Tusmørkedans

Lad mysteriet leve, lad det ånde og udspille sig gennem dig. Jeg tænker på Scarletts ord og spørger mig selv, om jeg er i stand til at holde fokus og blive i den sfære. Der er nogle dage til fuldmåne, men det er overskyet og jeg kan ikke se hende. Månen. Men jeg ved, at... Continue Reading →

Tarotrummet

”De kort, der trækkes til dig på din fødselsdag, har ekstra stor betydning”, erklærer Scarlett December, mens hun vender de tre kort i stearinlysets skær. Vi sidder i et værelse, jeg ikke vidste fandtes. Hun kalder det tarotrummet. Tunge mørke gardiner for vinduerne, en bogreol med bøger, tarot- og orakelkort. Et rundt bord med hæklet... Continue Reading →

December

Det er mørkt, da jeg vågner, men jeg ved at det er morgen. Spændt som en lille pige juleaften strækker jeg mig, gaber og står op. Da jeg trækker gardinerne fra, ser jeg at haven er forandret. Æbletræet er klædt i en lyskæde bestående af gyldne stjerner og fakler lyser havelågen op. På lågen sidder... Continue Reading →

Ved midnat

Jeg er nysgerrig. Indrømmet. Men jeg må sige til mit forsvar, at det ikke var planlagt, at jeg skulle vågne kort før midnat med et sæt. Jeg stod op og listede over gulvet hen til vinduet. Forsigtigt trak jeg gardinet til side og kiggede ud. Det var stjerneklart og jeg kunne tydeligt se haven, mine... Continue Reading →

Drømmen

Over varm kakao i den mørke nat lærer jeg Elva bedre at kende. Foran pejsen i køkkenet forstår vi, at vi ramte ind i samme energi. Den bratte opvågning, den tunge tristhed og ensomme følelse af mørke. ”På en måde er jeg glad for det” siger Elva, hendes røde hår glimter i lyset. Hun har... Continue Reading →

I den mørke nat

Der er tidspunkter på rejsen, hvor alting ligger gemt bag et slør af dis. Tvivlen kommer med nattevinden. Det er mørkt, det er blevet vinter. Jeg vågner brat og føler mig med det samme lysvågen, men mørket er tæt og jeg fornemmer, at det stadig er nat. En lille uro dukker op og lægger sig... Continue Reading →

På stranden

Gwyneth opfordrede os til at gå ud i naturen og mærke novembers energi. Jeg slentrer langs stranden i finregn og dæmpet lys og lader det være min intention. At mærke energien og forbinde mig til den. Det er her kraftpunktet er. Intention er at være forbundet. Mine skridt bliver uvilkårligt langsomme, jeg stopper op flere... Continue Reading →

Elva

Ved nymåne finjusterer jeg min intention. Jeg ved, at det kræver mod at blive på pensionatet og fortsat deltage i Gwyneths subtile undervisning. Det er op til mig, hvad jeg vil have ud af undervisningen. Med svanen som frænde falder jeg i dyb søvn og svømmer i et hav af drømme. Ulven kommer til mig... Continue Reading →

Samme aften ved nymåne

Sagen er den, at jeg har arbejdet med frænder og hjælpere i lang tid. Jeg kender de fleste og deres overordnede budskab til mig. Den slags er personligt, man må lære hver enkelt at kende og det er ikke noget, man kan læse i en bog. Jeg har vandret med vædderen over stenet terræn i... Continue Reading →

Hende der bryder sneen

Jeg er hende der bryder sneen. Som den første forlader jeg pensionatet og træder ud i kulden. Hue, halstørklæde, vanter, alt er på plads. Mine støvler sætter spor på havegangen, igen er lågen min tærskel, jeg træder ud i vinterlandskabet med et suk. Energien er skiftet, stilheden i landskabet er markant, sne dæmper lyde og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑