Det første ord

Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt.  For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med os uden at blive drænede. Når vi ikke lægger for store byrder på sommerens skuldre.

Når lyset er skarpt og dagen lang

Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Valmuer

At danse gennem sommeren

Det kan sagtens lade sig gøre at skabe plads til både sociale aktiviteter, fest, farver og solskinsleg og samtidig nære det indre. Jeg har øvet mig i mange år og nu kan jeg dansen. Sådan da. Der skal jo også være plads til tilsyneladende fejltrin, vi skal øve os og prøve os frem. Og denne sommer bliver garanteret anderledes end dem, der kom før. Bedst er det at åbne arme og hjerte og tage imod. Sommeren.

Tid til at sanke og lytte til sjælens kompas

Sommer. Tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over. Tværtimod.

Det må gerne komme ud i lyset og blive sagt højt. Det vil gerne fortælles på en sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af egetræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, når du bliver stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig gerne ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse. Så enkelt er det. Det starter med det første ord.

Din hjertelige intention

Med din intention, din hensigtserklæring, skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den.

Din hensigtserklæring trækker en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Din indre censor – gratis e-bog til dig

Har du en skrap indre censor? Fortvivl ikke, det er blot et tegn på, at der virkelig er noget på spil og at du har noget på hjerte. Bestil gerne min gratis e-bog om Din Indre Censor som også indeholder skriveafsæt og øvelser, hvor du lærer din indre censor, sabotøren, at kende, for hvad den egentlig er. Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det hellere til fortællersken.

Du bestiller e-bogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Somme, pause, sankning – hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så også gøre det ved at skrive. Især hvis vi har skrivelængsel.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød gerne op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og giv din indre fortællerske ordet.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver og lad vejen skrive dig.

Giv din indre fortællerske ordet og lad hende føre dig på vej. Hun har gaver med, du skulle bare vide, men det kræver din dedikation og disciplin i forhold til at møde op og skrive. Skriverejsen starter med det første ord.

Har du skrivelængsel og lyst til at gå et skridt videre? Give din indre fortællerske ordet og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og folde det ud, som gemmer sig bag den summende længsel? Så kom med i et skrivecirkelforløb (online) eller på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue.

Nedenfor finder du en liste og kort beskrivelse af høstens og efterårets skriveaktiviteter her i mit univers.

Alle er for kvinder med skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

HØST OG EFTERÅR 2017 i Skrivehuset

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 7. august

Høstcirklen starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Invitation til HØSTCIRKLEN finder du i linket her.

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 8. september
Væk din indre fortællerske, den vise kvinde og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 8. august og sparer DKK 100,-

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted

Efterårets eneste intuitive skriveworkshop finder sted i min skrivestue. Der er plads til 6 kvinder omkring bordet og 2 pladser er allerede booket.

Mørkets gave

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Uglen og the cailleach, den vise kvinde, spiller en stor rolle på denne skrivedag for sjælen.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Samhain og støtter dig på din indre rejse fra efterår til vinter.

Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke den vinter, som snart er en realitet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og kvindekraft.

Du finder invitation til Samhain skriveworkshoppen i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage på denne helt særlige skrivedag.

FORTÆLLINGENS KRAFT

I alle skriveforløb arbejder vi med fortællinger og intentionens kraft.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Ha’ en fortryllende sommer.

Og husk, skriverejsen starter med det første ord.

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

Kvinder_Skriverejsen

Livsflod og skrivelængsel

misty-river

Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig.

Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme.

Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv. Den er din forbindelse til Kilden”

Citat Ørnen – fra Fortælling ved Vintersolhverv, som udkommer i løbet af 2017/18

Årshjulet og den naturlige cyklus

Årshjulet og den naturlige cyklus. På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skrivecirkler og intuitive skriveworkshops, jeg afholder for kvinder med skrivelængsel.

Skriverejsen

Det er sådan, jeg selv har været på skriverejse i årevis og det er bl.a. det, min kommende bog “Fortælling ved Vintersolhverv” handler om. Om at forankre sig, skrive og skabe forbindelse og om at komme hjem. For man kan faktisk skrive sig hjem.

Skriverejsen er ikke for alle, men har du skrivelyst og længsel er der stor sandsynlighed for, at det er din måde. Skrivelængsel er ofte en invitation, et kald fra sjælen.

Hvad din skrivelængsel egentlig handler om, finder du først ud af, når du møder op og skriver.

En dyb, spirituel længsel, som manifesterer sig gennem sproget.

Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv at det må være fordi vi har en bog i maven og at vi er nødt til at ”lære at skrive bøger”, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, at skoen trykker.

Vi længes efter os selv og vores livssang

Det er noget andet vi har i maven. En dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen.

Sæt dig ved livsfloden og lyt. Lyt til dit livs fortællinger.

Vi skriver i livet

Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen.

Lad ordene og fortællingens kraft føre dig på vej.

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med.

Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle. Det er aldrig for sent at sætte sig ved sin livsflod og tage imod de fortællinger, som risler dér, fortælle dem og sige dem højt.

Kvinderne på skriverejse

Jeg tænker på de kvinder, jeg har i skriveforløb i øjeblikket. Vintercirklen startede for snart en måned siden og allerede nu deler kvinderne gavmildt af deres livshistorier og vinterfortællinger. Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen.

Ord, ro og retning

Mange kvinder kommer igen. Det oplever jeg ofte og det er også en af intentionerne med skrivecirklerne. Det er ikke dyrere at være med, end at du flere gange om året kan springe ind i en skrivecirkel og tilbringe tre måneder med at skrive fra sjæl og hjerte og dele dine ord og fortællinger i cirklen med andre skrivende kvinder. Hvis du har brug for en dosis skriveglæde og historiemedicin, er skrivecirklerne et godt sted at være.

Ro fra stress og angst

En kvinde vendte tilbage og fortalte, at hun havde fundet ro fra stress og angst ved at skrive sig igennem vinteren. En anden havde fundet døren til sit magiske rum og oplever, at hun nu blot skal møde op og åbne den, træffe et bevidst valg og gå ind. Så kommer de. Ordene, inspirationen og alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne byder jeg på månedlige skriveopgaver og afsæt, der som oftest tager afsæt i måneden, energien og årshjulet. Kvinderne dypper med andre ord pennen i det, der er og får lejlighed til at skabe godgørende rum, både indre og ydre, hvor de hengiver sig fordybelse og rejsen i ord og stemninger. Samtidig har vi et hjerteligt skrivefællesskab, hvor vi deler, udveksler og løfter hinanden i processen.

Alle skrivecirkler og undervisningsforløb, jeg tilbyder, henholder sig til Julia Camerons regler for “Den Hellige Cirkel”.

Den røde tråd

Og hele tiden er fortællingerne den røde tråd. Hjertets fortællinger og sjælens vej, de subtile ledetråde, der fører os i den retning, vi ønsker at gå. Roen kommer, når vi sætter ord på og oplever, at vi selv har de svar, som vi før ledte febrilsk efter udenfor os selv.

Din hensigt, din hjertelige intention

Via hensigtserklæringen sætter vi nemlig den indre kurs på sjælekurs og intentionens kraft er stor. Det er som en ånd, der er fri, levende og som vi kan tiltrække og bruge som en slags hjælper og retningsgiver på vores rejse. Ordene er afgørende, den energi, de indeholder og når vi vælger vores ord med omhu og formulerer en hensigtserklæring, som støtter og løfter os, oplever vi en ny form for skrivende frihed og ofte en fantastisk synkronicitet i forhold til vores intention og det, vi er kommet for at høste. Intentionens kraft er stor.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

Jeg er helt enig med Loren Cruden, når hun siger som følger:

Techniques are directionless without grounding and connecting to Source, they are a style without subtance

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Har du skrivelængsel?

Har du skrivelængsel og har du fået lyst til også at hengive dig til den kreative skriveproces og årshjulet, lære at skrive fra sjæl og hjerte og gennem ord og stemninger at finde din vej og måde, er du hjertelig velkommen her hos mig i Skrivehuset.

Den næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN, vi starter den 6. januar og der er stadig ledige pladser. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

I Solhvervscirklen (og i alle andre forløb og på skriveworkshops, som jeg afholder) lærer du ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer at skrive på din måde.

Fortællingens og intentionens kraft

Vi arbejder og leger med fortællingens og intentionens kraft forankret i naturen, årshjulet og solhvervsenergien på rejsen gennem vinter mod forår.

Ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces

Et skriveforløb med plads til ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces. Invitation til SOLHVERVSCIRKLEN finder du her. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.


Vintersolhverv er et tidspunkt at fejre, en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i naturen og i vores liv. Vintersolhverv er solårets nytår, vendepunktet, hvor lyset fødes ud af vintermørket på den længste nat.

I 2016 er det Vintersolhverv er den 21. december (kl. 11:44). Solhvervscirklen starter dog først den 6. januar af hensyn til juleferie og nytår. I Solhvervscirklen leger, arbejder og skriver vi fra den energi, der er omkring Vintersolhverv og videre gennem vinteren mod forår.


Inspiration til livet og skriverejsen, læs også gerne

Skriv i livet
Ulven og den trygge skriveblokering
Mørkets gave
Dit livs forfatter
Jeg er blevet vinter
Skriv, min ven. Skriv.
Ravnen og skriveworkshoppen

Kærlig hilsen
Lene

 Photo “Pink flowers by a misty river” © Xrrr, Dreamstime

 

Vejen hjem

winter-oak-and-full-moon

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig om mig som en brise. ”Du er på vej hjem.”

På vej hjem

På vej hjem. Jeg kommer uvilkårligt til at smile. Hun er aldrig i tvivl, hun nøler aldrig i forhold til det, hun har vished om. Hun lader det komme til udtryk som det naturligste i verden. Det opstår indefra som et dybt suk, siver gennem hver eneste celle og videre ud. Jeg hører det som en hvisken, et vindpust af lydløs visdom.

Energien i hendes ord er heller ikke til at tage fejl af, jeg kan mærke hende i hele kroppen. Følelserne, for hun taler ikke alene med en stille hviskende stemme, hun kontakter mig også via mine følelser og guider mig på vej. Men først nu tør jeg virkelig lytte og en ny form for nysgerrig kærlighed er opstået overfor mine egne følelser og fornemmelser, der tidligere mest var til besvær.

Klip en hæl og hug en tå

Hvor mange gange har jeg ikke ønsket mine store og til tider overvældende følelser langt væk ude af stand til at se, at jeg er blevet skænket det meste vidunderlige GPS system, hvad min sjæls rejse angår? Men jeg følte mig så forkert og anderledes, at jeg forsøgte at skubbe dem bort, følelserne og lade som om, at jeg var en anden. Klippe en hæl, hugge en tå.

Et nyt sprog, som slet ikke er så nyt endda

Nu stopper jeg op og mærker efter, ”hov der var den følelse jo igen.” Jeg ikke alene registrerer og accepter, jeg lytter også og indser, at jeg er ved at lære et helt nyt sprog. Et sprog, som i virkeligheden er urgammelt og som min sjæl altid har kendt.

Og egentlig er sproget ganske simpelt. Der er ikke så meget af tage fejl af, når blot man lærer at stole på sig selv og egne impulser. Jeg er f.eks. ikke længere i tvivl om hvad fysisk kvalme betyder, bare for at give et eksempel.

Hun kommenterer ikke mine erkendelser og opdagelser, hun er stille på en sødmefuld måde. Der er ikke mere at sige. Jeg går videre gennem de nedfaldne blade, der nu igen er våde og fulde af forfald. Før lå de så fint ovenpå sneen og isen, det var som om efteråret og vinteren var smeltet sammen og skabte nye billeder i landskabet.  Jeg fortabte mig i de billeder, mens de endnu var nærværende. De opslugte mig og fyldte mig med en forunderlig vished og ro. Nu har regnen skyllet dem væk, men roen er blevet tilbage.

Jeg holder fast i hende

Bedst som jeg er blevet vinter, skifter noget igen. Dansen fører mig videre, hvirvler mig rundt, jeg lærer nye trin og indser, at der ikke er noget at holde fast i. Men det er en sandhed med modifikationer, for jeg holder fast i hende og slipper ikke taget igen. Aldrig mere. Fandme nej og gudinde ske tak og lov. Først nu forstår jeg rigtig, hvad jeg egentlig mente, da jeg sidste år skrev ”Kom lad os danse”.

Nu danser vi. Det sker som det naturligste i hele verden og det føles som en drøm. Men jeg er vågen, jeg har aldrig været mere vågen og stien fører videre gennem våde blade og nedfalden frugt. Forrådnelse, fordærv og farvel. Så snart jeg giver slip, bliver der plads til at det nye kan opstå. Luk den ene dør og en anden dukker op i tågedisen. Når tid er.

Introvert, nu brænder tampen

Forleden dag skrev jeg nogle ord uden at have planlagt det eller have en intention om det, det flød bare gennem mig, ud af min pen og kom til syne på papiret. Ordene åbnede en ny dør på vid gab, en dør som længe har stået på klem og bevæget sig i vinden. Lukket sig. Åbnet sig. Knirket i hængslerne. Gjort opmærksom på sig selv. Kniirrrk. Kniiirk. Du er tæt på nu. Tættere på end du nogensinde har været før:

Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog finde på at flygte fra det? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Mit lys, der altid har skinnet dybt i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster. Den sidste uges tid er vinteren gået op for mig, jeg er trådt ind i et rum, som jeg husker fra min tidligere barndom. Dét er mit magiske rum. Det er min glæde.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

Du kan læse resten i indlægget: Jeg er blevet vinter

Ordene spiller som en sang for mit indre, en melodi og en rytme, som får min krop til at danse. Mine skridt bliver uvilkårligt lettere, nu hvor jeg tør sige og synge den højt. Min sang og min måde at synge den på.

Det er smertefuldt at lade som om

Himmel og hav, hvor har det dog været besværligt og smertefuldt at lade som om. De sidste masker må falde, jeg giver dem til vinden, regnen og det efterår, der for en stund var vinter, men nu tilbage igen. Jeg går med glidende skridt gennem de våde blade og hilser på krager, råger, måger og træer. Jeg stopper op og ser på himlen, jeg er bevidst om retningerne nu, øst, syd, vest og nord.

Jeg ser solen stå op og følger den gennem dagen mod vest, også når den er dækket af skyer. Jeg lytter til både regn og blæst og jeg siger uvilkårligt tak, for selvom jeg sætter stor pris på mørket og vinterens restitutionshuler, så elsker jeg også lyset og livet, der farves af pasteller i den tidlige morgenstund. Jeg bader i fuldmånelyset, når hun står op på himlen og jeg drikker af den visdom, hun skænker mig uden at begræde de nætter, hvor søvnen må vige for månedans.

Kom, lad os danse.

Kontrasterne. Lys, skygge og vejen mod vinter. Du er på vej hjem, siger hun og det ved jeg godt. Jeg er jo vinterbarn. Jeg får kuldegysning ved tanken, jeg har været borte alt for længe. Det land, jeg elsker og den flod, der flyder et sted dybt i mig, var forsvundet. Jeg troede, at jeg var blevet glemt, men sandheden er, at jeg var den, der glemte. Men nu husker jeg.

Den aktive deltagelse

At stå ved hver eneste følelse, tanke, impuls og at tage ansvar og tage del. Det er den aktive deltagelse, der gør forskellen. I livet og på skriverejsen. Men at stå ved noget betyder ikke at holde fast i det, stædigt som en martyr eller klynkende som et offer. Tanker, følelser, impulser og sensationer. De kommer og går. Som toge, der kører til perron og forsvinder igen efter en stund i stilstand. Et fløjt og så farvel. Forskellen er, at jeg nu er helt bevidst om, hvorvidt jeg hopper på toget eller ej.  Og her på det sidste er der mange toge, som jeg har ladet køre. Jeg står stadig på perronen i efterårsregnen, men jeg fryser ikke. Jeg har truffet et bevidst valg.

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker: Vi vågner op, lærer at nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft og TADA … derigennem finder vi vejen hjem.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen.

Fra skriveblokering til skriveglæde

Jeg er så dybt taknemmelig for at få lov til at skrivecoache og guide de pragtfulde kvinder, som ofte møder op med hjerterne fulde af tvivl i forhold til deres egen formåen, men som efterhånden opdager, at der slet ingen grund er til at tvivle. Langsomt forvandles tvivl til tro og skriveblokering til skriveglæde. Fortællingens kraft er stor og magien er vitterligt til stede, hvis du ønsker at det skal være sådan.

Introvert og hvad så? Det er en faktisk en fordel på skriverejsen …

Forleden dag skete der noget i Vintercirklen, skrivecirklen, som er i fuld gang nu. Vi opdagede, at de fleste af os faktisk er introverte af natur og at vi ofte har længtes efter at hengive os til det, der nærer os og som giver os styrke og værdighed indefra. Jeg har taget min introverte natur til mig og det gør selvfølgelig også, at jeg i langt højere grad kan støtte andre kvinder i at gøre det samme. Sig ja til dig selv, sig ja til din vej og måde. Og det gøres så fint på skriverejsen og i skrivecirklerne, netop fordi at indre nærvær, fordybelse og ro i eget selskab virkelig gør en positiv forskel i forhold til at skabe skriverum og lade ordene finde vej.

Det er ofte i stilheden at vi kan høre sjælens sang.

Og en væsentlig del af ”det at skrive” fra sjæl og hjerte handler som bekendt om at lytte.

Du behøver på ingen måde at være introvert, men …

Selvfølgelig behøver du ikke at være introvert for at deltage i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops. Men det er ingen bagdel, tværtimod, hvis du er introvert og/eller du har brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance.

En dans mellem inde og ude

I skrivecirklerne skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Skrivecirklerne er en dans mellem inde og ude med fokus på den indre proces. Og du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

* * *

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og forsigtigt gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig som en brise om mig. ”Du er på vej hjem.”

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

SOLHVERVSCIRKLEN er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

SOLHVERVSCIRKLEN er et online skriveforløb for kvinder forankret i energien omkring Vintersolhverv og rejsen gennem vinter mod forår. Forløbet starter den 6. januar 2017 og varer i tre måneder.

Hvis dit nytårsforsæt er at skrive fra sjæl og hjerte og møde op for at folde det ud, der lige nu bare rumsterer som en forunderlig længsel efter at skrive, er SOLHVERVSCIRKLEN ganske sikkert noget for dig.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger.Du finder invitation til SOLHVERVSCIRKLEN og detaljer i linket her.

So stand in the circle
Weave the web of light
Dance in the moonlight
Bring fire to the night
Release the past that made us
Release the fire within
Revel in the mystery
And embrace your sacred kin
– Brian Boothsby –

solhvervscirklen

Photo “Winter oak and full moon” © Marilyn Barbone, Dreamstime
Photo “Winter light” © Kellers, Dreamstime

 

Øen af stilhed

duskblushwoman

Kom, lad os mødes igen og køre ud til øen.
Lad os vende tilbage og sige endeligt farvel til sommeren.
Lad os stå lige dér, hvor havet møder himlen og årstiderne blidt omfavner hinanden.
Hvor dagen forsvinder i disen og natten dukker op.
Det sidste kærtegn, et sagte suk.
Lad os dø med sommeren og genopstå på den anden side.

Vi mødtes sidst på eftermiddagen og begav os på vej. Gennem de sidste rester af gylden høst kørte vi mod kysten og den lille ø. For selvom efteråret allerede har kastet sit første skær på både landskab og mennesker, findes der endnu en sprække, en usynlig overgang, hvor man kan vandre. Og det var vores intention. En sagte aftenvandring på stranden, mens solen gik ned.

Først spiste vi på caféen, der vender ud med vandet. Fra vores vindueplads havde vi udsigt til både hav og himmel og de mange sejlbåde, der var ude i den pastelbløde aftenstund. Det var næsten vindstille og bølgerne gled stille mod land som skvulpende spejle af himmel og lys. Et skær af uendelighed lå og ventede på os derude. Et kys af noget andet.

”Kom” sagde hun, veninden, og gjorde tegn til at det var nu. Maden var spist, vinen drukket og det kunne ikke udskydes længere. Så stod vi dér. Små udbrud af glæde, beundring og taknemmelighed flød fra vores læber, men resten af tiden var vi tavse. Stod lidt hver for sig i meditativ stilhed og stirrede ud mod horisonten, mens bølgerne skvulpede mod land. Helt uden modstand sank vi ind i os selv og faldt til ro.

Senere gik vi langs kysten i det nu sparsomme lys. Vores skridt var automatisk blevet langsommere og eftertænksomheden dansede som myggene mellem os. Samtalen kredsede om de små ting i livet, som egentlig er de store. Vi talte om at give slip, når man allerhelst vil holde fast.

Vi mediterede på tanken om at slippe taget for altid velvidende, at alting er flydende og foranderligt som det ocean, der slog ind mod stranden.  Vi fundrede over, hvad det er, der gør, at vi mennesker så gerne vil have noget at holde fast i, en form for sikkerhed at klamre os til, når livet nu engang er bevægeligt og i konstant forandring. Hvorfor står vi fast, når vi ville have bedre af at bevæge os og lade os bevæge? Og hvad er det egentlig, vi tror vi holder fast i?

Vi talte om at møde sig selv i fuldkommen sårbarhed og om at turde se sig selv dybt i sjælen. Og da en flok svaner fløj fra kysten og ud over vandet, fløj vi med. Forsigtigt svævede vi ud over vandet og så lysene fra den lille havn og sejlskibene, der nu drev mod land for at lægge til for natten. Blidt skvulpede bølgerne dernede og mindede os om, hvor skrøbeligt livet er, hvis vi ikke går helt ind i det.

Det er alle forbeholdene, alle de barrierer, vi bygger op omkring os selv i forsøg på at beskytte os mod det uundgåelige, der gør det så smertefuldt. Når vi sætter grænser op for at lukke nogen eller noget ude, men i stedet lukker vores eget hjerte inde. Når vi forsøger at udtænke store planer og gardere os mod alle verdens ulykker, men samtidig også sætter hegn op mellem os selv og lykken. For er lykken ikke at leve fuldt og helt uden alverdens sikkerhedsforanstaltninger og at turde tage chancen? Også selvom vi kan falde, også selv om vi slår os. Vi kan jo rejse os igen. Åbne vores hjerter og møde os selv og hinanden lige dér, hvor livet er.

Så vandrede vi igen i stille eftertænksomhed og mærkede, hvordan det hele hang sammen. Skumringen, de mange lys fra havnen, havets rolige bølger mod land og sandet under vores fødder. Den rødmende himmel, der langsomt trak lyset til sig og solen, der nu helt var forsvundet og gav mørket lov til at danse sin vals. Snart nærmede vi os parkeringspladsen og uvilkårlig gik vi langsommere, ja vi stoppede endda helt op, for ingen af os havde lyst til det uundgåelige farvel. Men da vi vendte os om for at se det magiske syn endnu engang og stille hviske på gensyn, så vi, at det hele allerede var forandret. De store sten i havkanten var ikke længere synlige, sejlbådene var væk og svanerne var for længst over andre vande.

Der stod vi lidt og mærkede, hvordan vi havde trang til at holde fast. Til at blive lidt længere, til at trække skønheden ud, den skønhed, vi havde fastfrosset i få øjeblikke, men som hele tiden ændrer sig. Men så vidste vi godt, begge to, hvad det egentlig var vi ikke havde lyst til at forlade.

Vi ønskede ikke at forlade os selv. Os selv som rolige, forbundne og meditative kvinder, der drak af havet, himlen og solnedgangen uden at begære det. Os selv som stille, stærke og centrerede kvinder, forankrede dybt i os selv og i sjælen.

Var det mon havet derude, der havde gjort det ved os, eller var det havet i os selv? Var det øen i stilheden eller var det vores egen ø af stilhed, vi netop havde besøgt og følt os sådan hjemme i? Hvem spejler sig egentlig i hvem, havet eller himlen og hvem var det, vi selv spejlede os i lige dér?

Vi kan altid vende tilbage, sagde vi i kor og vidste begge instinktivt, at det er nøglen. Den evige tilbagevenden. Til stedet ved havet, til øen af stilhed, den stilhed, der bor dybt i os selv. Det sted, hvor bølgerne roligt skvulper mod land og vi sænker skuldrene, forlader tankerne og endelig giver slip. Vi kan altid vende tilbage.

Kom, lad os mødes og køre ud til øen.
Lad os vende tilbage og sige endeligt farvel til sommeren.
Lad os stå lige dér, hvor havet møder himlen og årstiderne blidt omfavner hinanden.
Hvor dagen forsvinder i disen og natten dukker op.
Det sidste kærtegn, et sagte suk.
Lad os dø med sommeren og genopstå på den anden side.
Igen.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og længsel?

Der er endnu et par ledige pladser på Fortællingens Kraft forløbet, som starter på søndag den 11. september. Du kan sagtens nå at være med. Læs mere ved at klikke på billedet nedenfor, du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 20. september og så længe pladser haves.

Fortællingens Kraft 110916

Tag din skriveglæde tilbage

Freedom

Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.”

Fordi hun gav sig selv lov til ”bare at skrive” og via afsæt og skriveøvelser kunne eksperimentere og lege med ordene, dukkede der både meget personlige fortællinger op, som hjalp hende på hendes indre rejse og mere fiktive fortællinger, som skabte glæde og skrivelyst. ”Det havde jeg ikke troet, at jeg kunne”, skrev hun og jeg kunne mærke hendes glæde.

Så fortalte hun mig også noget andet. I starten af forløbet havde hun savnet at få kritik på sine skriverier. Godt, skidt, duer ikke. Men senere fandt hun ud af, at det var godt sådan. Det frigjorde hende nemlig fra den fælde, som vi så ofte falder i, når vi skriver og skaber: Vi vil gerne leve op til andres anerkendelse.

Fra ego til sjæl

Det er helt bevidst, at jeg ikke tilbyder at bedømme de skriverier og fortællinger, som deltagerne deler i skrivecirklerne. Min intention er nemlig at åbne op og give plads, rum og luft til, at den kreative ild kan brænde. Min fornemmeste opgave som skrivecoach og underviser i forløbene er at hjælpe, støtte og inspirere i processen. Jeg holder rummet og er med som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser, hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Vi er så vant til, at vi skal bedømmes, vejes og måles og det er en af grundene til, at mange stivner i deres kreative udfoldelse. I skrivecirklerne er der ingen dommer eller censor, som kigger dig over skulderen og er parate med morderiske røde streger. Der gives ikke karakter og det er der en god grund til. Vi skal nemlig helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er og opstår (sjæl).

Rigtigt og forkert

Lige fra barns ben har vi været vant til, at der er ”rigtigt” og ”forkert”. Men at være bange for at træde forkert eller skrive noget, som ikke duer, er ikke motivation til at skrive fra sjæl og hjerte. Det siger sig selv. Alligevel træder vi ind i de fleste rum med en forventning om, at vi vil blive bedømt.

Jeg havde en kvinde i forløb, som var sikker på at jeg ville dumpe hende. Da hun sagde det til mig efter et stykke tid, måtte jeg fortælle hende at hun ikke kunne dumpe. Det var simpelthen ikke muligt. Når vi ved, at vi ikke kan dumpe eller at vi ikke bliver dømt eller bedømt, begynder vi at få en voksende tillid til os selv, vores kreativitet og udfoldelser. Den tillid kommer også til udtryk i det, vi skriver og efterhånden kommer vores egen stemme til syne. Det udtryk og den måde, der er vores.

Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing
there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse

Her er det vigtigt ikke at kritisere eller dømme unødigt og ikke at lade sig bedømme. Som Julia Cameron siger det: Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse. Men ofte søger vi kritik, fordi vi har en ide om at vi “ikke er gode nok” eller at “vi kan gøre det meget bedre” end vi gør og håber ubevidst på at den indre censor får ret. Samtidig vil vi gerne have at vide, at vi er gode nok.

Da skriveglæden døde

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Når ord dræber

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Det sårede barn

Mange af de kvinder, som deltager i skrivecirklerne, kommer med et såret barn i bagagen. Det tager tid at få barnet til at kigge frem igen og turde lege uden fare for at blive latterliggjort eller skældt ud.

Lad din skrivelængsel lede dig på vej

Det er derfor helt bevidst, at jeg skaber rum, hvor vi ikke dømmer eller bedømmer hinanden. Det er kreative frirum, hvor du i stedet lærer at sætte alt det fri, som har hobet sig op indeni og som nu mærkes som en rumlende og udefinerbar skrivelængsel. Lad det være den skrivelængsel, som leder dig på vej.

Du lærer at finde din egen skrivestemme og du øver dig i at gøre den mere tydelig, så det kan mærkes helt ned i maven. En del af øvelsen handler om at lytte til det, der vil gerne skrives gennem dig.

Vi planter frø

I skrivecirklerne planter vi frø og ser dem spire og gro. Det sker gradvist, det er en proces. Og hvis vi ikke er nænsomme mod hinanden og i stedet rykker hinandens ord og ideer op med rod, før de har haft mulighed for at blomstre, så er vi dumpet på forhånd. I stedet giver vi rum og plads til blomstringen, vi giver tid til udviklingsprocessen og lærer det kreative flow, ebbe og flod, at kende. Vi giver os selv lov til at prøve, eksperimentere og endda at skrive grimt bare for at prøve, hvordan det er. Men ingen dømmer os og afsiger forhastede domme over noget, som ikke er færdigt endnu.

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.
    – Julia Cameron ”Den hellige cirkel”

Væk med sammenligninger og konkurrence

Noget andet, som vi lærer undervejs, er at lade være med at sammenligne os. Jeg ved det, det er svært, men andres fremgang kan aldrig stå i vejen for din succes. Du får intet ud af at kigge over på naboens græs og tænke, at det er meget grønnere og smukkere end dit. Hvis det virkelig er tilfældet, skyldes det kun én ting: Du har glemt at vande dit eget græs.

Don’t always be appraising yourself, wondering if you are better or worse than other writers. “I will not reason and compare” said Blake, “my business is to create”. Besides, you are like no other being created since the beginning of time, you are incomparable.
– Brenda Ueland –

Du er usammenlignelig, siger Brenda Ueland og det har hun så sandelig ret i.

Din sjæl længes efter at danse

På samme made som jeg skaber kreative og kærlige frirum for skriverier I skrivecirklerne, kan du gøre det samme hjemme hos dig selv. Skab et kærligt rum, hvor du kan være med dine ord og skriverier og læg din indre dommer langt væk. Giv dig selv lov til at lege og boltre dig og lad dit skriverum være et frirum for sjælen. Der er så mange andre steder, hvor du skal præstere og gøre tingene på en bestemt måde, men din sjæl længes efter bare at danse med ordene.

Som kvinden, der var med i Sommercirklen sagde det: Jeg har genfundet glæden ved bare at skrive.

Lad din hensigtserklæring løfte og støtte dig

Formuler en hensigtserklæring, der sætter dig fri for dommere og bødler. Skab et rum, hvor der er godt og trygt at være. Det kan du gøre ved at lade ordene i din hensigtserklæring løfte og støtte dig i dit skrivende forehavende, f.eks.

”Jeg har til hensigt at skabe et frirum for mine ord og skriverier. Min intention er at give mig selv lov til at lege, eksperimentere og have det sjovt med det, jeg skriver. Jeg tillader mig selv at gå på opdagelse i ord og stemninger og jeg går med nysgerrighed og tillid.”

Nysgerrighedens krydderi

Nysgerrighed er et universal krydderi for en succesfuld skriverejse. Når vi er nysgerrige og undrer os uden at dømme eller drage forhastede konklusioner, bliver vi til opdagelsesrejsende eller vaskægte pilgrimme. Og her begynder skriveglæden igen at boble.

Tag din skriveglæde tilbage

Skriveglæde er en kostbar gave, som vi skal værne om. Men det er ikke en gave, vi får af andre, det er en gave, vi giver til os. Har du mistet din skriveglæde eller gav du den væk, er der kun én ting at gøre. Tag den tilbage. Ord for ord.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Næste online skrivegruppeforløb er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Der er endnu et par ledige pladser og du er hjertelig velkommen. For kvinder med skrivelyst og længsel. Klik på billedet ovenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Luk op for fortællingens kraft

Woman cage

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Nyt online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Fortællingens Kraft2

Mit nye online skriveforløb FORTÆLLINGENS KRAFT er for både mænd og kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

Luk op for Fortællingens Kraft og sæt din indre forfatter fri

Forløbet er skabt af kærlighed til fortællingens kraft og i visheden om, at vi alle er historiefortællere. Vi er skabt til at skabe og det gør godt at bruge den del af os, som har været bag lås og slå i uendelige tider.

Sæt din indre fortæller fri

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du kan være med uanset intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse og jeg lover dig, intentionens kraft er stor. Jeg viser dig hvordan og fortæller selvfølgelig meget mere om, hvordan du kan sætte din indre kurs på sjælekurs og rejse via ordene.

Find ro og retning i efteråret

Forløbet vil styrke dig gennem efteråret og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på din skrivende færd.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Læs også: Din healende vejviser

Fortællinger bygger bro

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Du kan også med stor fordel anvende fortællingens kraft, når du kommunikerer med andre. Fortællinger bygger bro og udvisker grænser. De forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. I forløbet booster du både dit fortællergen og din skriveglæde og kan med fordel bruge det, du lærer og erfarer i din professionelle praksis. Men allermest gør du noget godt for dig selv.

Det, der står i vejen, er vejen

Fortvivl ikke, hvis du føler dig blokeret eller du mærker frygt eller modstand. Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører faktisk med på skriverejsen. Den findes ikke uden. Men nu får du lejlighed til at opdage, at det på ingen måde behøver at bremse dig, tværtimod. Du lærer at skrive dig igennem.

Læs også: Skriv dig over muren

Din indre censor

Få min eBog om din indre censor

Jeg har skrevet en lille eBog om Den Indre censor, som du er hjertelig velkommen til at rekvirere. Den er gratis og indeholder også små øvelser, som kan hjælpe dig med at identificere din indre censor og skrive dig fri.

Skriv til på skrivehuset@gmail.com, så har jeg også en lille ekstra gave til dig.

Vi skrives ved i Fortællingens Kraft

Og så håber jeg, at vi skrives ved i Fortællingens Kraft forløbet. Kom, væk din indre forfatter og skriveglæde. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Du finder invitationen her. Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 24. september og så længe pladser haves.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællingens Kraft2

Skriv dig over muren

 

Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive.

Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse af sorg og det giver en masse tvivl i både hoved og i krop. Det kan føles tungt. Men hjertet er ikke i tvivl. Så tag i stedet imod det, der kommer og se på det som vejvisere og læremestre på din vej. Når vi begiver os på skriverejse for at folde den længsel ud, som har været dér så længe, når vi skriver os ud af hovedet og på vej, når vi rejser gennem ordene, så er vi på ukendt grund. Det vil den indre censor (frygt, modstand) for alt i verden gerne forhindre.

Typiske tegn på frygt

Typiske tegn på frygt kan være
1) manglende tid
2) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
3) Overspringshandlinger
4) Selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Byd det velkommen

Alt er præcist som det skal være på skriverejsen. Byd frygt, modstand og den evindelige indre censor velkommen og vid, at du kan skrive dig igennem.

Din indre censor

Få min e-bog om din indre censor

Hvis du har lyst til at lære din indre censor bedre at kende (kan varmt anbefales!) og skrive dig igennem, så har jeg lavet en lille e-bog om netop det. Du kan få e-bogen tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og samtidig tilmelde dig min blog. Så sender jeg dig et gratis eksemplar.

Den trygge skriveblokering

Skriveblokering? Vidste du at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

En mur mellem ordene og dig

Oplever du en mur mellem dig og ordene? Prøv følgende.

SKRIV MUREN

Forestil dig, at du via ordene kan kravle over muren og over på den anden side. Du skriver dig på vej, du skriver dig over muren og det gør du ved at beskrive muren.

Hvordan ser muren ud, hvordan føles den? Sæt ord på, skriv det hele og efterhånden forestiller du dig så, at du kan kravle over muren. Også det gør du via ordene. Når du sidder oppe på kanten, kan du se det nye, kreative landskab, hvor der ingen modstand er. Prøv at beskrive det, du ser. Nu kan du så forestille dig, at du forsigtigt kravler ned og indtager “Dit nye land”. Det er her, du har længtes efter at være. Her kan du skrive. Her har du lov til at lege og der er ingen dom over det, du skriver. Alt er tilladt. Alt er såre godt.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne:
Dit magiske legerum
Lad ikke din indre censor få det sidste ord


Skriv det

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om nødvendigvis at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Har du lyst til at invitere ordene ind i dit liv og endelig møde op og skrive? Give dig selv den gave, din sjæl længes efter? Se her

Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og at skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig over 3 måneder lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Din intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig i din proces og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Jeg udbyder forløbet minimum 2 gange årligt. Næste forløb starter i april 2017.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Du er hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft2

Din healende vejviser

WomanForest

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Jeg valgte at stå op og hengive mig til morgenen. Snart bryggede kaffemaskinen med sine hostelyde og bollerne duftede i ovnen.

Taknemmelighed. Det var en fin dag i går, jeg afholdt intuitiv skriveworkshop og et nyt hold kvinder gæstede mit hus og min stue til en magisk skrivedag for sjælen. Og her sidder jeg dagen derpå i selvsamme stue, mens solen skinner gennem vinduet og rammer bordet, hvor vi sad. Her dufter stadig af de kvinder, som kom og fortællingerne, som landede i blandt os. Fine, rørende og berigende fortællinger, som blev læst højt efter modtagelse og skrivning. Stemmer, som voksede og blev både kraftigere, stærkere og kærligere, som dagen skred frem.

I går var det tydeligere end nogensinde før. Fortællinger forvandler os. De kaster lys over ellers skjulte steder, de sætter ord på og bygger bro. Det er ingen tilfældighed, at jeg kalder de intuitive skriveworkshops for sjæledage. Der falder hurtigt både ro og koncentration over skrivecirklen, vi har mediteret og vi har varmet op. For meget hurtigt opdager kvinderne, at det bliver sådan, som vi har haft en intention om, at det skal være og som vi har formuleret det i vores hensigtserklæring. Der kommer det, der skal.

Det er som at se en film, sagde en af kvinderne efter en skriveøvelse, en helt tydelig film, som udspiller sig for mit indre. Jeg skal bare skrive den ned. Og en anden kvinde beskrev den selvsamme følelse af flow. Vi skal blot lytte til de fortællinger, som vil skrives gennem os og skrive det, vi hører. Hele dagen øvede vi os på at lytte. Til os selv, hinanden og til historierne. Det var rørende, berigende og forvandlende. Og alle drog de herfra med en ny intention: Jeg ønsker at skabe rum til at skrive meget fremover på den måde, jeg nu har lært. Det gør noget ved mig. Det gør mig uendelig godt.

Vi er gjort af historier

Vi er omgivet af fortællinger og historier. Vi kan ikke undslippe deres indflydelse. Og vores eget liv er en historie som er undervejs. Med hver eneste gerning og hver eneste beslutning, vi træffer, fortsætter vi vores histories fortælling. Vores egen historie er en del af en endnu større fortælling, en historie som er flettet ind i de mange fortællinger, vi møder på vores vej. Vi er gjort af historier og derfor finder vi ofte hjælp og støtte i de historier og fortællinger, som kommer til os.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På rejsen gennem ord og stemninger opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrend eog healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Det er mig en stor glæde og ære at få lov til at skabe kærlige og magiske rum, hvor fortællinger kan lande, berige, forvandle og heale os. Vi har alle en indre vejviser, som via ordene kan transformere og føre os på vej. Og uanset hvad og hvorfor, så gør det godt at skrive og sætte ord på.

Ha’ en smuk søndag, dér hvor du er.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du har fået lyst til at komme med på intuitiv skriveworkshop, så afholder jeg endnu en lørdag den 22. oktober kl. 10. Det er sidste skriveworkshop i år. Læs mere her.

Fortællingens Kraft2

Og ellers er du mere end velkommen i mit nye online skriveforløb Fortællingens Kraft, som starter op den 11. september. Invitationen finder du i linket her og jeg har en plads til dig, hvis du vil have den.

Alle tilmeldinger sker til skrivehuset@gmail.com.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Du er historiefortæller

Fjer

Tiden går, august modner og efteråret trænger sig på. Det er køligt for årstiden, om natten falder temperaturen til under 10 grader og morgenerne er fugtige og kolde. Jeg føler mig en smule forkommen. Det er for tidligt med efterår, det er kun lige blevet høst og Lammas fejringen ligger stadig i luften.

Jeg længes efter at mærke varmen og solen mod min hud. Det er for tidligt, det er som om min indre cyklus ikke passer til det ydre lige nu, en slags disharmoni. Nogen synger falsk. Men metrologerne lover, at varmen kommer tilbage i næste uge, så jeg væbner mig med tålmodighed og laver en kop varm kaffe til at ledsage ordene. Det er først på eftermiddagen og jeg har taget min poncho på. På fødderne har jeg stadig sandaler.

I huset ved fjorden

Jeg har tilbragt nogle dage i sommerhuset ved fjorden. Og som så ofte før oplevede jeg, at jeg bliver inspireret, når jeg trækker mig lidt væk fra dagligdagen og de vante gøremål. En pludselig inspiration ramte mig og så vidste jeg det. Jeg så det for mig, jeg mærkede det. Fortællingens Kraft, som jeg allerede pønsede på at lave en skriveworkshop ud af sidste år skal i første omgang være et online skriveforløb for både mænd og kvinder. Selvom invitationen først udsendes i morgen har jeg allerede fået adskillige forhåndstilmeldinger og flere interesseindikationer.

Ideen har simret længe

Og som jeg skriver mig ind i det rum, der snart åbnes for Fortællingens Kraft gruppen og færdiggør invitationen, kan jeg mærke magien sitre. Ideen har været klar længe, den har simret i den store gryde på inspirationens komfur, men først nu er jeg klar til at tage den i ed. Jeg glæder mig stort til at byde velkommen til en flok skriveglade mennesker og til at invitere fortællingens kraft ind i vores kreds.

Fortællingens kraft

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden at jeg gjorde noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Sætter pennen på papiret og har tillid til, at noget vil skrives gennem os.

Du er nødt til at sige ja

Men der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen.

Du er allerede historiefortæller

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

Uanset hvad du tror eller hvad andre har bildt dig ind, så vil jeg love dig én ting. Du allerede historiefortæller. Det er som Clarissa Pinkola Estes siger: Vi bliver ikke historiefortæller, vi er det allerede. Vi skal blot huske det og hengive os til det univers, vi kendte så godt engang. Ord for ord.

Væk din indre historiefortæller og skriveglæde

Fortællingens Kraft forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller til live og sætte gang i skriverierne. Har du skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men DU er nødt til at møde op og holde pennen.

Gennem skriveafsæt og øvelse, der fungerer som magiske døråbningerne, vil du lære at skrive dig ud af hovedet og helt ind i sjæl og hjerte. Men hov, det dér med at lære er en sandhed med modifikationer. Du kan det nemlig allerede! Du skal bare huske det og her kommer fortællingens kraft dig til hjælp. Bare vent …

Din livssang

Lakota indianerne tror på, at alle mennesker har en livssang. Da jeg hørte det første gang, fik jeg kuldegysning og vidste umiddelbart, at det er sandt. Jeg genkalder mig ørnens ord, som opstod i en fortælling sidste efterår:

“Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Jeg oplever gang på gang at fortællingens kraft hjælper os med at finde hjem. Via ordene og de fortællinger, som dukker op og ofte overrasker os med deres kraftfulde styrke og sandhed, guides vi blidt på vej i lige netop det tempo, der passer til os. Ord for ord skrives den sang, som vores hjerte allerede kender. Derfor kan du med fordel bruge forløbet Fortællingens Kraft til at skrive dig tættere på din egen livsflod og det, der gør dig og dit hjerte godt. I forløbet har vi fokus på det, der styrker og vi fodrer de ulve, der kæler for kreativitet, intuition og skriveglæde. Og det vi fodrer vokser som bekendt.

Læs mere i: Hvilken ulv fodrer du

Du er allerede historiefortæller.

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod og det sted, hvor du er. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Men som Jette Harthimmer for nylig sagde det: Hvis græsset er grønnere på den anden side, er det fordi du har glemt at vande dit eget.

Husk at vande dit eget græs

Og det er lige netop dér, at skatten ligger begravet. Hvis græsset ikke vokser på vores mark er det fordi vi har glemt at vande det. Vi har glemt at skabe rum til den kreative og skabende del af os og vi har glemt den indre pige eller dreng, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Vi har alle en historie at fortælle og det gør ondt at lade den dø indeni.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you.
– Mary Angelou –

Fortællinger er som fyrtårne

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang både på egen skriverejse og hos de kvinder, som har deltaget i personlige skriveforløb, på intuitiv skriveworkshop eller i skrivecirklerne. Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og gør os til dem, vi er.

Invitationen er klar i morgen

Invitationen til Fortællingens Kraft er klar i morgen. I forløbet skriver og arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe rum som landingsplads for fortællinger og opdage, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

Fortællingens Kraft skrivegruppeforløbet er for både mænd og kvinder. Se lidt flere detaljer her.

En sød hemmelighed

Og så vil du opdage noget, som måske har været en sød og hengemt hemmelighed.

Du er allerede historiefortæller!

Du kan sikre dig din plads allerede nu

Der er et begrænset antal pladser i forløbet, men du kan forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com, Ellers hold øje med siden her i morgen. Tilmeld dig gerne min blog, så får du invitationen og kommende inspiration til din skriveproces direkte i din indbakke.

Don’t die with your music still in you.

Kærlig hilsen
Lene

We do not become healers. We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers. We came as such.
We are. Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense. We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Cover_Facebook_Eagle

Fortællingernes bro

Bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Nyt skrivegruppeforløb – Fortællingens Kraft

På fredag den 12. august udsender jeg invitationen til det længe ventede online skrivegruppeforløb FORTÆLLINGENS KRAFT, som er for både mænd og kvinder med skrivelyst og længsel. Et 3 måneders forløb som støtter og inspirerer dig på din skrivevej og sætter din indre fortæller fri.

Forløbet starter søndag den 11. september.

Husk at tilmelde dig min blog, så får du automatisk invitationen ind i din indbakke på fredag.

Fortællinger har puls

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Nu også for mænd

Og selvfølgelig gælder det ikke kun kvinder. Efterhånden banker mange mænd på min dør og spørger: Hvornår får vi dog lov til at være med? Det gør I nu. Fortællingens Kraft forløbet er for alle med skrivelyst og længsel uanset forkundskaber og vil styrke dig som fortæller og skribent uanset om du lever af at skrive professionelt eller du mærker skrivelængsel og i først omgang blot har lyst til at folde det ud, som rasler og rumsterer. Du er nysgerrig. Hvilke fortællinger mon vil søge dig, når du først møder op og skaber rum?

Kom, kom, kom og vær med.

Et begrænset antal pladser

Der er et begrænset antal pladser i forløbet. Forhåndsreservationer modtages gerne på skrivehuset@gmail.com, jeg har allerede modtaget flere, MEN ellers ligger invitationen klar i næste uge. Pris DKK 1099,- for 3 måneder med masser af læring, inspiration og skrivecoaching for sjæl og hjerte. Forløbet foregår online, så alle kan være med uanset bopæl. Norske kvinder og mænd er også hjertelig velkommen.

Jeg glæder mig.

Kærlig hilsen
Lene

Cover_Facebook_Eagle