Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Rejsen ud af hovedet

forårstegn

Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at komme til orde. Længes efter at forlade den lune rede, sprede sine vinger, lette og flyve med lyset ind i foråret og sommeren.

Den indre censor er med på rejsen

Flere af kvinderne ved på forhånd, at de har en heftig indre censor med på rejsen. Det giver de udtryk for, det er ingen hemmelighed. Alligevel har de valgt at møde op og skrive. Det kræver mod og det kræver hjertevilje. En dedikation og en hensigt med rejsen, en hjertelig intention, der løfter, støtter og sætter den indre kurs. Herfra kan skibet stævne ud.

Skrivecirklerne danner ring om vores intentioner

Cirklerne er med til at danne ring om de hellige intentioner, Kilden er inviteret og vi holder sammen det magiske rum, så fortællinger kan lande og være som fyrtårne på vores vej. Vi deler, vi løfter og støtter og vi rejser lidt sammen, inden vores veje igen skilles. Skrivecirklerne kan være med til at skabe nye veje og åbninger og støtter os i vores proces. Vi forankrer os i nuet, det skrivende øjeblik og gennem afsæt og skriveopgaver forankrer vi os endvidere i naturen og den naturlige cyklus. Derfor bidrager skrivecirklerne, hengivelse til årstider og processen også til større indre ro og glæde.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt og vi forundres. Opdager en forunderlig synkronicitet i de fortællinger, vi skriver og tager imod og mærker en dyb tilstedeværelse af det, der muligvis er Kilden. Vi griner, vi græder og vi får kuldegysning, når vi hører vores egen stemme læse det højt, vi skrev lige før. Genklangen, sødmen og visheden. Alle er stille, lyttende og man kan høre en fjer falde til jorden.

Bagefter er vi glade, taknemmelig og trætte. Vi hengav os og vi tog imod. Vi gav os selv lov til at rejse ud af tankerne og ind i krop og sjæl. Og vi gjorde det sammen. Vi skrev og vi lyttede, vi skabte forbindelse og fortællinger. Hvilken vidunderlig følelse!

Og der er meget mere, hvor det kom fra.

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10. Du er hjertelig velkommen.

Rejsen ud af hovedet

Vi finder ud af, at vi kan rejse ud af hovedet og ind i kroppen, at vi kan smide snøren ud i det ubevidstes flod og fange fisk, vi slet ikke vidste eksisterende. Fisk forklædt som sjælsomme fortællinger og ord, der baner vej. Afslører et hidtil ukendt univers for os, et reservoir af visdom og kvindekraft. Men vi må skrive os på vej og ofte bremser frygt, modstand og den ihærdige indre censor os.

Vi skriver det, som det er

Det nytter ikke noget, at vi prøver at undslippe den indre censor. Og det nytter slet ikke noget, at vi forsøger at kæmpe med den. Jo mere, vi kæmper, desto mere vokser den. Kampen er som brænde på det bål, der nu brænder lystigt, men hvad gør vi så?

På skriverejsen skriver vi os igennem, akkurat på samme måde, som jeg gør det nu. Jeg fortæller højt og deler endda med dig, læseren, hvad min indre censor i færd med. Jeg registrerer og jeg er bevidst om, at hun er yderst aktiv lige nu. Men jeg bliver ved med at skrive.

Vi kan lære vores indre censor bedre at kende gennem ordene. Og i stedet for at flygte eller gemme bort, skriver vi det, som det er.

Den indre censor har ofte en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression

Læs mere om den indre censor i linket her og om, hvad du kan gøre for at identificere din indre censor og langsomt suge kraften ud af dens anstrengelser.

Vi ønsker at skabe forbindelse

Hvis vi først begynder at spekulere over det, stemmen siger og i værste fald vælger at tro på det, kommer vi ikke så langt på vores skrivende vej eller i det hele taget. Vi tænker i stedet for at skrive, vi strander i tankerne og det er et tungt sted at være. For egentlig ønsker vi jo at skabe forbindelse til det guddommelige i os selv, vores indre reservoir af visdom og rislende kreativitet. Det gør vi ikke ved at tænke. Det gør vi heller ikke ved at brokke os eller flygte i den anden retning. Det gør vi ved at skrive og blive ved med at skrive. Uanset hvad den indre censor siger og hvilke følelser, der ellers opstår i den forbindelse. Vi bliver ved med at skrive.

Din indre censor kender dine sårbare steder

Jeg ved, at min indre censor egentlig bare vil beskytte mig og holde mig på sikker grund. Hun tror, at den hellige grav er velforvaret, hvis jeg bare bliver dér, hvor jeg er. Hun er bange for de åbne vidder, de steder, der endnu ligger hen i mørke, hun er bange for det ukendte og det tilsyneladende usikre. Hun er hurtig på aftrækkeren, hun finder fem fejl i løbet af ganske kort tid, hun er en erfaren korrekturmoster og hun ser det hele. ALT. Hvis det stod til hende, havde jeg et trygt 8-16 job og fik en fast månedsløs. Pension. Sikkerhed. Tryghed. Og jeg skrev kun det, jeg blev bedt om i forretningsøjemed.

Det skræmmer hende med al den sjælesnak. Hun ved egentlig ikke, hvad det betyder og hun er bange for at miste fodfæstet på sjælerejsen. Hvad er det egentlig, du søger? siger hun, ryster på hovedet og klamrer sig til det, hun tror hun ved.

Hun finder de steder, hvor jeg er sårbar. Hun kender mig, hun ved det og hun bruger de trick, som per definition skræmmer livet af mig. Og når jeg lettere rystet sidder lidt og sunder mig, lokker hun med alt det, som hun kender og som giver tryghed.

Natalie Goldberg har sagt noget klogt, som vi kan lære meget af. Det er faktisk slet ikke de ydre dommere og kritikere, vi frygter. Det gør vi kun i det omfang, vi er bange for vores egen indre stemme. Så projicerer vi vores indre dommer og censor på andre, mennesker i den ydre verden som nu på forunderlig vis siger og gør lige nøjagtigt det, vi frygtede. Av!

If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Så hvad gør jeg selv, hvis hun bliver for højrøstet, min indre censor? Hvor går jeg hen?

Meditation, natur eller sjælekonsultation

Enten sætter jeg mig i meditation og søger bevidst stilheden. Måske søger jeg ud i naturen, ud i skoven eller til havet. Her kan jeg høre min sjæl synge og jeg mærker min forbundethed. Alt det, den indre censor plaprer op, betyder pludselig ingenting. Noget er større end det, jeg er større end det.

Alternativt konsulterer jeg sjælen, min stille stemme, ved at skrive i sjælebogen. At skrive er min måde at skabe forbindelse på. Efter et stykke tid er det sjælen, der skriver, og sjælen, den stille stemme, som blidt hvisker i mit øre:

”Ordene er din tryllestav, din magi. Gør nu det, du er kommet for at gøre og glem alt om Susan, din indre censor, den søde korrekturmoster med rød pen og frygten dryppen fra hvert næsebor. Brug hende dér, hvor hun er nyttig. Lad hende vide, at du sætter pris på hendes omsorg og at du ved, at det er en frygtindgydende rejse, du er taget ud på, set med hendes briller. Men for Guds og min skyld, tag aldrig hendes briller på. Du er ikke din indre censor. Husk glæden, husk dit hvorfor og dit livsformål. Bliv det, lev det og skriv det.”

Lad din indre censor fungere som skriveafsæt

Som du måske har bemærket, kan din indre censor, frygten og modstanden fint fungere som skriveafsæt. Husk på, at du, hver gang du skriver, øver du dig og at alle afsæt er velkomne. Hvert eneste afsæt er en magisk døråbning ind til noget andet og du kan ikke tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive frem, når du først er kommet ind på den anden side. Det findes ikke i dine tanker, dine tanker er fuld af begrænsninger, frygt og fastlåshed. Tro dem ikke, tankerne, og lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Hav tillid til dine egne vinger

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor, ville jeg ikke have siddet her i dag. Så arbejdede jeg ikke som skrivecoach og underviser og jeg turde ikke dele mine fortællinger med omverdenen. Men jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor det måtte briste eller bære.

Nu er jeg er som fuglen i træet. Den har ikke tillid til at grenen vil bære, den har tillid til sine egne vinger.

Tillid skaber forbindelse

Og det er den tillid, der skaber forbindelse. Efterhånden vil du opdage, at der findes et velgørende reservoir af visdom, som du kan skrive frem, men som du ikke kan tænke dig til. Skriv i tillid til, at noget vil folde sig ud og åbenbare sig, når du først kommer ud af hovedet og ordene flyder. Tag afsæt i det, der står i vejen og skriv det. Flygt ikke fra modstand, frygt og indre censor, men favn det og skriv det. Inden længe vil du have skrevet dig igennem, så får du løsnet noget og pludselig begynder det at flyde. Tilbage på vejen står frygt, modstand og indre censor og ser forbavset mod horisonten, hvor du forsvandt.

Du havde tillid til dine egne vinger. Og dine vinger bar.

Kærlig hilsen
Lene


engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du vil give dig selv en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi, så kom og vær med, når jeg lørdag den 16. april kl. 10 igen åbner dørene for forårets første intuitive skriveworkshop. En skrivedag for sjælen.

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Der er kun plads til 6 kvinder på workshoppen, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning.

Læs mere i linket her.


engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelængsel. Der er 3 pladser tilbage på holdet og du er velkommen.

Forløbet består af 2 intuitive skriveworkshops (19. maj og 17. september), 4 x skriveopgaver og afsæt samt skrivecoaching, inspiration og en skrivecirkel.

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er kun 6 plads på holdet, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning undervejs.

Læs mere om Skriv Din Sjæl forløbet her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

forårstegn

 

Stilhedens havn

jolleiregnvejr

Vi talte om det på den intuitive skriveworkshop, jeg holdt i september. Hvordan sørger vi for at holde os i form, hvad skrivningen angår? Og her er svaret er simpelt: Vi møder op og skriver. Igen og igen. Men hvad stiller vi så op, når inspirationen løber op og vi føler os tørlagt?

Pauser og alenetid

For at holde det kreative bål ved lige er vi nødt til at holde gode pauser og sanke inspiration. Pauserne er ligeså vigtigt som selve den kreative handling, det tidspunkt, hvor vi skriver og skaber. Pauser og mellemrum er en del af processen. Prøv at forestil dig musik uden pauser og mellemrum. Nej vel!? Og selv i vores vejrtrækning er der små pauser mellem indånding og udånding.

Pausen er som et rum for nyt liv, en slags livmoder.

Stilhedens havn er et godt sted at lægge sin båd til og give plads til ren væren og afslapning, der ikke har et bestemt formål. Det er en gudegave bare at sidde stille og dvæle, læne sig helt ind i stilheden og give slip.

Og selv en ekstrovert har brug for alenetid og pauser, hvor man ikke er “på”. Det er en påstand, for selv er jeg ganske givet introvert, men alenetid er en gave til kreative mennesker. Det er her, vi sanker i nærvær med os selv. Det er her, vi gør plads til den stille stemme og lytter til det, som vores sjæl synger om, ord og budskaber, der måske har svært ved at få ørenlyd i en travl og højrøstet hverdag. Hvis vi har et dybtfølt ønske om at skrive og leve fra sjæl og hjerte, er vi nødt til at kende vores livssang og for at kunne høre den, virkelig høre den, må vi blive stille nok, lyttende nok og modtagelige nok. Og vi skal ikke gøre noget bestemt på en bestemt måde. Vi skal bare være.

På date med dig selv

Julia Cameron foreslår en ugentlig tur ud, hvor man alene tager af sted for at gøre noget godt for sig selv og med sig selv. Hun kalder den ”The Artist’s Date”. Det kan være en tur til byen, i biografen eller bare en gåtur ud i det blå og det er en udflugt, at vi foretager alene.

Sank inspiration og find ro i naturen

Selv går jeg gerne en tur i skoven. Lytter, betragter og bliver stille. Tumler jeg med spørgsmål eller er der noget, som smerter, giver jeg det til skoven. Jeg ser lyset danse mellem stammerne og hører træerne hviske. De inviterer mig til at komme nærmere. Tungheden forsvinder blandt myggesværme på sommerdage, mens jeg vandrer og lader tankerne flyve. Jeg finder et sted mellem træerne, en stub eller sten, hvor jeg sætter mig og lukker øjnene, lytter til stilheden og skovens røst.

Her kan jeg høre min egen sjæl hviske og synge med på de sange, som skoven også kender. Her bliver jeg rolig indeni og forbinder mig til Kilden og kærligheden. Og uden at anstrenge mig, sanker jeg. Det sker automatisk, jeg skal ikke gøre noget specielt. Jeg skal bare sidde eller vandre og lade mig opsluge og fortrylle af det, der er.

Hver ting til sin tid

Kommer der gode ideer og input til skriverier, siger jeg tak og giver slip igen. For jeg har nemlig opdaget at jeg altid husker det væsentlige. Jeg behøver ikke rende rundt med pen og notesbog og skrive “det hele ned”, når jeg vandrer i naturen eller betragter og lytter.

“Multitasking er noget fanden har skabt”, sagde et træ engang til mig, mens det lo højt. “I naturen gør vi én ting af gangen. Og vi gør det med hele vores væsen.”

Kreativiteten er en dans

Kreativiteten er en dans mellem gøren og væren. Det er en rytme, hvor vi enten skaber eller sanker. Og gode pauser, stilhed, meditation, natur og eventuelt en ugentlig udflugt, der kæler for den indre kunstner, er guld værd for det kreative og skrivende menneske. Den rytme, hvor det ligesom bare flyder gennem os, kaldes også flow, men det er værd at vide, at et flow ikke er konstant flydende i samme tempo. Der er temposkift, variationer – ja det er som en musikalsk komposition. Eller en flod på vej mod havet.

Pauser, mellemrum, stilhed og ture ud

En del af det kreative flow er pauserne. Mellemrummene. Stilheden og turene ud. Bevægelse og frisk luft gør nemlig underværker for både krop, sjæl og skriveproces. Det samme gør stilhed og hviletid.

Og øvelse gør menneske.

Kærlig hilsen
Lene


Vintercirklen

Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i skrivegruppen Vintercirklen. Selvom det i høj grad handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen. Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Og så vil jeg naturligvis invitere til stilhed, mellemrum og varme, bløde steder, hvor du kan putte dig og bare være.

Det hele hænger sammen, men det skal jeg nok fortælle meget mere om, når Vintercirklen er en realitet. Endelig invitation følger i løbet af de næste dage, men du kan allerede reservere din plads nu. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com

Om mørkning, sjæletid, skriverum og Vintercirklen
Læs mere i “Vintermagi for sjælen”

bur