Bag den blå dør

Old Door 2

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda.

Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen, tæt på hjertet, og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke. Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kender så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslens kald og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af støvede ord og papir og en drøm om at tage din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

For er det ikke det magiske rum, som befinder sig bag den blå dør? Og er skrivelængslen ikke et kald fra sjælen, et eventyr, der står dit liv på og som det er din opgave at skrive?

Du er nødt til at skrive det første ord

Nu befinder det magiske rum sig bag den blå dør. Du går i en lang bue udenom trappen, som fører ned til døren. Du undlader at tænke på kælderen, for du ved, at der er mørkt og at du er den eneste, som kan tænde lys. Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Men går du ned, åbner du døren med din nøgle og træder du ind i det magiske rum, får du al den hjælp, du kunne drømme om. Det er nemlig hemmeligheden bag skriverejsen og vejen til det magiske rum, sjæl og hjerte. Dér er inspiration, gaver og vejledning at hente, men du er nødt til at tage det første skridt og skrive det første ord.

Du er nødt til at møde op. Det, du søger, søger også dig, men du må først vise dig villig. Din skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed, men den betyder ikke, at du partout skal skrive en bog. Du skal skrive dig selv. Din sjæl.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det er dit eget hjertes musik, du kan høre. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen. Og processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig.

Du vil lære at danse i den kreative proces

Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe og flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage til stranden. Der vil være bølgegange og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker for dig. Og skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Snart vil du opdage, at det gør godt at skabe en slags rutine eller disciplin i forhold til at tage turen ned af trappen til den blå dør. At du slet ikke kan vente, for nu er du indviet i din egen magiske verden. Et ganske særligt sted, hvor døren knirker, lyset strømmer ud og du har nøglen til hele herligheden. Din indre kraft og styrke. Ord, som forløser og fortællinger, der som fyrtårne vil oplyse din vej. Hvis du går helt ind. Hvis du skriver. Skriver fra det sted, der gemmer sig bag den blå dør og som har helt sit eget unikke udtryk. En stemme, du har længtes efter at høre. En stemme, som tilhører din egen vise kvinde. Din fortællerske.

Ja, nu kommer jeg! 

Det er ofte det, skrivelængslen handler om. Om at give stemme til et autentisk udtryk af tanker og følelser, som ofte er blevet ignoreret eller nedgjort eller skubbet til side, fordi du manglede tid. Skrivelængslen handler om at huske vores historier, at dele dem med andre eller at holde dem tæt til hjertet i det hemmelige rum, der gemmer sig bag den blå bog og i vores skrivebøger. At værdsætte og hylde vores iboende kreative natur og besvare dens kald. Ja, nu kommer jeg!

Din gave er dine fortællinger

Når du besvarer kaldet fra den indre stemme, fra længslen og den rastløshed, det medfører, forlader du for en stund din almindelige verden og går ind i et rum, hvor din vilde natur bor. Din gave er de historier og fortællinger, du tager dig med ud igen. De historier, som skriver sig gennem dig og som vidner om dit værd og din visdom.

Alenetid og et helligt rum

Det er helt almindeligt, at vi kvinder tilsidesætter vores alenetid for at gøre de ting og udføre de opgaver, der er defineret af de mange roller og masker, vi bærer, men længslen er der hele tiden. Og det er tiden alene, vi trænger til. Vi har brug for alenetid for at stilne støjen fra den ydre verden længe nok til, at vi kan høre vores egen sjæls stemme.

Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opleve, at jeg inviterer dig til at skabe et ganske særligt sted, hvor du skriver og hengiver dig til din sjæls stemme. Du markerer stedet som helligt og her betyder helligt noget, du værdsætter og værner om. Du vil måske tænde et lys, for mens vi skriver, minder stearinlysets blafren os om, at vi er på et helligt sted og at vi udfører helligt arbejde. Også selvom vi måske synes, at det vi skriver er ordinært. Det at gøre skrivearbejdet er helligt og processen arbejder for og i dig.

Du kan ikke tænke hende

Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Og hun taler sjælesprog. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt ind til stemmen, som er blevet dæmpet og hengemt, så vi kun fornemmer en stille hvisken. Vi skal skrive hende fri.

Nu bliver stemmen pludselig kraftigere og du oplever, hvor godt det gør at lade den lyde gennem dig. Du føler dig løftet, du mærker styrken i at give det stemme, som før blot var en summende længsel og et suk. Og det også her, at du genfinder din autentiske stemme, den skrivestemme, som nu kommer til udtryk på en måde, som er helt din egen.

Den vilde kvinde

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er helt enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver netop for at høre hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år.

En ensom pilgrimsfærd

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

I øvrigt er mange af de skriverejsende, som jeg har i forløb, introverte ligesom jeg selv. Og selvom det på ingen måde er et krav, er det faktisk en stor fordel, at du befinder dig godt i eget selskab og ikke har travlt med at komme ”ud og væk”, når du skriver og begynder at få kontakt med dybe steder i dig selv. Steder, hvor din livsflod flyder og hvor du kan høre og lytte til sjælens sang.

John O’Donohue skriver som følger om ensomhed eller alenehed, solitude i sin vidunderlige bog “Anam Cara”:

“Solitude people, they learn to whisper awake the deep well of love within. This is not a question of forcing yourself to love yourself, it is more a question of exercising reserve, of inviting the wellspring of love that is, after all, your deepest nature to flow through your life. When this happens, the ground that has been hardened within you grows soft again.

When you cease to fear your solitude, a new creativity awakens in you. Your forgotten or neglected wealth begins to reveal itself. You come home to yourself and learn to rest within.”

Selvvalgt alenehed for ja, jeg er introvert! 

For mig er skriverejsen blevet en hengivelse til bade min introverte natur og til den dybe længsel efter “noget andet og noget mere”, som altid har fyldt mig med både eventyrlyst og vemod i lige store dele. Skriverejsen har åbnet døren og skabt de rum, der var essentielle for mig og som gav mig en dyb forståelse af gaven ved selvvalgt ensomhed eller alenehed, som jeg også kalder det.

Ikke længere flygte fra mig selv og min introverte natur, ikke længere forestille mig og bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er en anden, end den jeg er. Jeg har brug for alenetid og jeg har brug for meget af den.

I stilhed. Alene.

Jeg forbinder mig via ordene på skriverejsen og jeg forbinder mig i naturen og med naturens hjælp. I stilhed. Alene. Rummet er både et indre rum og et ydre rum, ofte i min egen skrivestue eller ude i naturen. I naturen finder jeg den ro og det nærvær, som min sjæl længsel efter. Jeg mærker forbundethed, jeg lytter til træer, fugle og bevæger mig på kanten mellem verdenerne. Jeg får jordforbindelse og jeg kommer hjem.

Old Door 2

Bag den blå dør

Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller af på udsatte steder. Måske har du stukket nøglen i døren, åh ja, for det er dig, der bærer den nøgle om halsen tæt på hjertet og du har forsigtigt drejet nøglen om. Skubbet til døren og hørt den knirke.

Du mærkede en sød forventning danse i dit bryst og tusind sommerfugle flagre. Du stod dér og var lige ved, men så skete der noget og du lukkede brat døren igen og trak nøglen til dig. Skyndte dig op af trappen og tilbage i det rum, du kendte så godt. Venteværelset. Drømmerummet. Her lod du hånt om skrivelængslen og besluttede dig for aldrig mere at gå ned af trappen og stå foran den blå dør.

Du blev bange. Du fik hjertebanken og turde simpelthen ikke tage det næste skridt. Døren stod kun på klem, da du skyndte dig at lukke den i igen. Du skimtede kun et svagt lys fra sprækken, en duft af ord og papir og en drøm om at din skrivelængsel alvorligt. En længsel, der paradoksalt nok kan være svær at sætte ord på. Måske skal jeg bare skrive en bog, tænkte du og så blev du endnu mere skræmt. Nej, måske skal jeg bare lade hånt om min skrivedrøm og smide nøglen til det magiske rum helt væk.

Wild voice is untamed and unbounded and holds the possibility of great beauty.
It goes deep like roots; it sings because it can.
Wild voice tells you what matters and what you intuitively know.
– Judy Reeves –

En invitation, et kald

Den vilde stemme, som Judy Reeves taler om her, tilhører din vise kvinde. Eller din sjæls stemme om du vil. Og du kan dedikere din skriverejse til at skabe rum, hvor du kan tydeligt kan høre, hvad stemmen siger og hvor du kan følge den vejledning, stemmen giver. Den er en invitation. Et kald. Og det kald kan du gennem den intention, du formulerer i starten af din skriverejsen, vælge at give dig selv til. Du vil have brug for alenetid, du vil blive udfordret i forhold til disciplin og de gentagelser, det kræver, men du vil opleve at du får så meget igen. Både din opmærksomhed og din intuition vil blive skærpet og hvad din skrivestemme angår, vil du på et tidspunkt opleve, at det bare flyder gennem dig.

Søde overraskelser og sjæleblæk

”Jeg aner ikke hvor det kom fra”, siger mange af de kvinder, som deltager i skrivecirkelforløbene. Det sker bare. Fordi vi møder op og indstiller os på en modtagelig kanal, hvor det er muligt at dyppe pennen i sjæleblæk.

Hun er lige dér. Bag den blå dør. Og kun du kan låse op, du har nøglen om din hals. Tæt på hjertet, bankende af længsel og lyst til at gå ind. Helt ind. Men så længe du bliver stående udenfor døren eller helt lader være med at gå ned af trappen, vil længslen gøre dig rastløs og din søgen vil fortsætte. Udenfor dig selv. Du er nødt til at åbne døren. Du er nødt til at gå ind. Og du vil ikke fortryde det, det lover jeg dig, for dér bag døren venter hun. Din vise kvinde. Hende, som ved.

Fortællersken

Fortællersken

Den 20. november starter et nyt online skrivegruppeforløb, som jeg kalder ”Fortællersken”. Det er for dig som har en intention om at skabe en god og vedvarende skriveproces, hvor du dedikerer til at skrive dig ind i rummet bag den blå dør og låse op for alle de hengemte skatte.

Det er for dig, som har til hensigt at åbne den blå dør og gå helt ind i dit magiske rum. Igen og igen.

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Det starter med en blå dør og en nøgle, der stikkes i låsen. Det starter med, at du forsigtigt åbner døren og træder ind i rummet med en intention om at skrive det, der danser bag længslen. Det starter med det første ord og så det næste. På skriverejsen.

Processen er nøglen. Giv tid og tiden vil give dig. Du vil lære at danse i den kreative proces og lære dens rytme at kende. Opture. Nedture. Ebbe. Flod. Tidevandet vil tage dig, men du vil blidt blive ført tilbage på stranden. Der vil være bølgegang og dage, hvor tiden står stille. Du vil lære at sanke. Og at møde inspirationen undervejs på din rejse. Du vil lære om tillid og om at skabe dig nogle gode ritualer, som virker. Skriverejsen kan meget vel fungere som en del af din spirituelle praksis og den vil altid supplere og forstærke det, du ellers hengiver dig til.

Fortællersken starter den 20. november og jeg har åbnet for tilmeldinger. Der er kun plads til 10-12 kvinder i forløbet, så tøv ikke med at sikre dig din plads, hvis du kan mærke at du skal være med. Du finder invitation og detaljer i linket her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Vintercirklen_2017

Alternativt kan du booke billet til skriverejsen i Vintercirklen, som er næste skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Også her vil du blive inviteret til at åbne døren til dit magiske rum på en skriverejse i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Lad din rejse gennem vinteren blive en ganske særlig fortælling.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 1. oktober, får du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Begge skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel. De foregår online og du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv.

Kærlig hilsen
Lene

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.

– Judy Reeves – 

De hviskende ord

Misty lake

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med min intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter. Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Intentionen er som en varselstagning

Intentionen er som en varselstagning. Jeg siger den højt og jeg skriver den på papiret. Det er som at tage varsling i naturen, vi er nødt til at lade naturen og kræfterne derude vide, hvorfor vi er kommet. Når vi gør det, går vi bevidst over en tærskel. Og vi går ud med en intention, som vi på forhånd har formuleret, så vi er helt klar over, hvad vi søger svar på eller hjælp til.

Lad papiret og Kilden vide, hvorfor du er kommet og hvad du ønsker at skrive dig ind i. Det gør du via din intention og de ord, du har brugt til at formulere din intention.

Beskriv din længsel, fortæl hvad du ønsker

Fortæl hvad du ønsker dig. Hvad du drømmer om. Beskriv din længsel. Her er det vigtigt, at du bruger ord og vendinger, som har en god energi for dig og som løfter og støtter dig på din skrivende færd. Det er også noget af det, vi øver os på og arbejder med i de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder. Vi bruger intentionens kraft til at lede os på vej og vi tager imod de svar, som kommer til os undervejs ofte tilvejebragt af fortællingens kraft.

Concious people are aware of the influence and guidance through the inner whispers. The directions for our quest most often come from within. The question becomes: How to keep track of what conciousness offers and sort through the mind to the spiritual layer?
– Christina Baldwin

Her er det, at skrivningen tilbyder sin hjælp. Du kan skrive dig ind og skabe nye veje og åbninger. Men det handler helt om din egen indstilling, den intention, du bærer i hjertet og din evne til at beskrive den med ord, som er kraftfulde og stærke for dig.

Ord er magiske, de er energi og jo mere præcise, vi kan være i formuleringen af vores hjertes intention, desto mere magi skaber vi rum for. Vi sætter den indre kurs på sjælekurs via intentionens kraft. Anvend derfor ord, som instinktivt taler til din sjæl. Leg gerne lidt med det, prøv dig frem, indtil du kan mærke, at det føles så inderligt godt.

Dine ord er din tryllestav

Husk på, at ordene er din tryllestav. De ord, du vælger at anvende, skal du gerne kunne mærke dybt i sjælen og i hjertet. De får dig til at smile, de motiverer og kildrer lidt. Det er ord, som har en god energi for dig. Det må hjertens gerne føles lidt højtideligt, når du formulerer din hensigtserklæring og måske endda skriver den under. Du forbinder dig via din hensigtserklæring og din underskrift, du siger JA til det, der er din intention. Og jeg lover dig, intentionens kraft er stor.

En kraftfuld gave

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Skærp din opmærksomhed

Hvis din intention er at blive mere lydhør overfor din sjæls stemme og tune ind på alt det, du tilbydes fra et dybt og stille sted i dig selv, er du nødt til at hjælpe din intention på vej. Du må øve dig på at skærpe din opmærksomhed og ikke mindst at skabe et rum til både stilhed og skriverier, hvor du faktisk kan høre. Du må bevidst fravælge støj og finde steder og tidspunkter i dit ellers travle liv, hvor du åbner døren til din indre stille rum og går helt ind. Det kan ske gennem meditation, men det kan så sandelig også ske på skriverejsen. Skrivning og fordybelse er en sand gave, hvad det angår.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Skrivelysene blafrer, regnen banker sagte på ruden. Dybe vejrtrækninger, jeg kommer til stede via mit åndedræt, mens fingrene holder en kort pause. Og så sker det nærmest lydløst og et sted mellem to vejrtrækninger. Hun flyver ind i min sfære og lander med et velkendt og hilsenende rrrråååå. Du har gættet rigtigt, ravnen er tilbage.

“Hov, hvad skete dér lige?” udbryder jeg og er oprigtigt forbavset. Jeg troede, at jeg var på vej ind i mit stille rum.”

Det får hende til at le. En latter, som går lige i hjertet og gør øjnene våde. Den er rørende og bevæger mig til stadighed, hendes latter, for den minder mig om, at jeg sandsynligvis ler alt for lidt. Det føles som et stik af længsel, når hun ruller sin latter ud som en rød løber for mine fødder. Træd nærmere. Der er vist noget, du har glemt.

Historierummet

“Du var på vej ind i dit stille rum og så stod døren til historierummet pludseligt åbent. Blafrende i vinden kaldte det på dig uden ord. Du mærkede det slet ikke, men du skrev dig ind. De to rum ligger tæt på hinanden, dør om dør. Og de har en hemmelig forbindelse, en dør, du ikke umiddelbart kan se.”

“Historierummet? Og her hører du til?”

“Naturligvis gør jeg det. Jeg er budbringer af sjælens fortællinger og de historier, som ofte bliver forbigået i farten og glemt et sted i støjen. Jeg er bærer af det, som gør dit hjerte godt, men som du ofte flygter fra.”

Ravnen pudser sine fjer, de er våde af regndråber. Hun ser på mig gennem tid og rum.

Hvis vi har en intention om det, vi ønsker at bruge skrivegerningen til at kontakte vores egen sjæl og være lydhøre overfor den stille stemme, de hviskende ord, som bringer os vejledning og visdom på den indre rejse, kan vi bruge skriverejsen og ordene som vores transportmiddel. Og her kommer både stemmen og Kilden til stede på en helt særlig måde og interagerer i vores liv. Papiret bliver som en åben kanal.

Sjælens stemme kommer altid til stede på en nænsom måde, skrevet med vores egen håndskrift og med et budskab fuld af støtte og trøst. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Historierummet er et ganske særligt sted på skriverejsen. Vi kan nemlig invitere fortællingens kraft med på skriverejsen og bevidst bruge fortællinger og historiemedicin til at skabe åbninger, nye veje og til at lindre og heale.

Fortællinger har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Over en tærskel og ind i historierummet

Historierummet er det sted, vi skaber og  som via vores intention giver plads til at fortællinger kan lande og berige os. Og det er sandt, som ravnen siger det, det ligger dør om dør med det stille rum og er et sted, hvor vi kommer til stede med hele os og den intention, vi bærer i hjertet. Det er sted, hvor vi bevæger os ind med en vis højtidlighed. Måske bruger vi et slags ritual til at markere, at vi er trådt over en tærskel på samme måde, som vi gør det ude i naturen ved varselstagning. Her kan tærsklen være en særlig gren eller afstanden mellem to træer, når vi skriver kan det være, at vi tænder skrivelys (det gør jeg selv) eller tænder røgelse. Du kan også vælge at drikke godgørende te af en helt særlig kop, som kalder på dine sanser. Det er helt op til dig, vælg noget, som giver mening for dig og som skaber en følelse af højtidelighed.

Du kan skrive dig ind

Husk altid, at du kan skrive dig ind og at du ofte er nødt til det. Du får efterhånden tillid til, at du ikke kan tænke dig til det, der gerne vil skrives gennem dig. Du må først begive dig på vej. Det kan være at du lige varmer op og tømmer hovedet i en 5-minutters opvarmningsøvelse eller måske mediterer du først. Men du ved, at du ofte er nødt til at skrive dig varm. Du ved at ordene er dit transportmiddel og at du må skriverejse et stykke, før den egentlige fortælling dukker op. Du skriver dig ind.

Dit skriverum må gerne være et stille sted, som inviterer til fordybelse. Det er dit sted, et hemmeligt rum, som er dedikeret til det, der er din intention. Og du kan bevidst vælge at skrive dig ind i historierummet for at fange de fortællinger, der rummer kimen til nye veje og til at åbne op for de mysterier, der både er kilden og rejsens mål.

Lyt og skriv det, du hører

Jeg sidder stille ved bordet. Skrivelysene brænder og der er nylavet kaffe i koppen. Jeg lytter til regnen, som trommer mod ruden og læner mig ind i det dæmpede lys. Gå langsomt, hvisker en stemme, alt er lagt til rette og kalder på din opmærksomhed. Hver dråbe, som stille glider ned af ruden. Dine fingres dans over tastaturet og fornemmelsen af en tone bag det hele. Prøv at gå helt ind, luk øjnene og lyt til det, der sagte kalder på dig. Lyt og skriv det, du hører.

Jeg drikker højtidligt af kaffen som var det en magisk eliksir og forestiller mig, at jeg skærper min opmærksomhed. Det starter med en intention. Jeg har til hensigt at være være opmærksom, i dag vil jeg lytte ekstra opmærksomt til min stille stemme og komme til stede på papiret, så det, der ellers kan synes så flygtigt og dæmpet, får stemme. Kom, hvisker jeg, jeg er her nu og jeg lytter.

Jeg har en intention. Kom til stede og lad mig skrive dine hviskende ord.

Skriv dig ind og lyt til din indre stemme

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops. I alle forløb arbejder vi intentionens magi og fortællingens kraft som omdrejningspunkt.

Skriveprogram efterår vinter

Har du også en intention om at blive mere lydhør for din indre stemme? Har du skrivelængsel og har du lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv med større skriveglæde og øget kreativitet og livsglæde til følge?

Du er skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Vintercirklen_2017

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er VINTERCIRKLEN, som starter den 9. november.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vinterrummet er en gave til fordybelse, stilhed og indre ro. Det ærer vi i Vintercirklen.

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri

Og selvfølgelig vil du vil blive inviteret til at formulere din intention med din deltagelse i forløbet via hensigtserklæringen.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger og tilmelder du dig inden den 1. oktober, opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Se hele invitation til VINTERCIRKLEN i linket her. Kom, skriv og gør din vinter til en ganske særlig fortælling. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Dørvogteren
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Med hjertet som kompas

 

Thumb nail photo “Morning misty river” © Yanik Chauvin | Dreamstime

Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Rejsen ud af hovedet

forårstegn

Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at komme til orde. Længes efter at forlade den lune rede, sprede sine vinger, lette og flyve med lyset ind i foråret og sommeren.

Den indre censor er med på rejsen

Flere af kvinderne ved på forhånd, at de har en heftig indre censor med på rejsen. Det giver de udtryk for, det er ingen hemmelighed. Alligevel har de valgt at møde op og skrive. Det kræver mod og det kræver hjertevilje. En dedikation og en hensigt med rejsen, en hjertelig intention, der løfter, støtter og sætter den indre kurs. Herfra kan skibet stævne ud.

Skrivecirklerne danner ring om vores intentioner

Cirklerne er med til at danne ring om de hellige intentioner, Kilden er inviteret og vi holder sammen det magiske rum, så fortællinger kan lande og være som fyrtårne på vores vej. Vi deler, vi løfter og støtter og vi rejser lidt sammen, inden vores veje igen skilles. Skrivecirklerne kan være med til at skabe nye veje og åbninger og støtter os i vores proces. Vi forankrer os i nuet, det skrivende øjeblik og gennem afsæt og skriveopgaver forankrer vi os endvidere i naturen og den naturlige cyklus. Derfor bidrager skrivecirklerne, hengivelse til årstider og processen også til større indre ro og glæde.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt og vi forundres. Opdager en forunderlig synkronicitet i de fortællinger, vi skriver og tager imod og mærker en dyb tilstedeværelse af det, der muligvis er Kilden. Vi griner, vi græder og vi får kuldegysning, når vi hører vores egen stemme læse det højt, vi skrev lige før. Genklangen, sødmen og visheden. Alle er stille, lyttende og man kan høre en fjer falde til jorden.

Bagefter er vi glade, taknemmelig og trætte. Vi hengav os og vi tog imod. Vi gav os selv lov til at rejse ud af tankerne og ind i krop og sjæl. Og vi gjorde det sammen. Vi skrev og vi lyttede, vi skabte forbindelse og fortællinger. Hvilken vidunderlig følelse!

Og der er meget mere, hvor det kom fra.

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10. Du er hjertelig velkommen.

Rejsen ud af hovedet

Vi finder ud af, at vi kan rejse ud af hovedet og ind i kroppen, at vi kan smide snøren ud i det ubevidstes flod og fange fisk, vi slet ikke vidste eksisterende. Fisk forklædt som sjælsomme fortællinger og ord, der baner vej. Afslører et hidtil ukendt univers for os, et reservoir af visdom og kvindekraft. Men vi må skrive os på vej og ofte bremser frygt, modstand og den ihærdige indre censor os.

Vi skriver det, som det er

Det nytter ikke noget, at vi prøver at undslippe den indre censor. Og det nytter slet ikke noget, at vi forsøger at kæmpe med den. Jo mere, vi kæmper, desto mere vokser den. Kampen er som brænde på det bål, der nu brænder lystigt, men hvad gør vi så?

På skriverejsen skriver vi os igennem, akkurat på samme måde, som jeg gør det nu. Jeg fortæller højt og deler endda med dig, læseren, hvad min indre censor i færd med. Jeg registrerer og jeg er bevidst om, at hun er yderst aktiv lige nu. Men jeg bliver ved med at skrive.

Vi kan lære vores indre censor bedre at kende gennem ordene. Og i stedet for at flygte eller gemme bort, skriver vi det, som det er.

Den indre censor har ofte en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression

Læs mere om den indre censor i linket her og om, hvad du kan gøre for at identificere din indre censor og langsomt suge kraften ud af dens anstrengelser.

Vi ønsker at skabe forbindelse

Hvis vi først begynder at spekulere over det, stemmen siger og i værste fald vælger at tro på det, kommer vi ikke så langt på vores skrivende vej eller i det hele taget. Vi tænker i stedet for at skrive, vi strander i tankerne og det er et tungt sted at være. For egentlig ønsker vi jo at skabe forbindelse til det guddommelige i os selv, vores indre reservoir af visdom og rislende kreativitet. Det gør vi ikke ved at tænke. Det gør vi heller ikke ved at brokke os eller flygte i den anden retning. Det gør vi ved at skrive og blive ved med at skrive. Uanset hvad den indre censor siger og hvilke følelser, der ellers opstår i den forbindelse. Vi bliver ved med at skrive.

Din indre censor kender dine sårbare steder

Jeg ved, at min indre censor egentlig bare vil beskytte mig og holde mig på sikker grund. Hun tror, at den hellige grav er velforvaret, hvis jeg bare bliver dér, hvor jeg er. Hun er bange for de åbne vidder, de steder, der endnu ligger hen i mørke, hun er bange for det ukendte og det tilsyneladende usikre. Hun er hurtig på aftrækkeren, hun finder fem fejl i løbet af ganske kort tid, hun er en erfaren korrekturmoster og hun ser det hele. ALT. Hvis det stod til hende, havde jeg et trygt 8-16 job og fik en fast månedsløs. Pension. Sikkerhed. Tryghed. Og jeg skrev kun det, jeg blev bedt om i forretningsøjemed.

Det skræmmer hende med al den sjælesnak. Hun ved egentlig ikke, hvad det betyder og hun er bange for at miste fodfæstet på sjælerejsen. Hvad er det egentlig, du søger? siger hun, ryster på hovedet og klamrer sig til det, hun tror hun ved.

Hun finder de steder, hvor jeg er sårbar. Hun kender mig, hun ved det og hun bruger de trick, som per definition skræmmer livet af mig. Og når jeg lettere rystet sidder lidt og sunder mig, lokker hun med alt det, som hun kender og som giver tryghed.

Natalie Goldberg har sagt noget klogt, som vi kan lære meget af. Det er faktisk slet ikke de ydre dommere og kritikere, vi frygter. Det gør vi kun i det omfang, vi er bange for vores egen indre stemme. Så projicerer vi vores indre dommer og censor på andre, mennesker i den ydre verden som nu på forunderlig vis siger og gør lige nøjagtigt det, vi frygtede. Av!

If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Så hvad gør jeg selv, hvis hun bliver for højrøstet, min indre censor? Hvor går jeg hen?

Meditation, natur eller sjælekonsultation

Enten sætter jeg mig i meditation og søger bevidst stilheden. Måske søger jeg ud i naturen, ud i skoven eller til havet. Her kan jeg høre min sjæl synge og jeg mærker min forbundethed. Alt det, den indre censor plaprer op, betyder pludselig ingenting. Noget er større end det, jeg er større end det.

Alternativt konsulterer jeg sjælen, min stille stemme, ved at skrive i sjælebogen. At skrive er min måde at skabe forbindelse på. Efter et stykke tid er det sjælen, der skriver, og sjælen, den stille stemme, som blidt hvisker i mit øre:

”Ordene er din tryllestav, din magi. Gør nu det, du er kommet for at gøre og glem alt om Susan, din indre censor, den søde korrekturmoster med rød pen og frygten dryppen fra hvert næsebor. Brug hende dér, hvor hun er nyttig. Lad hende vide, at du sætter pris på hendes omsorg og at du ved, at det er en frygtindgydende rejse, du er taget ud på, set med hendes briller. Men for Guds og min skyld, tag aldrig hendes briller på. Du er ikke din indre censor. Husk glæden, husk dit hvorfor og dit livsformål. Bliv det, lev det og skriv det.”

Lad din indre censor fungere som skriveafsæt

Som du måske har bemærket, kan din indre censor, frygten og modstanden fint fungere som skriveafsæt. Husk på, at du, hver gang du skriver, øver du dig og at alle afsæt er velkomne. Hvert eneste afsæt er en magisk døråbning ind til noget andet og du kan ikke tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive frem, når du først er kommet ind på den anden side. Det findes ikke i dine tanker, dine tanker er fuld af begrænsninger, frygt og fastlåshed. Tro dem ikke, tankerne, og lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Hav tillid til dine egne vinger

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor, ville jeg ikke have siddet her i dag. Så arbejdede jeg ikke som skrivecoach og underviser og jeg turde ikke dele mine fortællinger med omverdenen. Men jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor det måtte briste eller bære.

Nu er jeg er som fuglen i træet. Den har ikke tillid til at grenen vil bære, den har tillid til sine egne vinger.

Tillid skaber forbindelse

Og det er den tillid, der skaber forbindelse. Efterhånden vil du opdage, at der findes et velgørende reservoir af visdom, som du kan skrive frem, men som du ikke kan tænke dig til. Skriv i tillid til, at noget vil folde sig ud og åbenbare sig, når du først kommer ud af hovedet og ordene flyder. Tag afsæt i det, der står i vejen og skriv det. Flygt ikke fra modstand, frygt og indre censor, men favn det og skriv det. Inden længe vil du have skrevet dig igennem, så får du løsnet noget og pludselig begynder det at flyde. Tilbage på vejen står frygt, modstand og indre censor og ser forbavset mod horisonten, hvor du forsvandt.

Du havde tillid til dine egne vinger. Og dine vinger bar.

Kærlig hilsen
Lene


engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du vil give dig selv en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi, så kom og vær med, når jeg lørdag den 16. april kl. 10 igen åbner dørene for forårets første intuitive skriveworkshop. En skrivedag for sjælen.

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Der er kun plads til 6 kvinder på workshoppen, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning.

Læs mere i linket her.


engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelængsel. Der er 3 pladser tilbage på holdet og du er velkommen.

Forløbet består af 2 intuitive skriveworkshops (19. maj og 17. september), 4 x skriveopgaver og afsæt samt skrivecoaching, inspiration og en skrivecirkel.

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er kun 6 plads på holdet, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning undervejs.

Læs mere om Skriv Din Sjæl forløbet her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

forårstegn

 

Stilhedens havn

jolleiregnvejr

Vi talte om det på den intuitive skriveworkshop, jeg holdt i september. Hvordan sørger vi for at holde os i form, hvad skrivningen angår? Og her er svaret er simpelt: Vi møder op og skriver. Igen og igen. Men hvad stiller vi så op, når inspirationen løber op og vi føler os tørlagt?

Pauser og alenetid

For at holde det kreative bål ved lige er vi nødt til at holde gode pauser og sanke inspiration. Pauserne er ligeså vigtigt som selve den kreative handling, det tidspunkt, hvor vi skriver og skaber. Pauser og mellemrum er en del af processen. Prøv at forestil dig musik uden pauser og mellemrum. Nej vel!? Og selv i vores vejrtrækning er der små pauser mellem indånding og udånding.

Pausen er som et rum for nyt liv, en slags livmoder.

Stilhedens havn er et godt sted at lægge sin båd til og give plads til ren væren og afslapning, der ikke har et bestemt formål. Det er en gudegave bare at sidde stille og dvæle, læne sig helt ind i stilheden og give slip.

Og selv en ekstrovert har brug for alenetid og pauser, hvor man ikke er “på”. Det er en påstand, for selv er jeg ganske givet introvert, men alenetid er en gave til kreative mennesker. Det er her, vi sanker i nærvær med os selv. Det er her, vi gør plads til den stille stemme og lytter til det, som vores sjæl synger om, ord og budskaber, der måske har svært ved at få ørenlyd i en travl og højrøstet hverdag. Hvis vi har et dybtfølt ønske om at skrive og leve fra sjæl og hjerte, er vi nødt til at kende vores livssang og for at kunne høre den, virkelig høre den, må vi blive stille nok, lyttende nok og modtagelige nok. Og vi skal ikke gøre noget bestemt på en bestemt måde. Vi skal bare være.

På date med dig selv

Julia Cameron foreslår en ugentlig tur ud, hvor man alene tager af sted for at gøre noget godt for sig selv og med sig selv. Hun kalder den ”The Artist’s Date”. Det kan være en tur til byen, i biografen eller bare en gåtur ud i det blå og det er en udflugt, at vi foretager alene.

Sank inspiration og find ro i naturen

Selv går jeg gerne en tur i skoven. Lytter, betragter og bliver stille. Tumler jeg med spørgsmål eller er der noget, som smerter, giver jeg det til skoven. Jeg ser lyset danse mellem stammerne og hører træerne hviske. De inviterer mig til at komme nærmere. Tungheden forsvinder blandt myggesværme på sommerdage, mens jeg vandrer og lader tankerne flyve. Jeg finder et sted mellem træerne, en stub eller sten, hvor jeg sætter mig og lukker øjnene, lytter til stilheden og skovens røst.

Her kan jeg høre min egen sjæl hviske og synge med på de sange, som skoven også kender. Her bliver jeg rolig indeni og forbinder mig til Kilden og kærligheden. Og uden at anstrenge mig, sanker jeg. Det sker automatisk, jeg skal ikke gøre noget specielt. Jeg skal bare sidde eller vandre og lade mig opsluge og fortrylle af det, der er.

Hver ting til sin tid

Kommer der gode ideer og input til skriverier, siger jeg tak og giver slip igen. For jeg har nemlig opdaget at jeg altid husker det væsentlige. Jeg behøver ikke rende rundt med pen og notesbog og skrive “det hele ned”, når jeg vandrer i naturen eller betragter og lytter.

“Multitasking er noget fanden har skabt”, sagde et træ engang til mig, mens det lo højt. “I naturen gør vi én ting af gangen. Og vi gør det med hele vores væsen.”

Kreativiteten er en dans

Kreativiteten er en dans mellem gøren og væren. Det er en rytme, hvor vi enten skaber eller sanker. Og gode pauser, stilhed, meditation, natur og eventuelt en ugentlig udflugt, der kæler for den indre kunstner, er guld værd for det kreative og skrivende menneske. Den rytme, hvor det ligesom bare flyder gennem os, kaldes også flow, men det er værd at vide, at et flow ikke er konstant flydende i samme tempo. Der er temposkift, variationer – ja det er som en musikalsk komposition. Eller en flod på vej mod havet.

Pauser, mellemrum, stilhed og ture ud

En del af det kreative flow er pauserne. Mellemrummene. Stilheden og turene ud. Bevægelse og frisk luft gør nemlig underværker for både krop, sjæl og skriveproces. Det samme gør stilhed og hviletid.

Og øvelse gør menneske.

Kærlig hilsen
Lene


Vintercirklen

Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i skrivegruppen Vintercirklen. Selvom det i høj grad handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen. Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget.

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Og så vil jeg naturligvis invitere til stilhed, mellemrum og varme, bløde steder, hvor du kan putte dig og bare være.

Det hele hænger sammen, men det skal jeg nok fortælle meget mere om, når Vintercirklen er en realitet. Endelig invitation følger i løbet af de næste dage, men du kan allerede reservere din plads nu. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com

Om mørkning, sjæletid, skriverum og Vintercirklen
Læs mere i “Vintermagi for sjælen”

bur