Snart åbnes porten

Harvest Moon

Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden.”

Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished. Luften er tyk af dug og fugt, en anelse skarp, krydret med duft af høst og det kommende efterår. Snart åbnes porten til høsten og jeg har en intention om at gå helt ind.

Men endnu er det sommer. Hun smiler og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Høsten. Livet. Nu.

Og at hun er dér. Endnu. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Hun danser i disen og bader i morgendug. Hun dufter af korn og af blomster. Hun er.

Snart åbnes porten til høsten

Jeg dypper pennen dybt i august, hvor kornet endnu står på marken. Bølger. Venter. Den 7. august slutter de lyse nætter og det, jeg kalder sommer, er forbi. Her står porten til høsten til åben og med en ny intention i hjertet gør jeg mig klar til at gå igennem den port, som jeg har tillid til vil åbne sig. Snart.

Jeg faldt i sommerfælden, men …

Senere vil jeg fortælle dig mere om min sommer og lidt af det, jeg snart kan høste. Noget, som på ingen måde blev, som jeg havde forestillet mig eller forventet. Alt, hvad jeg havde tænkt, faldt til jorden, blev taget af blæsten og skyllet bort af regnen. Men det hører høsten til. Det energiarbejde, jeg snart kan skrive mig ind i og alt det, jeg kan høste og nyde godt af, blev skabt midt i kaos af det, der blev min sommer. Jeg faldt i sommerfælden. Men først nu kan jeg se, at det var endnu en af den slags gaver, man lige skal tage i ed og vænne sig til. Også det er en proces og snart åbnes porten til høsten.

Nu dypper jeg pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i regndis, et gråt tæppe af dråber. Jeg drikker te gjort af rødkløver og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme. Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Den evige gentagelse

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af. Den aktive medvirken og en intention om kontinuerligt at vende tilbage til det sted, hvor det er muligt at lytte. Stilheden. Et fristed for ord og skriverier, en landingsplads for de fortællinger, der bor bag det tilsyneladende. Bag tunge tanker, forunderlig modstand og frygt. Hvis det altså er skriverejsen, vi vælger.

Tête-à-tête med Ravnen

“Lad vejen vælge dig” siger hun og smiler underfundigt, “hvorfor så meget modstand mod det, der vil gøre dig godt og sætte dig fri?” Hendes blik sejler gennem regndisen og lander som et suk i min sjæl. Jeg kalder hende nærmere og hun kommer flyvende på blåsorte vinger, hun tøver ikke, for det er igen tid til en lille tête-à-tête. Med Ravnen, med hende, min flyvende mentor. Min allierede, min frænde.

“Ja hvorfor? svarer jeg og sender spørgsmålet tilbage til hende. Og tilføjer med glæde i hjertet: “Modstanden er væk nu. Jeg hilser dig og byder dig velkommen. Hvis jeg altså ikke har sagt det før.

Hun klikker med næbbet og nikker bare. Som om jeg havde et valg. For hvem kan sende et orakel af visdom på vingerne før tid, når hun nu har udsøgt sig mig? Når hun dukker op som det naturligste i verden og beriger mine fortællinger og åbner mit hjerte. Døre, som før var lukkede, står nu på vid gab og nysgerrigheden er større end frygten. For hvad er det egentlig, jeg er bange for?

Livets mysterium

Lyden af livets mysterium har altid fundet vej til mine ører som sød musik, jeg ønsker mig det ikke anderledes. Og i øvrigt begynder jeg at se en rød tråd bag det hele, noget, som jeg bare må forfølge og hengive mig til. Det er hun en vigtig del af, Ravnen. Hun er en del af de kvindelige fortællinger og et univers, som jeg før nærmede mig med forsigtige skridt for så at tage flugten. Hvad var det mon, der dragede mig i så høj grad og som fik mit hjerte til at banke så heftigt? Dengang, da frygten var større end nysgerrigheden, inden jeg forstod at længslen var et kald og en vigtig ledetråd. Hun boede der. Bag skrivelængslen. Hende, som ved.

Længslen

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the ultimate threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain, but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –

Vi har talt lidt om længslen og dens budskab i skrivecirklerne. En af kvinderne fortalte, at hun har lært at betragte længslen som et væsen, hun ikke længere flygter fra eller fortrænger, men som hun respekterer og forsøger at lade leve i sig selv.

Skrivelængslen. Et subtilt kald eller en decideret smerte, et stik i hjertet af længselsfuld lyst, som snart bliver sendt til tælling af en lavine af modstand og argumenter hvorfor, det ikke lader sig gøre at forfølge skrivelængslen.

Det handler om dansen

En af misforståelserne er produktet. Vi har lært, at hvis vi skriver, så er det med et bestemt udfald for øje og ofte påstår kvinder med skrivelængsel at de har en bog i maven. Eller også er de blevet guidet til at skulle skrive en bog. Med al respekt for og kærlighed  til for bøger, jeg elsker at læse og bøger gjort af ord og papir er en essentiel del af mit liv og mit interieur, så er det bare sjældent det, at skrivelængslen som udgangspunkt handler om. Det handler om dansen. Processen. Hengivelsen til længslen og nysgerrigheden efter at møde op og folde den ud.

Og måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

Døren til dit vilde væsen, din vise kvinde

”The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door. If you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Nej, fandme nej!

Det er snart længe siden, at jeg en søvnløs nat hørte hendes stemme og mærkede hendes kraft for første gang. ”Nej fandme nej” var ordene og det kan måske synes som nogle underlige gudindeord, men det skal man ikke lade sig narre af. Og der var brug for dem, de ord, netop de ord. For jeg havde alt for længe, ja faktisk det meste af mit liv, danset til tonerne fra andres piber og forsøgt at få mine egne trin til at passe ind. Jeg dansede på landminer og måtte konstant anstrenge mig for ikke at træde forkert. Men den nat skete der noget, som ændrede min kurs og min måde at være i livet på.

I månederne op til var der sket nogle ting i mit liv, som for alvor satte det i perspektiv. Jeg havde været i sorg, i tomrum og vandret gennem mørke gange. Et venskab var forlist og det satte en lavine af følelser og gamle historier i gang i mig. Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg sidst valgte at lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu for første gang var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min tidlige barndom og sikkert også længe før den tid.

Mørkevandring

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve Den gav mig vished om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle mærke, væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til hende. Min vise, vilde kvinde. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast. Heldigvis.

Måske var det en slags sjælens mørke nat, jeg vandrede igennem den sommer og det efterår for et par år tilbage? Under alle omstændigheder fik jeg øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som havde formet og til dels bestemt udfoldelsen af mit liv indtil da, men som ikke længere tjente mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen og selvom jeg dengang troede, at jeg var fortabt og faret vild, forholdt det sig på ingen måde sådan. Jeg var på vej hjem. Til mig selv. Og det var en vej, som jeg måtte gå alene. Den vej har for altid ændret min måde at være i livet på. Den har forevigt forvandlet mig.

Et budskab af værdighed

Vejen til den vise kvinde går ofte gennem selvvalgt alenehed eller ensomhed. Det er en rejse, en indre pilgrimsfærd, som vi må foretage alene. Og det er ofte dér i mørket, hvor vi tror os forevigt fortabt, at hun dukker op som en røst fra et sted dybt i os. For mig var hun en rumlende torden, jeg kunne høre og mærke i hele kroppen. Sådan kan hun stadig føles, men efterhånden som jeg er blevet mere lydhør og har fundet ud af, at jeg bevidst kan læne mig ind i hendes og mærke hendes kraft og styrke som en integreret del af, hvem jeg er, har hun fået mange stemmer og måder at kommunikere på. Hun er ikke en kvinde, hun er mange. Men uanset hvad hun siger og i hvilken skikkelse, hun træder frem, så er der altid en helt særlig følelse af værdighed gemt i hendes budskab.

Stå ved dig selv og dine følelser.
Det gør godt at græde, tårerne renser dig.
Vandet er en del af, hvem du er.
Det gør godt at le, vinden lufter og letter dig.
Luften er en del af, hvem du er.
Det gør godt at brænde igennem og sige til eller fra.
Ilden varmer og buldrer som en kraftfuld flamme i dig.
Ilden er en del af, hvem du er.
Det gør godt at forankre sig hos Moder Jord.
At sidde hos træerne, dufte og mærke mulden under dine fødder og i din sjæl.
Jorden er en del af, hvem du er.

Velkommen til Gudindecirklen

I Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Og vær ikke bange, kvinde min, jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, som starter den 8. september og varer i 3 måneder, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Ved tilmelding senest den 8. august får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme.

Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Snart åbnes porten til høsten. Jeg går ind.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne

Lev, dans, skriv
Processen er nøglen
Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner
Disciplin skabe magi
Den stille stemme
Skriverejsen

Thumb nail photo “The Harvest Moon” © Tony Bosse, Dreamstime

Kvinder_Skriverejsen

Når de lyse nætter ender

Kære ven, skønne fortællerske in spe, måske, jeg håber at du nyder sommeren.

Jeg barsler med et blogindlæg og en fortælling om kaos, balance og kærlighed og om at være lige ved at ryge i sommerfælden. Der er også en slange involveret. Fortællingen lander i løbet snart, men indtil da vil jeg blot gøre dig opmærksom på Høstcirklen, det næste skrivegruppeforløb (online), som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender.

Du er hjertelig velkommen.

Kom, skriv og giv din indre fortællerske ordet. Når de lyse nætter ender. 

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os.

Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Skriveopgaver og afsæt

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi kaster bogstavelig talt fiskesnøren ud i det ubevidstes høstflod og glæder os til det, vi vil fange. Det er ikke noget, vi kan tænke os til, ideen er nemlig at vi skriver os helt ud af tankerne og ind i hjertet.

Skriveopgaver og afsæt er som magiske afsæt, døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. De fleste skriveøvelser har direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

It’s not a competition, it’s a doorway. –
Mary Oliver –

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Kvinder_Skriverejsen

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Høstcirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til begyndelsen af november (6.11.17)
Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Det gør godt at opleve, at ord fra sjæl og hjerte ingen grænser har.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra mig som skrivecoach, underviser og guide i skrivebjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1299,- for 3 måneders deltagelse.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2017, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

skriverejsen

HØSTCIRKLEN er en del af SKRIVEREJSEN, som du kan læse mere om i linket her.

Kærlig hilsen og god sommer
Lene

Det første ord

Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt.  For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med os uden at blive drænede. Når vi ikke lægger for store byrder på sommerens skuldre.

Når lyset er skarpt og dagen lang

Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Valmuer

At danse gennem sommeren

Det kan sagtens lade sig gøre at skabe plads til både sociale aktiviteter, fest, farver og solskinsleg og samtidig nære det indre. Jeg har øvet mig i mange år og nu kan jeg dansen. Sådan da. Der skal jo også være plads til tilsyneladende fejltrin, vi skal øve os og prøve os frem. Og denne sommer bliver garanteret anderledes end dem, der kom før. Bedst er det at åbne arme og hjerte og tage imod. Sommeren.

Tid til at sanke og lytte til sjælens kompas

Sommer. Tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over. Tværtimod.

Det må gerne komme ud i lyset og blive sagt højt. Det vil gerne fortælles på en sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af egetræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, når du bliver stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig gerne ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse. Så enkelt er det. Det starter med det første ord.

Din hjertelige intention

Med din intention, din hensigtserklæring, skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den.

Din hensigtserklæring trækker en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Din indre censor – gratis e-bog til dig

Har du en skrap indre censor? Fortvivl ikke, det er blot et tegn på, at der virkelig er noget på spil og at du har noget på hjerte. Bestil gerne min gratis e-bog om Din Indre Censor som også indeholder skriveafsæt og øvelser, hvor du lærer din indre censor, sabotøren, at kende, for hvad den egentlig er. Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det hellere til fortællersken.

Du bestiller e-bogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Somme, pause, sankning – hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så også gøre det ved at skrive. Især hvis vi har skrivelængsel.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød gerne op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og giv din indre fortællerske ordet.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver og lad vejen skrive dig.

Giv din indre fortællerske ordet og lad hende føre dig på vej. Hun har gaver med, du skulle bare vide, men det kræver din dedikation og disciplin i forhold til at møde op og skrive. Skriverejsen starter med det første ord.

Har du skrivelængsel og lyst til at gå et skridt videre? Give din indre fortællerske ordet og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og folde det ud, som gemmer sig bag den summende længsel? Så kom med i et skrivecirkelforløb (online) eller på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue.

Nedenfor finder du en liste og kort beskrivelse af høstens og efterårets skriveaktiviteter her i mit univers.

Alle er for kvinder med skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

HØST OG EFTERÅR 2017 i Skrivehuset

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 7. august

Høstcirklen starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Invitation til HØSTCIRKLEN finder du i linket her.

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 8. september
Væk din indre fortællerske, den vise kvinde og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 8. august og sparer DKK 100,-

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted

Efterårets eneste intuitive skriveworkshop finder sted i min skrivestue. Der er plads til 6 kvinder omkring bordet og 2 pladser er allerede booket.

Mørkets gave

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Uglen og the cailleach, den vise kvinde, spiller en stor rolle på denne skrivedag for sjælen.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Samhain og støtter dig på din indre rejse fra efterår til vinter.

Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke den vinter, som snart er en realitet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og kvindekraft.

Du finder invitation til Samhain skriveworkshoppen i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage på denne helt særlige skrivedag.

FORTÆLLINGENS KRAFT

I alle skriveforløb arbejder vi med fortællinger og intentionens kraft.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Ha’ en fortryllende sommer.

Og husk, skriverejsen starter med det første ord.

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

Kvinder_Skriverejsen

I skyggen af egetræet

Det er sommersolhverv og jeg kan høre hende synge. Hun er solsort, hendes lyd glider gennem vinduet som en brise. Køkkenet er svalt efter nattens dans og nu vender lyset.

Drømmen

Jeg drømte om ørnen. Han var større end nogensinde før, men han kaldte ikke på mig. Han fløj bare forbi, svævede som en kæmpemæssig flyver uden lyd. Forbi mit glasløse vindue, alt var åbent og mit hår flagrede i natten. Stjerneløs himmel og månerester bag en sky. Intet lys. Ingen lyd. Men jeg så og jeg hørte. Og jeg fløj med, for det er blevet en tradition her ved solhverv. Så flyver vi og danser ørnedans. Ham og jeg.

Men pludselig var det hende, som tog over. Et sted dér sluttede natten, men det var ikke daggry endnu. En pause opstod, bare et øjeblik, et sekund. Følelse af mørke og tomrum, så rødmede horisonten og åbnede sig som en sprække. Hun trådte gennem sprækken ud i morgengryet og lod fingrene glide igennem sit udslåede hår, mens hun strakte sig dovent.

Easy does it. Et smil gled over hendes læber. Hun valgte lydene med omhu og formede dem til ord. Easy does it.

Summernight

Easy does it

Vi er nået til Sommersolhverv, det magiske tidspunkt på årshjulet, hvor lyset igen vender. Jeg beruses af forventning om det, jeg ønsker skal skrives, mens vinden tager fat og uro flyder over landskabet. Fuglene synger stadig, upåvirkede og hun har ikke givet slip på sit smil. Når jeg ser på hende, kan jeg mærke ordene danse. Easy does it.

Jeg giver slipper mine forventninger. Og fejringen bliver lidt anderledes i år, eftersom jeg har hundehvalp i huset. Der skal være tid til hende. Hvalpen. Tid til bare at være og nyde den sommer, der er så flygtig. Så kort. Kontinuerligt må jeg vende tilbage til min intention, læse højt for mig selv, hvad jeg har skrevet og mærke ordenes energi. Det kræver disciplin. Den evige tilbagevenden, huske og vende tilbage.

Sjælens sommer

Sjælens sommer. Lov til bare at nyde. Hun er kun hvalp i ganske kort tid og det er iøvrigt ganske umuligt at opretholde de gamle rytmer og rutiner. Glem det. De falder til jorden som et korthus. Kortene tages af vinden og flyver i alle retninger. Spredes som aske fra det, jeg vil brænde på bålet senere i dag.

Det er Sommersolhverv. Jeg giver det til ilden, siger tak og lover mig selv ikke at lægge for store byrder på sommerens skuldre.

Når sommeren dræner

Det har vi vist alle en tendens til. Det går sjældent helt, som vi havde tænkt os det og er vi introverte og endda sensitive i forhold til lyde, lys og for meget aktivitet af den udadvendte slags, kan det godt give bagslag. Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Så flygtigt, så fint

Sommeren. Enge med valmuer, skove med træer og lysninger, som kun kan findes af dem, som farer vild. Dage, hvor solen gemmer sig bag en sky. Tordenvejr, regnvejr og fronter, der mødes, så luften fortykkes af uro og tryk.

Dansen under himlen, solhverv og bål.

Duft af røg, sommerregn og jordbær med fløde. Bare fødder i græsset, dugvådt ved daggry. Himlen, blå, grå, ubeskrivelige nuancer, mønstre som tegnes og skyer, der sejler forbi. Det store himmelhav, hvor fugle dukker op og kaster helt særlige fortællinger af sig. Digte og sommerord. Så flygtigt. Så fint.

Egetræet

Et øjeblik. Et suk af beruselses, en sandhed så sød som et modent bær. Easy does it. Glem alle ambitionerne og alt det, der stod på listen af gøremål. Sid i sommeren, stille, bare lidt, bliv lidt længere her i skyggen. På bare fødder traver jeg gennem det høje græs for at besøge egetræet bagerst i haven.

Angel oak

Egetræ, det er din tid nu. Ved solhverv sætter jeg mig ved din tykke stamme og lytter til dine fortællinger. Lader blikket glide op mod din krone og de krogede grene, der snor sig som dansende engle.

Du lærer mig om livet, om styrke og visdom og om at holde fast ved det, der nærer min sjæl.  Du lærer mig at give tid og om at turde modnes.

Du lytter, mens jeg formulerer en ny intention om det, jeg ønsker at tage med mig videre her fra sommersolhverv. Tre ord. Helt enkelt. 3. Jeg skriver dem i hjertet, så jeg kan huske dem, synge dem og sige dem højt, når jeg senere springer over bålet.

Resten lader jeg gå. Den tunge bagage og vraggodset. Jeg giver det til ilden. Det, som tynger, strammer og holder mig fast. For jeg vil ikke længere fastholdes i noget, der fornærmer min sjæl. Jeg har en intention.

I skyggen af egetræet. Ved sommersolhverv.

Midsommer Ild

Sommersolhverv

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste. Jorden beruses af frugtbarhed. Indenfor siger shamanisme man, at porten mellem verdener står på endnu videre gab ved sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen, ilden, og dens evne til at rense, forvandle og velsigne.

Hvis du fejrer ved sommersolhverv den 21. juni og måske som jeg springer over bålet og ind i det nye, er det en dobbelt fejring. På den ene side er det en hyldest til og tak for alt det, som har manifesteret sig under solens tiltagende rejse mod sommersolhverv, på den anden side er det en fejring af, at lyset igen vender og at vi går ind i den mørke cyklus af året.

Fra sommersolhverv og til vintersolhverv trækker lyset sig ganske langsomt tilbage og ved efterårsjævndøgn er dag og nat igen lige lange.

Jeg har i flere år haft den store glæde at fejre sommersolhverv med skønne ritualer. Jeg har givet mine byrder til ilden og jeg er sprunget ind i det nye med det, jeg ønsker at tage med mig videre.

Det er i sandhed et kraftfuldt og magisk tidspunkt at gøre status på og bruge naturens kræfter og magi til at hjælpe sig videre på rejsen. Og hvis vi ønsker os, at det skal være sådan, kan vi også bruge dette tidspunkt til at fejre vores manifestationer og alt det, vi har fået med os på skriverejsen.

Fortællinger. Historiemedicin. Visdom og ord, som forløser.

Glædeligt Sommersolhverv og magisk midsommer.

Kom, lad os danse.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelængsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet?

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et online forløb og en skrivegruppe til dig og din skrivelængsel. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Du får RAVNERABAT! Spar 199,- kr.
Early bird rabat ved tilmelding senest den 7. juli 2017
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Gør din rejse ind i efteråret til en helt særlig fortælling. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig. Du skulle bare vide.

Invitation og detaljer til Høstcirklen finder du, ved at klikke på linket her. 

Women writing

Billeder og illustrationer © Dreamstime

Lad det simre

Valmuer

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker.

Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et par ord. En linje eller to. Det er nok. Lidt af gangen. Mange bække små, snart har du en skrivende å.”

Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Jeg har nemlig hundehvalp i huset, hun er 9 uger gammel, den skønneste og mest bedårende gule sjæl. Og som andre sunde hundehvalpe er der vildt gang i hende, når hun er vågen.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

 

Når livet kommer i vejen

På skriverejsen sker det altid uden undtagelse, at livet kommer i vejen. Det sker ting i vores liv, som kan synes at forsinke vores proces eller decideret sætte en stopper for vores skrivende udfoldelse.

Fred og et stænk accept

Find fred med det og drys et stænk accept over, men giv aldrig op. Lad hverken forhindringer eller din indre censor få det sidste ord.

Prøv at finde fred med den slags tilsyneladende forhindringer og vid, at du faktisk ER i gang, selvom der skulle komme en lille periode, hvor du ikke har så meget tid eller overskud til at skrive. Fortæl dig selv, at noget er undervejs og at det kommer, når tid er. Tålmodighed er faktisk en dyd på skriverejsen, for det går ikke altid helt som vi havde tænkt os eller ønsker os. Men vi har en intention i hjertet og ved, at vi altid kan og vil vende tilbage til det magiske skriverum.

At skrive er et valg

At skrive er et valg. Et bevidst valg. Skriv lidt, bare lidt hver dag og skriv det, der er. To ord. Jeg skriver. Tre ord. Jeg skriver lidt. Fire ord. Jeg skriver i livet.

Og husk hensigtserklæringen, din hellige intention. Det er din indre drivkraft, din kontrakt med dig selv og med Kilden.

Processen arbejder for os og i os, også når vi ikke skriver. Selve det indre rum, I nu hver især har skabt og den hjertelige intention, I har formuleret, er hele tiden gyldig. Som oftest handler det om en kontinuerlig tilbagevenden til skriverummet, uanset om der er gået lang eller kort tid siden vi var der sidst. Den evige tilbagevenden, det evige ja og fremmødet. Igen og igen.

Giv tid, giv kærlighed og vid, at du er på vej; på skriverejse ind i sommeren med din intention i hjertet. Læs den højt for dig selv og mærk den i hjertet, hvis du bliver i tvivl. Sig ja til din indre fortællerske. Igen og igen.

 

Kvinderne i Sommercirklen

Sådan skrev jeg til kvinderne, som for øjeblikket deltager i Sommercirklen. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen folder de sommerens fortællinger ud. Dypper pennen i det, der er. Bevæger sig med ordene som transportmiddel ind i det indre reservoir af visdom og kvindekraft. Gør sig modtagelige, så kreativitet og sommerfortælleringer kan risle igennem dem. Det er smukt at være vidne til.  At lytte og se hvordan fortællersker fødes, rejser sig fra asken som Fugl Fønix og genfinder deres indre skriveild og forfatterstemme.

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet, men i Sommercirklen giver vi plads og skaber rum til begge.

Livet kommer i altid i vejen

Men de oplever det samme, som jeg oplever lige nu. Kvinderne i Sommercirklen. Livet kommer i vejen. Og det, som står i vejen, er vejen. Livet. Vi skriver i livet. Dypper pennen i dagligdagen og finder ud af, at alting er tilsyneladende. For både eventyr og magi lever i bedste velgående mellem linjerne og dukker op, når vi mindst af alt venter det. Hvis vi altså møder op og skriver.

Hvis vi deltager aktivt og ved, at vi er på vej. Også når vi ikke skriver. Når vi simrer, sanker og deltager i det liv, der er vores at leve. Fortællersker. I hjertet.

Sommerord

Jeg har lavet en simrebog

En af de største gaver, jeg har givet mig selv på min egen skriverejse, er en simrebog, hvor jeg kan lade ord og fortællinger simre. Jeg oplever gang på gang, at ord og fortællinger kommer, når de er klar og jeg er klar og at ”noget” kan være undervejs et stykke tid. Jeg kan mærke det, ja endda se det, men jeg kan endnu ikke gribe det og gøre det til den fortælling, det vil ende med at blive. Men jeg kan simre og sanke. Og til det har jeg købt en vidunderlig smuk Simrebog, som er dedikeret til det formål. Og du kan jo gøre det samme.

Simregryden ELLER Simrebogen

Jeg har lovet mig selv at lade det simre. Jeg har nogle ord, som jeg har skrevet i min simrebog, jeg har lagt dem i gryden som de allerførste ingredienser i det, der skal blive et fint og inspirerende blogindlæg om at komme hjem. Min indre censor fortæller mig, at det er en kliché. Jeg nikker, det er der så meget, der er, men jeg vil nu skrive om det alligevel. På min måde. Og ”vil” er i øvrigt slet ikke det rigtige ord, for jeg bærer en intention i hjertet om at dele lidt af alt der, der buldrer i mit eget hjerte på samme måde som vinden buldrer i huset, tagryggen og får træerne til at danse. Jig.

I næste uge er blogindlægget klar. Og i skrivende stund kan jeg på ingen måde sige, nøjagtigt hvad det kommer til at indeholde eller hvordan jeg ender med at skrive det. Men jeg kan mærke at det ér der og jeg har tillid til processen. Det simrer. Det arbejder i mig og processen arbejder for mig. Selvom jeg ikke skriver det NU, har jeg sat det i gang. Det er undervejs. Jeg går med det, lytter og lader vinden danse med det. Jig”

Ordene ovenfor stammer fra min egen skriveproces, hvor jeg bruger jeg simrebogen som en del af min proces og skrivearbejde.

 

Måske har du også lyst til at forsøge dig med en simrebog?

Du kan med fordel lave dig en simrebog, hvis du har intentioner om at skrive noget, som ikke er helt klar endnu. Du ved, at det er undervejs, det kommer når det skal, men det er ikke klar endnu.

I simrebogen lægger du spor
Du skriver måske stikord, pusler med et par overskrifter eller stiller spørgsmål til det, du har intention om at skrive, uden at svare på dem. At stille spørgsmål (uden at besvare dem prompte) er i øvrigt en kraftfuld måde at skriverejse på. Lad spørgsmålene leve og lev spørgsmålene. Brug simrebogen som det falder dig naturligt og leg lidt med det.

Husk blot at tilsætte universel-ingredienserne: Tillid. Tålmodighed. Og kærlighed. Til dig selv, processen og det, som er undervejs. Det kommer, når det skal. Når du er klar og det er klar. Hvis du har en intention i hjertet.

Og du kan med stor fordel skrive din intention forrest i Simrebogen. Det er din kontrakt med dig selv og med Kilden. Lad det simre.

 

Hun er dér og jeg er hende

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer. Sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen, gøres klar på lav temperatur. Kaffe i kop uden hank. Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. Bare et par ord. Er nok. Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Det er sommer og jeg har hundehvalp i huset.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

Hun danser i simrebogen. Hun dufter af brød og af sommer. Hun er. Mig.

 

SKRIVELYST OG LÆNGSEL?

Høstcirklen
Online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Har du skrivelyst og længsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet, så kom med i Høstcirklen. Høstcirklen er næste skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet og foregår online, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Hoestcirklen

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Tilmelder du dig inden den 7. juli opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.

Kærlig hilsen
Lene

Women writing

Photos (c) Dreamstime
Summer meadow © Verastuchelova

Old letters, pink peony and antique feather © Liligraphie

Ravnesøen

Misty Morning Lake

Hun træder frem og misser med øjnene mod lyset. Som om hun først nu rigtigt ser og opdager omgivelser og landskaber i sig selv. Hun spejler sig i søen for at se. Hende. Kvinden. Den, hun er. En slags kvindelig Bard og underviser på skriverejsen, dus med de fugle, andre kalder for sorte. For hende er intet sort eller hvidt ej heller fuglene. Alting er i farver og i de skønneste nuancer, en mangfoldighed af vilde blomster på en sommereng. Og alting er tilsyneladende. Det har hun vished om. Fortællersken.

Den vished får Ravnen til at le sin gennemtrængende latter, sit rrrrååå, rrråa, rå og de hilser hjerteligt på hinanden. Årvågne og nysgerrige, det er de begge, vågne, ja jeg er vågnet igen, tænker hun og trækker vejret dybt og inderligt. Indånder den dugfriske morgenluft og forsvinder i et øjeblik.

Now you see me, now you don’t.

Lyset danser i morgendisen, daggryets skrøbelige pasteller skifter kulør og himlen rødmer. Hun tager et par skridt på bare fødder og træder helt ned i søen. Sandbundens konturer og vandets isnende kølighed flyder som en ring om hendes ankler.

”Jeg døber dig”, hører hun en stemme sige og om det er ravnen eller hendes egen stemme, er hun ikke helt sikker på. Hun kigger op, ser himlen, skyerne der trækker fra vest mod øst og hun folder hænderne som i bøn. Namaste.

Jeg døber dig fortællerske

”Jeg døber dig Fortællerske”, ”men det er ikke bare et navn og det ved du. Ikke endnu en titel eller tomme bogstaver på et visitkort. Det er en gave og en forpligtelse, du har overfor dig selv. For kun i den rolle og med den erkendelse i hjertet er du i sandhed lykkelig og i pagt med dig selv. Din sjæl. ”

Vandet er koldt, isnende, men hun fryser ikke. Svøbt i de ord, hun fik og det, hun fornemmer, mærker hun en indre glød langt mere godgørende end noget andet, hun kan tænke sig til. Hun træder op af søen og tilbage i det dugvåde græs på engen. Daggryet pulveriseres og forandrer sig, mens hun betragter. De røde farver trækkes ud som en harmonika og i samme sekund lyder det første fuglefløjt. Og så det næste. Fuglene er vågne og dagen er ny.

”Og jeg er vågen, ler hun, mens Ravnen skratter lystigt som en morgenradio. ”Jeg er vågen og det er sommer. Nu.”

For træt til at skrive eller træt, fordi du ikke skriver og gør det, din sjæl synger om?

I dag er det Ravnen, forleden var det Høgen. Og det var det i øvrigt også for et par uger siden, da jeg skrev ”Fortællingen som Forsvandt”. Det huskede jeg pludselig i går, da jeg på besynderlig vis befandt mig på selvsamme sted, et sted fuld af mat træthed og en stemme, der for alt i verden ville overtale mig til ikke at skrive.

“Du er for træt”, sagde stemmen, “du presser dig selv unødigt. Lad hellere være.”

Og jeg var træt, det kunne jeg ikke argumentere imod, men da Høgen dukkede op og mindede mig om lidt af det, der så i dag foldede sig ud i Fortællingen om Ravnesøen, vidste jeg det. Fra et nyt sted.

Når humøret synker på sjælens barometer

Jeg bliver træt, mat og mister min glød, når jeg ikke skriver. Når jeg ikke skaber rum til fortællersken, den del af mig, der synes så essentiel for mit velbefindende og min lykke, bliver jeg som en skygge af min sjæl. Energien forsvinder og humøret synker flere grader på det, der er min sjæls barometer. For det gør mig uendelig godt at skrive, ikke mindst når jeg er mat på den gejstforladte måde. Jeg elsker at læse og lytte til andres historier og fortællinger, men jeg har brug for min egen historiemedicin og det, der strømmer igennem mig, når jeg igen forbinder mig. Skaber rum. Møder op. Og viser mig tillidsfuld.

Fuld af tillid til fortællingens kraft og det, der er til mig, når jeg ikke længere kæmper som en gal for at få noget til at ske. Når jeg ikke havner i clinch og brydekamp med tanker og forstand og bliver filtret ind i alle de gamle forestillinger om, hvordan det forholder sig. Gør jeg det, stivner jeg og blokeres som en gammel vandslange, nogen har slået knude på. Vandet kan ikke løbe igennem, ikke strømme, rense og forny mig.

Jeg husker igen, hvad uglen sagde til mig i ”Uglen og Sommerens Fortællinger”. En ægte fortællerske diskuterer ikke med forstanden:

”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte fortællerske slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og fortællersken tænker ikke. Hun betragter og skriver det, hun ser. Hun lytter og skriver det, hun hører. Siger det højt, så både sjæl, hjerte og stædighed kan høre det.

Eventyret danser mellem linjerne … og nu er det sommer

Nuvel, jeg er kommet tilbage til det sted, hvor jeg stod før og erkendte, at det forholder sig sådan. Cirklen er sluttet. Jeg kan ikke leve og ånde frit, hvis jeg ikke tager min indre fortællerske til mig. I lyst, nød og al slags vejr.

”De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”
Citat Uglen – 

Sommer og en magisk cardigan

I dag er det sommer. I hvert fald ifølge kalenderen og tanken tiltaler mig. Om jeg selv helt er blevet sommer endnu, vil tiden vise, men jeg har en intention i hjertet, som jeg nu forsigtigt tager på en som florlet trøje. En cardigan af magi. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, hvordan trøjen på en og samme tid kan holde mig både kølig og lun alt efter vind og vejr. Og hvordan den gennem sommeren vil minde mig om, hvem jeg er og hvad der gør mig godt. Fortællerske. Kvinde. Vågen. Nu.

Fortællerske på Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

Læs mere om skriverejsen her.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Forårscirklen er forbi, Sommercirklen er startet. Fortællersker kommer og går, væver sig ind i hinanden og fortællingerne som edderkopper i et magisk spind. For som kvinder og fortællersker er vi også væversker. Slut med araknofobi.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Læs mere om VÆVERSKEN her.

Det starter med det første ord

Forårscirklen har været en fantastisk skrivefærd gennem våren med en flok skønne kvinder, som virkelig tog deres indre fortællerske til sig og fandt hjem. Til et nyt sted i sig selv. Til et sted, hvor det gør godt at være, men som vi skal kontinuerligt må huske os selv på, nære og ære. Uanset hvad vores fortællinger handler om og hvordan de folder sig ud. Processen er nøglen.

Og hvordan gør du så det? Ved at møde op og skrive. Det starter med det første ord.

”Med mig tager jeg først og fremmest erkendelsen af, at jeg er fortællerske. Og lige så vigtigt: at jeg har fundet modet til at sige det højt! Tro på og udleve det, jeg inderst inde har vidst lige siden, jeg lærte at tale, læse og skrive. Jeg er fortællerske!”
– Citat “en af kvinder i Forårscirklen” – en vaskægte fortællerske

Du er fortællerske

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og lade kreativitet gennem skrivning blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Kom, skriv og giv din indre fortællersken ordet

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted tirsdag den 31. oktober i anledning af Samhain.

En skriveworkshop i mørkets, uglens og den vise kvindes, heksens (the Cailleach), tegn.

Invitation og detaljer om denne særlige skrivedag for sjælen følger snarest.

Du er som altid velkommen til at forhåndsreservere din plads, for dér er kun plads til 6 kvinder omkring bordet på denne særlige skrivedag. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

HØSTCIRKLEN

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Du finder invitationen herunder og hvis du kan mærke, at det er ved at være tid til at sætte ord på det, der gemmer sig bag din skrivelængsel og give din fortællerske ordet, er du hjertelig velkommen.

RAVNERABAT! 

Tilmelder du dig inden den 7. juli, en måned før start, får du ravnerabat og sparer 199 kr. Rrrrååå rrrrå rå. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Ha’ en fortryllende sommer.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du ravnerabat (early bird) og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Women writing

Alle fotos er enten mine egne eller købt på Dreamstime.
“Misty Morning” thumbnail foto af Marek Chalupinik (c) – thank you for the beautiful image

Bare vi vågner

Fugle i pastel_aften

Denne morgen starter alt forfra. Alt er nyt. Og det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension.

Jeg fik øje på hende, træet, da jeg sad i en solkrog og nød den sommer, der som en dør åbnede sig på vid gab. Jeg trådte gennem døren ud i lyset og satte mig på terrassen med min kaffe. Stirrede ud i horisonten og fik øje på hende. Dér stod hun. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. I sin struktur af stamme og grene, form og bevægelse, er hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Dér stod hun, underlig nøgen og afventende mellem to andre træer, som allerede er i fuld bladdragt. Grønne blade, skinnede blade, struttende frodighed. Mellem dem så hun nærmest fortabt ud. Et stik af bekymring ramte mig.

Har hun ikke overlevet vinteren? Har hun sagt farvel uden at tage afsked. Tankerne for igennem hovedet på mig som lys gennem en tunnel.

”Nu vil min kæreste ganske sikkert fælde hende og det kan jeg bare ikke bære. Det får han ganske enkelt ikke lov til! Er hun død, skal hun have lov til at stå der med sine … ” Jeg blev pludselig tavs, ordløs og trak vejret dybt. Og i et kort øjeblik blev jeg så stille indeni, at jeg kunne høre en anden stemme hviske. Synge. Kalde. Hendes stemme. Træets sang.

Et sent træ

”Jeg er ikke død. Jeg er bare et sent træ. Kom herover, tættere på mig, så skal du bare se.”

Jeg rejste mig uden tøven, gik ud af lågen og med lange skridt spankulerede jeg gennem stenene på gårdspladsen over til træet i skellet.

Et suk af lettelse bølgede i min krop. Jeg slog hænderne sammen af begejstring og lavede en dans på stedet. For hun er på ingen måde død. Tværtimod. Hun lever i bedste velgående, i langsomhed , accept og i majestætisk ro mellem de to andre træer, som allerede har haft blomst og nu er sprunget ud i grønt. Hendes grene er fulde af små bitte skud, livsglade og lysegrønne. Hun lever. Hun ånder. Hun er.

”Du er bare et sent træ” udbrød jeg med tårer i øjnene.

A late bloomer

”I am a late bloomer, oh yes!” Hendes stemme var blød af latter og ja, hun talte engelsk.

Vi sagde ikke mere til hinanden i går. Det behøvede vi slet ikke. Og jeg gik ikke helt tæt på og lagde armene omkring hende, som jeg egentlig havde lyst til, for hun står i en cirkel af brændenælder og jeg havde sandaler på.

I dag har jeg hilst på hende igen. Spejlet mig i hendes ro og genfundet det samme sted af ro i mig selv. Og vi har skabt forbindelse fra et nyt sted, et sted, hvor foråret, der som fortællingen som forsvandt, nu stille glider ind i sommer og bløder bratte overgange op.

Er det forår? Eller sommer? Og betyder det egentlig så meget, når vi som træet har tillid til, at alting er præcist som det skal være. At nogen af os bare blomstrer sent. Når bare vi vågner.

tree-soul

Når Tornerose vågner

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Sådan skrev en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen. Og når den tid kommer, hvor det gør mere ondt at lade sit lys stå under en skæppe end at lade det skinne og brænde frit, er det tid.

Det er virkelig en nærmest fysisk smerte, vi mærker. Sjælen ved, at det er tid, at vi ikke længere passer ind i vores gamle roller. De ellers så bekvemme masker må krakelere.

Vi kan ikke længere hugge en hæl og klippe en tå, gå på konstant kompromis med vores eget hjerte og gemme os bag alle de gamle historier, som definerede os. Vi er nødt til at møde op og skrive nye historier. Gennem frygt, modstand og det, vi kalder skriveblokering. Den trygge skriveblokering, som vi gemte os bag. Nu gør det ondt at gemme sig.  For det er tid.

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.”
– Anaïs Nin-

Skrivemor og den indre pige

En af de kvinder, jeg har haft i forløb, kaldte mig skrivemor og den titel har jeg taget til mig. For ganske ofte skal vi, når vi skriver og skaber, helt ind og have fat i vores indre pige. Det barn, vi glemte og gemte undervejs. Hun har en helt særlig nøgle til kreativitet og skriveglæde. Og hun kan åbne sjælens dør med den nøgle. Døren til det magiske legerum. Hun kan trylle.

Men ofte er hun såret, ked af det og trist, fordi vi glemte hendes umiddelbare visdom undervejs. Vi glemte at lege. Vi undertrykte hende og dermed os selv. Vores inderste. Det bedste og kærligste, vi har. Det, der gør os så godt. Dansen. Legen. Latteren. På skriverejsen tager vi hende tilbage, men ofte skal vi skrive os igennem alt det, der står i vejen og som kom på tværs. Og så dukker hun pludselig op og smelter sammen med de kvinder, vi er i dag. Den vise kvinde hånd i hånd med det indre barn.

Se, det er en kraftfuld cocktail. Det et lille mirakel, magi for både krop og sjæl og indbegrebet af det, der også kaldes kvindekraft.

Alt er nyt

På denne dag starter alt forfra. Alt er nyt. Det træ, som jeg troede døde i løbet af vinteren, har vist sig at være en artsfælle af en helt særlig dimension. Og hun er det smukkeste træ af dem alle, det har jeg altid synes, hende former og den måde, hun holder sig selv på. Struktur af stamme og grene, form og bevægelse, hun er som helt liv. En kvindes liv.

Hendes rødder strækker sig dybt i jorden under den cirkel af brændenælder, der står for hendes fod.

Jeg træder varsomt. Lytter. Sukker. Lever. Blomstrer. Nu.

gudindecirklen

Vil du med på skriverejse? Gudindecirklen starter den 8. september

I Gudindecirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Gudindecirklen er for kvinder i alle aldre.

Gudindecirklen er et forløb dedikeret til de kvindelige fortællinger. I forløbet får du mulighed for at møde dig selv som fortællerske og jeg lover dig, du vil blive glædelig overrasket. Du får inspiration til, hvordan du kan gribe dit skrivende forehavende an og via din intention skaber du rum og baner vej for, at fortællingens kraft kan berige og beruse dig.

På skriverejse ind i efteråret

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud. Her får du mulighed for at forankre dig i efteråret, du bliver via ord og skriverier opmærksom på flere af de skønne detaljer, som rummer kimen til din livsglæde og du får direkte erfaring med den kreative proces i alle dens facetter.

Kom, skriv og fold din indre fortællerske ud

Er du nysgerrig? Har du fået lyst til at være med? Så kom og fold din indre fortællerske ud i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Og husk at skrivelængsel ingen alder har. Det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

En af kvinderne i Vintercirklen udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Du er hjertelig velkommen så længe pladser haves.

Giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte.

Til inspiration, læs også gerne: Historiemedicin for sjæl og hjerte

Kærlig hilsen
Lene

 

 

Uglen og sommerens fortællinger

Valmuelys

Det hænder tit og ofte, at man forbavses på skriverejsen. Som jeg blev det i går. Stor var min forundring, da det var uglen, som fløj gennem mit vindue og landede i vindueskarmen. Det første daggry, tidlig morgen. Som mig er hun en morgenfugl, skulle jeg lige til at skrive, men jeg ved jo godt, at uglen tilhører natten og at natten er hendes. Hun er den, der kender den anden side af sandheden og hun er ofte afbilledet med månen lysende bag sig.

Mørket er hendes ven

Hun er ikke bange for mørket, mørket er hendes ven. Hendes univers. Derfor undrede det mig noget, at hun pludselig kom anstigende på smukke vinger og aflagde mig et morgenbesøg. Og egentlig synes jeg jo også, at hun hører til ved fuldmåne, men da hun kom, var det mørkmåne.

Der er i sandhed vendt op og ned på ting og sager i disse dage og det, jeg troede jeg vidste, må jeg give slip på og lade gå. Alt er tilsyneladende. Åh!

Jeg havde måske forventet ørnen. Eller ravnen, kragen eller endda den røde glente, som har cirkuleret udenfor mine vinduer i den forgangne uge og lavet flyveopvisning. Men ikke uglen. Det er jo slet ikke hendes tid og tidspunkt og … jeg sank en klump ængstelse og slog gæstfrit ud med armene.

”Det er morgen” udbrød jeg. ”Det er morgen, lyset er for længst stået op og ja, så er det jo faktisk forår. Næsten Beltain. Hvad skylder jeg æren, kære ugle? Jeg troede faktisk, at du hørte natten til?”

Hun ser på mig gennem sine runde øjne, blikket hviler bare i mit. Ikke en lyd kommer ud af hendes næb. I øvrigt kom hun flyvende på samme lydløse facon, gjorde ikke stor stads af sig. For at sige det, som det er, kom hun bag på mig. Forfra. Gennem vinduet, mens tunge regnskyer sejlede over himlen og April slog en skælmsk slag med halen, mens hun på bedste havfruevis svømmede forbi og trak på skuldrene.

Sometimes it snows in April
– Prince – 

Igen denne følelse af, at alting er vendt på hovedet og ingenting er som det ser ud til.

Tøbrud

Jeg sukker lidt og forsøger at lade være med at blinke, mens uglen og jeg stirrer på hinanden. Jo mere, jeg ser på hende, jo mere rørt bliver jeg. Noget i mig begynder at skælve, først som at blive vækket af blide kys ved daggry, men siden som en decideret rystelse. Tårn og tøbrud! Ja, det er sådan, det føles. Som is, der tør. De store isblokke, som har holdt mig fastfrossen, smelter og risler nu som en kilde gennem mig.

Har hun ikke tænkt sig at sige noget, uglen? Jeg er både bange, nysgerrig og utålmodig på samme tid. Hvor længe skal jeg kigge ind i hendes blik uden at vide? Hun ser bare igennem mig. Ser alt. Hun ved og tilsyneladende er hun ikke spor påvirket af min tilstand. Ængstelse og eventyr risler igennem mig i nogenlunde lige store doser.

”Fortæl, søde ugle, fortæl. Hvad har du på hjerte, hvorfor er du landet i min stue? Jeg har sådan en stærk følelse af, at du ved noget, som jeg ikke gør og at du kan afsløre hemmeligheder, der har været gemt alt for længe. Ting, som jeg har holdt skjult for mig selv og ja. Hvad ved jeg?”

Hun trækker på smilebåndet, for det kan ugler godt. Fastholder blikket, men blinker så langsomt med øjnene og ser endelig ud til at ville kommunikere verbalt. Hun er brun, hvid og gylden, hendes fjer er holdt i jordfarver og det hvide tegner kontraster. Pludselig får jeg øje på symboler i hendes fjerdragt, som jeg ikke så før, små tegn og … jeg svømmer lidt væk, men så kaldes jeg tilbage ved lyden af hendes sprøde stemme.

owl-in-the-night

Og så taler hun engelsk! 

”Once there was and once there was not”. Det siger hun. Ja, uglen taler engelsk. Og jeg har ikke tænkt mig at oversætte for dig her, jeg håber at du forstår, for jeg er nødt til bare at følge med og lade historien risle igennem mig. Noget er sket, en dør er blevet åbnet på vid gab. Men hun kan åbenbart også dansk, for pludselig slår hun over og … ligner hun ikke Karen Blixen? Hun lyder i hvert fald sådan.

“I had a farm in Africa at the foot of the Ngong Hills. The Equator runs across these highlands, a hundred miles to the north, and the farm lay at an altitude of over six thousand feet. In the day-time you felt that you had got high up; near to the sun, but the early mornings and evenings were limpid and restful, and the nights were cold.”
(Karen Blixen)

Nye tider er på vej

”Nye tider er på vej. Intet er som det ser ud til at være. Du tror, at ugler hører natten til og at mørket kun findes om vinteren. At du nu kender årstiderne og har styr på, hvordan det hele forholder sig. At du ikke længere kan blive overrasket, fordi du gentagne gange har skrevet dig gennem årshjulet, forankret dig i de kraftfulde tidspunkter, fejret, mærket, danset og bedt. Men sådan forholder det sig ikke. Vel?

En ægte troldkvinde diskuterer ikke med forstanden

Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte troldkvinde slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og troldkvinden tænker ikke. Hun ser. Og det er nøglen til det mirakuløse, for alt, hvad du ser i din indre verden, vil du give lyd og billede i den ydre.

Kunsten er at lære at se i stedet for at tænke. Og du ser jo, så hvorfor lade som om at du ikke gør? Du skjuler dig stadig. Derfor kommer jeg til dig på en forårsdag.

Nu lyder hun pludselig lidt som Deepak Chopra, har jeg ikke hørt ham sige det om troldemænd og tanker før? Troldmandens Lære? Her er det jo så bare troldkvinder, det handler om. Forvirringen bruser over som en sodavand, man åbner efter at have rystet den først.

”Jeg er forvirret” hører jeg mig selv sige. I det mindste er jeg da ærlig.

four-seasons

Jeg lever i bedste velgående på alle årstider

”Du spurgte mig om, hvorfor jeg kom til dig om dagen. Fordi du sover om natten. Du spørger mig, hvorfor jeg ikke venter med at dukke op, til det bliver vinter igen og det ligesom er min tid. Så kan du bedre sætte mig i bås og tænke: Så, nu ved jeg, hvor jeg har hende. Uglen. Den vise kvinde, heksen eller hende, der ved. Kald mig hvad du vil. Jeg lever i bedste velgående på alle årstider og i øvrigt hedder jeg Srona.”

”Dejligt at hilse på dig, Srona. Du er velkommen. Og hvis jeg forstår dig ret, fortæller du mig at alting er tilsyneladende og at mine tanker, mit sind, har skabt et billede af en verden, som langt fra er den verden, der egentlig er? Eller kunne være? Bag det tilsyneladende? Er det det, du mener?”

Så fisker jeg igen

Fiske, fiske, fiske. Jeg vil jo så gerne fange et eller andet, for både forvirring og ugle følger efter en periode med tomrum og en symbolsk vinter, der fik tænderne til at klapre. Det kan du læse om i Timian og Tomrummet.

Ugletid og tæt på Beltain

Men nu er det altså ugletid. Igen. Tæt på Beltain, tidspunktet, hvor foråret kulminerer, er på sit højdepunkt og vi danser og tænder bål på markerne for at fejre foråret, frodighed og vitalitet. Livskraft. Tidspunktet fejres i øvrigt også på Valborgsaften, men det er en helt anden historie.

”Hvad laver ugler egentlig om sommeren?” spørger jeg så, for Srona siger ikke noget og min tålmodighed er næsten sluppet op. Nysgerrigheden svirrer som en dansemyg.

A wise old owl lived in an oak
The more he saw the less he spoke
The less he spoke the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?
– Old English Nursery Rhyme –

Hvad laver ugler om sommeren?

”Ja, hvad laver ugler egentlig om sommeren?” gentager hun og blinker til mig. ”Det kan du jo tænke lidt over. Og så kan du jo fortælle alle de kvinder, som læser med her, at sommerens fortællinger og energiarbejde er stærkt undervurderet. Der er så meget saft, kraft og underfundighed i det, man håber, vil blive en eng fuld af solskin og lethed.

Men letheden kan først rigtig nydes, når man bærer alle årstider i sit skød. Følger sin egen cyklus, rytme og ved, at den vise kvinde aldrig sover. At hun forvandler sig alt efter omstændighederne og at hun altid lever i bedste velgående og i dig selv, selvom du forkaster hende og sender hende bort.

Hun er dér på alle tidspunkter af døgnet og i alle årstider. Hun skifter karakter, energi og ja, hun har mange fortællinger og skikkelser. Hun forvandler og forvandles.

Læs også: Den Mystiske Kraft

Valmuelys

Få sommerens gave med jer

“Men glem ikke at få sommerens gave med jer, hvis I virkelig mener det. For tiden er inde. Verdens fortællersker må vækkes og komme frem af deres musehuller, hvor de krøb sammen og skjulte sig for omverdenen.

Du får brug for din indre kærlighedsstyrke

De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”

Farewell Srona (jeg håber, at du snart kommer igen)

Så flyver hun. Vender sig om, letter på lydløse vinger og svæver forbavsende langsomt væk fra min synsvinkel og ind i krattet af brændenælder, æble- og lindetræer. Hun flyver fra øst mod syd og følger lyset på sin vej videre gennem dagen. Langsomt.

”Farewell Srona”, hvisker jeg med et stuk. Og tak”.

Er du spændt på, om Srona mon kommer igen og har du også hang til ugler og andre fugle, ord og fortællinger? Godgørende doser historiemedicin til sjæl og hjerte?

Så kom, tag med på skriverejse i SOMMERCIRKLEN, som er det næste online skrivegruppeforløb. Kom og fold din indre fortællerske ud.

Vi skriver i livet

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og vækker kreativitet, intuition og skriveglæde.
Vi løfter og støtter hinanden.
Vi er vidner til hinandens skrivende udvikling og efterhånden, som vi lærer at møde op og folde det ud, der rumsterer bag skrivelængsel og mellem linjerne, opdager vi, hvor godt det gør at indtage historiemedicin. Ikke mindst den, vi selv har komponeret. Uanset hvad det handler om. For husk, at vi skriver i livet. 

Kvinder_Skriverejsen

Din indre fortællerske

Hun er dér. Også i dig. Hun lever mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde, hun er din fortællerske og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha’ en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes visdom og underfundige råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun er fortællerske. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker. Og i modsætning til så mange andre, beder hun os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller få vores digte udgivet, selvom det også kan være nok så fint.

Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme. Ja, for hun hjælper os på sin helt særlige måde med at komme hjem.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. VI kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der rumsterer i os og danser mellem linjerne. Nu får vi endelig lejlighed til at sætte ord på og lytte til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Og som en af kvinderne i Forårscirklen forleden konstaterede: Historiemedicinen virker altid.

Sommercirklen starter

Uglerabat

SOMMERCIRKLEN – nu med uglerabat, hvis du tilmelder dig senest den 1. maj.

Og her kommer SOMMERCIRKLEN ind i billedet, for det er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Vi starter den 17. maj og hvis du har lyst til at være med, får du early bird rabat ved tilmelding inden den 1. maj. Uglerabat!

Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Lige nu er lidt over halvdelen af pladserne snuppet, men cirklen er ikke  sluttet endnu. Kom, hvis skrivelængslen kalder. Og …

Er du introvert som jeg? Så giv dig selv en sommergave …

Introvert? Du elsker sommeren og de udadvendte aktiviteter men har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre, selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid? Plejer du at lægge lidt for store byrder på sommerens skuldre og ender du ofte med at være drænet, fordi du glemte dig selv og dine behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som vælter frem og kræver dig?

Lad dig forankre i sommerens energi og find ro gennem ordene

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Kreativitet, intuition og skriveglæde

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

EARLY BIRD deltagergebyr: 
Hvis du tilmelder dig Sommercirklen senest den 1. maj er din pris kun 900,- DKK. (Normalpris DKK 1090,-)

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer om SOMMERCIRKLEN finder du i linket her og som sagt; lige nu opnår du uglerabat, hvis du har fået lyst til at være med.

HER KAN DU LÆSE OM, hvad andre siger om at være i skrivecirkel eller forløb hos mig.

OG TIL YDERLIGERE INSPIRATION, læs også gerne

Vejen til den vise kvinde
Væversken
Timian og Tomrummet
Den mystiske kraft
Når Tornerose vågner

She is ancient
She is the landscape beneath our feet
She is the mountains and the hills
She is the rock and the stone
that leads down to the shore
She is wisdom
She is knowledge
She is mysteries
She is the old hag
She is the Cailleach
– Rachel Patterson –

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

women-writing

Alle billeder i indlægget her er købt på Dreamstime.com (c).

Du er ingen tilfældighed

Roser og himlen

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are …

Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord og sætninger eller ej. Det findes og det findes altid.

Det hele handler om mig, min egen indstilling, tilstand og min intention om at forbinde mig til det, der allerede er tilgængeligt og allestedsnærværende. Men måske er det lettere at fornemme det nu, hvor vi nærmer os midsommer og jeg har givet mig selv tilladelse til at tage på en uges ferie. Jeg skal fejre sommersolhverv på en ø i det danske sommerland.

Egoet synger falsk

Det er på tide at give slip og lade komme. Den evige dans, der kan være så svær at finde rytmen i, fordi tanker, frygt og bekymring kan skabe ubalance. Og livet kommer i vejen. Men tankerne synger ofte falsk og det, der skulle være en sjælelig sang, bliver til et skingrende falsk forsøg på at skabe musik. Egoet imiterer, lægger sig tæt op af og kender alle kunstens regler uden helt at mestre dem.

Mellemrumsvejr

Udenfor synger fuglene, det er gråvejr nu, men luften er varm og stadig tyk af fugt. Vinden rasler i træerne, grene dingler dovent til fuglenes sang, en slags dans i et mellemrum. Et andet slags vejr er på vej, det kan jeg mærke og ganske rigtigt, de lover blæsevejr. Jeg savner ikke vinden. Jeg nyder faktisk det her mellemrumsvejr, hvor naturen holder vejret og alting lever og ånder alligevel. Jeg lever. Og der er ved at blive mere stille i mit indre igen, det er en gave og jeg har ikke lyst til at forcere udpakningen velvidende at dette øjeblik kun er endnu en trædesten … bump!

Der skete noget!

Der skete noget. Lige nu. Jeg kom til at gøre noget med tastaturet på computeren og så pludselig, at jeg havde aktiveret printeren, som står ovenpå. Udskriver nu Fortælling ved Vintersolhverv, sagde den og gav sig straks i kast med at spytte papir ud. Jeg kunne høre det, mens jeg løb op af trappen for at standse udskrivningen. Det er jo slet ikke nu, at jeg skal skrive ud, læse og … bedømme. Vel? Alligevel kunne jeg ikke dy mig, da jeg først havde annulleret og stod med en lille stak papir i hånden, papir som rummede mine ord, sætninger og de allerførste sider i den fortælling, der nu er vokset til 200 sider. Og jeg er slet ikke færdig endnu. Men altså. Dér stod jeg med fortællingen i hånden, en lille bid, som om nogen ville sige mig noget. Vise mig noget.

”Se, her har du beviset, du har faktisk skrevet det her. Prøv at læse det, bare lidt.”

Nu ved jeg ikke, om det var ego eller sjæl, der lokkede, men impulsen var klar. Jeg måtte straks læse lidt og jeg blev grebet. Grebet af egne ord og grebet af glæde. Det er jo ikke helt tosset det her, altså, det var det i hvert fald ikke i vinter. Tvivlen kommer dumpende, for jeg synes jo, at der har været voldsom slinger i valsen gennem foråret og jeg forestiller mig, at jeg har hakket noget i skrivningen. At det er usammenhængende og måske endda uinteressant og at det må omskrives. Ændres.

Min indre censor

Susan, min indre censor rører på sig. Det er noget, hun kan lide og straks er hun klar med den røde pen, fisker den op af tasken i et snuptag, som om hun ikke havde bestilt andet. Det har hun heller ikke. Hele mit liv har hun været aktiv og jeg kom til at give hende alt for meget plads. Mit liv blev en verden bestående af korrektur og røde streger. Aldrig godt nok, perfekt nok … Jo, hun kan sit kram.

”Susan”, siger jeg med høj og klar stemme, ”det er faktisk ikke endnu! Ja, jeg kom til at udskrive noget, men ved du hvad, det er umiddelbart bedre og mere fængende, end jeg troede. Det vækker genklang og jeg føres tilbage til min vinter og de allerførste skridt i sneen mod det, der er ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Hvad der skete i foråret og hvad jeg skrev om det, vil jeg første læse senere. Og du kommer slet ikke på banen i denne fase, det er du godt klar over, ikke? I sporlægningsfasen er du for så vidt arbejdsløs og hvis du vil, er du velkommen til at holde en god, lang sommerferie. Jeg kalder, når jeg igen har brug for dig.

Intentionen er klar

Min intention er klar. Jeg skriver først og fremmest denne fortælling til mig selv og hvis den kan inspirere andre, er det fint og en stor glæde for mig. Men i første instans handler det om mig. Hvis det ikke er en udsøgt luksus, så ved jeg snart ikke. Og jeg er glad!”

Hun sukker, mens hun lægger den røde pen tilbage i tasken, rejser og går. Om den skal med på ferie, hendes røde pen, det aner jeg ikke. Men nu er hun sendt af sted med min velsignelse og jeg håber, at hun får en dejlig lang ferie. Når det er hendes tur, har jeg brug for en medarbejder, som er veludhvilet, frisk og årvågen. Jeg ved jo allerede, at hun er dygtig, at hun kan sit kram, men jeg ved også, at hun har tendens til at gå over gevind. Korrekturfasen er der længe til. Den tid, den glæde.

Ode til Juni

Juni, det er længe siden at vi har danset sammen. Men tiden er kommet, vi nærmer os midsommer og jeg er klar til at skabe forbindelse til alt det, jeg for en stund følte mig løsrevet fra. Du har været her hele tiden, fragtet og båret mig, men du har også værdsæt at jeg nu selv kan gå. Du har set mig, velsignet mig og accepteret min rejse og min vej. Boet på mit gæsteværelse uden at gøre særligt væsen af dig. Du vidste, at jeg var optaget af andre ting, men samtidig fik du lov til at blive skrevet skrev du dig ind i de skriveafsæt og øvelser, som jeg har givet kvinderne i skrivecirklerne og på den intuitive skriveworkshop. Dig er der kommet mange fine fortællinger ud af.

Jeg elsker at dele dig og de andre måneder, jeres energi og visdom, for I har aldrig været mine. Jeg fandt jer ikke, I fandt mig. Og jeres hjælp, støtte og uendelig kærlighed på min vej, som I har skænket mig via fortællingerne, er uvurderlig. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal sige jer tak. Intet jeg kan gøre eller sige er stort nok til at udtrykke min taknemmelighed.

Uden månederne, uden de små fortællinger, der voksede med tiden og forvandlede mig, byggede bro og efterhånden lod mig se fragmenter af min sande sjæl og min livsflod, uden alt det, I gjorde og gav mig, var jeg aldrig nået til det sted, hvor jeg er i dag.

”Det tror jeg nu nok, at du var” siger hun bare og slår ud med armene. En duft af roser breder sig i rummet, roser, der er våde af dug og regnvand og må bøje hovederne lidt i mødet med guddommelig overflod. ”Det hele er bestemt på forhånd.”

”Hold op” udbryder jeg, ”vil det sige, at det er fuldstændig lige meget, hvad jeg gør og siger? Det, der skal ske, vil ske alligevel?”

”Ja og nej. Du kan sagtens forsinke og forhindre. Det gør du med din frygt, din modstand og dit hastværk. Men jo mere du forbinder dig, lytter og gør dig modtagelig for den hjælp, der er til dig, desto mere flyder det og så behøver du reelt set bare at flyde med. Det, du skal gøre, vil du ikke være i tvivl om, når tid er. Men sandheden er at du skal gøre langt mindre, end du tror. Det bedste du kan gøre for dig selv og for verden omkring dig er at åbne dine hænder, dine arme og dit hjerte for sandhedens skønhed. Og det nytter ikke, at du spørger mere ind til det nu, jeg har allerede afsløret meget.” Hun fniser som om hun er en smule flov, mens lyset og latteren spiller i hendes øjne.

”Juni altså, du har faktisk ikke afsløret noget som helst, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg trængte bare til at høre det igen. Tak fordi du mindede mig om det.”

”Ingen årsag” svarer hun og fordamper i en solstråle.

Ovenstående er et lille uddrag af Fortælling af Vintersolhverv, som jeg skriver på i sporlægningsfasen, i dag rundede jeg 200 sider og jeg er slet ikke færdig endnu. Det er en gave at skrive bog på denne måde. En fase af gangen, en rolle af gangen.

Jeg kommer igen i tanke om Clarissa Pinkola Estes ord:

We do not become healers.
We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers.
We came as such. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense.
We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Jeg ved nu at rejsen udelukkende handler om at åbne op for alt det, som allerede findes i forvejen. Mange af os er blot ved at indhente det, vi allerede er.

Du er ingen tilfældighed

Og mærker du, kære ven, skrivelyst og længsel, så er det ingen tilfældighed. Du er ingen tilfældighed. Noget vil skrives og fortælles gennem dig. Hvad det er, finder du først ud af, når du møder op og gør dig modtagelig. Når du med din intention i hjertet møder op, skaber rum og skaber forbindelse til det, du allerede kan og det, du allerede er.

En guide i bjergene

Skriverejsen kan hjælpe dig på din færd og jeg står til rådighed, hvis du har brug for en guide. Det er min rolle, ja, du kan betragte mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt, viser hvilke stier der fungerer bedst og som hjælper med at finde skrivevej.

Og en buffet

Smag på det, jeg serverer for dig og betragt det som en buffet. Noget vil du kunne lide og bruge, andet må du lade gå igen. Ideen er at du finder helt din egen vej og måde, men jeg har masser af råvarer og opskrifter i rygsækken, så skrivebuffeten vil altid bugne af duftende retter, nogle ordinære og andre mere eksotiske retter.

Og hvem ved, måske skaber vi sammen nye retter undervejs?

SOMMERMENU

I øjeblikket er der følgende hovedretter på skrivebuffeten.

Høstcirklen – skrivegruppeforløb for dig og din skrivelængsel (starter 7. august)
Intuitiv Skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel – lørdag den 20. august kl. 10
Personligt skriveforløb – din helt egen skræddersyede skriverejse

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanismTil inspiration, læs også gerne

Skrivemagi ved Sommersolhverv
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Lad vejen skrive dig

 

Skrivemagi ved Sommersolhverv

TheWheel

Der er torden i luften, luftfugtigheden er høj og morgenturen foregik i noget, der mindede om regndis. Det var lunt og vinden stille. Naturen er i venteposition. Det er faktisk behageligt vejr, jeg kan mærke mig selv falde til ro i det, selvom der er udsigt til torden. Jeg håber at det vil regne i dag. Alting trænger. Der er meget at vaske og rense bort nu, hvor vi nærmer os sommersolhverv og midsommer. Dagene flyder af sted som blade i en flodstrøm og jeg tillader mig selv at blive en del af det flow uden at gøre unødig modstand.

”The path of least resistance” er ordene, der kommer til mig, som de altid kommer på engelsk fra min sjæl. Den stille stemme som vistnok er irsk. Hun kender de sange, de irske, keltiske og hun kender sit værd. Dybt i mig er hun og jeg længes stadig efter hende, selvom jeg nu har vished om,  at hun altid er lige i nærheden og at jeg er hende.

Vendepunktet

”Der er roligt i sjælens land, lad alting folde sig ud som det er meningen. Sommersolhverv, vendepunktet. Det er også dit vendepunkt. ”

”En dag af gangen, nu, fra øjeblik til øjeblik, lyt og bliv i din kerne af velbehag. For alting er præcist som det skal være. Du er på vej, du mærker vejen og kvinden, du har længtes så inderligt efter. Træd nu helt ind og favn hver en side, lys, skygge, hvert et sår, ar og lad igen de gamle historier brænde på bålet ved sommersolhverv. Giv dem til ilden. Spring ind, spring ud og spring over bålet og vid, at du snart er på næste niveau.”

Hun ved

Jeg er spændt på næste niveau, hvad det så end betyder, men hun smiler bare. Hun ved. Og jeg overgiver mig med et hjerte fuld af lettelse. Jeg behøver ikke at vide mere, end jeg ved i dag. Jeg skal blotte lytte og følge de subtile impulser, der kommer fra et sted dybt i mig selv. Uden tvivl på, at min sjæl og mit hjerte kender de svar, der senere vil afsløre sig for mig, efterhånden som jeg træder fra sten til sten over min livsflod. Sætter mig, blunder, lader det komme, som skal komme og det gå, som ønsker at gå. Hendes smil bliver lidt bredere ved følelsen af mine ord og hendes øjne glimter varmt i regndisen.

Sagde jeg, at vejret er utrolig behageligt i dag. Selvom der er torden i luften?

Ovenstående tekst er et lille uddrag fra den bog, jeg skriver på. Fortælling ved Vintersolhverv. Jeg følger årets cyklus og cirklen er min struktur. Endnu er jeg i sporlægningsfasen, den kreative fase. Jeg forholder mig åben, modtagelig og tager imod det, der kommer. Ønsker du på et tidspunkt at skrive en bog og kommer du til mig for at søge hjælp, støtte og få lidt værktøjer til din proces, vil jeg varmt anbefale dig samme fremgangsmåde i sporlægningsfasen. Læs mere i Skriv Din Bog.

Men tilbage til sommersolhverv og den magiske fejring …


SOMMERSOLHVERV

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste og jorden beruses af frugtbarhed. Indenfor shamanisme siger man, at porten mellem verdener står på vid gab ved netop Sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen og dens evne er bl.a. at rense, forvandle og velsigne.

En dobbelt fejring

Hvis du fejrer ved sommersolhverv den 21. juni og måske springer over bålet og ind i det nye, er det på flere måder en dobbelt fejring. På den ene side er det en fejring af alt det, som nu har manifesteret sig under solens tiltagende rejse mod sommersolhverv. På den anden side er det også en fejring af, at lyset nu igen vender og at vi nu vender os mod den mørkere del af året.

Fra sommersolhverv og til vintersolhverv trækker lyset sig ganske langsomt tilbage og ved efterårsjævndøgn er dag og nat igen lige lange.

Giv dine byrder til ilden

Jeg har nu i flere år haft den store glæde at fejre Sommersolhverv. Jeg har givet mine byrder til ilden og jeg er sprunget ind i det nye med det, jeg ønsker at tage med mig videre. Det er virkelig et kraftfuldt og magisk tidspunkt at gøre status på og bruge naturens kræfter og magi til at hjælpe sig videre på rejsen. Og hvis vi ønsker os, at det skal være sådan, kan vi også bruge dette tidspunkt til at fejre vores manifestationer på skriverejsen, det hele hænger jo så fint sammen.

Når skrivelængslen kalder men modet udebliver?

Måske tænker du, at du jo slet ikke er begyndt på din skriverejse endnu, selvom du mærker både skrivelyst og længsel. “Jeg skal lige tage mod til mig”, siger du med spæd stemme og kan godt høre, at den sætning er lidt slidt. Du har sagt det før, ikke sandt? Du har tænkt det.

Men hvor vil du da finde modet henne, det mod, du ønsker at tage til dig? Og hvornår vil du gøre det? Det er irriterende spørgsmål, men de er ikke helt uvæsentlige, hvis du har skrivelængsel. Hvad der det mon, der rumsterer fra et sted dybt i dig? Hvad er det, der skrives vil?

Når det bobler i hjertet, men tankerne siger STOP

For min erfaring siger mig, at skrivelængsel på ingen måde er en kuriøs tilfældighed, men et kald fra sjælen. Din sjæl kalder på dig. Hvisker, rumsterer og sender små (eller store) impulser af dyb længsel rundt i din krop. Det bobler i dit hjerte. Men når boblerne når dit hoved og du føler dig lettere beruset, lukker tankerne sig straks om det, der var et slags spirende mod. De fortæller dig en helt anden historie end den, der bor i dit hjerte. Her regerer den indre censor, her huserer de gamle historier om uduelighed og nederlag og alt det, du ikke kan. Her bor løgnene, med andre ord.

Vil du høre en god nyhed?

Udfordringen er selvfølgelig, at du på et tidspunkt valgte at tro på de løgne og formede din identitet ud fra det, andre sagde, mente og gjorde, men vil du høre en god nyhed?

Sommersolhverv er perfekt til indre renselse

Sommersolhverv er et perfekt tidspunkt at rense sig på. Det er et vendepunkt i naturen og det kan så sandelig også blive et vendepunkt i dig. Og der er så meget magisk energi i spil, som du kan læne dig ind i og låne af. Ja, for den magi tilhører så sandelig også dig. Du er en del af den.

Du er din egen magiker.

Sig ja til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør godt

Har du lyst til at sige ja til din skrivelyst og længsel? Og har du fået lyst til at fejre Sommersolhverv og give de gamle historier til ilden, så du fra det magiske tidspunkt kan åbne dig og sige ”JA” til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør din sjæl og dit hjerte godt?

Forberedelse – inden sommersolhverv (den 21. juni)

Hvad er det for historier og overbevisninger, som hæmmer dig og forhindrer dig i at følge din sjæls kalden?

Find en blok og en pen. Nu skriver du simpelthen det ned, som tankerne og den indre censor fortæller dig. Gå på opdagelse i de gamle historier og sæt ord på. Giv hver historie eller udsagn et nyt ark, som du siden kan folde sammen, som du folder et brev. Og giv den endelig gas. Prøv at lyt til, hvad tanker og indre censor siger og brug de samme ord. De ord, som har negativt ladet energi og som dræner dig. Nu har du chancen. Skriv det ned, sæt ord og fold dit brev.

Ilden, din allierede (ved Sommersolhverv)

Og hvem skal så have de breve, få eller mange. Det skal ilden! Ved sommersolhverv.

Tænd et bål, alene eller sammen med gode venner, og når ilden lystigt brænder, så sæt dig lidt og se på den. Mærk ilden, mærk dens kraft og styrke.

Ilden symboliserer solen og den renser, forvandler og velsigner. Den vil hjertens gerne hjælpe og støtte dig i dit forehavende, den er en vigtig del af fejringen ved sommersolhverv.

Giv brevene til ilden

Når du er klar, giver du brevene som beskrevet ovenfor til ilden. Du overrækker højtideligt brevene til ildens ånd, et efter et og du ser med dine egne øjne, hvordan ilden fortærer både papir og ild. Når det første brev er brændt, siger du tak og så brænder du det næste. Tak. Og det næste. Tak.

Du har sagt farvel

Indtil der ikke er flere breve. Du har nu givet dem til ilden og ilden har bogstaveligt talt ædt dine gamle historier og overbevisninger. Alt det, der hæmmede dig og stod i vejen. Nu er du klar. Nu er du renset og i pagt med ilden har du givet slip på alt det, der gjorde dig tung og som holdt dig fra skriveglæden. Du har sagt farvel til alle de falske udsagn, løgne og udtrådte fortællinger, som ikke længere tjener dig. Og du har gjort det ved sommersolhverv, et særligt kraftfuldt og magisk tidspunkt på året.

Og du er nu klar til skrive nye historier

Nu er du fri til at skrive nye historier, følge din skrivelængsels kald og lytte til de subtile toner fra din livssang. Du er fri, du er værdig og du skal ikke længere lige tage mod til dig. Modet har fundet dig.

Spring, spring ud og spring over bålet. Det har jeg selv gjort ved tidligere sommersolhvervsfejringer og det gør jeg så sandelig også i år, selvom jeg ikke skal deltage i en officiel fejring.

Spring over bålet og ind i det nye, alt det du drømmer om og ønsker dig. Det, du har en hensigt eller en intention om skal være din dagsorden for den kommende tid på rejsen mod høst og efterår. Sig det højt, når du springer eller sig det i dig selv og dit hjerte.

Spring ind i glæden

  • Jeg springer ind i glæden.
  • Jeg springer ind i min skrivelængsel og folder den ud. Ord for ord.
  • Jeg siger ja til min sjæl og springer ind i det, der glæder mit hjerte.
  • Jeg springer ind i … roen, tilliden, troen, kærligheden.

Du har sikkert selv dine helt egne formuleringer og intentioner. Med dem i hjertet kan du springe over bålet og ind i det, der endnu er formløst, subtilt og men alligevel undervejs. For tro mig; med din intention i hjertet og dit bevidste fokus på det, der gør dig godt, vil magien begynde at arbejde i og omkring dig.

Intentionens kraft er stor.


Høstcirklen

Har du en intention om at tage din skrivelængsel alvorligt? Har du lyst til at møde op og med din intention i hjertet begive dig på skriverejse i nysgerrighed efter at folde det ud, din sjæl synger om? Du er velkommen i Høstcirklen, et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi høster via ordene og fortællingens kraft

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Læs mere om Høstcirklen her. Mærk efter, om det er noget for dig og spørg eventuelt sin sjæl, hvis du er i tvivl.

Er du i tvivl? Spørg din sjæl

Start med opvarmningsøvelsen, som du finder her. Tøm hovedet for tunge tanker og overfladevand. Det tager 5 minutter og herefter er du klar til at skrive fra et dybere sted i dig selv.

Stil dit spørgsmål? Kære sjæl eller hjerte, skal jeg være med i Høstcirklen? Er tiden kommet til at møde op og sige JA til min skrivelængsel. Stil dit stopur og skriv så flydende og intuitivt som muligt. Gerne i 15-20 minutter, prøv bare at lade komme og se så, om der ikke skulle opstå et svar mellem linjerne. Det gør der som regel og du kan mærke det.


Kære ven, jeg ønsker dig en magisk Sommersolhvervsfejring. Må du følge dit hjertes intention, dit lys og din glæde.

“Løb, min ven, fra alt og alle, der ikke styrker dine spirende vinger”
– Hafiz –

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanism