppe op og tænke eller redigere. Bare skriv!

Kærlig hilsen
Lene

Spørg sjælen til råds

En dør

Du skal leve det, hvisker sjælen og smiler. Du skal være det. Og det tager tid, giv dig selv tid og kærlighed. Det starter med en intention.

Jeg valgte en anden slags vej. Og efter et par år, hvor jeg forsøgte at leve efter allerede eksisterende regler, gode råd og opfordringer fra andre, som har gået på samme slags vej, de utallige velmenende “sådan-gør-du-bud” stoppede jeg op og tog temperaturen på mig selv og min glæde. For jeg besluttede mig jo for at følge hjertet. Og glæden.

Udfordringen var bare, at jeg ikke helt vidste hvordan. Naturligvis var jeg udmærket klar over, hvordan det føles at være glad indeni, hvordan glæden kan boble, bruse og fylde kroppen med en vidunderlige følelse af væren ét med alt. Og jeg fandt sporadisk den glæde de fleste andre steder end lige netop dér, hvor jeg virkelig håbede at finde den. I mit nye arbejdsliv.

Jeg ændrede kurs, fordi jeg i højere grad ville hellige mig de skriverier, som altid har været min livsnerve. Jeg ville skrive fra et andet sted, på en anden måde, jeg ville give liv til de historier, jeg kunne mærke indeni. Jeg ville være mere glad. Men så skete der noget. Da jeg begyndte at skrive, kom der for alvor liv i en anden historie. Min historie. Og så røg jeg ud på et frygtindgydende sidespor, som senere skulle vise sig at være en velsignelse i forklædning.

Et sidespor kan være en ledetråd. Det kan være netop på afvejen, at du får din næste opgave. Eller indsigt. Et sidespor kan ende med at være selve vejen. Du ved det ikke på forhånd. Du må forholde dig nysgerrig og gå i tillid.

Min historie ville skrives. Den var stærkere end de romaner, jeg også havde planer om og som jeg er i fuld gang med. Den blev ved med at trænge sig på. Og den var jo ikke bare en historie, bogstaver på papir, ord og sætninger. Den var min virkelighed. Og ikke alt var helt så rosenrødt, som jeg kunne have ønsket mig. Den ville skrive det hele. Jeg forsøgte til dels at tilsidesætte det, der ville skrives og det, der efterhånden gav mig søvnløse nætter og knapt så glade dage … men det ville ikke give sig.

Hvad jeg ikke vidste, på det tidspunkt, var, at jeg selv havde sat det i gang. Med en bevidst intention.

Fremover vil jeg følge mit hjerte. Og min sjæl og mit hjerte vidste bedre end mit ego.

Når man formulerer en intention, så gælder den både nuet og fremtiden. Det er faktisk en aktiv måde at skabe på. For i modsætning til, hvad vi måske går og tror, så handler det ikke blot om at lave sig en målsætning og gå efter målet. Jo, det kan man sagtens, men så har man sjældent sjælen med. Jeg taler af egen erfaring, du har måske en anden historie om det? Men på trods af, at jeg har netop havde taget coaching certifikat og var blevet vældig god til at holde andre op mod deres mål og kærligt coache dem på vej, så var jeg ude af stand til at coache mig selv på samme måde. I starten troede jeg selvfølgelig, at det handlede om modstand og frygt. Jeg fortalte mig selv, at jeg bare var bange for at gå efter mine mål. Først senere forstod jeg, at jeg havde glemt at lytte til min sjæl. Jeg havde ikke spurgt sjælen til råds, selvom jeg ihærdigt forsøgte at gøre  mine hjerteanliggender til konkrete mål.

Glem det, hviskede min sjæl, du skal en anden vej på en anden måde.

Åh nej! Det var ikke gode nyheder på det tidspunkt. Jeg var så ivrig efter at lande. Nå mine mål og få succes, jeg havde jo ofret så meget. Mit gamle liv, mit job og en fast indtjening. Men efterhånden begyndte det hele at opløse sig selv. Jo tættere jeg kom på mine mål, jo mere utydelige blev de. De ville ikke nås. De havde lavet en aftale med sjælen, tror jeg, som satte en stavelse foran “for” foran “mål”. Den talte om formål.

Hvad er dit formål?

Så formulerede jeg en ny intention baseret på mine formål. Jeg forstod, at det jeg egentlig ønskede var en slags succes for sjælen. Jeg kunne jo ikke blive ved med at kæmpe med mine egne følelser og tale mig selv til rette. Der måtte være en besked i de til tider vældig stærke følelser, der fyldte mig.

Og det var der!

Jeg besluttede mig for at lytte. Lytte endnu mere, på en anden måde, jeg måtte formulere mine spørgsmål og virkelig være lydhør overfor den stille stemme og det, der rørte sig indeni. Baseret på de svar, jeg fik fra min sjæl, og det, der væltede frem, når jeg spurgte, lyttede og skrev det frem, kunne jeg nu formulere en ny slags intention. En intention bestående af ‘fire bud’ baseret på, hvad min sjæl fortæller mig om min sandhed. Men jeg har stadig den gamle overskrift med, jeg følger stadig hjertet. Og jeg forsøger at følge glæden hver eneste dag. Men jeg skal da lige love for, at det her bliver anderledes, end jeg troede, da jeg stoppede op for fire år siden og formulerende sætningen.

Jeg vælger at følge mit hjerte.

Har du en intention? Kender du dit formål? Og har du overvejet, om den modstand, du føler mod noget, du egentlig har besluttet dig for er godt for dig, de tunge følelser og tristheden, i virkeligheden er et sjæleligt budskab til dig om, at du griber det forkert an? Har du spurgt din sjæl? Og hvis du som jeg har en skrivende sjæl, der hjertens gerne kommunikerer gennem ord, sætninger og historier, så er det bare med at komme i gang.

Vil du høre en hemmelighed? Det er livseliksir. Sjælen ved besked!

Stil dine spørgsmål og spørg din sjæl til råds. Skriv!

Skriveøvelse

Du stiller dit spørgsmål og så begynder du at skrive. Uden at tænke. Skriv intuitivt og lad det komme, som skal komme.

Men måske har du behov for at tømme dig først? Det kan være en god ide, især i starten, hvor du måske ikke har fuld tillid til sjælens stille stemme og til det flow, der kommer, når du først er i gang. Den indre censor har ofte godt fat i styrepinden. Skriv i fem-ti minutter uden pause, sæt et stopur og skriv om hvad som helst. Slip det fri. Lad det gå.

Når uret lyder, stopper du og brænder det, du netop har skrevet. Du smider det i papirkurven, du lader det gå. Nu er du klar til din egentlig opgave. Din intention. Du ønsker at spørge sjælen til råds og du er indstillet på at lytte.

Formuler dit spørgsmål og begynd så at skrive. Fortæl din sjæl, at du nu spørger den til råds og at du værdsætter dens visdom. Nu skriver du, men du lytter også aktivt. Du åbner dig, for du erkender, at noget indeni dig ved besked. Her danser uendelig godgørende visdom, som passer præcis til dig og dit formål.

Det er livseliksir skræddersyet til dig.

Skriv det.

Kærlig hilsen
Lene