Dette er et sted for ceremonier. Det er ordene, jeg hører og så hører de op. En velkendt ven stikker hovedet op af jorden og betragter mig granskende. Sommermorgen, sanselige fodtrin gennem grønt græs. Et vildnis af nælder, tidsler og bregne. Frodighed strækker sig dovent i morgensolen og duggen fordamper.
Vi finder en tom rede på jorden, hunden og jeg, så fint formet og foret. Jeg bliver rørt. Jorddragen kigger på mig fra hullet i jorden, mon hun vil tale i dag eller bare betragte? ”Jeg lytter”, svarer hun, for hun har hørt mit usagte spørgsmål og sådan er det tit. Vi tror det måske ikke, men vi bliver hørt. Hun gør tegn til at jeg jo kunne gøre det samme. Lytte.
Jeg sætter mig forsigtigt i græsset ved hendes side og synker ind i stilheden, smukt indrammet af fuglesang. Så får jeg øje på ham. Gråkragen i hegnet, han ænser os ikke, men har nok at gøre med sit. Sidde på en hegnspæl med hovedet mod øst og synge. En hymne, en hyldest, mens solen står op. Det er en smuk sang, det fornemmer jeg, selvom jeg ikke forstår kragesprog. Men så gør jeg pludselig i samme sekund, den mentale tilgang slipper taget. Min sjæl sættes fri.
Lad mig deltage. Lad mig være. Dybt i denne dag. Tilstede i mit liv. Solen stiger til himmels, mens vi lytter til gråkragens sang.
Magiske morgensider, 3. juni 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Som inde så ude og omvendt
Ofte blander fortællingerne sig med det, vi har set og oplevet. Noget, vi ikke har skænket en tanke dukker pludselig op og får lyd og stemme. En tur ud om morgenen kan rumme en skattekiste af subtil inspiration. Det er ikke noget, vi anstrenger os for, vi lader det bare ske. Vi er tilstede, vi tager del.
Når du færdes i naturen og helt instinktivt søger derhen, hvor noget kalder, så er du indstillet på en modtagelig kanal. Du kan ikke vide på forhånd, hvad din indre antenne opfanger, det finder du først ud af, når du senere skriver og lader risle gennem din pen.
Gråkragen mødte jeg på min gåtur i går eftermiddag. Fuglereden på jorden fandt hunden og jeg i morges. Resten flettede sig ind som tråde i et tæppe, væversken er på spil. Det hele hænger sammen og efterhånden begynder vi at se det. Det indre liv og dets kvalitet finder sin tvilling i det ydre. Det landskab, vi færdes i og som vi oplever i os selv, spejler sig i det ydre. Det flyder sammen og ofte ser vi steder, som vi har set før. Steder som har en dyb og symbolsk betydning for os, hvad end det nu handler om for os.
Som ugerne går skriver jeg mig gennem nye steder på mit indre landkort. For jeg er skam selv på samme rejse som kvinderne, der deltager i mit online skrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort. Forløbet opstod, da jeg opdagede kraften og magien i vitterligt at arbejde med metaforen landkort og skrive mig ind i de landskaber, jeg oplever på den indre rejse.
Du rejser gennem ord og fortællinger
I forløbet rejser du gennem ord og fortællinger og bevæger dig ind i forskellige landskaber. Der er steder, som jeg inviterer dig til at besøge, der er skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej, men i sidste ende tegnes og skrives dit indre landkort af det, der opstår undervejs og i processen. Du kan ikke tænke dig til det forhånd og det er nøglen. At vi skriver og lader det ske.
Hver uge er der en skriveøvelse, som inviterer til en tur ud, en gåtur alene, hvor du går på en bestemt intention eller med en slags opgave i det indre. Du vil opleve, at jo vildere natur, du opsøger, desto hurtigere falder du til ro. Vi længes uvilkårligt efter et mere vildt og utæmmet sted i os selv og det kan vilde skovområder blandt andet spejle. Igen er det ikke noget, du mentalt skal udtænke eller gøre noget bestemt for at få til at ske. Jeg inviterer dig til at opleve og at skrive om det, præcist som jeg selv gør det hver morgen.
Det går du masser af inspiration til i Between Stories, Det Magiske Landkort.
Det første hold af Between Stories, Det Magiske Landkort, stævnede ud den 7. maj og jeg har fået glade og taknemmelige tilbagemeldinger.
Det er god inspiration, jeg nyder processen. Det er helt magisk, som de indre landskaber spejler de ydre og hvor godt det gør at sætte ord på. Min forankring bliver stærkere, mine rødder vokser. Det styrker mig at lære stederne at kende og knytte fortællinger til, som jeg kan huske og genlæse, når jeg har brug for det. Besøget stedet igen. På mit magiske landkort.
Har du lyst til at være med og skrivelege med dit eget magiske landkort?
Næste hold af Between Stories Stories, Det Magiske Landkort, starter den 20. juni ved Sommersolhverv. Der er ledige pladser og du er så hjertelig velkommen.
Tag forløbet med på ferie eller brug det som en oase i din hverdag
Du kan tage forløbet med dig på ferie, i sommerhus og ud i naturen. Men du behøver ikke at have fri for at deltage. Skriveforløbet kan skænke dig en kærkommen oase i hverdagen, hvor du forankrer dig og holder indre fokus, samtidig med at du færdes i det ydre. Sæt 3-4 timer af om ugen til dit skrivearbejde og du vil mærke den godgørende forskel.
I Between Stories, Det Magiske Landkort, får du inspiration af den slags, der taler til sjælen. Forløbet varer 8 uger og ligeså stille bygger du en skriverutine op, som du også kan bruge fremadrettet. Du lærer at disciplin skaber magi og at lidt har meget mere ret, end du går og tror.
Nyt hold af Between Stories, Det Magiske Landkort, starter den 20. juni ved Sommersolhverv.
Between Stories – Det magiske Landkort
Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 20. juni 2020
Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?
Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.
Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 20. juni og du er inviteret.
Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 20. juni ved Sommersolhverv.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer at os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Between Stories, Det Magiske Landkort
Start: 20. juni 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.
TILMELDING til Between Stories, det magiske landkort
Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Between Stories, Det Magiske Landkort, klik for invitation og detaljer
Lad mig deltage.
Lad mig være.
Dybt i denne dag.
Tilstede i mit liv.
Solen stiger til himmels,
mens vi lytter til gråkragens sang.
Skriv et svar