Historiemedicin for sjæl og hjerte

Historiemedicin

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllet af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig.

Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Du skaber din egen vej ved at se indad og lytte til din sjæl

Og det er her, at ordene og skriverejsen kan hjælpe dig. Gennem dine skriverier, om det er dagbog, morgensider, fortællinger eller en kombination, du dedikerer dig til, kan du lære dig selv at skabe forankring og finde fodfæste i det, der er dit liv. Du kan skrive dig til klarhed, du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Her bliver skriverejsen en kraftfuld affære, for du rummer så meget mere end det, der buldrer og brager i tanker og sind.

Det fine ved skriverejsen er, at du kan tage den med dig overalt. Og hvis du vælger at brug ord, skriverier og fortællinger som en støtte og glæde på din spirituelle vej og i din praksis, kan ordene hjælpe dig med at se klarere. Efterhånden som du skriver og øver dig på at lytte, vil du opdage, at din sjæl gerne vil skrive visdomsord til dig, men at det kan være nok så svært at få ørenlyd, når tankerne råber og gamle historier vælter ind på din kyst. Igen og igen.

Gode, kærlige og styrkende ord

Når du skriver og har en intention om at skabe forbindelse til både sjæl og Kilde, vil du snart opdage, at din sjæl er fuld af gode og kærlige ord. Den gnist af guddommelighed, du kan skrive dig ind i her, har en kærlig og opmuntrende stemme og en energi, du kan læne dig ind i og tappe af. En energi, som strømmer dybt i dig selv. Personligt forestiller jeg mig, at det er min livsflod, som strømmer dér, en rislende kilde af visdom og kærlig energi, som jeg kan sætte mig ved. Her kan jeg lytte til min livssang, lytte og sætte ord på det, min sjæl synger om.

Sjælen er stille og vis

Sjælen er stille og sjælen er vis. Mens tankerne er heftige, hurtige og ofte overaktive, mens de har travlt med at dømme, bedømme og fortælle os alle de gamle historier om fejl og mangler, er sjælen blid, stille og afventende. Stemmen er som en dyb hvisken, der let kan blive overdøvet af den moderne verdens larm og støj og det er en kunst at tune ind og blive lydhør overfor det, der bølger under overfladen. Også det kan vi øve os på på skriverejsen.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.  Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Historiemedicin

Skriverejsen kan have mange spor afhængig af, hvad din intention er. Men jeg kan love dig for, at den er en stærk måde at skabe forbindelse og klarhed på. Og hvis du vælger at invitere fortællingens kraft med på din rejse, vil du opleve den godgørende eliksir i historiemedicin og opleve de ældgamle, helende egenskaber.

Telling = healing, siger man. Og historier kan være som medicin.

De har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Fyrtårn

Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund.

En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og helende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Kreativitet og skriveglæde i Solhvervscirklen

I Solhvervscirklen skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft. I forløbet bliver du hjulpet godt på vej af skriveafsæt og øvelser, men du vil snart opdage, at fortællingerne tager nøjagtig den drejning, du har brug for.

Solhvervscirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi starter den 5. januar 2018 og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

MEN HVIS du vil igang NU, så er Vintercirklen netop startet, der er et par ledige pladser og jeg holder åben for tilmeldinger indtil den 13. november.

For hvad nu hvis du …

Hvad nu, hvis du også kunne bruge dine ord og skriverier som del af din spirituelle praksis og skrive dig til klarhed? Hvad nu, hvis du også kunne lære at lytte til din sjæls stemme gennem de ord og fortællinger, der dukker op, når du skriver dig på vej?

Jeg kan forsikre dig om, at du sagtens kan. Hvis du altså møder op og skriver.

Processen kører i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de det snart.  Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Vi skriver i livet

Det er vigtigt at huske på én ting, hvis du har fået lyst til at begive dig på skriverejse. Vi skriver i livet. Og vi skriver det, som er. Og det er her, at nøglen til forandring ligger, fordi vi i kærlig accept af det liv, vi lever og de begrænsninger, vi måske har, kan skabe nye åbninger og veje, som ikke fandtes før. Og vi kan ikke tænke os til det; vi er nødt til at møde op og skrive.

I Solhvervscirklen og de andre skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, skaber du selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv. Du skal ikke rydde kalenderen for at være med, der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, hvor du skal kunne deltage, men jeg vil naturligvis opfordre dig kærligt til at skabe en vis form for disciplin og finde en rytme og rutine, som passer til dig og som gør dig godt.

Du vil opdage, at disciplin baner vej for magi.

It takes discipline to be a free spirit
– Gabrielle Roth –

Alt har en fortælling

Og du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Din sjæl. Din indre vise kvinde, om du vil. Hun skriver sig gennem dig.

Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Et magiske univers af fortællinger

I skrivecirklerne arbejder og leger vi med fortællingens kraft med øget kreativitet og skriveglæde til følge. Du får masser af inspiration og næring til din skriveproces. Jeg er med som skrivecoach og rejseleder i det magiske univers af fortællinger og du vil opleve, at du også bliver løftet og støttet i den cirkel af kvinder, som er med på rejsen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. Du lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

På skriverejse gennem årshjulet

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i skrivecirklerne og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud. Her får du mulighed for at forankre dig i efteråret, du bliver via ord og skriverier opmærksom på flere af de skønne detaljer, som rummer kimen til din livsglæde og du får direkte erfaring med den kreative proces i alle dens facetter.

Kom, skriv og fold din indre fortællerske ud

Er du nysgerrig? Har du fået lyst til at være med? Så kom og fold din indre fortællerske ud i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Og husk at skrivelængsel ingen alder har. Det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

En af kvinderne i Vintercirklen sidste år udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Vil du med på skriverejse?

Fortællersken starter den 20. november og der er 1 ledig plads. Er den din? Kom, din indre fortællerske venter, skriv til mig på skrivehuset@gmail.com for at sikre din plads.

Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018 – du kan tilmelde dig nu, sikre dig din plads og opnå ravnerabat (early bird) på deltagergebyret.

Giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Hvad andre siger

Her kan du læse om, hvad ANDRE SIGER om at være i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop hos mig. 

Kærlig hilsen
Lene

I hope that you will go out and let stories happen to you
and that you will work with them, 
water them with your blood and tears and laughter
until they bloom, until you yourself burst into bloom
– Clarissa Pinkola Estés – 

Thumb nail photo “Hand, magic potion, ancient books” © Maya Kruchankova, Dreamstime

Mens skrivelyset blafrer

Skrivelys

Jeg tøver lidt, men tænder så skrivelyset og sætter mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols er der nylavet te. Den grønne med jasmin. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er lidt mere dristigt end for et par timer siden. Dagen startede i mørke og til lyden af regn. Det varede længe, inden det blev lyst, for her i huset er vi som regel tidligt oppe.

Nu er formiddagen fremskreden. Jeg har netop sendt velkomstbrev ud til den intuitive skriveworkshop, som jeg afholder om en uge (31. oktober) her i Skrivehuset ved Ringsted. Det er årets sidste skriveworkshop og denne gang er anledningen Samhain og mørkets gave.

Samhain og mørkets gave

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket.

Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage. De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året.

Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Og i øvrigt stammer ordet spøgelse på engelsk, Ghost, fra det tyske ”geist” som oprindeligt var en ånd af en afdød, som var inviteret til Samhain fejringen.

Man tændte bål og fejrede

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.


Samhain markerer også porten til vinter. På den intuitive skriveworkshop den 31. oktober skal vi fejre, lytte og via ord og fortællinger gå på opdagelse i Samhain energien. Sammen går vi gennem porten eller rettere sagt, vi skriver os ind.

Hvilke ord og fortællinger mon vil dukke op?

Hvad kommer der til at ske? Hvilke fortællinger mon vil dukke op, når vi mødes og slutter cirkel? Vi ved det ikke på forhånd, men når vi skaber rum, danner cirkel og skriver os ind, så sker der som regel præcist det, der skal. Vi følger de veje, som opstår undervejs og tager imod det, der kommer. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger leder os på vej, men intention er faktisk, at vi skriver intuitivt og forholder os åbne, nysgerrige og ikke dømmende overfor det, der vil skrives gennem os på denne særlige skrivedag for sjælen.

En plads til dig omkring bordet i min skrivestue

Velkomstbrevet er sendt ud til deltagerne. Og sidder du tilbage med en følelse af, at du burde være med, kan jeg glæde dig med, at jeg har fået et par afbud. Du finder invitation og detaljer i linket her. Skriv til mig, hvis du har tid, lyst og mulighed.  Så er der ganske givet en plads til dig omkring bordet.

Læs gerne mere om de intuitive skriveworkshops og ideen bag her, hvor du også kan se, hvad andre skriver om at være på intuitiv skriveworkshop her hos mig i Skrivehuset.

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Det er tid til at nære det indre og skabe rum til fordybelse, hvor vi kan være, sanke og restituere. Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på alt det ydre, som stresser os og løsriver os fra os selv, sker der noget magisk. Ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro.

Mørket slutter sig om os, så det ydre forsvinder og vi kan vende os indad og nære os selv. Og som Philip Carr-Gomm så rigtigt skriver det i citatet herunder, er der tidspunkter i livet, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang.

When you hear the sound of your song, you will discover healing and new depths of in your soul.

Vinteren tilbyder os sit rum

Til det tilbyder vinteren os sit rum, hvor ydre forstyrrelser er langt mindre. Mørket kommer tidligt, det slutter sig om os og inviterer os til at falde til ro og lytte. Derfor er vinteren også et perfekt tidspunkt til begynde skriverejsen på eller skrive videre fra et nyt og dybere sted i dig selv.

Min vinter starter ved Samhaim

For mig starter vinteren omkring Samhain og når vi sagte bevæger os ind i november. Mørket er tæt nu, dagene er korte og ofte dunkle, regnfulde og tågede. Scenen er sat. Jeg glæder mig til at skrive og fejre med deltagerne på skriveworkshoppen den 31. oktober og siden hengive mig til vinterens rum.

* **

Jeg tøvede lidt, men tændte så skrivelyset og satte mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols var der nylavet te. Den grønne med jasmin. Nu er den næsten drukket. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er dæmpet igen og tunge skyer sejler over himlen.

Nu er det tid til at lytte og skrive mig ind. Lytte til vindens sang og betragte træerne, efterhånden som de giver slip på endnu flere blade. Det sker, mens jeg skriver. Mens skrivelyset blafrer.

Kærlig hilsen
Lene

Online vinter-skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Kan du ikke være med på skriveworkshoppen den 31. oktober, mens har du lyst til at skrive fra liv og sjæl og hengive dig til vinterens rum, tilbyder jeg to online vinter-skriveforløb, som begge starter til november.

Vintercirklen  – starter den 9. november (7 ledige pladser)
Fortællersken – starter den 20. november (5 ledige pladser)

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vinterum

Stemmen

Soul woman

Det er et særligt øjeblik. Jeg træder ind i rummet, går gennem døren, den står altid på klem nu, der er altid åben. Jeg tænder skrivelysene, højtidligt puster jeg tændstikken ud og trækker vejret dybt. Sætter mig på stolen ved bordet, kaster et blik mod vinduerne, ser regnen og vanddråberne, der har lavet en smuk mosaik på vinduerne. En krage flyver forbi. Jeg retter blikket mod papiret og tager pennen i hånden. Det er tid til at skrive.

Det er et særligt øjeblik. Skrivetiden, den tid, der er mit daglige møde med mig selv og det, der rører sig i mig. Mødet med hende. Det er det tidspunkt, hvor jeg sætter ord på følelser og tanker og lytter til mig selv uanset, hvad det handler om. Jeg har valgte en god pen og en særlig skrivebog med kvalitetspapir. Jeg kan lide at lade mine fingre stryge hen over overfladen af coveret på den bog, jeg kalder “Magi og Morgensider”. For jeg ved aldrig helt, hvad der vil møde mig, når jeg skriver.

Husk at opvarme din skrivestemme

Jeg skriver det, der er. Ofte er det sådan, at jeg lige skal rense stemmen, præcist som når man synger skalaer og varmen stemmen op, inden man begynder at synge det endelige. Jeg lader de ord skrives, de betyder ikke så meget, det er blot tankevand, en beholder jeg tømmer, så jeg kan komme lidt dybere.

Jeg skriver og når længere ind, tonen bliver anderledes og jeg får fat i noget, jeg ikke umiddelbart kunne mærke. Der var for mange tanker, for meget støj. Men nu kan jeg høre hende og tonen er slået an. Min stemme er varm, jeg sidder ved ilden og mærker varmen fra bålet, sådan føles det.

Jeg er klar til at skrive det egentlige, klar til at lytte. For hun taler ikke med højrøstet stemme, hun forsøger ikke at overdøve verdens larm eller tale højere end de modstandsfyldte tanker. Hun venter bare. Og når jeg gør mig lydhør og modtagelig, kan jeg høre hendes hvisken. Med en intention i hjertet skriver jeg mig ind og møder hende undervejs. Præcist på samme måde, som jeg møder inspirationen.

Den stille stemme

Der er meget larm i verden. En uendelig støj gjort af lyd, lys og billeder. En evig flimren og en tone, der aldrig hører op. Tinnitus. Den ydre verden er gjort af tinnitus. Derfor er det af stor betydning, at vi selv er i stand til at skabe rum til stilhed. At vi kontinuerligt har en intention, som vi ærer, om at søge ind i stilheden og lytte til dens sang. At vi selv bliver stille nok til at kunne høre den stille stemme og til at lytte. Vi må øve os på at lytte.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Mange siger det. Vi skal lytte til den indre stemme. Følg hjertet, hør stemmen. Den stemme, som ved, sjælens stemme, der kan guide os og føre os præcist derhen, hvor det er meningen at vi skal være. Den stemme, som ved hvad vi trænger til og som kan fortælle os det på sin helt særlige, dragende måde. Så vi mærker. Så vi husker. Så vi ved. Men det kan være svært for stemmen at få ørenlyd i en verden, hvor alting foregår i hastigt tempo med en masse larm og støj i kølvandet. Der er ikke tid. Der er ikke rum.

Giv tid og skab rum

Tiden må vi give os selv og rummet må vi skabe. Det er op til os. Og det er her, skriverejsen kan hjælpe dig. Hvis du som jeg møder op, tænder dine skrivelys og sætter dig i dit skriverum eller på den plads, der er hellig for dig, træder du over en tærskel til et andet slags sted. Og det er af stor betydning, at du lige giver dig selv lov til at falde til ro og finde den indre rytme, inden du slår dig selv i hovedet og giver op.

Det sker alt for ofte, at vi haster ind i rummet i hæsblæsende tempo, tænder lysene og sidder med hjertet bankende i tindingerne, mens vi hiver os i håret og vrider os, fordi vi ikke kan mærke inspirationen. Vi er fortravlede og tankerne er hurtige til at fortælle os, at det alligevel ikke nytter noget. Vi kan ikke skrive. Vi er ikke inspirerede. Giv dog op, vinde, bliv i din komfortzone og i den larmende verden, der adskiller dig fra din sjæl.

Men inspirationen møder vi undervejs, når vi er begyndt at skrive. Og det er i stilheden, at vi kan høre sjælens stemme.

En evig dans

Dansen er en evig tilbagevenden til det rum, hvor vi med vores intention i hjertet tænder skrivelysene og sætter os med pen og papir (eller PC). Der er en praksis, vi må etablere og opretholde. Så ja, det kræver en vis disciplin for uden den har vi intet fundament.

Do you have the disciplin to be a free spirit?
– Gabrielle Roth –

Start med morgensiderne

Du kan eventuelt gøre som jeg og starte med morgensiderne. De er mit faste holdepunkt og jeg har en intention om at skrive i min bog hver morgen. Jeg møder op i tillid og gennem den tillid skaber jeg forbindelse. I morgensiderne kan du skrive hvad som helst, bare du skriver 3 sider. Hverken mere eller mindre. Morgensiderne og den daglige skriverutine, rytmen og ordene du skriver, er med til at åbne døren til det indre magiske rum og bane vej. De sætter kreativiteten i gang og noget vækkes i din krop. Sjælen rører på sig. Det sker noget også selvom du måske ikke mærker det i starten.

Den evige tilbagevenden. En intention om at lytte til den stille stemme, den sjælelige stemme som med sine kærlige, hviskende ord og fra en verden af visdom viser vej. Men vi er nødt til at tune ind og det gør vi med vores fremmøde og gennem de ord, vi skriver. Et stille rum i stearinlysenes skær, tid med os selv og til os.

Stemmen kan blive dit faste holdepunkt

Stemmen er der hele tiden, men vi kan ikke altid høre den. Og når vi ikke kan høre den og mærke dens klang, kraft og følge dens vejledninger, farer vi kontinuerligt vild i det ydre og føler os løsrevede og rodløse. Men stemmen kan blive vores faste holdepunkt og vores fyrtårn. Når vi lytter til den og skriver fra det sted, hvor den risler som en kilde, falder vi til ro som til lyden af vand. Vi behøver ikke længere at løbe af sted og søge som gale efter svar og mening i den ydre verden. Vi lærer os selv at lytte indad og skabe rum, så vi kan blive stille nok. Det gør vi igen og igen. Det er disciplin. En kombination af meditation, natur og skrivning er en magisk cocktail i den forbindelse. Prøv dig frem.

Din skrivelængsel er et kald fra den stille stemme. Fra din sjæl. Så gør dig selv den tjeneste at besvare det kald. Din skrivelængsel er din billet. Brug den.

Læs mere i “Når skrivelængslen kalder”.

During sessions of solitude, periods of silence or “time retreats”, we shun life’s chattering distractions and simply notice what is left. Ourselves.
– Helen Cordes –

Stilhed. Ensomhed. Tid til indre næring og rum til fordybelse. Måske er det endda endnu vigtigere, hvis du som jeg er introvert og er nødt til at nære dig selv i selvvalgt ensomhed. Jeg elsker min egentid.

Ensomhed og egentid

I Vejen til den vise kvinde fortæller jeg lidt mere om den ensomhed. For en del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd. Gaven i den den ensomhed er, at det ofte er tiden alene og i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for. Her kan vi høre stemmen. Her kan vi lytte, skrive og følge dens råd.

På skriverejsen og i din proces bliver du snart bevidst om den praksis, det er at skrive og skabe rum. Du opdager at disciplin er en gave og langt fra så skræmmende, som du bildte dig ind. Faktisk tværtimod. Nu oplever du magien i gentagelsen og den proces, der synes at bevæge sig i cirkler. Du lærer at danse. Lytte. Og synge den sang, der lyder i dit indre. Med tiden bliver du den sang. Den stille stemmes sang.

Rodenergiens tid

Vi har for længst passeret efterårsjævndøgn og er gået ind i en ny tid. Nu vokser mørket, nætterne bliver længere og efterhånden som bladene falmer og bliver taget af vinden, må vi som træerne give slip. Et blad, et skridt af gangen. Den kommende tid tilhører rodenergien, det indre og det nære og vi opfordres til at skabe rum til hvile, fordybelse og restitution. Det er tid til at vende næsen hjemad og måske sidde lidt i det tiltagende mørke, i skumringen, og se lyset forsvinde. Sige farvel til dagen, til det, vi fik med os og give slip på det, vi ikke skal have med os ind i aftenen og natten. Vi holder mørkning.

Melankolien kommer på besøg

For nogen er den kommende tid en tid fuld af kontraster. Melankolien kommer på besøg. For mørket har et budskab og det er ikke altid, at vi bryder os om at høre det. Men mørket skaber harmoni og giver kraft til lyset. De to eksisterer side om side og vi er en del af den dualistiske dans. Derfor er vinteren et rum fuld af gaver til os, hvis vi altså hengiver os til det. Rummet og vinteren.

Mørket har helt sine egne fortællinger. Det samme har vinteren. Men hvis vi flygter og hele tiden forsøger at gøre os travle, tænde elektrisk lys og løbe bort, får vi aldrig hørt og set det, der kan være med til at skabe balance og gøre os hele. At følge med årshjulet og hengive os til den naturlige cyklus er med til at give os indre ro og en følelse af harmoni.

Har du skrivelængsel, er vinteren et fint tidspunkt at begynde skriverejsen på

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig.

Det kan være langt lettere at lytte og høre den indre stemme, når det er mørkt udenfor. Eller når sneen har lagt en dæmper på lydene. Vinteren har masser af rolige rum, som vi kan koble os på og når vi går ud i naturen, kan vi lade os inspirere af processerne der. Træerne, som står nøgne hen. Lyttende. Afventende. Der er ro. Energien er gået i rødderne.

Stil gerne spørgsmål til de tomme siderne

Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed, retning og døre, som ikke fandtes før.

Når vi skriver, skaber vi åbninger. Vi skriver vores vej og opdager, at vejen skriver os.

Skumringstimen og livsfloden, skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.
Citat Ørnen – fra min egen skriverejse, september 2015 – Lene Frandsen

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Kom med i et af mine online forløb og genfind din skriveglæde. Find ro, fordybelse og lad fortællingens kraft løfte og støtte dig på din skrivevej. Det er både sjovt, bevægende og lærerigt.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens og mørkets gave. I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. En vintergave til din sjæl

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og skriver.

Du gør dig lydhør for din stille stemme

Vintercirklen starter den 9. november. Forløbet foregår online og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver så det passer ind i dit liv. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du er hjertelig velkommen.

Fortællersken

Fortællersken

er et nyt online vinterskriveforløb og en cirkel for kvinder med skrivelængsel.

Giv din indre fortællerske ordet og kom styrket ud af vinteren

Fortællersken er for dig, som ønsker at arbejde og lege med dine skriverier gennem vinteren og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.Du vil gerne vil bruge vinteren på at give din indre fortællerske ordet med fokus på vinterens fortællinger og mørkets visdom og komme styrket ud af vinteren.

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Vi arbejder, leger og prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Et kærligt, kreativt rum

Jeg er med som skriveguide i bjergene. Jeg holder et kærligt og nærende kreativt skriverum med næb, kløer og kærlighed og det gør jeg i henhold til Julia Camerons regler for den hellige cirkel. Vi værner om de små spirer, vi løfter og støtter hinanden og nyder godt af de fortællinger, vi hver især henter frem i forløbet.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter din fortællerske i gang. Du får masser af skrivetips og ideer til, hvordan du kan folde din fortællerske ud og holde gang i skriveilden. Du lærer om den kreative proces og øver dig i at danse. I processen. Du opdager, hvordan alt kan skrives og skriveblokeringer opløses.

Fortællingens kraft og intentionens magi

Du oplever fortællingens kraft og intentionens magi. Du får masser af historiemedicin og vitaminer til dit indre eventyr. En ganske særlig skriverejse gennem vinteren. Og eftersom den foregår online, kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Tilmeld dig senest den 20. oktober og få ravnerabat

Se invitation og detaljer i linket her og bemærk, at du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 20. oktober. Forløbet starter den 20. november og varer 4 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves – 

 

Bag den blå dør

Old Door 2

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda.

Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen, tæt på hjertet, og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke. Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kender så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslens kald og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af støvede ord og papir og en drøm om at tage din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

For er det ikke det magiske rum, som befinder sig bag den blå dør? Og er skrivelængslen ikke et kald fra sjælen, et eventyr, der står dit liv på og som det er din opgave at skrive?

Du er nødt til at skrive det første ord

Nu befinder det magiske rum sig bag den blå dør. Du går i en lang bue udenom trappen, som fører ned til døren. Du undlader at tænke på kælderen, for du ved, at der er mørkt og at du er den eneste, som kan tænde lys. Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Men går du ned, åbner du døren med din nøgle og træder du ind i det magiske rum, får du al den hjælp, du kunne drømme om. Det er nemlig hemmeligheden bag skriverejsen og vejen til det magiske rum, sjæl og hjerte. Dér er inspiration, gaver og vejledning at hente, men du er nødt til at tage det første skridt og skrive det første ord.

Du er nødt til at møde op. Det, du søger, søger også dig, men du må først vise dig villig. Din skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed, men den betyder ikke, at du partout skal skrive en bog. Du skal skrive dig selv. Din sjæl.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det er dit eget hjertes musik, du kan høre. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen. Og processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig.

Du vil lære at danse i den kreative proces

Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe og flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage til stranden. Der vil være bølgegange og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker for dig. Og skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Snart vil du opdage, at det gør godt at skabe en slags rutine eller disciplin i forhold til at tage turen ned af trappen til den blå dør. At du slet ikke kan vente, for nu er du indviet i din egen magiske verden. Et ganske særligt sted, hvor døren knirker, lyset strømmer ud og du har nøglen til hele herligheden. Din indre kraft og styrke. Ord, som forløser og fortællinger, der som fyrtårne vil oplyse din vej. Hvis du går helt ind. Hvis du skriver. Skriver fra det sted, der gemmer sig bag den blå dør og som har helt sit eget unikke udtryk. En stemme, du har længtes efter at høre. En stemme, som tilhører din egen vise kvinde. Din fortællerske.

Ja, nu kommer jeg! 

Det er ofte det, skrivelængslen handler om. Om at give stemme til et autentisk udtryk af tanker og følelser, som ofte er blevet ignoreret eller nedgjort eller skubbet til side, fordi du manglede tid. Skrivelængslen handler om at huske vores historier, at dele dem med andre eller at holde dem tæt til hjertet i det hemmelige rum, der gemmer sig bag den blå bog og i vores skrivebøger. At værdsætte og hylde vores iboende kreative natur og besvare dens kald. Ja, nu kommer jeg!

Din gave er dine fortællinger

Når du besvarer kaldet fra den indre stemme, fra længslen og den rastløshed, det medfører, forlader du for en stund din almindelige verden og går ind i et rum, hvor din vilde natur bor. Din gave er de historier og fortællinger, du tager dig med ud igen. De historier, som skriver sig gennem dig og som vidner om dit værd og din visdom.

Alenetid og et helligt rum

Det er helt almindeligt, at vi kvinder tilsidesætter vores alenetid for at gøre de ting og udføre de opgaver, der er defineret af de mange roller og masker, vi bærer, men længslen er der hele tiden. Og det er tiden alene, vi trænger til. Vi har brug for alenetid for at stilne støjen fra den ydre verden længe nok til, at vi kan høre vores egen sjæls stemme.

Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opleve, at jeg inviterer dig til at skabe et ganske særligt sted, hvor du skriver og hengiver dig til din sjæls stemme. Du markerer stedet som helligt og her betyder helligt noget, du værdsætter og værner om. Du vil måske tænde et lys, for mens vi skriver, minder stearinlysets blafren os om, at vi er på et helligt sted og at vi udfører helligt arbejde. Også selvom vi måske synes, at det vi skriver er ordinært. Det at gøre skrivearbejdet er helligt og processen arbejder for og i dig.

Du kan ikke tænke hende

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Og hun taler sjælesprog. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Den vilde kvinde

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er helt enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver netop for at høre hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år.

En ensom pilgrimsfærd

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

I øvrigt er mange af de skriverejsende, som jeg har i forløb, introverte ligesom jeg selv. Og selvom det på ingen måde er et krav, er det faktisk en stor fordel, at du befinder dig godt i eget selskab og ikke har travlt med at komme ”ud og væk”, når du skriver og begynder at få kontakt med dybe steder i dig selv. Steder, hvor din livsflod flyder og hvor du kan høre og lytte til sjælens sang.

John O’Donohue skriver som følger om ensomhed eller alenehed, solitude i sin vidunderlige bog “Anam Cara”:

“Solitude people, they learn to whisper awake the deep well of love within. This is not a question of forcing yourself to love yourself, it is more a question of exercising reserve, of inviting the wellspring of love that is, after all, your deepest nature to flow through your life. When this happens, the ground that has been hardened within you grows soft again.

When you cease to fear your solitude, a new creativity awakens in you. Your forgotten or neglected wealth begins to reveal itself. You come home to yourself and learn to rest within.”

Selvvalgt alenehed for ja, jeg er introvert! 

For mig er skriverejsen blevet en hengivelse til bade min introverte natur og til den dybe længsel efter “noget andet og noget mere”, som altid har fyldt mig med både eventyrlyst og vemod i lige store dele. Skriverejsen har åbnet døren og skabt de rum, der var essentielle for mig og som gav mig en dyb forståelse af gaven ved selvvalgt ensomhed eller alenehed, som jeg også kalder det.

Ikke længere flygte fra mig selv og min introverte natur, ikke længere forestille mig og bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er en anden, end den jeg er. Jeg har brug for alenetid og jeg har brug for meget af den.

I stilhed. Alene.

Jeg forbinder mig via ordene på skriverejsen og jeg forbinder mig i naturen og med naturens hjælp. I stilhed. Alene. Rummet er både et indre rum og et ydre rum, ofte i min egen skrivestue eller ude i naturen. I naturen finder jeg den ro og det nærvær, som min sjæl længsel efter. Jeg mærker forbundethed, jeg lytter til træer, fugle og bevæger mig på kanten mellem verdenerne. Jeg får jordforbindelse og jeg kommer hjem.

Old Door 2

Bag den blå dør

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen tæt på hjertet og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke.

Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kendte så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslen og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den i igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af ord og papir og en drøm om at din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

Wild voice is untamed and unbounded and holds the possibility of great beauty.
It goes deep like roots; it sings because it can.
Wild voice tells you what matters and what you intuitively know.
– Judy Reeves –

En invitation, et kald

Den vilde stemme, som Judy Reeves taler om her, tilhører din vise kvinde. Eller din sjæls stemme om du vil. Og du kan dedikere din skriverejse til at skabe rum, hvor du kan tydeligt kan høre, hvad stemmen siger og hvor du kan følge den vejledning, stemmen giver. Den er en invitation. Et kald. Og det kald kan du gennem den intention, du formulerer i starten af din skriverejsen, vælge at give dig selv til. Du vil have brug for alenetid, du vil blive udfordret i forhold til disciplin og de gentagelser, det kræver, men du vil opleve at du får så meget igen. Både din opmærksomhed og din intuition vil blive skærpet og hvad din skrivestemme angår, vil du på et tidspunkt opleve, at det bare flyder gennem dig.

Søde overraskelser og sjæleblæk

”Jeg aner ikke hvor det kom fra”, siger mange af de kvinder, som deltager i skrivecirkelforløbene. Det sker bare. Fordi vi møder op og indstiller os på en modtagelig kanal, hvor det er muligt at dyppe pennen i sjæleblæk.

Hun er lige dér. Bag den blå dør. Og kun du kan låse op, du har nøglen om din hals. Tæt på hjertet, bankende af længsel og lyst til at gå ind. Helt ind. Men så længe du bliver stående udenfor døren eller helt lader være med at gå ned af trappen, vil længslen gøre dig rastløs og din søgen vil fortsætte. Udenfor dig selv. Du er nødt til at åbne døren. Du er nødt til at gå ind. Og du vil ikke fortryde det, det lover jeg dig, for dér bag døren venter hun. Din vise kvinde. Hende, som ved.

Fortællersken

Fortællersken

Den 20. november starter et nyt online skrivegruppeforløb, som jeg kalder ”Fortællersken”. Det er for dig som har en intention om at skabe en god og vedvarende skriveproces, hvor du dedikerer til at skrive dig ind i rummet bag den blå dør og låse op for alle de hengemte skatte.

Det er for dig, som har til hensigt at åbne den blå dør og gå helt ind i dit magiske rum. Igen og igen.

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen.

Processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig. Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe. Flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage på stranden. Der vil være bølgegang og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker. Skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Fortællersken starter den 20. november og der er 1 ledig plads på holdet. Er den din?
Du finder invitation og detaljer i linket her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

solhvervscirklen

Alternativt kan du booke billet til skriverejsen i Solhvervscirklen, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem vinteren og ind i det første spæde forår blive en ganske særlig fortælling.

Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 10. december, får du ravnerabat og sparer 150,- kr.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Begge skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel. De foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

Kærlig hilsen
Lene

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.

– Judy Reeves – 

De hviskende ord

Misty lake

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med min intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter. Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Intentionen er som en varselstagning

Intentionen er som en varselstagning. Jeg siger den højt og jeg skriver den på papiret. Det er som at tage varsling i naturen, vi er nødt til at lade naturen og kræfterne derude vide, hvorfor vi er kommet. Når vi gør det, går vi bevidst over en tærskel. Og vi går ud med en intention, som vi på forhånd har formuleret, så vi er helt klar over, hvad vi søger svar på eller hjælp til.

Lad papiret og Kilden vide, hvorfor du er kommet og hvad du ønsker at skrive dig ind i. Det gør du via din intention og de ord, du har brugt til at formulere din intention.

Beskriv din længsel, fortæl hvad du ønsker

Fortæl hvad du ønsker dig. Hvad du drømmer om. Beskriv din længsel. Her er det vigtigt, at du bruger ord og vendinger, som har en god energi for dig og som løfter og støtter dig på din skrivende færd. Det er også noget af det, vi øver os på og arbejder med i de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder. Vi bruger intentionens kraft til at lede os på vej og vi tager imod de svar, som kommer til os undervejs ofte tilvejebragt af fortællingens kraft.

Concious people are aware of the influence and guidance through the inner whispers. The directions for our quest most often come from within. The question becomes: How to keep track of what conciousness offers and sort through the mind to the spiritual layer?
– Christina Baldwin

Her er det, at skrivningen tilbyder sin hjælp. Du kan skrive dig ind og skabe nye veje og åbninger. Men det handler helt om din egen indstilling, den intention, du bærer i hjertet og din evne til at beskrive den med ord, som er kraftfulde og stærke for dig.

Ord er magiske, de er energi og jo mere præcise, vi kan være i formuleringen af vores hjertes intention, desto mere magi skaber vi rum for. Vi sætter den indre kurs på sjælekurs via intentionens kraft. Anvend derfor ord, som instinktivt taler til din sjæl. Leg gerne lidt med det, prøv dig frem, indtil du kan mærke, at det føles så inderligt godt.

Dine ord er din tryllestav

Husk på, at ordene er din tryllestav. De ord, du vælger at anvende, skal du gerne kunne mærke dybt i sjælen og i hjertet. De får dig til at smile, de motiverer og kildrer lidt. Det er ord, som har en god energi for dig. Det må hjertens gerne føles lidt højtideligt, når du formulerer din hensigtserklæring og måske endda skriver den under. Du forbinder dig via din hensigtserklæring og din underskrift, du siger JA til det, der er din intention. Og jeg lover dig, intentionens kraft er stor.

En kraftfuld gave

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Skærp din opmærksomhed

Hvis din intention er at blive mere lydhør overfor din sjæls stemme og tune ind på alt det, du tilbydes fra et dybt og stille sted i dig selv, er du nødt til at hjælpe din intention på vej. Du må øve dig på at skærpe din opmærksomhed og ikke mindst at skabe et rum til både stilhed og skriverier, hvor du faktisk kan høre. Du må bevidst fravælge støj og finde steder og tidspunkter i dit ellers travle liv, hvor du åbner døren til din indre stille rum og går helt ind. Det kan ske gennem meditation, men det kan så sandelig også ske på skriverejsen. Skrivning og fordybelse er en sand gave, hvad det angår.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Skrivelysene blafrer, regnen banker sagte på ruden. Dybe vejrtrækninger, jeg kommer til stede via mit åndedræt, mens fingrene holder en kort pause. Og så sker det nærmest lydløst og et sted mellem to vejrtrækninger. Hun flyver ind i min sfære og lander med et velkendt og hilsenende rrrråååå. Du har gættet rigtigt, ravnen er tilbage.

“Hov, hvad skete dér lige?” udbryder jeg og er oprigtigt forbavset. Jeg troede, at jeg var på vej ind i mit stille rum.”

Det får hende til at le. En latter, som går lige i hjertet og gør øjnene våde. Den er rørende og bevæger mig til stadighed, hendes latter, for den minder mig om, at jeg sandsynligvis ler alt for lidt. Det føles som et stik af længsel, når hun ruller sin latter ud som en rød løber for mine fødder. Træd nærmere. Der er vist noget, du har glemt.

Historierummet

“Du var på vej ind i dit stille rum og så stod døren til historierummet pludseligt åbent. Blafrende i vinden kaldte det på dig uden ord. Du mærkede det slet ikke, men du skrev dig ind. De to rum ligger tæt på hinanden, dør om dør. Og de har en hemmelig forbindelse, en dør, du ikke umiddelbart kan se.”

“Historierummet? Og her hører du til?”

“Naturligvis gør jeg det. Jeg er budbringer af sjælens fortællinger og de historier, som ofte bliver forbigået i farten og glemt et sted i støjen. Jeg er bærer af det, som gør dit hjerte godt, men som du ofte flygter fra.”

Ravnen pudser sine fjer, de er våde af regndråber. Hun ser på mig gennem tid og rum.

Hvis vi har en intention om det, vi ønsker at bruge skrivegerningen til at kontakte vores egen sjæl og være lydhøre overfor den stille stemme, de hviskende ord, som bringer os vejledning og visdom på den indre rejse, kan vi bruge skriverejsen og ordene som vores transportmiddel. Og her kommer både stemmen og Kilden til stede på en helt særlig måde og interagerer i vores liv. Papiret bliver som en åben kanal.

Sjælens stemme kommer altid til stede på en nænsom måde, skrevet med vores egen håndskrift og med et budskab fuld af støtte og trøst. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Historierummet er et ganske særligt sted på skriverejsen. Vi kan nemlig invitere fortællingens kraft med på skriverejsen og bevidst bruge fortællinger og historiemedicin til at skabe åbninger, nye veje og til at lindre og heale.

Fortællinger har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Over en tærskel og ind i historierummet

Historierummet er det sted, vi skaber og  som via vores intention giver plads til at fortællinger kan lande og berige os. Og det er sandt, som ravnen siger det, det ligger dør om dør med det stille rum og er et sted, hvor vi kommer til stede med hele os og den intention, vi bærer i hjertet. Det er sted, hvor vi bevæger os ind med en vis højtidlighed. Måske bruger vi et slags ritual til at markere, at vi er trådt over en tærskel på samme måde, som vi gør det ude i naturen ved varselstagning. Her kan tærsklen være en særlig gren eller afstanden mellem to træer, når vi skriver kan det være, at vi tænder skrivelys (det gør jeg selv) eller tænder røgelse. Du kan også vælge at drikke godgørende te af en helt særlig kop, som kalder på dine sanser. Det er helt op til dig, vælg noget, som giver mening for dig og som skaber en følelse af højtidelighed.

Du kan skrive dig ind

Husk altid, at du kan skrive dig ind og at du ofte er nødt til det. Du får efterhånden tillid til, at du ikke kan tænke dig til det, der gerne vil skrives gennem dig. Du må først begive dig på vej. Det kan være at du lige varmer op og tømmer hovedet i en 5-minutters opvarmningsøvelse eller måske mediterer du først. Men du ved, at du ofte er nødt til at skrive dig varm. Du ved at ordene er dit transportmiddel og at du må skriverejse et stykke, før den egentlige fortælling dukker op. Du skriver dig ind.

Dit skriverum må gerne være et stille sted, som inviterer til fordybelse. Det er dit sted, et hemmeligt rum, som er dedikeret til det, der er din intention. Og du kan bevidst vælge at skrive dig ind i historierummet for at fange de fortællinger, der rummer kimen til nye veje og til at åbne op for de mysterier, der både er kilden og rejsens mål.

Lyt og skriv det, du hører

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med en intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter.

Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Skriv dig ind og lyt til din indre stemme

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops. I alle forløb arbejder vi intentionens magi og fortællingens kraft som omdrejningspunkt.

Skriveprogram efterår vinter

Har du også en intention om at blive mere lydhør for din indre stemme? Har du skrivelængsel og har du lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv med større skriveglæde og øget kreativitet og livsglæde til følge?

Du er skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Vintercirklen_2017

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er VINTERCIRKLEN, som starter den 9. november.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinterrummet er en gave til fordybelse, stilhed og indre ro. Det ærer vi i Vintercirklen.

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri

Og selvfølgelig vil du vil blive inviteret til at formulere din intention med din deltagelse i forløbet via hensigtserklæringen.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger og tilmelder du dig inden den 1. oktober, opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Se hele invitation til VINTERCIRKLEN i linket her. Kom, skriv og gør din vinter til en ganske særlig fortælling. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Dørvogteren
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas

 

Thumb nail photo “Morning misty river” © Yanik Chauvin | Dreamstime

Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Rejsen ud af hovedet

forårstegn

Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at komme til orde. Længes efter at forlade den lune rede, sprede sine vinger, lette og flyve med lyset ind i foråret og sommeren.

Den indre censor er med på rejsen

Flere af kvinderne ved på forhånd, at de har en heftig indre censor med på rejsen. Det giver de udtryk for, det er ingen hemmelighed. Alligevel har de valgt at møde op og skrive. Det kræver mod og det kræver hjertevilje. En dedikation og en hensigt med rejsen, en hjertelig intention, der løfter, støtter og sætter den indre kurs. Herfra kan skibet stævne ud.

Skrivecirklerne danner ring om vores intentioner

Cirklerne er med til at danne ring om de hellige intentioner, Kilden er inviteret og vi holder sammen det magiske rum, så fortællinger kan lande og være som fyrtårne på vores vej. Vi deler, vi løfter og støtter og vi rejser lidt sammen, inden vores veje igen skilles. Skrivecirklerne kan være med til at skabe nye veje og åbninger og støtter os i vores proces. Vi forankrer os i nuet, det skrivende øjeblik og gennem afsæt og skriveopgaver forankrer vi os endvidere i naturen og den naturlige cyklus. Derfor bidrager skrivecirklerne, hengivelse til årstider og processen også til større indre ro og glæde.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt og vi forundres. Opdager en forunderlig synkronicitet i de fortællinger, vi skriver og tager imod og mærker en dyb tilstedeværelse af det, der muligvis er Kilden. Vi griner, vi græder og vi får kuldegysning, når vi hører vores egen stemme læse det højt, vi skrev lige før. Genklangen, sødmen og visheden. Alle er stille, lyttende og man kan høre en fjer falde til jorden.

Bagefter er vi glade, taknemmelig og trætte. Vi hengav os og vi tog imod. Vi gav os selv lov til at rejse ud af tankerne og ind i krop og sjæl. Og vi gjorde det sammen. Vi skrev og vi lyttede, vi skabte forbindelse og fortællinger. Hvilken vidunderlig følelse!

Og der er meget mere, hvor det kom fra.

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10. Du er hjertelig velkommen.

Rejsen ud af hovedet

Vi finder ud af, at vi kan rejse ud af hovedet og ind i kroppen, at vi kan smide snøren ud i det ubevidstes flod og fange fisk, vi slet ikke vidste eksisterende. Fisk forklædt som sjælsomme fortællinger og ord, der baner vej. Afslører et hidtil ukendt univers for os, et reservoir af visdom og kvindekraft. Men vi må skrive os på vej og ofte bremser frygt, modstand og den ihærdige indre censor os.

Vi skriver det, som det er

Det nytter ikke noget, at vi prøver at undslippe den indre censor. Og det nytter slet ikke noget, at vi forsøger at kæmpe med den. Jo mere, vi kæmper, desto mere vokser den. Kampen er som brænde på det bål, der nu brænder lystigt, men hvad gør vi så?

På skriverejsen skriver vi os igennem, akkurat på samme måde, som jeg gør det nu. Jeg fortæller højt og deler endda med dig, læseren, hvad min indre censor i færd med. Jeg registrerer og jeg er bevidst om, at hun er yderst aktiv lige nu. Men jeg bliver ved med at skrive.

Vi kan lære vores indre censor bedre at kende gennem ordene. Og i stedet for at flygte eller gemme bort, skriver vi det, som det er.

Den indre censor har ofte en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression

Læs mere om den indre censor i linket her og om, hvad du kan gøre for at identificere din indre censor og langsomt suge kraften ud af dens anstrengelser.

Vi ønsker at skabe forbindelse

Hvis vi først begynder at spekulere over det, stemmen siger og i værste fald vælger at tro på det, kommer vi ikke så langt på vores skrivende vej eller i det hele taget. Vi tænker i stedet for at skrive, vi strander i tankerne og det er et tungt sted at være. For egentlig ønsker vi jo at skabe forbindelse til det guddommelige i os selv, vores indre reservoir af visdom og rislende kreativitet. Det gør vi ikke ved at tænke. Det gør vi heller ikke ved at brokke os eller flygte i den anden retning. Det gør vi ved at skrive og blive ved med at skrive. Uanset hvad den indre censor siger og hvilke følelser, der ellers opstår i den forbindelse. Vi bliver ved med at skrive.

Din indre censor kender dine sårbare steder

Jeg ved, at min indre censor egentlig bare vil beskytte mig og holde mig på sikker grund. Hun tror, at den hellige grav er velforvaret, hvis jeg bare bliver dér, hvor jeg er. Hun er bange for de åbne vidder, de steder, der endnu ligger hen i mørke, hun er bange for det ukendte og det tilsyneladende usikre. Hun er hurtig på aftrækkeren, hun finder fem fejl i løbet af ganske kort tid, hun er en erfaren korrekturmoster og hun ser det hele. ALT. Hvis det stod til hende, havde jeg et trygt 8-16 job og fik en fast månedsløs. Pension. Sikkerhed. Tryghed. Og jeg skrev kun det, jeg blev bedt om i forretningsøjemed.

Det skræmmer hende med al den sjælesnak. Hun ved egentlig ikke, hvad det betyder og hun er bange for at miste fodfæstet på sjælerejsen. Hvad er det egentlig, du søger? siger hun, ryster på hovedet og klamrer sig til det, hun tror hun ved.

Hun finder de steder, hvor jeg er sårbar. Hun kender mig, hun ved det og hun bruger de trick, som per definition skræmmer livet af mig. Og når jeg lettere rystet sidder lidt og sunder mig, lokker hun med alt det, som hun kender og som giver tryghed.

Natalie Goldberg har sagt noget klogt, som vi kan lære meget af. Det er faktisk slet ikke de ydre dommere og kritikere, vi frygter. Det gør vi kun i det omfang, vi er bange for vores egen indre stemme. Så projicerer vi vores indre dommer og censor på andre, mennesker i den ydre verden som nu på forunderlig vis siger og gør lige nøjagtigt det, vi frygtede. Av!

If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Så hvad gør jeg selv, hvis hun bliver for højrøstet, min indre censor? Hvor går jeg hen?

Meditation, natur eller sjælekonsultation

Enten sætter jeg mig i meditation og søger bevidst stilheden. Måske søger jeg ud i naturen, ud i skoven eller til havet. Her kan jeg høre min sjæl synge og jeg mærker min forbundethed. Alt det, den indre censor plaprer op, betyder pludselig ingenting. Noget er større end det, jeg er større end det.

Alternativt konsulterer jeg sjælen, min stille stemme, ved at skrive i sjælebogen. At skrive er min måde at skabe forbindelse på. Efter et stykke tid er det sjælen, der skriver, og sjælen, den stille stemme, som blidt hvisker i mit øre:

”Ordene er din tryllestav, din magi. Gør nu det, du er kommet for at gøre og glem alt om Susan, din indre censor, den søde korrekturmoster med rød pen og frygten dryppen fra hvert næsebor. Brug hende dér, hvor hun er nyttig. Lad hende vide, at du sætter pris på hendes omsorg og at du ved, at det er en frygtindgydende rejse, du er taget ud på, set med hendes briller. Men for Guds og min skyld, tag aldrig hendes briller på. Du er ikke din indre censor. Husk glæden, husk dit hvorfor og dit livsformål. Bliv det, lev det og skriv det.”

Lad din indre censor fungere som skriveafsæt

Som du måske har bemærket, kan din indre censor, frygten og modstanden fint fungere som skriveafsæt. Husk på, at du, hver gang du skriver, øver du dig og at alle afsæt er velkomne. Hvert eneste afsæt er en magisk døråbning ind til noget andet og du kan ikke tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive frem, når du først er kommet ind på den anden side. Det findes ikke i dine tanker, dine tanker er fuld af begrænsninger, frygt og fastlåshed. Tro dem ikke, tankerne, og lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Hav tillid til dine egne vinger

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor, ville jeg ikke have siddet her i dag. Så arbejdede jeg ikke som skrivecoach og underviser og jeg turde ikke dele mine fortællinger med omverdenen. Men jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor det måtte briste eller bære.

Nu er jeg er som fuglen i træet. Den har ikke tillid til at grenen vil bære, den har tillid til sine egne vinger.

Tillid skaber forbindelse

Og det er den tillid, der skaber forbindelse. Efterhånden vil du opdage, at der findes et velgørende reservoir af visdom, som du kan skrive frem, men som du ikke kan tænke dig til. Skriv i tillid til, at noget vil folde sig ud og åbenbare sig, når du først kommer ud af hovedet og ordene flyder. Tag afsæt i det, der står i vejen og skriv det. Flygt ikke fra modstand, frygt og indre censor, men favn det og skriv det. Inden længe vil du have skrevet dig igennem, så får du løsnet noget og pludselig begynder det at flyde. Tilbage på vejen står frygt, modstand og indre censor og ser forbavset mod horisonten, hvor du forsvandt.

Du havde tillid til dine egne vinger. Og dine vinger bar.

Kærlig hilsen
Lene


engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du vil give dig selv en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi, så kom og vær med, når jeg lørdag den 16. april kl. 10 igen åbner dørene for forårets første intuitive skriveworkshop. En skrivedag for sjælen.

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Der er kun plads til 6 kvinder på workshoppen, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning.

Læs mere i linket her.


engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelængsel. Der er 3 pladser tilbage på holdet og du er velkommen.

Forløbet består af 2 intuitive skriveworkshops (19. maj og 17. september), 4 x skriveopgaver og afsæt samt skrivecoaching, inspiration og en skrivecirkel.

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er kun 6 plads på holdet, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning undervejs.

Læs mere om Skriv Din Sjæl forløbet her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

forårstegn

 

Stilhedens havn

jolleiregnvejr

Vi talte om det på den intuitive skriveworkshop, jeg holdt i september. Hvordan sørger vi for at holde os i form, hvad skrivningen angår? Og her er svaret er simpelt: Vi møder op og skriver. Igen og igen. Men hvad stiller vi så op, når inspirationen løber op og vi føler os tørlagt?

Pauser og alenetid

For at holde det kreative bål ved lige er vi nødt til at holde gode pauser og sanke inspiration. Pauserne er ligeså vigtigt som selve den kreative handling, det tidspunkt, hvor vi skriver og skaber. Pauser og mellemrum er en del af processen. Prøv at forestil dig musik uden pauser og mellemrum. Nej vel!? Og selv i vores vejrtrækning er der små pauser mellem indånding og udånding.

Pausen er som et rum for nyt liv, en slags livmoder.

Stilhedens havn er et godt sted at lægge sin båd til og give plads til ren væren og afslapning, der ikke har et bestemt formål. Det er en gudegave bare at sidde stille og dvæle, læne sig helt ind i stilheden og give slip.

Og selv en ekstrovert har brug for alenetid og pauser, hvor man ikke er “på”. Det er en påstand, for selv er jeg ganske givet introvert, men alenetid er en gave til kreative mennesker. Det er her, vi sanker i nærvær med os selv. Det er her, vi gør plads til den stille stemme og lytter til det, som vores sjæl synger om, ord og budskaber, der måske har svært ved at få ørenlyd i en travl og højrøstet hverdag. Hvis vi har et dybtfølt ønske om at skrive og leve fra sjæl og hjerte, er vi nødt til at kende vores livssang og for at kunne høre den, virkelig høre den, må vi blive stille nok, lyttende nok og modtagelige nok. Og vi skal ikke gøre noget bestemt på en bestemt måde. Vi skal bare være.

På date med dig selv

Julia Cameron foreslår en ugentlig tur ud, hvor man alene tager af sted for at gøre noget godt for sig selv og med sig selv. Hun kalder den ”The Artist’s Date”. Det kan være en tur til byen, i biografen eller bare en gåtur ud i det blå og det er en udflugt, at vi foretager alene.

Sank inspiration og find ro i naturen

Selv går jeg gerne en tur i skoven. Lytter, betragter og bliver stille. Tumler jeg med spørgsmål eller er der noget, som smerter, giver jeg det til skoven. Jeg ser lyset danse mellem stammerne og hører træerne hviske. De inviterer mig til at komme nærmere. Tungheden forsvinder blandt myggesværme på sommerdage, mens jeg vandrer og lader tankerne flyve. Jeg finder et sted mellem træerne, en stub eller sten, hvor jeg sætter mig og lukker øjnene, lytter til stilheden og skovens røst.

Her kan jeg høre min egen sjæl hviske og synge med på de sange, som skoven også kender. Her bliver jeg rolig indeni og forbinder mig til Kilden og kærligheden. Og uden at anstrenge mig, sanker jeg. Det sker automatisk, jeg skal ikke gøre noget specielt. Jeg skal bare sidde eller vandre og lade mig opsluge og fortrylle af det, der er.

Hver ting til sin tid

Kommer der gode ideer og input til skriverier, siger jeg tak og giver slip igen. For jeg har nemlig opdaget at jeg altid husker det væsentlige. Jeg behøver ikke rende rundt med pen og notesbog og skrive “det hele ned”, når jeg vandrer i naturen eller betragter og lytter.

“Multitasking er noget fanden har skabt”, sagde et træ engang til mig, mens det lo højt. “I naturen gør vi én ting af gangen. Og vi gør det med hele vores væsen.”

Kreativiteten er en dans

Kreativiteten er en dans mellem gøren og væren. Det er en rytme, hvor vi enten skaber eller sanker. Og gode pauser, stilhed, meditation, natur og eventuelt en ugentlig udflugt, der kæler for den indre kunstner, er guld værd for det kreative og skrivende menneske. Den rytme, hvor det ligesom bare flyder gennem os, kaldes også flow, men det er værd at vide, at et flow ikke er konstant flydende i samme tempo. Der er temposkift, variationer – ja det er som en musikalsk komposition. Eller en flod på vej mod havet.

Pauser, mellemrum, stilhed og ture ud

En del af det kreative flow er pauserne. Mellemrummene. Stilheden og turene ud. Bevægelse og frisk luft gør nemlig underværker for både krop, sjæl og skriveproces. Det samme gør stilhed og hviletid.

Og øvelse gør menneske.

Kærlig hilsen
Lene


Vintercirklen

Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i skrivegruppen Vintercirklen. Selvom det i høj grad handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen. Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Og så vil jeg naturligvis invitere til stilhed, mellemrum og varme, bløde steder, hvor du kan putte dig og bare være.

Det hele hænger sammen, men det skal jeg nok fortælle meget mere om, når Vintercirklen er en realitet. Endelig invitation følger i løbet af de næste dage, men du kan allerede reservere din plads nu. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com

Om mørkning, sjæletid, skriverum og Vintercirklen
Læs mere i “Vintermagi for sjælen”

bur