Tænk ikke. Skriv!

Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen. Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af... Continue Reading →

Illusionen og intuitiv skrivning

Illusionen? At du tror, du har travlt. At det gode liv og mulighederne går din næse forbi, hvis du sætter farten ned og følger det langsomme flow. Din egen rytme, sjælens stemme, hjertets sang. Men som jeg sagde, det er en illusion. Det er høst nu og energien stagnerer, mens efteråret langsomt får fat. Broen... Continue Reading →

Hvorfor skrive?

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager på mine intuitive skrivekurser? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Umiddelbart fortæller vi os selv,... Continue Reading →

Musikken

På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →

Forsoning

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →

I pagt med årshjulet

Til august begynder en ny cyklus for mig i Skrivehuset. Det bliver høst, de lyse nætter ender og præcist som du gør det, hvis du deltager på mine eSkrivekurser i pagt med årshjulet, vil jeg lige så stille begynde at vende energien indad og lytte til det, der blev formgivet gennem sommeren. Meget sker, mens... Continue Reading →

Kunsten at trylle

Jeg er en heks, som har glemt hvordan man tryller. Jeg har glemt det, fortrængt det og skubbet det til side, jeg har begravet det, men nu vokser det i mig som et træ. Et træ med dybe rødder. Et træ med solid og velproponeret stamme og en stemme, der vil høres. Synges. Siges højt.... Continue Reading →

Jorddragen og årshjulet

Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →

Der er altid en fortælling

Der er altid en fortælling, hedder dagen blogindlæg, men det kunne også have heddet: Endelig tør jeg være sommer. Det handler bl.a. om, hvordan jeg som introvert nu endelig har lært at værne om mit indre rum og næring. Jeg har længe elsket efteråret og vinterrummet allermest, men i morges vågnede jeg med en helt ny følelse og sagde til mig selv: Endelig tør jeg være sommer. Sommer.

Blog på WordPress.com.

Up ↑