Længslens tågede kyst

Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed. Det er morgen og vinden er... Continue Reading →

Stedet for skjult skønhed

Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →

Succes for sjælen

Det magiske landkort gør det muligt at trænge dybere ind i livet og folde indre landskaber ud. Det er samtidig en måde at kommunikere med sjælen på og opleve indre rigdomme tilsat ord og fortællinger. De mange steder har hver deres symbolik og jeg kan besøge dem og samle guld til den videre rejse. Oplevelsen... Continue Reading →

Gråkragens sang

Dette er et sted for ceremonier. Det er ordene, jeg hører og så hører de op. En velkendt ven stikker hovedet op af jorden og betragter mig granskende. Sommermorgen, sanselige fodtrin gennem grønt græs. Et vildnis af nælder, tidsler og bregne. Frodighed strækker sig dovent i morgensolen og duggen fordamper. Vi finder en tom rede... Continue Reading →

Birkedalen

Jeg har lyden af birk med hjem, de sølvklædte stammer står stærkt i mit indre. Birk var der hele tiden som en påmindelse og en invitation og nu ser jeg det pludselig. Birkedalen er et sted på mit magiske landkort, et sted for nye begyndelser. En klynge af træer med en smal sti i midten... Continue Reading →

Hende der spørger

Jeg øver mig på livet. Jeg øver mig på at skrive livet og det mellem linjerne. Jeg øver mig på at blive så åben, at fortællingerne kommer svævende som mælkebøttefrø og lander i min pen. Det er et samspil og en evig genskabelse. Gennem ord og skriverier skaber jeg mig selv. Min praksis spørger du?... Continue Reading →

Kvinde med pen

Skrivelysene blafrer i brisen, solen smyger sig gennem det åbne vindue og bader bordet i lys. Det er dit hellige sted i dag. Det valg, du har truffet, den disciplin, du mønstrer, båret af din intention og vished i hjertet. Du har lært dig selv at lytte og det anerkender jeg dig for. Jeg er... Continue Reading →

Ført bag lyset

Stol på din intuition og det, du mærker. Bed om hjælp og pejlemærker, ledetråde på din vej. På mange måder er du på heltindens rejse og som i eventyrerne, er det vigtigt at lytte til det, som kalder på dig. Begiv dig af sted, fortab dig og tillad den tilsyneladende vildfarelse. Thi kun den, der... Continue Reading →

De forsvundne ord

Det var et frygteligt sted at være. Corona-virus og advarsler så langt øjet rækker. Og så skulle hun til begravelse. Tunge skyer, silende regn og et humør, der fuldstændig matchede vejret. Mennesker stod ud af deres biler og gik op mod landsbykirken. Udenfor kirken stod bedemanden, som var en kvinde med en flaske sprit. De... Continue Reading →

Hiraeth

“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑