Den sidste sommerdag

MistyMorning

Bort alt hvad uro gør. Jeg hører ordene, en tone slår an, det er en svensk tekst, men jeg har aldrig rigtig hørt ordene før. Nu danser de ind i mit hoved ledsaget af en håndfuld tørrede enebær, som jeg lægger på det, der skal være mit efterårsalter.

Det er ifølge kalenderen den sidste sommerdag. I morgen træder efteråret ind på scenen og jeg ser hendes silhuet i det tidlige morgengry. Hun danser i disen og sidder med kragen på hegnspælen. Pudser sine fjer, spejder ind i haven for så at vende sig mod horisonten. Hun har ikke travlt, der er endnu mange timer til, at det bliver hendes tid. For endnu er det sommer. Den sidste sommerdag.

Det er diset, det regner, jeg har både tændt skrivelysene og åbnet vinduet. Jeg skriver i overgangen mellem sommer og efterår. Snart vil jeg med faste skridt gå over broen uden at se mig tilbage. Højtidligt synger jeg med på de ord, som spiller lystigt i mit hoved. Bort alt hvad uro gør. Det er kraftfulde ord, jeg mærker styrken og løftet. For jeg ønsker at leve mit liv nu, at gribe dagen og det liv, jeg har. Klar til efteråret og til at høste det, jeg såede, til at sylte og lave kompot af sommerens læring. Give slip på alt det, som uro gør. På den sidste sommerdag.

Der er nylavet kaffe i mit krus. Lysene er næsten brændt ned og nu skal der nye lys til, for mørket er tiltagende. Jeg mærker det om aftenen, når jeg går tur med hundene. Solen synker i vest og vi går de sidste skridt i tusmørke. Aftenturene hører sommeren til, snart skal der nye rytmer og rutiner til, som passer til årstiden og det efterår, der er mit at leve.

Jeg tænker rodfrugter. Bær. Modne æbler. Og jeg tænker på, hvordan efteråret og den kommende vinter er en kærlig invitation til igen at vende næsen hjem. Kikke lidt indad og falde til ro, når skumringen kommer. Jeg tænker på de skønne kvinder, der med skrivelængsel og sommerfugle i maven, fordi de endelig står ansigt med sig selv og at det, der gemmer sig i deres indre skattekammer, kommer til stede i skrivecirklerne og folder alt det ud, der har raslet og rumsteret. Jeg opfyldes af taknemmelighed, når jeg tænker på ordene, fortællingerne og de kraftfulde rejser ind i det magiske univers, hvor alting er tilsyneladende. På hvordan naturen hjælper og viser vej. Hvis vi blot møder op. Hvis vi lytter.

Den manglende forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er som skabt til hi og langsomhed.

Vi trækker energien hjem.

Efteråret. En tid, hvor vi langsomt giver slip på alt det, som giver uro og skaber splid i vores indre. Måske er det tid til at skrive nye veje og skabe landkort, som passer langt bedre til dem, vi er.

På skriverejsen

På skriverejsen er en stor del af læringen at aflære meget af det, vi lærte og fik påskrevet i en tidlig alder. For ofte er det de tillærte tanker eller måder at være i livet, der skaber uro, smerte og endda sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som sjælen synger om. Eller som den norske forfatterinde Kristin Flood så rigtigt siger det:

“Kortet stemmer ikke overens med landskabet.”

Compass

At skrive et nyt landkort

Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi egentlig er kommet her for. Ord for ord. Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende.

Den sidste sommerdag. Jeg gør klar til nye lys i stagen, jeg lægger enebær på mit alter. Bort alt hvad uro gør. Snart er det tid til at gå over broen og byde efteråret op til dans. Et skridt, et ord af gangen.

Bort alt hvad uro gør. På den sidste sommerdag.

Naturen og den naturlige cyklus

Naturen, dens cyklus og årshjulet spiller en stor rolle i alle de skriveforløb, jeg tilbyder. For selvom det selvfølgelig primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, kan intet erstatte ture ud i naturen og den forbindelse, vi må ud for at opleve og hengive os til. Du vil opleve, at jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som handler om at skærpe forbindelsen og som inviterer til intuitive ture ud for at sanke og høste lidt af det, der senere vil finde vej ind i fortællingen.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og har også en positiv effekt på dine skriverier. Det styrker dig i dit liv og i din skriveproces.

Har du lyst til at sætte ord på?

Hvis du har lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og tage med på skriverejse ind i efteråret og vinterens univers, så kan jeg glæde dig med at programmet er klar. Du finder det herunder, klik videre til invitation og detaljer på de forløb, som umiddelbart taler til dig og kom, hvis du kan mærke at det er tid. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og det er aldrig for sent at fatte penne.

Alle forløb er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset skriftlige forudsætninger.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

På skriverejse gennem efterår og vinter

Måske er det i dag, at du tager en beslutning og det allerførste skridt. Planlægger en bid af dit efterår og vinter og med en intention i hjertet siger ja til det, der bobler i din sjæl. Bag skrivelængslen og dørvogterens hængelås.

Nedenfor finder du efterårets og vinterens program for mine skrivecirkelforløb og skriveworkshops. Hjertelig velkommen.

Gudindecirklen_efterår

Gudindecirklen

Start den 8. september

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

Efterårsholdet starter den 8. september og der er stadig et par ledige pladser.

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain – Mørkets Gave
Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Skriveworkshoppen finder sted den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted.
Der er i skrivende stund 3 ledige pladser.

Vintercirklen_2017

Vintercirklen

Start den 9. november

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet finder sted for 3. gang og er altid et tilløbsstykke.

Jeg kan derfor anbefale, at du reserverer din plads i god tid, hvis du vil være med. Vintercirklen er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Fortællersken

Fortællersken – et vinterforløb for sjæl og hjerte

Start den 20. november

Fortællersken er et vinterskriveforløb for kvinder med skrivelængsel. Det er for dig, som ønsker at gå lidt mere i dybden med dine skriverier og som måske tidligere har været med i en af mine skrivecirkler og oplevet glæden og styrken ved at hengive sig til årshjulet og den naturlige cyklus.

Det er dog ikke et krav, at du tidligere har deltaget i et skrivegruppeforløb. Nye ansigter og hjerter er også velkomne.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige åbninger til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde intensivt med dine skriverier gennem vinteren og ind i foråret og som i endnu højere grad end tidligere ønsker at give din indre vise kvinde ordet. Uglen og The Cailleach spiller en stor rolle i dette forløb.

Fortællersken er for dig, som gerne vil bruge den kommende vinter på at folde din skrivelængsel ud med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og gaver.

Der er plads til 8-12 kvinder i denne skrivecirkel. Et intensivt vinterskriveforløb for sjæl og hjerte.

Det er den sidste sommerdag. Jeg strøer enebær på mit alter og slukker skrivelysene. Jeg kommer tilbage i morgen, hvisker jeg og i morgen er det efterår.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Dørvogteren
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas
Vejen til den vise kvinde
En skønne dag

 

Lysfest og poesi

Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren.

Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart, men det er ikke endnu og alligevel mærker du, at noget er sket, da du søvndrukken forlader dit vinterleje for en stund og trækker gardinet til side. En sprække, et lys og en himmel dækket af skyer. Dansende træer, hviskende vind og toner af lydløs vished om, at der virkelig er noget at fejre.

Vi tænder lys

Vi tænder lys. Fyrfadslys i de små keramikskåle fra Gotland, den blå og den grønne. Og skrivelyset, naturligvis, se skæret danser i stenenes overflade. Og kaffen i kruset, en duft af noget, som gør dig godt, en hvisken fra sjælen om, at man på Brigids dag selvfølgelig hengiver sig til ord og skriverier. Poesi. For du har jo skrivelængsel, ikke sandt? Åh jo, jeg havde andre planer, tankerne havde travlt med at planlægge og komplicere, men som jeg følger de små øjeblikke ind i dagen, sker det hele af sig selv. Det, der er til mig, finder vej.

Hun tænder lysene, laver kaffe og åbner det dokument, som skal være landingsplads for ordene. Uden tøven, hun har lært ikke at lytte til tankerne og i øvrigt er de blevet forbavsende stille nu. Hun følger den rytme, som hun nu er i stand til at høre, en sang så subtil, at man virkelig må have en intention om at være modtagelig og stille nok.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

En intention om at lytte

Hvad er der mon til mig af fortællinger på denne særlige dag? spørger jeg og skriver ordene, så hun kan se dem. Jeg nipper til kaffen og stirrer lidt ind i flammen fra skrivelyset. Svaret kommer, når jeg skriver, det ved jeg, så jeg lader mine fingre danse hen over tastaturet. Trækker vejret dybt, jeg er ankommet, men ser hun mig mon? Ved hun, at jeg er her? Og hvem er hun overhovedet? Jeg bliver mere stille, mine fingre holder pause og ordene venter. Lytte, bare sidde her og se lyset flakke, dagen er i gang og jeg er mødt op for at gøre netop det. Lytte, så jeg kan skrive. Lytte, så jeg kan høre, hvad min stille stemme siger og hvad der gemmer sig bag længslen.

Noget står i vejen

Når kvinderne i skrivecirklerne møder op og begynder at skrive, sker det ofte, at de støder på et velkendt dilemma:

Vi vil så gerne skrive noget bestemt på en bestemt måde, men når vi så sidder dér foran papiret eller skærmen, står noget ligesom i vejen. Tankerne siger måske, at det er fordi du ikke kan skrive, at du er ikke fortæller og ikke duer til at skrive historier. Skriv hellere noget fra det rigtige liv ELLER gør noget helt andet. Gå væk, ud, forsvind. Giv op.

Og sådan kan de blive ved, tankerne, for uanset hvordan monologen lyder, så er det en kamp som foregår i sindet og som er fedtet ind i forestillinger om, hvad vi kan og ikke kan. Gamle historier om begrænsninger. Og det indre censor elsker den slags!

Vi skriver i livet

Så gentager jeg mig selv og siger: Vi skriver i livet! Det handler ikke om at lægge det væk, som er. For livet kommer altid i vejen, uanset hvad det handler om. Og det, der står i vejen er vejen. Derfor skriver vi i livet og tager udgangspunkt i det, der er. Og vi kommer i vejen. Vi spænder ben for os selv og laver alle mulige krumspring. Det er helt normalt, men det er frygtindgydende, når vi virkelig får øje på det.

Sæt ord på

Og hvad gør man så? Man møder op igen med intention i hjertet og skriver det, der er. Giver ord til sorgen, frustrationen og skriver sig igennem den tåge af modstand, som har lagt sig over det indre landskab. Lytter til det, som gerne vil skrives, også det, der rummer sorg og frustration. Vi er med det hele og vi skriver det hele. Vi sætter ord på og sætter fri.

Vi skaber rum for hverdagspoesi

“Keep some room in your heart for the unimaginable”, siger Mary Oliver og jeg stemmer i. Skab lidt plads til dig selv, din skrivelængsel og lad der være et rum i dit liv, hvor du møder op og lytter til det, dit hjerte synger om. Skriv om det. Det, der rører sig. Giv det ord og vær gennem dit fremmøde, din lytning og det, du skriver, med til at skabe rum for at healing, lys og nye historier kan finde vej. Skriv det, du er ude af stand til at sige. Fortæl det til dig selv og papiret. Fortæl det til dit hjerte.

Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede, var vigtige.
– M.C. Richards –

Og hvad er der så med den poesi

Engang for længe siden, i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Og nu påstår jeg ikke, at poesi er en form for klarsyn eller spådom, men én ting vil jeg sige dig: Det gør så godt at give sjælen lov til at digte. Og digte betyder ikke nødvendigvis at finde på, selvom vi så gerne vil have, at det skal forholde sig sådan. At vi er de aktive, udfarende og dem, som med spidsede blyanter og albuer henter ind. Når jeg skriver og poesien flyder, så er det ikke en anstrengelse at få det til at ske. Tværtimod. Så snart jeg ifører mig den attitude, forsvinder følelsen af poesi som dug for solen.

Gør dig modtagelig for poesien

Poesi er noget, man lader komme og gør sig modtagelig for. En slags hukommelse fra sjæl og hjerte, jo her er jeg faktisk enig med de gamle keltere. Når vi skriver og lader komme, møder op og kontinuerligt har en intention om at blive mere opmærksomme og lydhøre, når vi ønsker at give den indre stemme tid og råderum, så begynder der at ske noget.

Den stille stemme bliver mere tydelig og med lidt øvelse, disciplin og tålmodighed bliver vi mere lydhøre og sensitive overfor det, der ikke råber så højt. Gennem ordene og det, vi sætter i gang med vores fremmøde. Og så begynder vi at huske.

february-light_imbolc

Vi fejrer lyset og vækker vores indre forår

Nu er det tidspunkt på året, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker vores indre forår. Vi betragter de små spirer, vi mærker dem og vander dem, men vi beder dem ikke om at vokse hurtigt og blive klar i en fart. Vi tænder lys for potentialet, gnisten og håbet, det, der gør os godt. De subtile forandringer, det, der er undervejs, men som endnu ikke er formgivet. Men vi kaster ikke vinterens kåbe af os, det er for tidligt, vi kommer bare til at fryse, for vinteren er på ingen måde forbi, men vi er her for at danse lidt i lyset og varme os ved ilden.

Kom ud og dans lidt i lyset

Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os. En invitation fra sjælen.

Vågn op, kom se, noget er sket, mens du sov. Kom ud og dans lidt i lyset.

There is a creative spirit in you desiring to be free
and you may well get out of its way
for it will give you no peace until you do
– Mary Caroline Richards –


forarscirklen

Den kommende skrivecirkel, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 1. marts begiver os ud på en skrivende rejse.

Her får du mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og udnytte forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Når sjælen længes

For måske er det skrivelængslen, du mærker, når du stirrer ind i stearinlysets flamme og dagdrømmer lidt? Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

For kvinder med skrivelyst og længsel

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Du kan også være med uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at møde op og lytte til sin skrivelængsel. Du får masser af inspiration og ideer til, hvordan du kan komme i gang med at skrive og samtidig hengive dig til den naturlige cyklus med øget ro og glæde til følge.

Og eftersom Forårscirklen er et online forløb er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Er du kvinde og har du skrivelængsel, så er Forårscirklen ganske sikkert noget for dig.

Læs mere om FORÅRSCIRKLEN i linket her og kom, hvis du kan mærke at det kalder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Hvis du vil læse lidt mere om, hvad andre siger om at være med i en skrivecirkel eller andre skriveforløb her hos mig, så klikker du her.

Glædelig lysfest.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv, min ven. Skriv.

writing-close-up

Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.

Skrivelængsel er et symptom

Din skrivelængsel behøver ikke være et tegn på, at du partout skal skrive en roman eller udgive din digte. Skrivelængsel er et symptom, et kald fra sjælen, fordi vi ofte udsulter vores kreativitet og behov for at give udtryk for vores sjæl. Selvom du skriver meget til daglig og måske endda arbejder med skriftlig kommunikation, kan du derfor sagtens have skrivelængsel alligevel.

Skrivelængslen kommer, når vi ignorerer den stille stemme og det, vores sjæl synger om. Den beder os om at lytte, huske hvem vi er og at skrive om det. Og ofte opstår fortællinger til at hjælpe og guide os på vej. Fortællingerne, der som fyrtårne lyser op, hvor der er mørkt og uigennemsigtigt.

Fortællinger styrker og healer ikke alene fortælleren, men også dem som fortællingerne deles med. Det er historiemedicin, det er essensen af fortællingens kraft.

Det kan du læse lidt mere om i “DIT LIVS FORFATTER”.

Sjælen er ligeglad med grammatik, retskrivningsregler og sådan-gør-du.

For at skrive fra sjælen, er vi nødt til at forlade hovedet og den mentale tilgang til det at skrive. Meget af det, vi har lært og studeret, er vi nødt til at give slip på, for i sidste ende er sjælen ligeglad med grammatik, retskrivningsregler og sådan-gør-du.

Lyt til det, der vil skrives, mød op og skriv det, du hører

Når vi skriver fra sjælen, møder vi ordene med åbenhed og nysgerrighed. Vi indstiller os selv som den gamle transistorradio og forestiller os, at vi er den modtager, der skal fange de sarte signaler. Jo mere lydhøre, åbne og modtagelige, vi gør os, desto lettere kan vi høre og modtage. Når dine skriverier bliver en lyttehandling, vil du snart opleve, at egoet bliver mindre og forsvinder ligeså stille.

Men det handler selvfølgelig ikke kun om at sidde musestille og lytte. Det er en kombineret handling af lytning og skrivning, vi øver os på her. Vi skriver, mens vi lytter og er således med til at fange ordene, når de kommer.

Og ofte er vi faktisk nødt til at skrive for at der overhovedet opstår noget, det er i selve fremmødet at undfangelsen sker. Det sker ikke, før du møder op og skriver. Inspirationen kommer, når du er i gang og alt det, du ikke kan tænke til, dukker op i selve skriveøjeblikket. Eller som Picasso engang så klogt sagde det:

Inspiration exists, but it must find you working
– Picasso –

Du kan ikke tænke dig til det OG du mangler ikke noget for at gå i gang med at skrive

Du kan ikke tænke dig til det, der vil skrives og det, som vil folde sig ud. Du er nødt til at møde op og danse med det. Lade det ske.

Det er her, det ofte går galt. Vi tror at vi kan tænke os til det. At vi skal være inspirerede, inden vi går i gang med at skrive eller at vi mangler noget. Nogle specielle værktøjer. Redskaber. Men sandheden er at vi ikke mangler noget som helst for at sætte os ned og skrive. Ikke andet end viljen, modet og en intention om at skrive det første ord. Og så det næste.

Det, at vi mangler noget for at komme i gang, er desværre også et typisk tegn på frygt og modstand. Især hvis vi vælger at give styrken til det, vi tilsyneladende mangler og lader det bremse os på vores skrivende færd. Det vigtigste er, at du har tillid til det, der vil komme, NÅR du rent faktisk møder op og skriver. Og tro mig, det vil komme. Men du er nødt til at komme først. Møde op og fatte pennen.

Det allerbedste skriveredskab og værktøj er …

At du rent faktisk møder op og skriver. At du har skabt et godgørende rum til dig selv og din skriveproces og at du ærer det rum og overholder de aftaler, du laver med dig selv. Glem alle forestillingerne om hvordan. Begiv dig i stedet på vej via ordene, begynd at skrive og bliv ved med at skrive. Vend kontinuerligt tilbage til det, der er dit indre skriverum og univers og bliv ved at skrive og øve dig.

Disciplin avler magi. Dit fremmøde er magisk

Glem forventningerne

Ikke at have særlige forventninger er et godt udgangspunkt for at modtage og skrive fra sjælen. Jo mere vi tvinger og forcerer, desto mindre kan vi høre. Men vi kan møde op og vi kan bevidst skabe et rum, som kæler for kreativitet, eventyr og skrivelyst, et sted, der gør os godt.

Ordene er dit transportmiddel – skriv dig ind

Tag imod det, der kommer. For ofte er fortællingerne nødt til at bane sig vej gennem en hær af modstand, frygt og bange anelser. Den indre censor kommer hurtigt på banen, når vi bevæger os fra egoets domæne og ind i sjælens, så vi er nødt til at skrive os igennem. Det, der står i vejen er vejen. Forestil dig, at du bruger ordene som transportmiddel på din vej mod de egentlige fortællinger. Du skriver dig gennem modstand, frygt og alle de andre forhindringer, du møder på din vej.

Du kan bestille min gratis eBog “Din Indre Censor” med inspiration og små skriveøvelser ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com . Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Vi kommer med det hele og favner det hele

Som fortællere forventer vi os ikke et modstandsløs og gnidningsfrit fortællerunivers. Vi kommer med det hele og favner det hele. Det er ikke altid, at vi skriver og skaber en færdig fortælling, nogle gange laver vi et slags forarbejde, hvor vi ikke umiddelbart har adgang til selve essensen af fortællingen. Den dør åbnes, når det er tid. Her er det indledende arbejde og skriveri vigtigt.

Lyt til din skrivelængsel, den har gaver med til dig

Tag din skrivelængsel alvorligt. Den er et vigtigt budskab til dig fra din sjæl.

Den eneste måde, du finder ud af, hvad der gemmer sig bag længslen er ved at lytte, møde op og begynde at skrive det, du hører.

Øvelse gør mester. Tillid skaber forbindelse. Tro flytter bjerge. Skriv, min ven, skriv.

Ravnerabat Sommercirklen

Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

woman-mountain-soul

Hende, som lytter indad og lader sin stille stemme komme til orde.
Hende, som gennem tillid, øvelse og gentagelse åbner op og tager imod.
Hende, som ønsker at skærpe sin intuition
og følge sit hjerte
af den vej, som er hendes at gå.
Hende, som efterhånden lærer sig selv at stå frem og
midt i sårbarhedens frodige muld
siger det højt, som hendes sjæl synger om.
Hun siger det højt og lader det fortælles.
Hende, som efterhånden får vished om, at det ikke gøres
ved at lægge frygt, modstand og indre censor bag sig.
Hende, som forstår, at hun er nødt til at favne det hele og skrive det.
Ord for ord.
Hende, som forvandler og forvandles.
På skriverejsen.

Læs også gerne: Med næb, kløer og kærlighed

Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Den handler om kreativitet. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde. De er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af og lærer at forstå os selv bedre.

Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.

Alt kan skrives

Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.

Brug dine skriverier som spirituel praksis

Du opdager også, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra. Du skriver dig videre og du forbavses, forundres og fortrylles til stadighed. Når du altså møder op og skriver.

Du oplever, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.

Og er du med i en skrivecirkel vil du opleve, at de andre kvinder lytter, løfter og støtter dig. Det gør de i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som så fint er formuleret af Julia Cameron. Den Hellige Cirkel er en del af alle skrivecirkler og intuitive skriveworkshops.

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Læs mere om SKRIVEREJSEN og SKRIVEKURSER & WORKSHOPS ved at klikke på linket.

Men uanset om du vælger at deltage i en skrivecirkel, på intuitiv skriveworkshop eller du tager på skriverejse på egen hånd, så gør dig selv en kærlig tjeneste. Lyt til din skrivelængsel.

Og skriv, min ven, skriv.

Kærlig hilsen
Lene


Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

EARLY BIRD RABAT VED TILMELDING INDEN DEN 7. JULI

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du early bird rabat og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

PS. Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.

INVITATION TIL HØSTCIRKLEN FINDER DU HER

Kærlig hilsen
Lene

Dit livs forfatter

time-to-write

Jo mere jeg skriver og underviser, jo flere kvinder, jeg har den glæde at møde og som er i skriveforløb og på intuitiv skriveworkshop hos mig, desto mere begejstret og taknemmelig bliver jeg for ”det at skrive”. Skrivning er ikke kun bogudgivelser, anmeldelser og kritik. Skrivning er heller ikke kun retstavning og grammatik. Det er en misforståelse hos mange, som tænker, at hvis man skal skrive så handler det om produktet og et bestemt udfald.

Skrivning er så meget andet end det, og når vi slipper forestillingen om det perfekte produkt og perfektionismen i det hele taget, opstår en åbning. Hengivelse til processen er en nøgle.

Læs også gerne: Tag din skriveglæde tilbage

Du kan ikke tænke dig til det

“I begin with an idea and it becomes something else”, sagde Pablo Picasso. Det er ofte sådan, det er. Når vi forlader hovedet og skriver os ind I krop og sjæl, når vi giver slip på kontrollen og følger med ordene, den vej de nu leder os, begynder der at ske ting og sager. Den ide, vi måske lagde ud med, forvandles undervejs. Noget nyt opstår og ofte hænder det faktisk, at vi møder en helt ny ide eller fortælling et sted på skriverejsen. Inspirationen dukker op undervejs. Vi kan ikke tænke os til det.

Skriverejsen vil forvandle dig

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, du kan virkelig ikke tænke dig til det. Stol på processen, gå i tillid og nysgerrighed og begynd så at skrive. Tillad dig selv at blive overrasket. Skriverejsen vil forvandle dig, ord for ord. Tillid til processen er endnu en nøgle.

Vinterskriverier

Skriv om det

”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.

Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed. Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”

Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin

Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Sødmen. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Du kan skrive dig til klarhed

Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder. Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.

Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel. Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter. Det kan jeg i øvrigt selv skrive under på. Jeg har skrevet mit liv og skrevet det om. Ord for ord.

Lidt af min historie kan du læse i blogindlægget her: Pigen der fortalte eventyr.


Du er dit eget livs forfatter

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Prøv at luk øjnene og smag lidt på ideen. Måske tvivler du lidt, men så lad tvivlen komme dig til gode og drag ikke forhastede konklusioner. Åbn døren på klem med et gavmildt stænk nysgerrighed. Lukker du af for tro og tillid, lukker du nemlig en ellers tung dør og boltrer den forsvarligt. Tro, tillid og kærlighed til dig selv og processen er universalnøgler, som lukker op igen.

Lad os antage, at det er sandt. Du er dit eget livs forfatter. Så hvorfor ikke skrive dit liv på en mere aktiv måde? Hvorfor ikke give det mere eventyr og selvkærlighed eller noget, som er personligt tilfredsstilende og godt for dig? Du ved bedst selv, hvad du vil skrive frem i dit liv? Hvad du savner? Kun du ved, hvad der gemmer sig bag skrivelængslen også selvom du lige nu tror, at du ikke ved det. Svarene findes dybt i dig og du kan skrive dem frem. Manifesterer længslen sig som skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Du kan skrive det frem

Du kan skrive det frem. Og længslen kan sågar handle om, at du savner skaberkraft og kreativitet i dit liv, at du har en veludviklet fortællerske, som bor i din indre skattekiste, og gerne vil frem og have ordet. Vil du give det til hende? Ordet.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive for at finde ud af, hvad det egentlig handler om. For dig.

Ord er energi

Ordets magt er ægte, hvad enten man er bevidst om det eller ej.
– Sonia Choquette –

Ord er kreative. De er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative. Det må vi aldrig glemme. Ord er formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil. De er derfor, vi skal vælge vores ord med omhu. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Også på skriverejsen bliver vejen til, mens vi går og skriver.

I sårbarhedens muld

Vi skriver vejen. Vi skriver døre, åbninger og nye stier. Vi skriver os frem til de steder i os selv, hvor der er ar og sår og opdager, at midt i sårbarhedens muld er der grobund for nye skud og blomster. Træer. Og lige dér kan vi senere høste vores styrke, selvværd og glæde ved at være dem, vi egentlig er. I sårbarhed, medfølelse og kærlighed.

Fortællingens Kraft2

Historiemedicin og fortællingens kraft

Og her kommer historiemedicin og fortællingens kraft ind i billedet. Du kan bevidst vælge at invitere fortællingens kraft ind i dit liv og tage den med på skriverejsen.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På skriverejsen opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres ord og budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slange mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

WomanForest

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft

I alle de forløb, jeg tilbyder, arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og du vil efterhånden selv opdage de healende egenskaber i historiemedicinen. Bivirkninger? Ja, så mange at der skal skrive lange indlægssedler, men her er et par eksempler

  • Du oplever større indre glæde
  • Du får øget energi
  • Din kreativitet vokser
  • Du mærker en øget ro: Angst, stress og uro dulmes, når vi skriver os gennem årstider, forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og tager imod det, vores sjæl synger om.
  • Du får større indsigt og bedre udsigt
  • Du lærer at sætte pris på dit liv og din rejse, i alle dets facetter, i al dets skrøbelige glædelighed
  • Du ser dig selv som en aktiv skaber af dit liv og din lykke
  • Du oplever dig selv som ansvarlig for glæden og de valg, du skal træffe i dit liv. Der er ikke længere nogen tilfældigheder. Det er valg. Bevidste valg. Du har skrevet det og det er sandt. Du er din egen lykkes smed og du har de redskaber, der skal til. Du har din pen. Du har papir eller en magisk notesbog med linjer skabt til at skrive på.

Tror du på det?

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Måske tvivler du lidt, men lad så tvivlen komme dig til gode. You never know.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive, for at finde ud om, hvad det egentlig handler om for dig og hvad der gemmer sig bag din rumsterende skrivelængsel.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og længsel?

forarscirklen

Online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Forårscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft med større skriveglæde til følge. I forløbet, som strækker sig fra 1. marts til slutningen af maj, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Forårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde og finde indre ro. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Ro og skrivende fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Forårscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Forårscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Har du skrivelængsel, så kom og vær med. Vi starter den 1. marts. Forløbet er for kvinder med skrivelængsel i alle aldre, det er aldrig for sent at møde op og genfinde sin skriveglæde. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du øver dig i at skrive på din måde og vil efterhånden opleve, hvordan din særlige forfatterstemme finder sit leje.

Et skriveforløb fuld af inspiration, læring og skriveglæde.

Invitation til Forårscirklen og detaljer finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og der er stadig ledige pladser.

Kærlig hilsen
Lene

Stilhed og skriveprocessen

Frozen

Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed.

Stilheden renser os

Intet kan erstatte pauserne, mellemrummene og den tid, hvor vi sidder med os selv og pludselig midt i en tankestrøm mærker, at vi falder igennem et hul af noget andet. Dér, hvor ordene stopper og alle lyde forstummer. Kroppen falder til ro, åndedrættet bliver roligt og mens vi sidder dér i stilhedens favn kan vi pludselig høre sjælens stemme. Små dryp af noget, der næsten ordløst lægger sig tilrette og kysser os blidt. Stilheden renser os, det indre landskab finder sine egne former og farver. Fra det sted kan vi skærpe vores opmærksomhed mod essensen og det væsentlige.

Søg indad og lyt

Når vi bevidst søger stilheden, søger stilheden os. Og vil vi høre vores indre stemme og finde vores egen skrivestemme i øvrigt, er stilheden nok det bedste sted at sanke. I stedet for hele tiden at søge ydre impulser, inspiration, stresse os selv og bilde os ind, at vi mangler noget vigtigt for overhovedet at kunne udtrykke os, opdager vi at det allerede findes dybt i vores egen stilheds muld. Vi skal blot blive stille nok og øve os på at være, lytte og tage imod.

Stilheden i dit indre

Naturligvis giver det god mening at søge stilheden i det ydre, men forestil dig, at du bærer rundt på stilheden. Den er altid med dig, altid hos dig og altid et sted dybt i dig selv. Din fornemmeste opgave er således blot at hengive dig til den og øve dig på at være så stille, at du kan høre og mærke den rislende lyd og fornemmelse af din livsflod, som bruser dybt i dig.

Hvis det hjælper dig, så luk øjnene og visualiser din livsflod, det sted, hvor du kan sætte dig ved Kilden og bare være. Det er ofte her, det bliver lidt svært, for noget i os har en tendens til at ville flygte fra det, der møder os i stilheden og den tilsyneladende tomhed. Men er stilheden tom? For mig er stilheden det smukkeste land af alt og ingenting, men det er allermest en dyb følelse af ro i mig selv. Der er intet så saliggørende som følelsen af, at kroppen falder til ro og en dyb afspænding skyller som bølger af velvære mod min sjæls kyst.

Lad naturen spejle din indre stilhed

Alternativt kan vi søge en tilstand af indre stilhed i naturen og helt ideelt er det, hvis vi gør begge dele. Meditation og gåture ud i naturen, gerne alene. Det erstatter selvfølgelig ikke selve det at skrive, MEN “De magiske 3” komplimenterer hinanden i den kreative skriveproces og giver samtidig indre ro og skaber tillid.

Skrivegerningens magiske 3

  • Skrivning
  • Meditation
  • Gåture ud, gerne i naturen – alene
Kærlig hilsen
Lene

 Læs også gerne

Om vinter, stilhed og det tidspunkt på året, hvor vi har fokus på hvile, det indre arbejde og sankning

Vi skriver, vi lever

lyset

Jeg fornemmer, at de fleste af os er dybt spirituelle mennesker, som forsøger at skjule vores spiritualitet af angst for at skræmme andre væk. Det er en slags skam, så vi skjuler vores længsel efter at forbinde os og gør os hårde dér, hvor blødheden burde blomstre.

For mig er skriverejsen også et spirituelt anliggende. Det har jeg haft svært ved at sige højt, men det er hele tiden sådan, at det har været. For jo mere jeg skrev og desto dybere, jeg kom, jo mere forstod jeg, at jeg forbandt mig, når jeg skrev. Noget ville skrives gennem mig og jo mere åben og modtagelig, jeg blev, desto mere flød det. Nu går jeg bevidst på rejse i mig selv efter forbindelser og jeg lytter til de dybere budskaber, der rumler som torden i undergrunden. Jeg går ind i et rum af åbenhed og fordybelse og jeg sidder gerne i stilhed. Med mig selv, med ordene og så lader jeg komme. Jeg møder op og skriver.

At møde op

Det vigtigste, vi kan gøre, når vi ønsker at skrive og endda at blive bedre til det, er at møde op. Intet kan erstatte selve skrivegerningen, det øjeblik, hvor vi forbinder os og forankrer os i nuet. Det skrivende øjeblik kan ikke tænkes, det skal skrives, mærkes og leves. Det er som et åndedrag, vi tager i samklang med noget, der er større end os. Jo mere vi tænker og prøver at forestille os, hvordan det vil jo blive, desto mere energi bruger vi på ikke at skrive. Så det bedste vi kan gøre for os selv er at møde op og gøre det eneste, vi egentlig behøver at gøre: At skrive.

Skrivelængsel

Længslen. Skrivelængslen. Hvad handler den om? Mange påstår, at de har en bog i maven, men bøger bor ikke i maver. De skabes i gerningsøjeblikket. Så bogen i maven handler i virkeligheden om længsel efter at sætte noget fri, så det kan lade sig skabe. Det handler om lyst til at tage på skriverejse i noget, der kunne blive til en bog. På sælsom vis skriver historierne ofte sig selv, når vi møder op og tager imod dem. Når vi skriver os igennem sætninger, afsnit og kapitler. Og vi kan forestille os, at vi lægger frø, vi gøder marker og vander haver. Vi skriver os fra kyst til kyst og lægger spor. Senere kan vi vende tilbage og forbinde punkter, vi kan slette det, der er overflødigt og vi kan rette og finpudse. Men i første del af processen sætter vi fri. Måske vokser der så faktisk en slags bog ud af maven, men at turde glemme produktet for en stund og overgive sig til processen, fuldt og helt, det er en gave.

Give slip og se, hvad der sker. Lad det være et eventyr.

Vi ønsker at skrive, vi mærker en længsel, men det er ikke alt. Vi ønsker også at skabe forbindelse og det er som om at længslen driver os mod ordene. Vi ønsker forbindelse gennem sproget og ordene. Vi forbinder os både med noget, der er større end os selv, men vi forbinder os samtidig med vores dybeste selv, vores sjæl.

Vi skriver, vi lever

Så måske er det i sidste ende ikke så vigtigt, hvad skriveprocessen ender med. Om skriver vi en roman, noveller eller vores personlige livshistorie. Om vi blogger eller skriver dagbog, som kun vi selv læser. Måske handler det i virkeligheden om, at vi faktisk møder op og gør det. Skriver. Lever. At vi favner dagen og de øjeblikke, hvor vi har muligheden for at træffe valg, der ærer vores hjerte. Hvor vi skriver os fri og forstår, hvad vi er gjort af. At vi lærer os selv at kende på godt og ondt og skriver det hele. Det sure med det søde. Sorgen, glæden og vejen.  At vi forstår, at vi er samskabere og at vi er skabt til at skabe. Og at det at gøre det, gør os levende og mere bevægelige, mere frie og sandsynligvis også lykkelige. Vi former, skaber og skriver. Vi lever.

Kærlig hilsen
Lene

På skriverejse – skriveforløb i Skrivehuset

lyset

Skrivelyset

 

hus med lys

December

Jeg kan ikke tænke mig til, hvordan hun vil se ud i år. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan hun vil være og hvem hun er blevet til. Jeg kan kun åbne min hoveddør og mit hjerte og tage imod den, der netop har banket på, velvidende at hun vil være helt perfekt, nøjagtigt som hun er.

Så det gør jeg. Forsigtigt går jeg ned af trappen. Vinden tuder i taget, mens jeg finder nøglen og låser døren op. Dér står hun. December. Hun er nøjagtigt som jeg husker hende og alligevel helt anderledes. Velkendt og fremmed på samme tid. Men noget er sket, nogen er forandret.

Hun rækker mig et helt særligt lys, som hun selv har lavet. Et slags kalenderlys.

’Det er til dig’, siger hun og giver mig et knus. ’Men det er ikke et helt almindeligt kalenderlys. Hun ryster på hovedet, da hun ser, hvad jeg har skrevet. Det er et skrivelys. Streg kalenderlys ud.’

Jeg skriver forsigtigt de ord, der er fløjet fra hendes mund.

Skrivelys.

’Jeg har aldrig haft et skrivelys før’, siger jeg og betragter det med undring. Der er ganske vist tal på lyset, men her holder ligheden med et almindeligt kalenderlys op, det jo stopper jo ved 24. Så er det juleaften og alting er såre godt. Nedtællingen er afsluttet, vi ankommer til den station, vi alle er rejst imod. Toget kører til perron, bremserne hviner, der dufter af and og flæskesteg. Og kalenderlyset brænder ud med et suk. Du kender det sikkert. Men sådan er det ikke med det skrivelys, jeg netop har fået i gave. Det har 31 tal – et for hver dag i december.

’Jeg giver dem til dig’, nikker hun og peger på lyset, som jeg holder i mine hænder. Dagene. Det røde lys, de sirlige tal skabt af sølv.’

’Fra månen’, tilføjer hun og ser vigtig ud. ’Det bedste materiale til den slags lys. Månesølv. Der er en særlig hemmelighed forbundet med månesølv og de tal, du ser på dit skrivelys. Når du tænder lyset, så gør du det med en intention.’

’En intention?’

’Ja, når du tænder lyset, gør du det nemlig med en intention om at skrive. Og intentionen er vigtig. Mærk den og skriv den i hjertet. Du må hele tiden huske på, at det er et skrivelys. Så mens lyset brænder sit tal af månesølv, skriver du en lille historie. Hver dag i hele december. I intentionen ligger der både en forpligtelse og en skrivehemmelighed.’

’Som er?’

’Hvis jeg sagde det, ville det jo ikke være en hemmelighed!’ Hun ler himmelhøjt og dasker kærligt til mig. ’Du må simpelthen placere dit skrivelys på bordet foran dig og hver eneste dag sætte dig i stilhed. Gøre dig klar, sige en bøn eller meditere lidt. I hvert fald bør du trække vejret dybt og give slip på kontrollen. Og stress og jag’, tilføjer hun, for det er jo december. Når du er klar, tænder du lyset og så skriver du.’

Hun hanker op i sin kuffert, smiler kækt til mig og begiver sig op af trappen for at indtage gæsteværelset. Det er skam gjort klar til hende, for enden af gangen, samme sted som sidste år. Men her hører alle ligheder også op. Alt er nyt. Nu.

Jeg betragter det smukke lys gjort af stearin og månesølv. Det ligner ikke noget, jeg har set før. Og mens jeg står der med det tunge lys i mine hænder, som holder jeg en sjælden rubin, hører jeg en stille stemme fra bunden af mit hjerte.

’Jeg er din decemberhistorie. Har du lyst til at skrive mig?’

Jeg nikker bare. Stolt og nervøs på samme tid. Kan jeg? Tør jeg? I mine hænder står jeg med en bøn og en intention. Jeg beder om inspiration og jeg har en intention om at turde tage imod den, når den kommer. Inspirationen. For den kommer, påstår December. Hvis jeg altså møder op, gør mig klar og tænder mit magiske skrivelys.

Så mærker jeg den. Længsel. Lysten. Åh ja, hun kom lige i rette øjeblik og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre gave. Et skrivelys. Jeg vil skrive mig fri, jeg vil danse med ordene og alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Udenfor blæser det op, kulden er kommet med vinter, det isner i træerne og vinden vender sig langsomt. Mod nord. Det suser i de sidste blade, nu står de fleste træer nøgne, bøjet i storm og sårbarhed.

En historie. Hver eneste dag i december. Skriverier. Uanset hvad. Møde op og tage imod. Sidde med en kop te ved flammen fra skrivelyset og byde ordene velkommen. På samme måde som jeg nu har taget imod December. December, som synger i gæsteværelset, hendes stemme breder sig fra første sal og helt  ned i gangen, hvor jeg stadig står og holder mit skrivelys.

Thi glæder sig en skrivegud, halleluja, halleluja.

Så fandt jeg en passende stage til lyset og mens det første månestøv blev til flamme, skrev jeg de ord, som du netop har læst.

* * *

Glædelig december kære ven

Må også du finde inspiration og nyde de stille øjeblikke. Foran skrivelyset og i stilhed med dig selv kan du tage imod det, der nu vil skrives gennem dig. Ja, måske har du endda lyst til at lave helt dit eget skrivelys? Sirligt skrive tallene med månesølv eller usynligt blæk og tænde lyset hver dag, velvidende at du gør det, fordi du har en hellig intention.

Du ønsker at skrive, du har til hensigt at tage imod de historier, der banker på din dør. I december. Så stryger du tændstikken og bemærker duften af svovl, inden du tænder lyset. Du ser flammen blafre og tror måske i et kort sekund at den vil gå ud. Men det gør den ikke. Den brænder lystigt. Og det samme gør dine skriverier, når bare du har en intention om, at det skal være sådan. Foran skrivelyset. I december.

Lys, månesølv og kærlig hilsen
Lene

Noget om at skrive

 

Træ
Vi skal ikke tro på alt, vi tænker. Og det er faktisk umuligt at tænke sig til skriveprocessen uden at møde op og opleve den. Tankerne kan let give blokering og skabe modstand og er umættelige tidsrøvere og energispisere. Et drama folder sig ud allerede inden vi skriver, et drama, der meget hellere skulle være forbeholdt papiret. Vi bliver trætte og modløse inden vi har sat os ved PC, Mac eller med papir og blyant. Og så kan det også være lige meget!

MØD OP OG SKRIV
I virkeligheden skal vi blot møde op og med nysgerrighed og undren begive os ud på skriverejsen. Vi åbner os, så vi kan tage imod. Historierne vil gerne skrives, det er som om de bare venter på, at vi møde op og skrive dem.

DET DIREKTE MØDE MED KREATIVITEN
Vi modtager i nuet. I gerningsøjeblikket. I det direkte møde med kreativiteten opstår der noget og det er vores fornemmeste opgave at lytte til det, der bliver sagt. Det kan være en slags hvisken, en susen i træerne, en fugl der flyver forbi. Alting har en historie, en slags ledetråd og kan føre til hvad som helst. Det skulle gerne være spændende at begive sig af sted på skriveeventyr. Den nysgerrighed og undren, vi kan mestre i forhold til det, der vil skrives og som folder sig ud på papiret, den er guld værd.

NYSGERRIGHED OG UNDREN
Nysgerrigheden spørger måske hvordan og hvad nu, men den rene undren? Den betragter bare. Tillader sig selv at være åben, modtagelig og dømmer ikke det, den hører. Den fortsætter med at lytte.

Nysgerrighed og undren går helt ind i historien og lader ord bliver til sætninger, følger de snørklede stier ud til større landeveje for så igen at gå på eventyr mellem træer. Mon der er vand på den anden side af skoven? Og hvem møder jeg min vej gennem de tykke stammer og over mos og gamle sten? Der er så mange muligheder. Det bedste er faktisk, at jeg slet ikke behøver at vide det på forhånd. Jeg skal bare lytte og tage imod. Skrive det, der skrives vil. Følge fuglen på sin vej over trætoppene, for jeg behøver ikke engang gå, hvis jeg hellere vil flyve. Alt er muligt. Og hvis jeg er rigtig empatisk, så vil det måske lykkes mig at blive fuglen. Jeg får vinger og flyver. Nej, ikke som mig selv, jeg er blevet den smukkeste hvide skovdue eller en ugle fuld af klogskab. En sort ravn, en heks i forklædning og en underjordisk visdom, der stammer fra andre før mig. De taler, de hvisker, de vil så gerne fortælle. Jeg tager bare imod. En slags diktat. Jeg bliver den historie, der skrives gennem mig.

TAL IKKE, LYT
Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet ligeså stille ud af det. Og det samme gør den indre censor. For en rigtig god lytter vurderer og bedømmer ikke det, hun hører. Nej, hun (eller han) bliver ved med at lytte så intenst, at hun nærmest forsvinder selv. Hun bliver en del af det, hun hører, hun er fortælleren på den anden side af bordet. Helt ind i følelser og de ord, der beskriver følelserne. Helt inde i hjertet. Hos den anden. Lyttende og modtagelig.

Bare tage imod.

GLEM DIG SELV
Når vi glemmer os selv bliver det lettere at skrive. Når vi opgiver at være gode, perfekte eller på forhånd har en forestillinger om en fantastisk velformuleret fortælling, så sker der noget. Magisk. For så bliver fortællingen ofte mere spændende. Nye formuleringer dukker op og ord skrives sågar i andre rækkefølger end de normalt ses. Og de har deres eget liv, ordene.

Hvordan?
Det behøver du faktisk ikke at vide på forhånd. Historien ved det allerede. Den folder sig ud, skridt for skridt. Du tager imod fragmenter. En puslespilsbrik af gangen. Et billede bliver dannet, mens du skriver.

Hvordan glemmer man sig selv?
Ved på forhånd at give sig selv lov til at skrive dårligt. Alt er tilladt. I første omgang handler det om et eventyr, hvor der ingen regler er. Ingen love. Ingen bøder for grimme ord og ufuldstændige formuleringer. Kedeligt sprog? Det kedelige sprog kommer som regel først, når vi har krav til det skrevne. På forhånd. Når vi sletter, retter og giver op i en uendelighed og lytter til den indre censors evindelig “bør” og “skulle”. Lyseslukker!

Et skridt af gangen
Koncentrer dig om at få noget skrevet ned. Lad være med at anstrenge dig for at få skrevet noget bestemt. To linjer er bedre end ingenting. Og den ene linje tager ofte den anden. Hvis du kun har ti minutter, så skriv i ti minutter. Rom blev ikke bygget på en dag. Et skridt af gangen og pludselig har du en historie. Noget råmateriale. Og hvad mere er, du har skrevet dig selv fri og skriver pludselig friere, fordi du har sluppet alle krav om perfektionisme og hvordan.

* * *

SKRIVEØVELSE – OM AT LYTTE

Lyt. Lyt til det, der vil skrives. Forestil dig, at du går ud i skoven og sætter dig på en stor sten. Så spørger du skoven om der skulle være en historie, der gerne vil skrives. For så vil du gerne tage imod. Du erklærer skoven din velvillighed. Så bliver du siddende lidt på den store sten og lytter. Du lukker øjnene, du trækker vejret dybt, du kommer ned i kroppen. Mærker skovbunden under dine fødder, mærker hvordan stenen bliver en stol under din bagdel. Måske kan du fornemme kulden? Eller du hører et insekt nærme sig, du sidder jo musestille. Du er blevet stenen i skoven. En lyttende sten.

Og pludselig kommer der en historie forbi. Lyt. Lyt så meget, at du glemmer dig selv. Og skriv så det ned du hører.

Opvarmning

Du kan med fordel starte selve skriveøvelsen med fem minutters opvarmning. Det er altid en god ide. Sæt stopuret på fem minutter og skriv så. Lad være med at tænke, bare skriv det, der falder dig ind. Stop ikke op. Rediger ikke. Når vi skriver uden at tænke, får vi tømt dagens tankeaffald og modstand ud på papiret. Vi får renset hovedet, så vi kan komme helt ned i maven og ind i hjertet og få fat på noget andet. Noget anderledes. Noget vi ikke kan tænke os til.

Lad bare dine tanker springe, alt er tilladt. For når tankerne har sprunget, hoppet og danset i et stykke tid, så bliver de trætte. Og mere stille. Og det vil vi gerne, for så kan vi nemlig høre sjælen tale og hjertet synge.

Når uret lyder og de fem minutter er gået, kan du gå videre med andre skriverier, eventuelt skriveøvelsen, der hører til indlægget her.

* * *

Kærlig hilsen
Lene

lytte

Månekvinden

Månekvinden

Har jeg lyst til at skrive om månekvinden? Jeg ved det ikke, men jeg har set hende danse i det sølvblege lys. De sidste par nætter. Eller rettere sagt, i nat var jeg så træt, at jeg sov gennem hele forestillingen. Jeg vågnede først, da vækkeuret sang. Og selvom jeg gerne havde set hendes poetiske dans og lyset, der trak streger og skabte magi, var jeg glad for min nattesøvn. Hun har det nemlig med at stjæle den. Hun tvinger mig ofte til at overvære forestillingen og selvom jeg stritter imod, har jeg svært ved at sove. Hun vækker mig, jeg ved ikke hvordan, men jeg vågner med et pling. Pling!

’Vil du skrive om mig?’, spurgte hun forleden nat og stak sit blege ansigt helt i soveværelset. Eller var det i stuen? For jeg besluttede mig for at lave en månemeditation. Siddende i min lænestol kunne jeg se hende svæve mod himmelsalen. Selv med lukkede øjne kunne jeg mærke, hvordan hendes sølvlys trængte ind i min sjæl og gjorde noget ved mig. Det tidspunkt på måneden, den cyklus. Du kender det. Måske.

’Du er selv en del af den cyklus’, har hun sagt utallige gange og jeg ved det godt. De nætter, det lys, den magi, der fortryller og gør landskabet til noget andet. Det er som om et usynligt tæppe trækkes til side. En forestilling går i gang. Landskabet svøber sig i silkebløde sølvtråde. Træerne skifter karakter, de kender deres roller og gør klar. Hvis man kigger rigtig efter, kan man se, hvordan de langsomt begynder at danse. Et træ af gangen. Helt forsigtigt, kun det trænede øje kan se det. Men jeg har øvet mig så længe, at jeg efterhånden er i stand til at stille så tilpas uskarpt, at det når mig. Det handler om at ville det og tro på det, men anstrenger man sig for meget, går det ikke. Så er landskabet bare … et sted på landet. I november. Dybt i efterårets favn.

’Jeg vil gerne skrive om dig, men hvad skal jeg så skrive?’, spørger jeg forsigtigt, da jeg efter meditationen misser med øjnene og kigger ud gennem vinduet. Dér sidder hun på sin trone, månedronningen, som gerne vil have at jeg kalder hende månekvinden.

’Folk har alt for stor respekt for ordet dronning’, siger hun og vifter en natsværmer væk, ’og det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker at de skal se sig selv. Spejle sig i mit vand og min dybe visdom. Det er derfor jeg vækker folk, men det har de færreste forstået. Jeg vækker dem forsigtigt med min tryllestav og ”pling” er ren magi. ”Pling” er en gave.

’Men det er ofte forgæves’, sukker hun og går videre, ’for irriterede vågner de og forsøger at sove igen. Mit sprog er gjort af sølv og lys, så jeg kan ikke tale til dem, som de er vant til. Og selvom jeg gjorde, så ville de ikke lytte’.

’Jeg lytter’, siger jeg, tilfreds med mig selv. Endelig er jeg begyndt at forstå det. Fuldmånen er ikke kun ensbetydende med afbrudt nattesøvn og lange søvnløse nætter, det er et magisk tidspunkt. Et tidspunkt, som har helt sit eget landskab. Sit eget sprog. Et sted, hvor vi kan vandre med natteravne og flyve med flagermus. Og hvor vi kan samtale med månen og drikke visdom af bægre, der er så smukke at man skulle tro det er løgn. Men det er det ikke. Løgnen er bare en illusion.

’Du er meget tålmodig, kære måne’, siger jeg og ser på hende. Fuld af beundring, mit hjerte er ved at løbe over af ren medfølelse. Så længe jeg kan huske har hun forsøgt at få mig til at lytte. Cyklus efter cyklus. Tålmodigt, kærligt og uden stor ståhej. Aldrig gik hun ud af sig selv. Aldrig forlod hun sin kerne. Hun kom ikke ned fra himlen og ind i mit soveværelse, hun tvang mig ikke og hun gav mig heller ikke dårlig samvittighed. Ingenting. Hun blev bare ved med at skinne fra sin himmelplads og lod sit sølvlys fortrylle landskabet. Vækkede mig blidt med sit ”pling”, svingede sin usynlige tryllestav og kastede månestøv på min pude. Forgæves. Indtil nu.

’Hvad er det da, du vil fortælle os?’ Jeg ser på hende gennem vinduet og natten, der langsomt bliver dybere.

’At I skal blive bedre til at lytte’. Hun tøver ikke. Men det jeg vil fortælle jer hver især, er personligt. En helt personlig fortælling, som kun kan høres ved fuldmånetid. Det er ikke noget, du kan gengive i en lille historie, selvom jeg ved, at du gerne vil dele. Det, vi har sammen, er noget subtilt. En stemning. Noget, der ikke behøver ord. Og du ved jo, at mit sprog er anderledes end dit, men det betyder ikke, at du ikke kan lære det. Tværtimod. Du skal blot lytte. Og det er du blevet meget bedre til.’

’Men nu må jeg videre’. Hun ser kærligt på mig og når lige at blinke, inden en sky sejler forbi og dækker hendes lys. Jeg nikker i tavshed og rejser mig fra stolen.

* * *

Jeg vidste ikke, om jeg havde lyst til at skrive om månekvinden, men det havde jeg. Det er ikke noget, man kan vide på forhånd. Man må møde op. Være villig. Svøbe sig i tro og tillid. Åbne sig så meget, at månelyset trænger gennem usynlige sprækker og siver helt ind i sjælen.

Lytte. Og jeg mener lytte. Virkelig lytte. Ikke lytte som de fleste gør, anspændte og parate til at få det næste ord. Det handler ikke om at svare igen. Man behøver slet ikke at sige noget. Man skal lytte så meget og så intenst, at man glemmer sig selv og pludselig bliver det, man hører.

Så hvem ved, måske vil jeg ved næste fuldmåne være i stand til at lytte så intenst, at jeg kan blive månen. Månekvinden. Hvem ved?

At skrive er at lytte. Og blive det man hører.

Kærlig hilsen
Lene