Når skrivelængslen kalder
Det var på en af mine gåture i marts, at jeg mødte eneboeren første gang. Bag pensionatet lidt oppe af vejen til højre, er der en låge i stendiget, som fører ud på engen. Egentlig var min hensigt at gå til havet, men noget kaldte mig i den anden retning. Mine ben gik af sig... Continue Reading →
Der var engang og engang var der ikke. En ræv og en ravn. “Du er blevet for tam” siger Ræven og det er lidt af en påstand, for hvad betyder det? Hun kalder sig Sionnach og møder mig i mørkekanten før dagen gryr. Det er en kold januar morgen, hvor man spørger sig selv: Hvad... Continue Reading →
Dette er et sted for ceremonier. Det er ordene, jeg hører og så hører de op. En velkendt ven stikker hovedet op af jorden og betragter mig granskende. Sommermorgen, sanselige fodtrin gennem grønt græs. Et vildnis af nælder, tidsler og bregne. Frodighed strækker sig dovent i morgensolen og duggen fordamper. Vi finder en tom rede... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 