Længslen lever

I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →

Kunsten at give slip

Det er en af de dage, hvor det ikke rigtig bliver lyst. Regnen har silet ned fra morgenstunden og trommer mod tag og vinduer med monoton lyd. Det er en lyd, jeg elsker. Næsten ligeså højt som synet af stearinlysets blafren og flammens dans, det bløde skær over skrivebord og dagens tarotkort. Efterår og snart... Continue Reading →

Når skrivelængslen kalder

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑