Det er en af de morgener, hvor noget er faldet i hak. Det mærkes som stille hvisken. Varmen er væk, kølig vestenvind blæser ind over havet. Jeg går på stranden inden morgenmaden, i modvind passerer jeg klitterne og står midt i blæsten. Skyer i gråhvide formationer flyver forbi og et par måger gør dem selskab. Farverne matcher og et kunstværk sker. Jeg er glad for, at jeg tog min regnjakke på, for nu blæser dråber min vej. Ustadigt og dog er noget faldet på plads.
En brik? Jeg husker budskabet fra i går og at ære det, gør mig godt. Jeg har mine brikker nu, men jeg kan ikke bare lægge dem som i et puslespil. Hver brik vil selv finde sin perfekte plads, min opgave er at træde tilbage og lade det ske. Og noget er sket allerede. Det mærkes som en sang indeni. En sang, der handler om et træ i en have. Et træ, som skal have lov til at være.
There is a tree
in a garden
let it be
The tree is me
I det hele taget er der mange træer i mit liv nu og det kan jeg takke Willow for. Hun har præsenteret mig for Egekongen og for det kloge grantræ i skoven. Selv minder hun også om et træ, bedre kan jeg ikke beskrive hende. Hun har dybe rødder og er forankret i sin sjæl. Jordbunden og dog. For jeg har så hende i aftes, da solen gik ned og solsorten sang sin hymne. Til tusmørket og til det, drømme ville bringe. Willow stod bagerst i haven og kiggede op mod himlen. Hun stod under Aftenstjernen. Hun er ven med Venus, et sjældent træ som vandrer selv. Tryllebundet stod jeg i vinduet på værelse nummer 3 og var vidne.
Træerne. Min stamme. Træer bliver i mange kulturer opfattet som et livssymbol. For eksempel kan der i indiske byer stå et træ, som repræsenterer landsbyens liv og et knyttet til en ånd. Og i nogle folkeeventyr kan den rejsendes skæbne aflæses af et bestemt træ. Træerne er vores ældgamle lærere. De er overbringere af visdom og viden som kan hjælpe os med at trives og overleve.
Det er en af de morgener, hvor noget er faldet i hak og ved havet lader jeg det synge. Tre elementer er til stede, vand, jord og luft. Fire elementer. For ilden brænder i mig nu, jeg har fundet det bål, jeg vil nære. De andre må brænde ud, spredt over landskabet og udsat for regn. Det er tid til fokus og til at give plads til de brikker, der over tid vil finde deres plads.
På kanten til sommer giver jeg resten til vinden. Det, jeg nu må lade gå. Tomrummet har omsluttet mig længe, men nu aner jeg en sprække, hvor lyset siver ind. Tilbage på Pensionatet tilbringer jeg en stund med min rejsedagbog, inden jeg igen åbner døren til værelse nummer 3 for at gå ned af trappen og ind i spisestuen. Der dufter af kaffe og nybagt brød. Der dufter af håb.
I mig vokser et træ.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
16. maj 2023
Photo by Kevin Cardner, Dreamstime (c)

Glæden og styrken i det skjulte
Det mest fantastiske ved intuitiv skrivning er nok, at vi kan få kontakt til det, der lever i det skjulte. Og så tror mange, at det er noget ubehageligt og mørkt, men ofte forholder det sig helt anderledes.
I det skjulte hos mange kvinder bor deres ægte talent. I det skjulte bor deres kraft og styrke. Det er skjult, fordi vi ikke turde stå frem og fordi vi lærte, at de kvaliteter, der i virkeligheden er vores største gaver, var uønsket og nærmest forbudt.
I det skjulte bor glæden. Det skulle man ikke tro, men det gør den. Ægte glæde.
Genskab dig selv
“Reinvent yourself, then reimagine the world” sagde Mary Oliver og det kan være sagens kerne. Det kan også være din intention, hvis du deltager på et af mine intuitive skrivekurser. At du er nysgerrig på det, der gemmer sig bag frygt og modstand, nysgerrig på at følge din længsel. Hvor vil den tage dig hen? Og hvilke fortællinger mon bor på din sjæls vej? Det finder du efterhånden ud, hvis du sætter ud på en intuitiv skriverejse og har en intention om at skrive det frem. Hvis du har tillid til processen.

Kom med en tur i skoven
Hvis du har lyst, så kom med en tur i skoven. Tag din pen og skrivebog under armen og sæt lidt tid af i løbet af sommeren. Jeg holder intuitiv sommerskriveskole og skrivekurset foregår i skovens univers. Det er ingen tilfældighed, for skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt.
Intuitiv skrivning i skovens univers – mød træer, skovens væsener og magiske tærskler
Lad skoven transformere. Ord for ord, fortælling efter fortælling. Det gode er, at du kan være helt blank og slet ikke ane, hvad du skal skrive. Det er faktisk et fornemt udgangspunkt. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som du kan springe ud fra, for du får selvfølgelig en introduktion til intuitiv skrivning. Og så lader du det ske. Du skriver dig ind i skoven, du møder træer og skovens væsener og afprøver forskellige veje og tærskler, der fører dig ind i skoven og ind i en fortælling.
Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Men tærskler kan også være døre, vinduer, huler og andre åbninger. Kun fantasien sætter grænser.
Tærsklen kan hjælpe dig med at sætte din indre fortællerske fri. Det er som en magisk åbning til fortællingens kraft og dit indre, magiske univers i øvrigt.
På hold eller alene, valget er dit
Forløbet varer fra den 5. juni – 31. august, men der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme og din sommer.
Du kan enten deltage på holdet, hvor jeg er med som intuitiv skrivecoach og rejseleder eller du kan tage kurset alene. Læs med videre og snup din plads, så mødes vi i skoven.
Intuitiv Skrivning: Skoven
Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 5. juni til 31. august 2023
På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.
Du må gerne være grøn
Og du behøver ikke at kunne det på forhånd. Du behøver heller ikke en særlig skriftlig erfaring. Du må gerne være helt grøn, for det er skoven også, når vi starter skriverejsen den 5. juni.
Vil du være med i min online gruppe eller skriverejse på egen hånd
Du bestemmer selv, om du har lyst til at være en del af min hemmelige gruppe og mit undervisningsrum på Facebook eller om du har brug for at hellige dig den indre rejst og tage kurset alene.

Forløbet og din skrivning
I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i skovens univers
- Du får en introduktion til intuitiv skrivning i et forløb, der foregår i skoven
- Du møder forskellige træer og deres symbolik
- Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
- Du møder en eller flere af skovens væsener
- Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen
Skal jeg have et mål med min skrivning?
Måske tænker du, at du er nødt til at have et mål med din sommerskrivning, hvis du deltager i forløbet?
Nej slet ikke!
Det er nok, at du kan mærke et kald. Det er rigeligt, at du har skrivelyst og længsel.
Hvis du har brug for en slags motivation, så tænk på hvorfor du skriver og hvad dit formål er. Heri ligger din intention. Når vi kender vores formål og/eller vores intention, er det langt nemmere at skrive fra sjæl og hjerte.
Du får selvfølgelig vejledning til, hvordan du kan bedst formulere din intention, så den rummer det, du ønsker dig af din skriverejse.

Skoven og intuitiv skrivning
Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis vi ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Vi træder over en tærskel og går ind i skoven. Vi behøver ikke at vide, hvad vi vil skrive om. Vi begynder bare at gå. På Fortællerskens Sommerskriveskole bevæger vi os ind i skoven via vores pen.
Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse.
I forløbet møder du træerne, skovens væsener og du lærer mere om tærskler, både i naturen og i fortællinger.
Den første kreative fase
Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte. Sådan er det også i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt skovterræn. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole.
Kurset er for dig
- der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
- som har skrivelængsel
- som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
- som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
- gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
- som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
- som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
- som elsker skovens univers
- som gerne vil være en del af en skrivegruppe ELLER som gerne vil skriverejse alene
- som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt
- som er i et mellemrum på din livsrejse, som er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
Og meget mere. Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller giv mig et kald på telefon 29476483. Læg en besked på min telefonsvarer, så ringer jeg dig op så hurtigt som muligt.

Deltag på holdet og vær med i skrivecirklen (online)
I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.
Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.
Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.
Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse gennem skoven.
Eller skriv alene uden at være en del af den ydre cirkel
Måske har du ikke brug for at være en del af den ydre cirkel, mit hold?
Måske har du behov for at skriverejse alene og hellige dig det indre fuldt og helt?
Hvis det skal være sådan for dig, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Skriv udenfor, gå ud i naturen
Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.
Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad skovens magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse.
Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad skoven transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers
Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers.
Fra 5. juni til 31. august.
Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod.
Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Og i skoven naturligvis.
Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.
Hvis du skriverejser alene
Deltager du på egen hånd, behøver du slet ikke at være online bortset fra, når du modtager materialet (hver måned) og downloader det, så du kan tage det med dig, hvor end din sommer går hen.
Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces uanset, om du er med på holdet eller skriverejser alene.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
- Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
- Inspiration fra træer, deres symbolik og skovens væsener
- En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
- Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
- Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
- Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i skovens univers
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr
DKK 1500,-
Beløbet er inklusive moms.
Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2-3 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.
Hvad hvis jeg vil tage kurset på egen hånd?
Hvis du vil deltage alene og uden at være en del af den ydre gruppe, skriver du blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELD DIG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET HERUNDER

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted.
“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –
Skriv et svar