Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er stille dage, hvor solen langsomt stiger og hvor energien er rolig. Det kaldes slowflow. Du kan ikke skynde dig og opnå noget, tværtimod. I stedet kan du svøbe dig i ro. Beslutte dig for at alt kommer til dig, hvis du ikke barrikaderer dig med travlhed og kontrol. Der er dage, hvor man... Continue Reading →
De kommer allerede inden jeg er hjemme igen. Fortællingerne. De snor sig som slanger, de synger som fugle og en stemme fører historien på vej. Jeg smiler, det er morgen, frost, solen hænger dovent i disen. En af fortællingerne leger med D-ord, find på nogle, griner den og jeg foreslår dejlig. Dvæle. En solsort stemmer... Continue Reading →
Som inde så ude. Han træder ind på gårdspladsen. Bukken. Det er tidlig morgen, jeg sidder med min kaffe og kigger ud af vinduet. Så kommer han løbende ind i min sfære, stopper op og står helt stille. I kostbare sekunder udveksles energi og jeg ved. Det er en ny begyndelse. Efter kort tid går... Continue Reading →
Hun bringer mig et tæppe af tid, folder det ud for mine fødder og beder mig om at træde ind. ”Du er kommet ud af takt” siger hun og smiler. Det er et varmt smil uden bebrejdelse. Hun ved, hvor let det er at miste fodfæstet og snuble over lave gærde. ”Jeg så det ikke”... Continue Reading →
Det er kun få uger siden, at jeg gik i tænkeboks i forhold til sommerens intuitive skrivekursus. Hvordan skulle det være i år? Jeg lagde forsigtigt tanker og ideer ned i min magiske simregryde, the cauldron og lod gryden stå lidt over lavt blus. En ting vidste jeg med sikkerhed. Det skal være et skrivekursus... Continue Reading →
Der står en ræv et stykke inde på marken. Hun betragter mig nysgerrigt, men holder sig på afstand. Hendes energi blæses ind i min sfære. Vinden er kold, det er blevet vinter igen, selvom vi er sidst i marts. Ræven er bærer af historiemedicin som mange andre frænder. Og er det ikke det, jeg søger... Continue Reading →
Måske kender du det fra dig selv? Du vil så gerne have noget til at ske på en bestemt måde. Faktisk kan du slet ikke forestille dig det anderledes. Men det sker ikke rigtigt eller også opstår der hele tiden forviklinger, forsinkelser og intet bliver, som du havde håbet. Alligevel hænger du i. Du vil... Continue Reading →
Lad hende skrive gennem dig, hører jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blødere om pennen og lyt dig ind, så du kan høre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme på baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →
I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
”Det er de fortællinger, du skal skrive nu”, siger luftdragen, som er sendt fra himlen. Jeg synes han er grim. Noget ved ham frastøder mig, gør mig urolig og bange. Bange er et ord, jeg er bange for at skrive, men nu gør jeg det, jeg skriver det, som det er. Han venter roligt et... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 