Når skrivelængslen kalder
Jeg beslutter mig for at gøre præcis som Clodagh anbefaler og erklærer mig villig og åben. Jeg ønsker at lytte til det, der pulserer og til min sjæls vise stemme. I trust my inner voiceThe divine guidance within Jeg har hørt det mange gange i de seneste uger. Jeg er blevet for fokuseret på resultatet.... Continue Reading →
”Lad det finde.” Sådan sagde Will og jeg har skrevet det i min rejsedagbog. Drømmen bærer jeg som et barn i maven. Nu skal den spire og gro. Mere kan jeg ikke gøre. Det er ude af mine hænder. Det i sig selv er en frygtindgydende tanke, men jeg har fået så mange hentydninger, at... Continue Reading →
Vejret er voldsomt, lanterne gynger faretruende og varmt er det ikke. Store skyer hænger over området og mens vi dækker bord, begynder det at regne. Har Virginia virkelig tænkt sig, at vi skal sidde udenfor på terrassen? I sådan et vejr var det måske på sin plads at åbne spisestuen? Jeg bliver varm ved tanken... Continue Reading →
“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.” Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via... Continue Reading →
Jeg beslutter mig for at blive ven med månen. Ikke at jeg ikke har beundret hendes rejse og de smukke fuldmånenætter. Men det har været den manglende søvn, jeg har haft fokus på og trætheden i dens kølvand. Irritation over at være vågen, når andre sov. Men uglen har lært mig at vende ulempe til... Continue Reading →
”Det er hellig dag”, siger Bjørnen den brune på broen. ”Det er hviledag.” Jeg nikker og tager et skridt i retning af det sted, hvor jeg ved Vintersolhverv vil forlade broen, træde ud af den første sorgfase og fejre. Hvis det altså bliver sådan, men noget hvisker om, at det gør. Det er endnu en... Continue Reading →
” When you make room for stories, stories make a room for you”. Den gamle bøg taler for første gang til mig, tavsheden brydes og vinden rusker op i grenene. Det har regnet i nat og de nedfaldne blade er gennemblødte og blanke i pytterne for træets fod. Et blad giver slip og svæver den... Continue Reading →
I dag er vejret i sync med mit humør. Vi danser i takt, regnen, blæsten og jeg. Jeg er lige kommet ind fra morgenens gåtur med hunden og en stemme som vindens hvisker i mit øre: You’ve only just begun. Tærsklen mellem efterår og vinter Jeg kaldes ind, kaldes hjem og inviteres til at lytte.... Continue Reading →
Det var da jeg lavede min morgenyoga og meditation, at jeg hørte hendes stemme. Hun kaldte på mig. Noget i mig vidste, så jeg adlød, fulgte brødkrummesporene ind i skrivestuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til te. Te med kamille. Nu damper teen i koppen, afventende, mens den trækker. Jeg... Continue Reading →
I Fortællersken, mit online skrivecirkel for kvinder, var dér tidligere på året en kvinde, som havde en magisk og rørende intention om at lytte til den stille stemme og skrive fra et andet sted. Hun var nemlig vant til at skrive, hun var uddannet til det. Dog skrev hun ikke for sig selv og til... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 