Kaldet

”Uden udfordringer, ingen afvikling”. Jeg hører en stemme, en lille hvisken i morgens første lys, men noget er mere højlydt og insisterende i dag. Tungt. ”Det er på tidspunkter som disse, at du fisker din intention op af lommen, vikler den ud af sit fløjsblå klæde og mærken den igen i al sin kraft. Du... Continue Reading →

Knoglesamleren

Jeg forsøger at huske, hvad hun fortalte mig i går. Hvad jeg lærte. Men for at huske det, må jeg gå dybere og ind i kroppen. Så jeg sætter mig stille på kanten af den nye dag og mediterer. Siger tak. For den vej, der åbner sig i mig som en sprække. Lyset er dristigt... Continue Reading →

Den forkerte sang

Hun forvandler sig for øjnene af mig. Den store fugl bliver til en gammel kvinde med ordet i sin magt. Hun er bærer af en ældgammel visdom, som har lidt slem grusom overlast og er blevet misbrugt og trampet på. Dog bærer hun ikke nag. Hun er ikke ude for at finde skyldige. Den slags... Continue Reading →

Bevægelse

“Bevægelse er også en sindstilstand” siger hun fra sin hule i det gamle træ. Eller rettere skrevet; indgangen til hulen går gennem træet, hulen befinder sig dybt i jorden. Jeg sætter mig på den mosklædte sten som så mange gange før i håb om, at hun vil tale til mig. Hendes stemme er rolig, hun... Continue Reading →

Mens en lille fugl synger

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →

På tærsklen mødte jeg haren

Det er bare mig i dag. Mig, pennen, skrivebog og blafrende stearinlys. Den første sol finder vej gennem skrivestuens vinduer og støv kommer til syne. ”Dust if you must” hører jeg en hæs stemme sige på engelsk for så at slå over i dansk. Haren kan mange sprog. ”Som ude så inde, skønne kvinde”. Det... Continue Reading →

Mirabellesang

Måske er det forår, men det også vinter. Vinter på tærsklen. Denne tid strider imod dit instinkt, siger du, men forholder det sig egentlig sådan? I dag vil jeg invitere dig på en indre retræte og vise dig noget, du har overset i bunken af frygt og bekymringer. Det ligger dér og glimter som guld... Continue Reading →

Når årshjulet drejer

Der er stille, frosten ligger som hårdt sukker strøet over plænen og den sti, hvor hunden og jeg går tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at være. Den aftagende fase har brugt os tæt på månen, den mørke, og fra hendes skød hører jeg et... Continue Reading →

Du får brug for dit hjerte

Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑