Væversken

Væversken

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe af frost smelter og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.

“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Edderkoppen

Det er sandt. I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et spindelvæv med dråber i dagens første lys. Landskabet er svøbt i frost og mens den smelter, synger fuglene fordi de har en sang.

Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle og skærp din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer.

Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord. Fortællinger dukker op og som fyrtårne lyser de og peger på nye veje og åbninger. Det, du ikke så før. Det ser du nu. Væverske.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af den nylavede kaffe. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde.

Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og fortællinger.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker 

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker.

Vi er skabt til at skabe

Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet.

Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Vov at være den, du er og lad det skrives. Væverske. Din fortælling gør en forskel og er en del af det større billede.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.

Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne i skrivecirklerne

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.

Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig forleden dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er min hjælper.

Læs mere i Den Mystiske Kraft.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Vi er væversker

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kalder fra øst. Dagen er i gang.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som en ufremkommelig jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundreder, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Gennem dig. Væverske. Og så bliver den dig skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til dig og din sjæls rejse.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og stærkt på samme tid. Solen glider højere op på himlen og fuglene minder mig om, at også jeg har en sang.

Du har en sang, du er væverske

En sang, som blot venter på at blive sunget.
Et stof, som venter på at blive spundet.
Du er den sang. Du er det stof.
Vejen er din at skrive.
Væverske.

Online Skrivecirkler

Forårscirklen er næste online skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet.
Vi starter den 1. marts 2018 og forløbet varer 3 måneder.
Tilmelder du dig inden den 31. januar opnår du ravnerabat og sparer 120 kr. på deltagergebyret.
Invitation og detaljer finder du i linket her.

Fortællersken er et online skrivegruppeforløb for kvinder
Vi starter den 5. april 2018 og forløbet varer i 4 måneder.
Tilmelder du dig inden den 15. februar, opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Invitation og detaljer finder du i linket her.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig.

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en stille skrivedag for sjælen

Fredag den 2. februar
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

Der er endnu 3 ledige pladser. Tilmelder du senest den 14. januar, opnår du ravnerabat og sparer 150 kr. på deltagergebyret. Invitation og detaljer finder du her.

Skriveworkshoppen finder sted i min egen skrivestue. Måske ses vi?

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter, and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.
– Sharon Blackie –

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Sharon Blackie’s bog “If Women Rose Rooted”.

Kærlig hilsen
Lene

Ravnerabat

Ravnerabat

Som Sharon Blackie siger i citatet herunder er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen.

We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”  (Sharon Blackie)

Fortællingens kraft er stor

I de online skrivegruppeforløb, jeg tilbyder og på de intuitive skriveworkshops, arbejder vi også med dyrenes kraft og budskaber og lader os henføre og fortrylle af deres visdom. Fortællingens kraft er stor.

Ravnerabat

Skal 2018 være året, hvor du lytter til din skrivelængsel og skriver det, du hører?

Har du lyst til at arbejde og lege med fortællinger, folde ud og skrive det, dit hjerte synger om og vække din kreativitet og skriveglæde. Og er du en early-bird?

Få ravnerabat 
og spar lidt på deltagergebyret til vinterens og forårets skrivecirkler og skriveworkshop. 

FORÅRSCIRKLEN – starter 1. marts
Næste skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORÅRSCIRKLEN senest den 31. januar, opnår du ravnerabat og sparer 110 kr. på deltagergebyret.

FORTÆLLERSKEN – starter 5. april

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORTÆLLERSKEN senest den 15. februar, opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.
Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com


Intuitiv skriveworkshop den 2. februar – en stille skrivedag for sjælen

Næste intuitive skriveworkshop afholder jeg den 2. februar i anledning af Imbolc her i min skrivestue (ved Ringsted). Der er 3 pladser tilbage omkring bordet på denne skrivedag for sjælen og som Ravnen er inde på, kan du også opnå ravnerabat her.

Tilmelder du dig den intuitive skriveworkshop senest den 12. januar, smider jeg en lille nytårsgave på skrivebordet og skænker dig en særlig ravnerabat på DKK 150,-

Du tilmelder dig ved at skrive til skrivehuset@gmail.com med overskriften: Intuitiv skriveworkshop Imbolc og ravnerabat.

Din tilmelding skal være mig i hænde senest den 12.1, hvis du ønsker rabatten.

Inspirationsbrev til livet og skriverejsen

Modtager du mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen? Hvis du ikke er på mailinglisten og har lyst til at modtage brevet direkte i din postkasse (e-mail) kan du tilmelde dig i linket her. 

Try Easier, synger vinden

Det seneste inspirationsbrev “Try Easier, synger vinden” er en fortælling om, hvad der skete for mig sidste år ved samme tid. Hvor jeg faldt og fik en vigtig lektion. Og hvor jeg igen mødte Ravnen. Du kan læse det i linket her.

Tilbage er blot at ønske dig en fortryllende dag og en godgørende rejse ind i januar på vej mod Imbolc.

You try to hard, try easier, synger vinden. Og måske skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

Mens skrivelyset blafrer

Skrivelys

Jeg tøver lidt, men tænder så skrivelyset og sætter mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols er der nylavet te. Den grønne med jasmin. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er lidt mere dristigt end for et par timer siden. Dagen startede i mørke og til lyden af regn. Det varede længe, inden det blev lyst, for her i huset er vi som regel tidligt oppe.

Nu er formiddagen fremskreden. Jeg har netop sendt velkomstbrev ud til den intuitive skriveworkshop, som jeg afholder om en uge (31. oktober) her i Skrivehuset ved Ringsted. Det er årets sidste skriveworkshop og denne gang er anledningen Samhain og mørkets gave.

Samhain og mørkets gave

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket.

Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage. De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året.

Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Og i øvrigt stammer ordet spøgelse på engelsk, Ghost, fra det tyske ”geist” som oprindeligt var en ånd af en afdød, som var inviteret til Samhain fejringen.

Man tændte bål og fejrede

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.


Samhain markerer også porten til vinter. På den intuitive skriveworkshop den 31. oktober skal vi fejre, lytte og via ord og fortællinger gå på opdagelse i Samhain energien. Sammen går vi gennem porten eller rettere sagt, vi skriver os ind.

Hvilke ord og fortællinger mon vil dukke op?

Hvad kommer der til at ske? Hvilke fortællinger mon vil dukke op, når vi mødes og slutter cirkel? Vi ved det ikke på forhånd, men når vi skaber rum, danner cirkel og skriver os ind, så sker der som regel præcist det, der skal. Vi følger de veje, som opstår undervejs og tager imod det, der kommer. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger leder os på vej, men intention er faktisk, at vi skriver intuitivt og forholder os åbne, nysgerrige og ikke dømmende overfor det, der vil skrives gennem os på denne særlige skrivedag for sjælen.

En plads til dig omkring bordet i min skrivestue

Velkomstbrevet er sendt ud til deltagerne. Og sidder du tilbage med en følelse af, at du burde være med, kan jeg glæde dig med, at jeg har fået et par afbud. Du finder invitation og detaljer i linket her. Skriv til mig, hvis du har tid, lyst og mulighed.  Så er der ganske givet en plads til dig omkring bordet.

Læs gerne mere om de intuitive skriveworkshops og ideen bag her, hvor du også kan se, hvad andre skriver om at være på intuitiv skriveworkshop her hos mig i Skrivehuset.

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Det er tid til at nære det indre og skabe rum til fordybelse, hvor vi kan være, sanke og restituere. Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på alt det ydre, som stresser os og løsriver os fra os selv, sker der noget magisk. Ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro.

Mørket slutter sig om os, så det ydre forsvinder og vi kan vende os indad og nære os selv. Og som Philip Carr-Gomm så rigtigt skriver det i citatet herunder, er der tidspunkter i livet, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang.

When you hear the sound of your song, you will discover healing and new depths of in your soul.

Vinteren tilbyder os sit rum

Til det tilbyder vinteren os sit rum, hvor ydre forstyrrelser er langt mindre. Mørket kommer tidligt, det slutter sig om os og inviterer os til at falde til ro og lytte. Derfor er vinteren også et perfekt tidspunkt til begynde skriverejsen på eller skrive videre fra et nyt og dybere sted i dig selv.

Min vinter starter ved Samhaim

For mig starter vinteren omkring Samhain og når vi sagte bevæger os ind i november. Mørket er tæt nu, dagene er korte og ofte dunkle, regnfulde og tågede. Scenen er sat. Jeg glæder mig til at skrive og fejre med deltagerne på skriveworkshoppen den 31. oktober og siden hengive mig til vinterens rum.

* **

Jeg tøvede lidt, men tændte så skrivelyset og satte mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols var der nylavet te. Den grønne med jasmin. Nu er den næsten drukket. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er dæmpet igen og tunge skyer sejler over himlen.

Nu er det tid til at lytte og skrive mig ind. Lytte til vindens sang og betragte træerne, efterhånden som de giver slip på endnu flere blade. Det sker, mens jeg skriver. Mens skrivelyset blafrer.

Kærlig hilsen
Lene

Online vinter-skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Kan du ikke være med på skriveworkshoppen den 31. oktober, mens har du lyst til at skrive fra liv og sjæl og hengive dig til vinterens rum, tilbyder jeg to online vinter-skriveforløb, som begge starter til november.

Vintercirklen  – starter den 9. november (7 ledige pladser)
Fortællersken – starter den 20. november (5 ledige pladser)

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vinterum

Mørket kalder mig hjem

Sverige

Det er fuldmåne og mosekonen brygger. Hvide køer vandrer som spøgelser i fuldmånens skær. Jeg ser dem gennem vinduet, det er et magisk syn. Så går jeg ud. Tager min frakke på og træder udenfor på trappestenen. Huset ligger højt, vi har udsigt over dalen og markerne i naturreservatet. Dér står jeg lidt, inden jeg træder helt ud på gårdspladsen under fuldmånen.

Jeg er tilbage. Vi er tilbage. På efterårsferie et ganske særligt sted i Sverige. Jeg elsker området, det åbne landskab og glenterne i luften. Der er nogle steder, som kan det og lige netop her føler jeg mig hjemme. Forbundet. Min sjæl synger og livsfloden bruser som en kilde af stille lykke i mig. Når jeg er her, er jeg hjemme.

Vi er flere af sted denne gang, så jeg har ikke så mange stunder på egen hånd. Min skrivebog ligger stadig i tasken og jeg mærker et pludseligt stik af længsel efter at skrive mig ind og sætte ord på alt det, der rører sig. De hvide køer, som jeg hilser på hver morgen, når jeg går tur med hundene. De stirrer på mig og kommer nysgerrigt nærmere, mens jeg fortæller dem, hvor smukke de er. “Det ved vi da godt”, synes de at svare med deres ordløse blikke. Jeg sender dem et fingerkys og går videre ned af vejen og ind i skoven.

Jeg er nødt til at skrive

Senere samme aften skriver jeg i min bog. Det sker i sengen, inden jeg lægger mig til at sove. Jeg er nødt til at skrive og jeg fortæller mig selv og siderne, hvordan jeg savner mig selv, når jeg ikke skriver. Mine ord er vigtige for mig, de er min måde at skabe forbindelse og forankring på. Her forbinder jeg mig til fortællingens kraft og tager imod det, der har simret og været undervejs. Jeg fortæller om min taknemmelighed over at være tilbage på det sted i Sverige, hvor jeg føler mig hjemme og forbundet med landskabet, bakkerne og de mange fugle i luften. Hvor de hvide køer vandrer i månelyset og det gamle hus har åbnet sine døre og sit hjerte for os. For en stund.

Jeg nyder og jeg sanker. Det skriver jeg, mens tiden løber som sand gennem mine fingre og mine læber nynner en fuldmånesang.

”I cried over beautiful things knowing no beautiful thing lasts.
The field of cornflower yellow is a scarf at the neck of the copper
sunburned woman, the mother of the year, the taker of seeds.
The northwest wind comes and the yellow is torn full of holes,
new beautiful things come in the first spit of snow on the northwest wind,
and the old things go, not one lasts.”
– Carl Sandburg –

Vandreturene i skoven og på stranden ved Østersøen, hvor bølgerne bruser mod land og skænker mig fortællinger. Landskabet forandrer sig hele tiden, mens vi er her, efterårsfarverne bliver mere markante og flere blade falmer. Men egentlig falmer de vel ikke, for de rødorange farver bliver kraftigere og skinner i sollyset. Solen, som holder sig lidt tilbage og giver plads til skyer, regn og rusk. Grenene fra busken udenfor banker mod vinduet og vinden danser.

Åh efterår, jeg giver slip

“Åh efterår, jeg giver slip”, siger jeg til mig selv, mens jeg vandrer og lader landskabet opsluge mig. For hvert skridt giver jeg slip, lægger sommeren bag mig, alt det, jeg ikke skal have med mig videre og som bare tynger og gør mig svag. Jeg giver slip. Det bliver et mantra, som snart synger sig selv, jeg behøver bare at gå. Følelsen følger mig, dyb og markant, mens jeg lader naturen vise vej. Mine støvler træder på våde blade og nedfaldne kastanjer. Farverne glimter i regndråberne, rød, gul og orange. En glente letter fra et træ og svæver ud over stengærdet, jeg følger den med øjnene, mens den sejler over marken og forsvinder. Jeg giver slip.

Jeg lader gå. For hvert skridt, hvert blad og hver en tanke. Og vinden hjælper gerne til, flere dage blæser det kraftigt og jeg er taknemmelig for den gode frakke, jeg har taget med. Snart er det hue og vantetid igen.

Jeg går, jeg slipper, jeg nyder og sanker. Måske skriver jeg ikke så meget, mens vi er i Sverige, men på vandreturene bliver jeg igen bevidst om, at noget alligevel sker og at processen arbejder i mig. De hvide køer i månelys, de bløde bakker og glenterne. Jeg hører hende hviske, der er poesi og jeg overvældes af store følelser. Det er efterår. Tid til at give slip.

Jeg slipper og bliver lettere. Som dagene går, kommer jeg i bedre vandreform og får blod på tanden. Jeg elsker at gå, jeg vil gå mere, længere, dybere ind i skoven og længere op på bakken. Jeg tæller både skridt og velsignelser.

Hver morgen siger jeg tak for den nye dag og indånder den friske luft, mens solen rødmer i øst og køerne træder ud i lyset. Sætter vand over til kaffe og dækker morgenbordet. Det er tidligt, vi sover ikke længe, hvalpen som nu er seks måneder gammel, vækker os ved syv-tiden og vi står op. Med glæde. For hjertet er fuld af forventning, nye skridt venter, mens den gode kaffe dufter og fylder køkkenet med fryd.

Fra min stol ved spisebordet har jeg udsigt over markerne. Jeg dvæler, betragter, men mærker så pludselig et velkendt stik af sørgmodighed, da jeg kommer i tanke om det tidspunkt, hvor vi igen må pakke bilen og drage hjem. “Stop tiden nu”, siger jeg næsten højt og slår i bordet som om det skulle nytte. “Jeg vil bare blive her med kaffe og udsigt. Vandre, sanke, nyde.”

Inspirationen danser i efterårssolen

Jeg leger med tanker om skriveferier og retreats i det svenske. Inspirationen danser i efterårssolen og kaster lange skygger. Mørket kommer tidligt, vi tænder stearinlys og laver mad i den blå støbejernsgryde. Jeg ser, dufter og fornemmer, noget kildrer i mig, frydes og forundres. Og hun er dér. Min indre fortællerske. Hendes stemme er som krydderier, der forsigtigt kastes i gryden og giver smag og kraft. Noget er undervejs, men det er ikke klar endnu.

Det sker senere, da jeg igen vandrer i området over bakkerne og ind i skoven. Det har regnet, luften er tyk af fugt og efterår. Mine støvler sætter spor i det våde mudder og egetræet slipper sine agern. De rammer mig som små stød af erindring og læring. Giv nu slip.

At slippe de gode stunder

“Det er ikke kun alt det, som tynger dig, du nu skal slippe”, hvisker hun. “Du skal også være parat til slippe de gode stunder. Som disse. Give slip på de hvide køer i månelyset og glenterne over marken. Landskabet, de bløde bakker, stengærdet og kastanjerne. Sig farvel. Tag afsked med de fine stunder ved køkkenbordet, maden, vinen, kaffen og samtalerne i stearinlysets skær. Følelsen af tid, for den er snart gået, din tid her og du skal hjem igen. Giv slip. Du skal også slippe de gode stunder. Alt det, som gjorde dig godt.”

Modstanden vokser i mig og bygger en mur af uigennemtrængelighed. Jeg vil ikke høre det, jeg holder mig for ørerne, mens jeg klamrer mig til synet af de hvide køer og månelyset. De sover udenfor mit soveværelsesvindue, køerne. Det er trygt og ganske magisk.

Forstår hun budskabet, fortællersken bag ruden?

Det sidste jeg gør, inden jeg lægger mig til at sove og lukker øjnene, er at se ud på køerne, der lyser som spøgelser i fuldmånens skær. Poesien danser og smyger sig som røg fra mosekonens bryg. Og jeg er en del af den fortælling, kvinden bag ruden, fortællersken, som suger til sig og gør sig klar. Uden hastværk, uden at presse. Opmærksom, årvågen og nysgerrig. Hun forstår instinktivt, at alting har sin tid og at fortællinger sagtens kan simre et stykket tid, inden de er klar til at blive skrevet.

Men forstår hun også budskabet om at give slip? Og kan hun slippe alt det gode og fine, som hun blev skænket, køerne, glenterne, bakkerne, kaffen og de fortrolige stunder ved køkkenbordet, mens tusmørket faldt på? Kan hun give slip på sig selv, den kvinde, hun er lige nu, mens hun er her?

”Time, she knows, grows short. Nothing seems endless anymore. Her life grows full of endings: parents and friends die, animals she has loved disappear in a gasp, dreams fade beyond reclaiming. She does not recognize, when the deaths start, that fall has begun. But later, she will remember: After that one it was never the same. Never again will she hold a living body without knowing the fragility of its life, the closeness of its death.”
– Patricia Monaghan, Seasons of the Witch –

Skrøbeligt, det er så skrøbeligt, det liv, jamrer hun og indser, at stemmen har ret. Noget i hende ved det allerede, selvom hun begræder afskeden og det tidspunkt, hvor huset forsvinder bag hende i regndisen og gribes af fortiden.

Det er rodenergiens tid

Træet slipper sine frugter, sine blade og det, der var liv. Det grønne må vige for det røde, orange og gule og siden gives tilbage til jorden. Det er rodenergiens tid nu. Alting dør udenpå og noget i hende dør også, da hun vinker farvel til de hvide køer og egetræet i skellet. Planter og korn er for længst blevet høstet og det, der er tilbage, begynder at visne og forrådne. Også det gives tilbage til jorden. Frugterne rådner, så deres frø kan blive sat fri og hvile under jorden indtil næste forår. Energien, som bragte planteren gennem sommeren og høsten, vil snart blive lagret i rødderne.

Mørket kalder mig hjem

Mørket kalder mig hjem. Og jeg besvarer mørkets kald ved at trække mig tilbage og hengive mig til den tid, som er nu. Den kommende vinter, hvor det handler om indre vækst, refleksion og hvile.

Så jeg lader det hele gå. Med smerte i hjertet og tårer i øjnene, for jeg er jo bare et menneske. En kvinde, som for en stund blev en del af det bakkede landskab og de åbne vidder, som hilste på køerne og svævede med glenterne over marken. Som dansede i månelyset og sang sin månesang. En sang, hun ikke kendte, før den flød fra hendes læber og som en dyb tone af genklang svævede ud over bakkerne som en anden fugl.

En kvinde, som vandrede ved havet og satte spor, der igen blev taget af bølgerne og bragt tilbage til havet. En cirkel, en cyklus, et farvel. En kvinde, som kiggede ud af vinduet ved midnat og så mosekonen brygge i måneskin og hvide køer danse. En kvinde, som spejlede sig i magien og som lærte, at hun også må give slip på de gode stunder og alt det, hun elsker så højt, for virkelig at blive fri.

Og nu kalder mørket mig hjem.

Billeder og ord fra min egen skriverejse, oktober 2017 – Lene Frandsen

Vintercirklen_2017

Skrivelyst og længsel? Vintercirklen starter den 9. november og der stadig ledige pladser.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i egne omgivelser og skal ikke ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at komme et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet.

I Vintercirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du finder ro og fordybelse i dit skriverum gennem vinteren. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

Vintercirklen er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger.

Du finder invitation og detaljer i linket her. Du får uglerabat og sparer 100 kr. ved tilmelding senest den 17. oktober. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain og i mørkets tegn.
Skriveworkshoppen finder sted i Skrivehuset v. Ringsted den 31. oktober kl. 10 og der er stadig et par ledige pladser. Kom og vær med på en ganske særlig skrivedag for sjælen. Klik på billedet for invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken

Fortællersken er et online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel. Vi starter den 20. november. Der er kun plads til 12 kvinder i skrivecirklen, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være med. Flere har allerede tilmeldt sig.

Du finder invitation og detaljer her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Når skrivelængslen kalder

Hendes stemme

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor alting begynder igen. Og jeg har sovet godt gennem natten, føler mig udhvilet om end en anelse snottet. Det er som om min krop justerer sig selv nu, afbalancerer. Det passer fint til tidspunktet i naturen, vi har netop passeret efterårsjævndøgn og porten til vinter står åben. Men først skal vi gå gennem efteråret, siger jeg til hunden og hun ser tilfreds ud ved tanken. Så vi går. Gennem disen og ind i dagen.

Jeg hører hende hviske

Dér, lige dér, hører jeg hende hviske. Hun vækkes ved synet af solens stråler gennem dis og trætoppe. Hun åbner øjnene til lyden af krageskrig og ser, at markerne er pløjet nu. Hun danser til tonerne af den nye dag og smyger sig gennem disen. Ser. Hører. Fornemmer. Og alt det synger i mig, risler som en kilde, mens jeg vandrer med hunden ned til landsbyen, hvor der er stille. De andre sover endnu. Den tanke kan jeg godt lide.

Mens jeg går, sanker jeg. Det ved jeg godt, jeg kender fornemmelsen nu. Det er som om alle sanser er vakt og opmærksomheden skærpet. Jeg får øje på de buske, som stadig har blomster og en kat, der forsvinder ind i hækken. Jeg hører solsortens sang i buskadset og dråber fra træerne, der rammer asfalten. Æbletræet svøbt i dis sender en helt særlig duft i min retning, som får mig til at tænke på nyvasket tøj. Den slags, man har hængt ud i vinden. Men der er ingen vind her til morgen, alt er stille. Jeg hører fodtrin og potespor i de nedfaldne blade, løfter blikket og ser, hvordan træerne nu er klædt i efterårsfarver. Gule, røde og orange. Kastanjetræet i naboens skel står klar. En ny begyndelse ved efterårsjævndøgn. Jeg er vågen.

Jeg føler mig let i krop og sjæl og tænker, at jeg kunne vandre i timevis. Men snart er vi på vej tilbage, hunden og jeg. Ned af markvejen. Huset ligger gemt bag disen, vi kan ikke se det, jeg fryder mig ved tanken om at bo et skjult sted. Det sætter gang i et eventyr, jeg kan høre hendes latter og fryd over at få lov til at fortælle det. Eventyret.

Det virker, når jeg virker

Det eventyr er dit liv, siger hun så, nu er hendes stemme tydeligere. Har du tænkt på det. Hvor vigtig din egen indstilling er, at du har indstillet dig selv på en eventyrlig kanal. Modtagelig. Åben. Nysgerrig. Ikke dømmende. Jeg nikker, det ved jeg, det er altafgørende. Det virker, hvis jeg virker. Så egentlig handler det om at finde ud af, hvordan jeg virker og gå med det, der gør min sjæl godt. Når sjælen synger, folder alt sig ud i skønneste orden. Præcist, som det skal være.

Vi er hjemme igen, jeg hænger jakken på knagen, tager skoene af og sætter vand over til kaffe. Snart bærer jeg kaffekruset ind i stuen, hen til skrivebordet og tænder skrivelysene. Ankommet til mit magiske rum, jeg træder over tærsklen og føler mig klar. Åbner skrivebogen og tager pennen i hånden. En dyb vejrtrækning, et suk. Et kort øjeblik sidder jeg med lukkede øjne, så åbner jeg dem og begynder at skrive. Et ord af gangen.

Hendes stemme er som en kilde af fortællinger i mig, jeg lytter og jeg skriver. Min længsel. Mit liv.

En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget

Hvorfor skrive? Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain but it is a sacred pain.
– John O’Donohue

Din længsel er din billet

Din billet til skriverejsen er din længsel. Du længes efter at skrive, du føler dig draget af ord og mærker genklang, når andre skriver noget, som når dit hjerte. Men det er ikke helt nok, for du mærker et hul, et suk og længslen er dér endnu. Du længes efter at skrive, men længslen skræmmer dig. Måske fordi du forestiller dig, at du i så fald skal skrive en bog. Straks overfaldes du af tvivl og du skræmmes af frygtsomme tanker og mindreværd. Så du opgaver at tænke mere på det, selvom længslen stadig danser i dit blod. Du går udenom døren til det magiske rum, du gør dig travl i hverdagen og fortæller dig selv, at du slet ikke har tid. Du undlader at bruge din iboende kreativitet og ignorerer den smerte, der sætter sig i krop og sjæl. Du går videre. Mens du længes.

Vælg at se på din skrivelængsel som en gave og et kald. Din sjæl kalder på dig via den længsel, du mærker. Det handler ikke om, at du partout skal skrive en bog eller være forfatter. Det handler om, at du har en kraftfuld fortællerske i dit blod, en stemme, som bare længes efter at få ordet. Hun ønsker at skabe sig, så hun kan skabe dig. Skrive sig igennem dig og fortælle de historier, der alt for længe har været hengemt. Støvede og fulde af spindelvæv er de, de små skattekister af ord og fortællinger, når du henter dem frem fra kælderen. Nu kan du vælge at støve dem af, åbne dem og lade dem skrive sig gennem dig. Et ord af gangen.

Du møder hende ofte i skyggen

Du møder hende ofte i kælderen, fortællersken, eller i skyggen. Det er en side af dig selv, som du ikke har taget i ed og som du har svært ved at forholde dig til. Jeg er da ikke fortællerske, siger du og alene tanken skræmmer dig. Præcis! Det er skræmmende at nå til det sted, hvor man kigger sin skygge dybt i øjnene og ser længslen danse som flammer i det blik, som stirrer tilbage. ”Kom, hvisker hun, ”jeg har kaldt på dig på længe. Gennem længslen, gennem drømme. Jeg er det, længslen handler om. Se dig selv dybt i øjnene, kig i spejlet og se mig. Befri din længsel. Skriv og sæt fortællersken fri.”

Sjælen elsker at lege

Hvis du har svært ved at se dig selv som fortællerske og synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage den titel til dig, så prøv at kast lidt leg ind i skriverierne. Sjælen elsker at lege.

Så nu forestiller dig simpelthen, at du er fortællerske. Det er noget, du leger. Hygger dig med. Eksperimenterer med og prøver dig frem. Det behøver ikke at være så alvorligt. Du kan skrive dig en magisk fortællerkåbe og tage den på, du kan skrive en særlig tryllestav, som kalder på eventyret i dig og lege det frem. Du kan skrive dig ind og åbne døren til det magiske rum. Gennem ordene. Ordene er nemlig både dit transportmiddel og din tryllestav.

Skriveøvelse – modtager du mine inspirationsbreve og lejlighedsvise skriveøvelser?

Er du modtager af mit inspirationsbrev til livet og skriverejsen, modtager du af og til skriveafsæt og små skriveøvelser, der kan hjælpe med at lokke din indre fortællerske frem fra mørket. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du gøre det i linket her.

Min intention er at dele fortællinger og oplevelser fra min egen skriverejse og at berige dig med ord, skriverier og øvelser, som inspirerer dig i din skriveproces og booster din skriveglæde. Det er ganske gratis.

Start med din intention

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Lad ordene i hensigtserklæringen løfte og støtte dig, skriv så du kan mærke det. Giv dig selv lov til at danse. Lege. Skrive fra sjæl og hjerte uden dommer og censor. Fortæl papiret og Kilden, at du har en intention om at folde din indre fortællerske ud og skrive alt det, der hidtil har rumsteret og kaldet som en længsel. Den længsel er din billet. Brug den.

Og inviter gerne fortællinger med på skriverejsen. Giv dig selv historiemedicin

Inviter gerne fortællinger med på din skriverejse. De vil hjælpe dig med at bygge bro, skabe nye åbninger og risle igennem dig på en måde, der vil gøre dig godt. Det er her, din indre fortællerske er i sit es og selvom du ikke tror det, så er det både sjovt, givende og healende. Derfor kaldes det historiemedicin. Fortællinger er som fyrtårne, de viser vej og i natten, så vi kan finde vej. Så vi kan finde hjem.

Som om noget ventede på at blive skrevet

En af kvinderne, som deltager i Gudindecirklen her i efteråret udtrykte det således, da hun endelig skrev:

“Det var som om noget ventede på at blive skrevet …”

og så flød det fra hendes pen og hendes øjne. Det er som regel et rørende øjeblik, når vi endelig møder op og sætter ord på.

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel

Har du lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og folde det ud, der venter på at blive skrevet? Så kom med på skriverejse. Solhvervscirklen starter den 5. januar og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor.

solhvervscirklen

Se invitation til Solhvervscirklen her og kom med, hvis du kan mærke, at det er nu. Noget venter på at blive skrevet. Nogen venter på dig.

Der er stadig ledige pladser i Solhvervscirklen. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

Hendes stemme

Din stemme, din styrke

Autumn_woman

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme?

Hvordan finder man ind til sin skrivestemme? Hvordan kommer man igennem mure af frygt og modstand og alle undskyldningerne for ikke at gøre det? Skrive, selvom man har skrivelængsel. Lyst til at møde sig selv et nyt sted, hvor tonerne og melodien er anderledes godgørende.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, når jeg nu fortæller dig, at du er nødt til at dedikere dig til at skrive og at du må trodse både frygt, modstand og indre censor for at komme ind i de dybere lag. Du hører hendes hvisken, du fornemmer tonerne af en anderledes godgørende sang, men indtil nu har det blot været som et dybt savn og en længsel. Efter noget, du ikke helt kan sætte ord på og som du samtidig har stor modstand mod at forfølge.

Bag den blå dør

I sidste uge skrev jeg lidt om, hvad der gemmer sig bag den blå dør. Og i går fortalte jeg kvinderne, som er på skriverejse i Høstcirklen, at vi nogle gange er nødt til at skrive os vej gennem den blå dør. For det er en af de søde hemmeligheder på skriverejsen. Uanset hvad det handler om, så skriver vi os på vej. Vi skriver det, der er. Vi skriver i livet.

Det kreative vildnis

En af ideerne med de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er at vi kommer ud af vores komfortzone og begiver os ud i det kreative vildnis for at tage imod fortællingerne. Det kræver mod især i starten, fordi vi er uvante med at forlade vores fængsel. Der er trygt, selvom vi ikke er lykkelige dér. For det er uvant for os at være lykkelige.

Vi må lære os selv at turde danse lidt i kaos og med frygten som følgesvend, indtil vi er kommet så langt ud eller så langt ind, at frygten ikke længere kan følge med. Her skriver vi ofte så hurtigt, at vi giver tankerne baghjul. Eller sagt på en anden måde, vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Vi forlader det golde landskab, som tankerne ofte præsenterer os for og følger sjælens toner ind i noget, vi på ingen måde kan tænke os til.

Her dukker fortællingerne op til at føre os på vej og lyse som fyrtårne i den mørke nat. De bygger bro og åbner døre, som ikke fandtes før. Og de kan såmænd også være med til at åbne den blå dør, døren til det magiske rum.

Fortællingerne giver os stemme. Og jo mere, vi skriver og øver os, desto mere stemme og gennemslagskraft får vi. Vi opdager poesiens landskab, glæden ved leg og vi opdager, at vi har fået udvidet vores ordforråd. Vi har fundet vores stemme. Vores styrke.

Et nyt ordforråd

De fleste af os har udviklet et forholdsvis stort ordforråd til at beskrive vores sorg og smerte. Men på skriverejsen bliver vi udfordret og nærmest inviteret til at udvikle et ligeså fyldigt ordforråd, så vi kan tale til os selv og fortælle os selv og andre om de dybere følelser, beskrive naturen og oplevelser vi har i og med naturen, de små undere og magien, som møder os undervejs og glæden, der pludselig bobler fra den indre kilde. Vores sprog udvikler sig efterhånden som vi skriver og støder på gaver og skatte undervejs. For den indre rejse og skriverejsen er på ingen måde blot en rejse, hvor vi sætter ord på alt det svære, på sorgen og smerten, nej vi opfordres til at tage hele paletten af farver og følelser i ed og bruge alle farverne i vores sprog og fortællinger.

Snart opdager vi det. Vi er kreative af natur og at give vores kreativitet afløb og udtryk, gør os sundere og stærkere. Jeg har kvinder i forløb, som er kronisk syge og begrænset i flere henseender, men som på skriverejsen får øje på og erfaring med en ny form for styrke, som bygger nye broer og åbner døre og muligheder. De skriver det frem og de mærker det som en kilde af kraft og energi i sig selv. Det er det, ordene og fortællingerne kan. De er stærke. De er kraftfulde og de rummer en sælsom form for magisk healing. Jeg kalder det historiemedicin og den får du masser af i de skrivegruppeforløb og cirkler, som jeg tilbyder.

Nederst i blogindlægget kan du se en liste over kommende skrivegruppeforløb. Du er hjertelig velkommen.

Skriv dig ind i det magiske rum

Står du stadig på den anden side af døren til det magiske rum uden helt at turde åbne den, så prøv at skrive dig ind. Ja, du skriver dig simpelthen frem til døren og beskriver gennem ordene den rejse, du foretager. Du hilser tanker og følelser velkomne og skriver dem. Lad være med at dømme. Bare skriv og giv det, der rører sig, en stemme. Dine tanker, dine følelser og selve gerningen, det tidspunkt, hvor du stikker nøglen i døren og drejer den om. Åbner. Går ind. Og møder din indre fortællerske dér på den anden side. Skriv det. Skriv dig ind.

Tankerne kan ikke rumme din fortællerske

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din fortællerske bor ikke i hovedet og tankerne kan simpelthen ikke rumme hende. Du er nødt til at skrive og lade hende komme til dig dansende mellem linjerne. Hun dukker op som din intuition, hun har en anderledes stemme og hun taler gennem dig. Når du skriver.

Snart efterårsjævndøgn, snart vinter

Snart er det efterårsjævndøgn. Dag og nat er i balance for en kort stund inden mørket vokser på rejsen mod Vintersolhverv. Efterjævndøgn er indgangen til vinteren. Dagene bliver kortere og koldere, solens kraft aftager. Det er tidspunkt på årshjulet, hvor vi inviteres til at favne og endda fejre alle aspekter af os selv og vores rejse. Vi forsoner os med vores modsætninger og accept af, at alting eksisterer side om side.

Efterår og snart vinter. Et tidspunkt, som kalder på det indre. Efterår og vinter er særdeles velegnet til indendørs sysler og skrivearbejde. Så er du ikke kommet i gang med at skrive endnu, selvom du længes og drømmer, er efterårsjævndøgn et perfekt tidspunkt at begynde på. Hengiv dig til efteråret og skab godgørende indendørs rum, hvor du åbner op for din indre fortællerske.

Som skabt til at trække energien hjem

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinteren er et godt tidspunkt at starte skriverejsen på. Det er mørkt og koldt udenfor og vi længes efter at hengive os til det indre. Vi har brug for hvile, restitution og brug for at give os selv lidt af det, vi længes efter. Her kommer din indre fortællerske gerne til stede og hjælper dig med at åbne op. I stearinlysets skær kan du skrive hende frem og lytte til hendes helt særlige fortællinger. Høre den stemme, du har savnet og mærke, hvor godt det gør, når hun skriver sig gennem dig og du opdager, at du er hende.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen.

Skriveklubben

Nyhedsbrev og medlemskab af Skriveklubben

På fredag udsender jeg mit første nyhedsbrev i anledning af efterårsjævndøgn. Her får du bl.a. en ide til, hvordan du kan lave dit eget efterårsalter.

Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig nyhedsbrevet, kan du gøre det i linket her.
Som modtager at mit nyhedsbrev bliver du automatisk medlem af Skriveklubben og modtager gratis skrivetips, skriveøvelser, ideer til dit energiarbejde i pagt med årshjulet, særinvitationer til skrivearrangementer og meget andet.

Min intention med nyhedsbrev og Skriveklubben er at give dig en masse gratis inspiration og ideer til, hvordan du kan starte din egen skriverejse og lade ord og fortællinger guide og løfte dig på den indre rejse. Jeg lover dig, det er en kraftfuld færd.

Fortællersken

Fortællersken er et online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel.

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde intensivt med dine skriverier gennem vinteren og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Du vil gerne vil bruge vinteren på at give din indre fortællerske ordet med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og komme styrket ud af vinteren.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Se invitation og detaljer i linket her og bemærk, at du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 15. oktober. Forløbet starter den 20. november og varer 4 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vintercirklen_2017

Alternativt kan du booke billet til skriverejsen i Vintercirklen, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem vinteren blive en ganske særlig fortælling.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 1. oktober, får du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Begge skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel. De foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

First menstruation, coming of age, committing to a life partner, becoming a mother, losing a loved one, facing a serious illness, moving to a new home, entering midlife, becoming an elder… Living inside these experiences are stories of love, loss, fear, and courage – moving us from one phase of life into the next.

We are the wisdom of these stories – often told in hushed whispers in coffee shops, across the kitchen table, or in the bathroom at work. As we give them the credence they deserve, they are no longer stolen moments in hidden doorways, but valued for what they really are – keys to our locked wisdom, guiding us through the many transitions of our lives. Our stories stitch us back together, remind us that our Truth is always our greatest strength, and bring us closer to the women we’ve longed to be – found at last.
– Kristen Roderick – 

Bedre og mere tydeligt kan det næppe siges. Vores fortællinger syr os sammen igen, de healer, sætter plaster på, kysser sårbare steder, gør sår til ar og minder os om, at vores sandhed altid er vores største styrke  Fortællingerne bringer os tættere på at blive de kvinder, vi har længtes efter at være.  De minder os om det, der er sandt for os, det, der gør os godt og det, vi er skabt til at være.

Fortællingerne giver os stemme og styrke. Fortællingerne hjælper os med at finde hjem.

Kærlig hilsen
Lene

Thumb nail photo © Monkey Business Images | Dreamstime

Bag den blå dør

Old Door 2

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda.

Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen, tæt på hjertet, og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke. Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kender så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslens kald og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af støvede ord og papir og en drøm om at tage din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

For er det ikke det magiske rum, som befinder sig bag den blå dør? Og er skrivelængslen ikke et kald fra sjælen, et eventyr, der står dit liv på og som det er din opgave at skrive?

Du er nødt til at skrive det første ord

Nu befinder det magiske rum sig bag den blå dør. Du går i en lang bue udenom trappen, som fører ned til døren. Du undlader at tænke på kælderen, for du ved, at der er mørkt og at du er den eneste, som kan tænde lys. Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Men går du ned, åbner du døren med din nøgle og træder du ind i det magiske rum, får du al den hjælp, du kunne drømme om. Det er nemlig hemmeligheden bag skriverejsen og vejen til det magiske rum, sjæl og hjerte. Dér er inspiration, gaver og vejledning at hente, men du er nødt til at tage det første skridt og skrive det første ord.

Du er nødt til at møde op. Det, du søger, søger også dig, men du må først vise dig villig. Din skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed, men den betyder ikke, at du partout skal skrive en bog. Du skal skrive dig selv. Din sjæl.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det er dit eget hjertes musik, du kan høre. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen. Og processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig.

Du vil lære at danse i den kreative proces

Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe og flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage til stranden. Der vil være bølgegange og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker for dig. Og skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Snart vil du opdage, at det gør godt at skabe en slags rutine eller disciplin i forhold til at tage turen ned af trappen til den blå dør. At du slet ikke kan vente, for nu er du indviet i din egen magiske verden. Et ganske særligt sted, hvor døren knirker, lyset strømmer ud og du har nøglen til hele herligheden. Din indre kraft og styrke. Ord, som forløser og fortællinger, der som fyrtårne vil oplyse din vej. Hvis du går helt ind. Hvis du skriver. Skriver fra det sted, der gemmer sig bag den blå dør og som har helt sit eget unikke udtryk. En stemme, du har længtes efter at høre. En stemme, som tilhører din egen vise kvinde. Din fortællerske.

Ja, nu kommer jeg! 

Det er ofte det, skrivelængslen handler om. Om at give stemme til et autentisk udtryk af tanker og følelser, som ofte er blevet ignoreret eller nedgjort eller skubbet til side, fordi du manglede tid. Skrivelængslen handler om at huske vores historier, at dele dem med andre eller at holde dem tæt til hjertet i det hemmelige rum, der gemmer sig bag den blå bog og i vores skrivebøger. At værdsætte og hylde vores iboende kreative natur og besvare dens kald. Ja, nu kommer jeg!

Din gave er dine fortællinger

Når du besvarer kaldet fra den indre stemme, fra længslen og den rastløshed, det medfører, forlader du for en stund din almindelige verden og går ind i et rum, hvor din vilde natur bor. Din gave er de historier og fortællinger, du tager dig med ud igen. De historier, som skriver sig gennem dig og som vidner om dit værd og din visdom.

Alenetid og et helligt rum

Det er helt almindeligt, at vi kvinder tilsidesætter vores alenetid for at gøre de ting og udføre de opgaver, der er defineret af de mange roller og masker, vi bærer, men længslen er der hele tiden. Og det er tiden alene, vi trænger til. Vi har brug for alenetid for at stilne støjen fra den ydre verden længe nok til, at vi kan høre vores egen sjæls stemme.

Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opleve, at jeg inviterer dig til at skabe et ganske særligt sted, hvor du skriver og hengiver dig til din sjæls stemme. Du markerer stedet som helligt og her betyder helligt noget, du værdsætter og værner om. Du vil måske tænde et lys, for mens vi skriver, minder stearinlysets blafren os om, at vi er på et helligt sted og at vi udfører helligt arbejde. Også selvom vi måske synes, at det vi skriver er ordinært. Det at gøre skrivearbejdet er helligt og processen arbejder for og i dig.

Du kan ikke tænke hende

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Og hun taler sjælesprog. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Den vilde kvinde

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er helt enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver netop for at høre hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år.

En ensom pilgrimsfærd

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

I øvrigt er mange af de skriverejsende, som jeg har i forløb, introverte ligesom jeg selv. Og selvom det på ingen måde er et krav, er det faktisk en stor fordel, at du befinder dig godt i eget selskab og ikke har travlt med at komme ”ud og væk”, når du skriver og begynder at få kontakt med dybe steder i dig selv. Steder, hvor din livsflod flyder og hvor du kan høre og lytte til sjælens sang.

John O’Donohue skriver som følger om ensomhed eller alenehed, solitude i sin vidunderlige bog “Anam Cara”:

“Solitude people, they learn to whisper awake the deep well of love within. This is not a question of forcing yourself to love yourself, it is more a question of exercising reserve, of inviting the wellspring of love that is, after all, your deepest nature to flow through your life. When this happens, the ground that has been hardened within you grows soft again.

When you cease to fear your solitude, a new creativity awakens in you. Your forgotten or neglected wealth begins to reveal itself. You come home to yourself and learn to rest within.”

Selvvalgt alenehed for ja, jeg er introvert! 

For mig er skriverejsen blevet en hengivelse til bade min introverte natur og til den dybe længsel efter “noget andet og noget mere”, som altid har fyldt mig med både eventyrlyst og vemod i lige store dele. Skriverejsen har åbnet døren og skabt de rum, der var essentielle for mig og som gav mig en dyb forståelse af gaven ved selvvalgt ensomhed eller alenehed, som jeg også kalder det.

Ikke længere flygte fra mig selv og min introverte natur, ikke længere forestille mig og bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er en anden, end den jeg er. Jeg har brug for alenetid og jeg har brug for meget af den.

I stilhed. Alene.

Jeg forbinder mig via ordene på skriverejsen og jeg forbinder mig i naturen og med naturens hjælp. I stilhed. Alene. Rummet er både et indre rum og et ydre rum, ofte i min egen skrivestue eller ude i naturen. I naturen finder jeg den ro og det nærvær, som min sjæl længsel efter. Jeg mærker forbundethed, jeg lytter til træer, fugle og bevæger mig på kanten mellem verdenerne. Jeg får jordforbindelse og jeg kommer hjem.

Old Door 2

Bag den blå dør

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen tæt på hjertet og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke.

Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kendte så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslen og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den i igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af ord og papir og en drøm om at din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

Wild voice is untamed and unbounded and holds the possibility of great beauty.
It goes deep like roots; it sings because it can.
Wild voice tells you what matters and what you intuitively know.
– Judy Reeves –

En invitation, et kald

Den vilde stemme, som Judy Reeves taler om her, tilhører din vise kvinde. Eller din sjæls stemme om du vil. Og du kan dedikere din skriverejse til at skabe rum, hvor du kan tydeligt kan høre, hvad stemmen siger og hvor du kan følge den vejledning, stemmen giver. Den er en invitation. Et kald. Og det kald kan du gennem den intention, du formulerer i starten af din skriverejsen, vælge at give dig selv til. Du vil have brug for alenetid, du vil blive udfordret i forhold til disciplin og de gentagelser, det kræver, men du vil opleve at du får så meget igen. Både din opmærksomhed og din intuition vil blive skærpet og hvad din skrivestemme angår, vil du på et tidspunkt opleve, at det bare flyder gennem dig.

Søde overraskelser og sjæleblæk

”Jeg aner ikke hvor det kom fra”, siger mange af de kvinder, som deltager i skrivecirkelforløbene. Det sker bare. Fordi vi møder op og indstiller os på en modtagelig kanal, hvor det er muligt at dyppe pennen i sjæleblæk.

Hun er lige dér. Bag den blå dør. Og kun du kan låse op, du har nøglen om din hals. Tæt på hjertet, bankende af længsel og lyst til at gå ind. Helt ind. Men så længe du bliver stående udenfor døren eller helt lader være med at gå ned af trappen, vil længslen gøre dig rastløs og din søgen vil fortsætte. Udenfor dig selv. Du er nødt til at åbne døren. Du er nødt til at gå ind. Og du vil ikke fortryde det, det lover jeg dig, for dér bag døren venter hun. Din vise kvinde. Hende, som ved.

forarscirklen

Book billet til skriverejsen i FORÅRSCIRKLEN, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem foråret blive en ganske særlig fortælling.

Forårscirklen starter den 1. marts 2018.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 31. januar, får du ravnerabat og sparer 110,- kr. på deltagergebyret. Du får ravnerabat!

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Forårscirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel. Forløbet foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

FORTÆLLERSKEN er et online skrivegruppeforløb for kvinder.
Forårsholdet starter den 5. april.
Ved tilmelding senest den 15. februar opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Klik på linket her eller billedet ovenfor for invitation og detaljer.

It’s not only tears and laughter, impulses and memories,
that link us to our authentic wildness.
By nature we are creative.
Creativity flows through us like the blood in our veins.
In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.
There are intutive knowings that we sometimes forget,
but just beneath the surface of our daily lives they reside
and come alive in our nightdreams.
We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try,
but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

Hverdagsmagi

Skrivelysene brænder, der er te i koppen. I dag er jeg træt, fortæller jeg papiret og har en mening om, at fuldmånen har fulgt mig lidt på vej ind i den aftagende fase. Jeg vågnede tidligt i mørket og lå og lyttede til regnen tromme mod ruden. Vinden tog fat i vinduerne, de knirkede og klagede sig. Der var uro og jeg kunne ikke sove.

Nu sidder jeg som en passager på morgentoget og nipper til min te. Jeg har gjort velkomstbrev og materiale klar til kvinderne i Gudindecirklen, som i morgen drager på skriverejse. Som altid er jeg spændt på, hvad der vil blive delt og skrevet i cirklen og hvor skriverejsen vil tage den enkelte kvinde hen. For ikke to kvinder eller indre rejser er ens, selvom der er mange lighedspunkter og det er blandt andet dem, vi får øje på, når vi vælger at dele i cirklen. Vi bevidner hinandens rejse og udvikling, vi ser kreativiteten virke og vi oplever fortællingens kraft og magi.

Fortællinger knytter bånd og bygger bro

Når vi skriver og fortæller en historie, skaber vi en verden som vi inviterer andre ind i. Og når vi lytter til historien, accepterer vi invitationen ind i oplevelser, som ikke er vores, selvom de ofte synes at være det. Det er så forunderligt. Som lyttende vidner til andres fortællinger oplever vi vores egen historie og rejse i brudstykker og vi finder både trøst og styrke i at opleve, at andre har eller har haft det på samme måde som os. Vi er ikke alene. Fortællingerne knytter bånd og bygger broer mellem det, der på overfladen så ud som forskelligheder. Vi går over, vi går ind og vi ser. Oplever. Mærker.

Deling er heling og selvom det er sårbart, vælger vi at sige det højt. Vi skriver det, som det er. For det er, når vi dypper pennen i livet og hverdagen, præcist som den ser ud lige nu og som den mærkes, at vi får fat i noget andet og magien kan finde vej.

If we can infuse a sense of magic into our lives, we are truly blessed.
– Philip Carr-Gomm –

Hverdagsmagi

Det kan være svært at forestille sig og endnu sværere bliver det, hvis vi forsøger at tænke os til det. Vi er nødt til at skrive os ind. Dyppe pennen i det, der synes så hverdagsagtigt og uforanderligt og via ordene begive os på vej. Måske sker der så det, som skete for mig i går. Det kan du læse mere om i ”De hviskende ord”. Jeg stødte på Historierummet, som ifølge ravnen ligger dør om dør med det stille rum. Og pludselig dukkede en fortælling op og tog over, noget flød gennem mig og lod sig fortælle.

Magien danser mellem linjerne og bag det tilsyneladende. Vores opgave er at blive så opmærksomme, så vi kan se og mærke den. Og når vi skriver og øver os på at se detaljerne og beskrive dem, skærper vi automatisk vores opmærksomhed. Og vi får øje på noget essentielt. Det store i det små.

Styrken og glæden i de små ting

Vi er blevet så vant til drama og voldsomme historier, vi ser det på TV og hører det i nyhederne, at vi har glemt styrken i de små ting. Det, der kan synes så ubetydeligt og som vi haster forbi. Men når vi skriver, kommer det til syne mellem linjerne og får stemme gennem de fortællinger, der som broer hjælper os på vej. De åbner vores øjne og vores hjerter.

Det, som i sidste ende forandrer os og kærligt skubber os ind på hjertets vej, er sjældent et kæmpe drama eller gennembrud. Det er vores eget skrivearbejde og de detaljer, vi kastede lys på undervejs. Det er de små døre, vi åbnede med vores tårer og de mørke kældre, vi kravlede igennem. Latteren, som berusede os ved synet af morgenens første lys. Lyden af krageskrig og smagen af brombær. Kaffen, som vi drak ved bålet og flammerne som vi varmede os ved. Det er de ting, vi tager for givet og som kan synes ubetydelige, men som i virkeligheden er bærere af den største styrke. Via fortællingens kraft ser vi de små ting i et nyt lys og får mod til at fortsætte. Det, vi tog for givet. Det, vi hastede forbi. Nu ser vi det. Hverdagsmagi.

Vi skriver i livet

Det er derfor, vi skriver i livet. Vi dypper pennen i det, der er og vi skriver fra dér, hvor vi er. Det er med andre ord aldrig umuligt at skrive, uanset hvad det handler om. Hvis vi er faret vild og føler os trængt op i en krog, har vi mulighed for at sætte ord på og hvem ved, måske viser dér sig en fortælling lige dér, hvor vi troede at alt håb var ude.

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Måske dukker der en fugl eller et andet væsen op, som på mystisk vis kan hjælpe os videre med sin indsigt og visdom eller også er det lyden af vores egen indre stemme, vi pludselig kan høre. Og stemmen ved. Den hviskende stemme, som bærer på så meget visdom og som tilhører os selv.

Hvordan kommer du i gang?

Ja, det er meget fint, tænker du måske, men hvordan kommer jeg i gang og kan jeg overhovedet skriverejse på egen hånd. Selvfølgelig kan du det. Og skriverejsen starter altid med det første ord, så gør dig selv en tjeneste; begynd. Det er aldrig for sent at fatte pennen.

Start med at formulere en intention med din skriverejse. Skriv din intention først i din skrivebog eller i det dokument, der skal være dit skib. Forestil dig, at du går ombord en tidlig morgenstund og sætter dig i stavnen med en dampende varm kop kaffe, mens båden stævner ud i ukendt farvand. Skriv om den morgen, fortæl hvad du ser og giv ordene farve, lyd og substans. Beskriv de følelser, du har, efterhånden som båden fjerner sig fra land og du ikke længere kan se kysten. Fortæl om dine drømme, håb og ønsker. Fortæl om din frygt. Din skam. Din smerte.

Læs lidt mere om intentionen i “De hviskende ord”

Og har du lyst, kan du jo invitere fortællingens kraft med ombord. Du kan enten gøre det via din intention eller simpelthen ved indledningsvis at skrive, at du nu åbner dig for fortællingens kraft.

Hvad frøen sagde

Måske kan du bruge ordene, som frøen gav mig på min egen skriverejse forleden dag?

”Lad naturen hjælpe dig. Vælg bevidst at gå mere udenfor og lad dig inspirere. Tag din notesbog med dig, sæt dig i naturen, i skoven eller ved havet, og lyt. Åbn dig for det, som gerne vil nå dig. Det gør du ikke ved at presse og blive frustreret, når du ikke kan haste det frem. Det gør du ved at slippe. Slippe og åbne dig for de gaver, som er til dig. Det, der også kalder på dig via din skrivelængsel.

Fortællerske i hjertet.

Lad efteråret hjælpe dig på din færd. Bevæg dig indad og hav en intention om, at du nu vil give slip på den vogter af dit indre skattekammer, som med næb og kløer har spærret vejen for dig i alle de mange år. Den del af dig, som var bange, frygtsom og som ville gøre alt for at forplumre dine egne håb og drømme. Nu ved du bedre. Det, du søger, findes dybt i dig selv, men for at kunne åbne døren og komme ind, er du nødt til at give slip på dørvogteren.

Hvordan det skal gøres, vil du snart erfare. Men lad det være din intention og skriv dig ind. Vov at stå stå ansigt til ansigt med dit potentiale, alt det, som du har gemt bort i dit indre skattekammer. Du skal nu give dig selv adgang. Det er tid til at låse op og sætte dine drømme fri, de søde hemmeligheder, som har været gemt væk alle de år. Det er tid.

Fortællerske i hjertet.

Lad dette være en ny begyndelse. Et efterår, hvor du i takt med naturen giver slip på alt det, som ikke længere tjener dig og som står i vejen for din glæde og indre ro. Lad dørvogteren vide, at du ikke længere har brug for hende, ikke på samme måde som før. Men du kan gøre brug af hende på anden vis og lade hende blive en kærlig støtte på din vej. Hendes opgave er fremover at åbne døren for dig og sørge for, at du altid husker dit indre skattekammer og har tillid til, at det findes og at du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Det er høst nu. Og det er på tide, at du møder dig selv i stedet for at løbe den anden vej. Lyt til din skrivelængsel, alt det, der kalder fra din sjæl. Find ud af, hvad der gør din sjæl godt. Brug naturen i langt højere grad, sørg for at komme ud. Bevæg dig, stil spørgsmål og søg dine svar i naturen og via de fortællinger, som kommer til dig på skriverejsen. For du kan skrive dig ind.

Fortællerske i hjertet.

Der en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig selv, føler du dig tæt på Gudinden, tæt på jorden og tæt på vandet. Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende. Giv din dørvogter fri.”

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende

Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende, sagde frøen til mig. Og det er det, jeg kalder hverdagsmagi. For vi åbner op for både skønhed og magi ved at skrive os ind og beskrive det, der er på vores vej. Detaljerne. Følelserne. Og det, der står i vejen, er vejen. Der er intet, som ikke kan skrives og som ikke rummer en eller anden form for fortælling. Alt kan skrives og foldes ud og det er sådan, vi gør det på skriverejsen. Vi skriver os ind.

At få fat i silketrådene

Måske tænker du, at det er anderledes, men det er virkelig, når vi skriver i livet at vi får fat i silketrådene. Det er ikke udenfor os selv, men et sted dybt derinde. Gennem modstand, frygt og gamle historier. Det er, når vi opdager, at eventyret bor i hverdagen og at glæden ofte i starten har en ganske særlig ledsager, at vi mærker noget vågne. Vi er blevet opmærksomme og nu mærker vi det. En bevægelse. Et kys.

En af kvinderne i Forårscirklen spurgte sig selv og kunne samtidig svare:

”Kan det lade sig gøre? At være sørgmodig og glad på samme tid. Ja det kan det. Det sker somme tider, når hjertet ikke kan følge med i forandringernes fodspor.”

I forandringens spor følges vi med det hele. Og som væversken bruger vi det materiale, vi har til rådighed, til at skrive og skabe nye historier. Men det betyder ikke, at vi med ét bliver af med alt det gamle. At give slip er også en proces og det er her, at vi opdager, at glæden følges med sorgen.

Mens kontrasterne danser mellem linjerne får vi øje på os selv og alle følelserne og i accept erkender vi, at også det er en proces. At give slip. Det kan vi skrive os ind i, vi kan væve og spinde og finde nye detaljer dér, hvor vi allerede havde været. Gentagelsen er gavmild og åbner nye døre. Disciplin skaber magi. Det er, når vi øver os og kontinuerligt skriver, at både sandheder og eventyr dukker op mellem linjerne. Vi får øje på os selv i forandringens lys og det er her, at vi oplever dualitetens dans.

Magi mellem linjerne

Og hun er dér. Det er der. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Magien.

Hun er din fortællerske, din drivkraft og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes råd. Hun kalder via din længsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid gerne et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Den vise kvinde.

I morgen begiver kvinderne i Gudindecirklen sig ud på deres skriverejse. En ny cirkel har set dagens lys og vil tiltrække saft, kraft og gode fortællinger. Rummet er sat, skibet er klar. I morgen stævner vi ud.

Skrivelysene brænder, der er te i koppen. I dag er jeg træt, fortæller jeg papiret og har en mening om, at fuldmånen har fulgt mig lidt på vej ind i den aftagende fase. Jeg vågnede tidligt i mørket og lå og lyttede til regnen tromme mod ruden. Vinden tog fat i vinduerne, de knirkede og klagede sig. Der var uro og jeg kunne ikke sove.

Skrivecirkelforløb eller intuitiv skriveworkshop? Kom , skriv og giv din indre fortælleske ordet?

Har du fået lyst til at skriverejse og vil du med i et af mine online skriveforløb? Næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er Vintercirklen som starter den 9. november.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vintercirklen_2017

Vintercirklen – et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at give din indre fortællerske ordet og vise dig, hvordan du åbner op og tager imod.

Vintercirklen er forankret i naturens og årstidens visdom. Skriveøvelser og afsæt har fokus på hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og dets gaver. Du lærer vinteren at kende på en ny måde gennem dine egne ord og fortællinger og den proces, der sættes i gang, når du deltager i forløbet.

Vintercirklen er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at fatte pennen og vinterrummet er perfekt til fordybelse og nærvær.

Tilmelder du dig inden den 1. oktober får du ravnerabat og sparer 199,- kr. Og vent ikke for længe, Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og der er et begrænset antal pladser. Flere har allerede sikret sig deres plads på holdet.

Se invitation til Vintercirklen og detaljer her.

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave – 31. oktober 2017

Vil du hellere på intuitiv skriveworkshop og give dig selv en skrivedag for sjælen, kan jeg glæde dig med, at der er 3 pladser tilbage på skriveworkshoppen, som finder sted den 31. oktober kl. 10 i anledning af Samhain. Her lærer vi mere om mørket og vinterens gave via egne ord og fortællinger og vi deler omkring skrivebordet i et rum fuld af magi og skriveglæde.

Skriveworkshoppen finder sted her i Skrivehuset v. Ringsted. Du finder invitation og detaljer i linket her.

Du kan læse mere om efterårets og vinterens skrivetilbud til dig her.

Måske skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

 

Thumb nail photo “Little girl and adult reflection” © Kevin Carden – Dreamstime

 

Den sidste sommerdag

MistyMorning

Bort alt hvad uro gør. Jeg hører ordene, en tone slår an, det er en svensk tekst, men jeg har aldrig rigtig hørt ordene før. Nu danser de ind i mit hoved ledsaget af en håndfuld tørrede enebær, som jeg lægger på det, der skal være mit efterårsalter.

Det er ifølge kalenderen den sidste sommerdag. I morgen træder efteråret ind på scenen og jeg ser hendes silhuet i det tidlige morgengry. Hun danser i disen og sidder med kragen på hegnspælen. Pudser sine fjer, spejder ind i haven for så at vende sig mod horisonten. Hun har ikke travlt, der er endnu mange timer til, at det bliver hendes tid. For endnu er det sommer. Den sidste sommerdag.

Det er diset, det regner, jeg har både tændt skrivelysene og åbnet vinduet. Jeg skriver i overgangen mellem sommer og efterår. Snart vil jeg med faste skridt gå over broen uden at se mig tilbage. Højtidligt synger jeg med på de ord, som spiller lystigt i mit hoved. Bort alt hvad uro gør. Det er kraftfulde ord, jeg mærker styrken og løftet. For jeg ønsker at leve mit liv nu, at gribe dagen og det liv, jeg har. Klar til efteråret og til at høste det, jeg såede, til at sylte og lave kompot af sommerens læring. Give slip på alt det, som uro gør. På den sidste sommerdag.

Der er nylavet kaffe i mit krus. Lysene er næsten brændt ned og nu skal der nye lys til, for mørket er tiltagende. Jeg mærker det om aftenen, når jeg går tur med hundene. Solen synker i vest og vi går de sidste skridt i tusmørke. Aftenturene hører sommeren til, snart skal der nye rytmer og rutiner til, som passer til årstiden og det efterår, der er mit at leve.

Jeg tænker rodfrugter. Bær. Modne æbler. Og jeg tænker på, hvordan efteråret og den kommende vinter er en kærlig invitation til igen at vende næsen hjem. Kikke lidt indad og falde til ro, når skumringen kommer. Jeg tænker på de skønne kvinder, der med skrivelængsel og sommerfugle i maven, fordi de endelig står ansigt med sig selv og at det, der gemmer sig i deres indre skattekammer, kommer til stede i skrivecirklerne og folder alt det ud, der har raslet og rumsteret. Jeg opfyldes af taknemmelighed, når jeg tænker på ordene, fortællingerne og de kraftfulde rejser ind i det magiske univers, hvor alting er tilsyneladende. På hvordan naturen hjælper og viser vej. Hvis vi blot møder op. Hvis vi lytter.

Den manglende forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er som skabt til hi og langsomhed.

Vi trækker energien hjem.

Efteråret. En tid, hvor vi langsomt giver slip på alt det, som giver uro og skaber splid i vores indre. Måske er det tid til at skrive nye veje og skabe landkort, som passer langt bedre til dem, vi er.

På skriverejsen

På skriverejsen er en stor del af læringen at aflære meget af det, vi lærte og fik påskrevet i en tidlig alder. For ofte er det de tillærte tanker eller måder at være i livet, der skaber uro, smerte og endda sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som sjælen synger om. Eller som den norske forfatterinde Kristin Flood så rigtigt siger det:

“Kortet stemmer ikke overens med landskabet.”

Compass

At skrive et nyt landkort

Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi egentlig er kommet her for. Ord for ord. Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende.

Den sidste sommerdag. Jeg gør klar til nye lys i stagen, jeg lægger enebær på mit alter. Bort alt hvad uro gør. Snart er det tid til at gå over broen og byde efteråret op til dans. Et skridt, et ord af gangen.

Bort alt hvad uro gør. På den sidste sommerdag.

Naturen og den naturlige cyklus

Naturen, dens cyklus og årshjulet spiller en stor rolle i alle de skriveforløb, jeg tilbyder. For selvom det selvfølgelig primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, kan intet erstatte ture ud i naturen og den forbindelse, vi må ud for at opleve og hengive os til. Du vil opleve, at jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som handler om at skærpe forbindelsen og som inviterer til intuitive ture ud for at sanke og høste lidt af det, der senere vil finde vej ind i fortællingen.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og har også en positiv effekt på dine skriverier. Det styrker dig i dit liv og i din skriveproces.

Har du lyst til at sætte ord på?

Hvis du har lyst til at sætte ord på din skrivelængsel og tage med på skriverejse ind i efteråret og vinterens univers, så kan jeg glæde dig med at programmet er klar. Du finder det herunder, klik videre til invitation og detaljer på de forløb, som umiddelbart taler til dig og kom, hvis du kan mærke at det er tid. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og det er aldrig for sent at fatte penne.

Alle forløb er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset skriftlige forudsætninger.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

På skriverejse gennem efterår og vinter

Måske er det i dag, at du tager en beslutning og det allerførste skridt. Planlægger en bid af dit efterår og vinter og med en intention i hjertet siger ja til det, der bobler i din sjæl. Bag skrivelængslen og dørvogterens hængelås.

Nedenfor finder du efterårets og vinterens program for mine skrivecirkelforløb og skriveworkshops. Hjertelig velkommen.

Gudindecirklen_efterår

Gudindecirklen

Start den 8. september

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

Efterårsholdet starter den 8. september og der er stadig et par ledige pladser.

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain – Mørkets Gave
Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Skriveworkshoppen finder sted den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted.
Der er i skrivende stund 3 ledige pladser.

Vintercirklen_2017

Vintercirklen

Start den 9. november

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet finder sted for 3. gang og er altid et tilløbsstykke.

Jeg kan derfor anbefale, at du reserverer din plads i god tid, hvis du vil være med. Vintercirklen er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Fortællersken

Fortællersken – et vinterforløb for sjæl og hjerte

Start den 20. november

Fortællersken er et vinterskriveforløb for kvinder med skrivelængsel. Det er for dig, som ønsker at gå lidt mere i dybden med dine skriverier og som måske tidligere har været med i en af mine skrivecirkler og oplevet glæden og styrken ved at hengive sig til årshjulet og den naturlige cyklus.

Det er dog ikke et krav, at du tidligere har deltaget i et skrivegruppeforløb. Nye ansigter og hjerter er også velkomne.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige åbninger til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde intensivt med dine skriverier gennem vinteren og ind i foråret og som i endnu højere grad end tidligere ønsker at give din indre vise kvinde ordet. Uglen og The Cailleach spiller en stor rolle i dette forløb.

Fortællersken er for dig, som gerne vil bruge den kommende vinter på at folde din skrivelængsel ud med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og gaver.

Der er plads til 8-12 kvinder i denne skrivecirkel. Et intensivt vinterskriveforløb for sjæl og hjerte.

Det er den sidste sommerdag. Jeg strøer enebær på mit alter og slukker skrivelysene. Jeg kommer tilbage i morgen, hvisker jeg og i morgen er det efterår.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Dørvogteren
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas
Vejen til den vise kvinde
En skønne dag

 

Gudindecirklen

Gudindecirklen efterår

Kære ven

I dag slutter de lyse nætter. Porten til høsten står åben og langsomt vokser mørket på rejsen mod efterår. Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer og nu er klar til at nyde høsten med alt, hvad den indebærer.

Det er tid til at formulere nye intentioner i forhold til høstarbejdet og det, vi ønsker at tage med os videre ind i efteråret. Efteråret hjælper os blandt andet med at give slip på alt det, som ikke længere tjener os og inviterer os med at have øget fokus på det, som virkelig betyder noget og som styrker os som kvinder og rejsende på livets vej.

Når skrivelængslen kalder

Høstcirklen starter i dag, der er ikke flere pladser, men jeg kan glæde dig og din skrivelængsel med, at jeg kører endnu et hold af onlineskriveforløbet Gudindecirklen her i efteråret.

Gudindecirklen fandt sted for første gang i foråret med stor succes, efterårsholdet starter den 8. september.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri i et online skriveforløb for sjæl og hjerte. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du kan finde vej ind til hende, din fortællerske og gennem ord og fortællinger at blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

Hvilke fortællinger mon vil skrives gennem dig, når efteråret kommer? Og hvilken hjælp vil du få, hvis du møder op og via din intention skriver dig på vej?

Gudindecirklen er et online skriveforløb fuld af læring og næring. Hvis du vil være med, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Der er kun plads til 15 kvinder i forløbet og pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Du opnår early-bird-rabat ved tilmelding inden den 10. august.

Se invitation og detaljer i linket her. Hjertelig velkommen i Gudindecirklen.

Kærlig hilsen
Lene

gudindecirklen

Online skrivegruppeforløb
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

I forløbet vil vi blandt andet komme omkring følgende

  • Vigtigheden i fremmødet, dedikation og disciplin
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – Årstider og årshjul
    – Kreativitetens ebbe og flod
    – Åbenhed, nysgerrighed, tillid og kærlighed

Ord som transportmiddel og som tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i et smukt og inspirerende månedsbrev (pr. e-mail). Du bliver klædt på til din rolle som fortællerske og du inviteres til at arbejde med små fortællinger og eventyr. Du lærer at skrive dig fri, at bruge ordene som både transportmiddel og tryllestav og bevidst at lytte til din intuition og indre stemme.

Du vil opdage, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives. Derfor er frygt, modstand og en heftig indre censor eller dommer på ingen måde en hindring for at du kan deltage. Tværtimod! Vi adresserer det, der opstår undervejs og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen skaber, efterhånden som vi møder op, skriver og deler.

Deling er heling

Det fælles rum (hemmelig gruppe på Facebook) er en vigtig del af Gudindecirklen. Det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og proces. Ideen er at vi støtter og løfter hinanden gennem ordene og det fælles magiske rum er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme, løfte og inspirere os gennem forløbet og samtidig holde os til skriveilden.

Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans.

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Du vil opleve, at det gør godt at dele og at de andre kvinder i Gudindecirklen er med som vidner til din opblomstring som fortællerske. Der er virkelig stor healing i at turde dele, selvom det er et sårbart anliggende. Alt hvad vi deler i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Gudindecirklens fælles rum er skabt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder i linket her. I cirklen er alle lige.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Gudindecirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (september, oktober, november).
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Gudindecirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1700,-
inklusive moms

Ved tilmelding senest den 10. august
får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr.
Pris DKK 1600,- (tilmelding senest 10.8).
inklusive moms

Forløbet varer i  3 måneder.

Efterår 2017: Start den 8. september

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Deltagere i Gudindecirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Der er kun plads til 15 kvinder i Gudindecirklen, så tøv ikke med at sikre dig plads, hvis du kan mærke, at du skal være med. Din aktive deltagelse er en forudsætning, men møder du op, skriver og deler i den fælles cirkel, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan få med dig videre fra forløbet.

Du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Gudindecirklen og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 1. september, hvor vi officielt starter forløbet og træder indenfor i Gudindecirklen. Her starter skriverejsen.

Til yderligere inspiration, læs også gerne:

Vejen til den vise kvinde
Så jeg kan høre hende hviske
Når Tornerose vågner
Med næb, kløer og kærlighed

Kærlig hilsen
Lene

 

The symbol of Goddess gives us permission.
She teaches us to embrace the holiness of every natural, ordinary, sensual dying moment. Patriarchy may try to negate body and flee earth with its constant heartbeat of death, but Goddess forces us back to embrace them, to take our human life in our arms and clasp it for the divine life it is – the nice, sanitary, harmonious moment as well as the painful, dark, splintered ones.

If such a consciousness truly is set loose in the world, nothing will be the same. It will free us to be in a sacred body, on a sacred planet, in sacred communion with all of it. It will infect the universe with holiness. We will discover the Divine deep within the earth and the cells of our bodies, and we will lover her there with all our hearts and all our souls and all our minds.
– Sue Monk Kidd –

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression; it can be the transformative and the healing work of survival.
– Karen Hering –