Vejen hjem

winter-oak-and-full-moon

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig om mig som en brise. ”Du er på vej hjem.”

På vej hjem

På vej hjem. Jeg kommer uvilkårligt til at smile. Hun er aldrig i tvivl, hun nøler aldrig i forhold til det, hun har vished om. Hun lader det komme til udtryk som det naturligste i verden. Det opstår indefra som et dybt suk, siver gennem hver eneste celle og videre ud. Jeg hører det som en hvisken, et vindpust af lydløs visdom.

Energien i hendes ord er heller ikke til at tage fejl af, jeg kan mærke hende i hele kroppen. Følelserne, for hun taler ikke alene med en stille hviskende stemme, hun kontakter mig også via mine følelser og guider mig på vej. Men først nu tør jeg virkelig lytte og en ny form for nysgerrig kærlighed er opstået overfor mine egne følelser og fornemmelser, der tidligere mest var til besvær.

Klip en hæl og hug en tå

Hvor mange gange har jeg ikke ønsket mine store og til tider overvældende følelser langt væk ude af stand til at se, at jeg er blevet skænket det meste vidunderlige GPS system, hvad min sjæls rejse angår? Men jeg følte mig så forkert og anderledes, at jeg forsøgte at skubbe dem bort, følelserne og lade som om, at jeg var en anden. Klippe en hæl, hugge en tå.

Et nyt sprog, som slet ikke er så nyt endda

Nu stopper jeg op og mærker efter, ”hov der var den følelse jo igen.” Jeg ikke alene registrerer og accepter, jeg lytter også og indser, at jeg er ved at lære et helt nyt sprog. Et sprog, som i virkeligheden er urgammelt og som min sjæl altid har kendt.

Og egentlig er sproget ganske simpelt. Der er ikke så meget af tage fejl af, når blot man lærer at stole på sig selv og egne impulser. Jeg er f.eks. ikke længere i tvivl om hvad fysisk kvalme betyder, bare for at give et eksempel.

Hun kommenterer ikke mine erkendelser og opdagelser, hun er stille på en sødmefuld måde. Der er ikke mere at sige. Jeg går videre gennem de nedfaldne blade, der nu igen er våde og fulde af forfald. Før lå de så fint ovenpå sneen og isen, det var som om efteråret og vinteren var smeltet sammen og skabte nye billeder i landskabet.  Jeg fortabte mig i de billeder, mens de endnu var nærværende. De opslugte mig og fyldte mig med en forunderlig vished og ro. Nu har regnen skyllet dem væk, men roen er blevet tilbage.

Jeg holder fast i hende

Bedst som jeg er blevet vinter, skifter noget igen. Dansen fører mig videre, hvirvler mig rundt, jeg lærer nye trin og indser, at der ikke er noget at holde fast i. Men det er en sandhed med modifikationer, for jeg holder fast i hende og slipper ikke taget igen. Aldrig mere. Fandme nej og gudinde ske tak og lov. Først nu forstår jeg rigtig, hvad jeg egentlig mente, da jeg sidste år skrev ”Kom lad os danse”.

Nu danser vi. Det sker som det naturligste i hele verden og det føles som en drøm. Men jeg er vågen, jeg har aldrig været mere vågen og stien fører videre gennem våde blade og nedfalden frugt. Forrådnelse, fordærv og farvel. Så snart jeg giver slip, bliver der plads til at det nye kan opstå. Luk den ene dør og en anden dukker op i tågedisen. Når tid er.

Introvert, nu brænder tampen

Forleden dag skrev jeg nogle ord uden at have planlagt det eller have en intention om det, det flød bare gennem mig, ud af min pen og kom til syne på papiret. Ordene åbnede en ny dør på vid gab, en dør som længe har stået på klem og bevæget sig i vinden. Lukket sig. Åbnet sig. Knirket i hængslerne. Gjort opmærksom på sig selv. Kniirrrk. Kniiirk. Du er tæt på nu. Tættere på end du nogensinde har været før:

Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog finde på at flygte fra det? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Mit lys, der altid har skinnet dybt i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster. Den sidste uges tid er vinteren gået op for mig, jeg er trådt ind i et rum, som jeg husker fra min tidligere barndom. Dét er mit magiske rum. Det er min glæde.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

Du kan læse resten i indlægget: Jeg er blevet vinter

Ordene spiller som en sang for mit indre, en melodi og en rytme, som får min krop til at danse. Mine skridt bliver uvilkårligt lettere, nu hvor jeg tør sige og synge den højt. Min sang og min måde at synge den på.

Det er smertefuldt at lade som om

Himmel og hav, hvor har det dog været besværligt og smertefuldt at lade som om. De sidste masker må falde, jeg giver dem til vinden, regnen og det efterår, der for en stund var vinter, men nu tilbage igen. Jeg går med glidende skridt gennem de våde blade og hilser på krager, råger, måger og træer. Jeg stopper op og ser på himlen, jeg er bevidst om retningerne nu, øst, syd, vest og nord.

Jeg ser solen stå op og følger den gennem dagen mod vest, også når den er dækket af skyer. Jeg lytter til både regn og blæst og jeg siger uvilkårligt tak, for selvom jeg sætter stor pris på mørket og vinterens restitutionshuler, så elsker jeg også lyset og livet, der farves af pasteller i den tidlige morgenstund. Jeg bader i fuldmånelyset, når hun står op på himlen og jeg drikker af den visdom, hun skænker mig uden at begræde de nætter, hvor søvnen må vige for månedans.

Kom, lad os danse.

Kontrasterne. Lys, skygge og vejen mod vinter. Du er på vej hjem, siger hun og det ved jeg godt. Jeg er jo vinterbarn. Jeg får kuldegysning ved tanken, jeg har været borte alt for længe. Det land, jeg elsker og den flod, der flyder et sted dybt i mig, var forsvundet. Jeg troede, at jeg var blevet glemt, men sandheden er, at jeg var den, der glemte. Men nu husker jeg.

Den aktive deltagelse

At stå ved hver eneste følelse, tanke, impuls og at tage ansvar og tage del. Det er den aktive deltagelse, der gør forskellen. I livet og på skriverejsen. Men at stå ved noget betyder ikke at holde fast i det, stædigt som en martyr eller klynkende som et offer. Tanker, følelser, impulser og sensationer. De kommer og går. Som toge, der kører til perron og forsvinder igen efter en stund i stilstand. Et fløjt og så farvel. Forskellen er, at jeg nu er helt bevidst om, hvorvidt jeg hopper på toget eller ej.  Og her på det sidste er der mange toge, som jeg har ladet køre. Jeg står stadig på perronen i efterårsregnen, men jeg fryser ikke. Jeg har truffet et bevidst valg.

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker: Vi vågner op, lærer at nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft og TADA … derigennem finder vi vejen hjem.

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen.

Fra skriveblokering til skriveglæde

Jeg er så dybt taknemmelig for at få lov til at skrivecoache og guide de pragtfulde kvinder, som ofte møder op med hjerterne fulde af tvivl i forhold til deres egen formåen, men som efterhånden opdager, at der slet ingen grund er til at tvivle. Langsomt forvandles tvivl til tro og skriveblokering til skriveglæde. Fortællingens kraft er stor og magien er vitterligt til stede, hvis du ønsker at det skal være sådan.

Introvert og hvad så? Det er en faktisk en fordel på skriverejsen …

Forleden dag skete der noget i Vintercirklen, skrivecirklen, som er i fuld gang nu. Vi opdagede, at de fleste af os faktisk er introverte af natur og at vi ofte har længtes efter at hengive os til det, der nærer os og som giver os styrke og værdighed indefra. Jeg har taget min introverte natur til mig og det gør selvfølgelig også, at jeg i langt højere grad kan støtte andre kvinder i at gøre det samme. Sig ja til dig selv, sig ja til din vej og måde. Og det gøres så fint på skriverejsen og i skrivecirklerne, netop fordi at indre nærvær, fordybelse og ro i eget selskab virkelig gør en positiv forskel i forhold til at skabe skriverum og lade ordene finde vej.

Det er ofte i stilheden at vi kan høre sjælens sang.

Og en væsentlig del af ”det at skrive” fra sjæl og hjerte handler som bekendt om at lytte.

Du behøver på ingen måde at være introvert, men …

Selvfølgelig behøver du ikke at være introvert for at deltage i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops. Men det er ingen bagdel, tværtimod, hvis du er introvert og/eller du har brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance.

En dans mellem inde og ude

I skrivecirklerne skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Skrivecirklerne er en dans mellem inde og ude med fokus på den indre proces. Og du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

* * *

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og forsigtigt gå gennem regndisen uden egentlig at vide, hvor jeg er på vej hen.

”Men du ved du da”, hvisker hun og smyger sig som en brise om mig. ”Du er på vej hjem.”

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

SOLHVERVSCIRKLEN er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

SOLHVERVSCIRKLEN er et online skriveforløb for kvinder forankret i energien omkring Vintersolhverv og rejsen gennem vinter mod forår. Forløbet starter den 6. januar 2017 og varer i tre måneder.

Hvis dit nytårsforsæt er at skrive fra sjæl og hjerte og møde op for at folde det ud, der lige nu bare rumsterer som en forunderlig længsel efter at skrive, er SOLHVERVSCIRKLEN ganske sikkert noget for dig.

Jeg har nu åbnet for tilmeldinger.Du finder invitation til SOLHVERVSCIRKLEN og detaljer i linket her.

So stand in the circle
Weave the web of light
Dance in the moonlight
Bring fire to the night
Release the past that made us
Release the fire within
Revel in the mystery
And embrace your sacred kin
– Brian Boothsby –

solhvervscirklen

Photo “Winter oak and full moon” © Marilyn Barbone, Dreamstime
Photo “Winter light” © Kellers, Dreamstime

 

Hverdagspilgrim

hverdagspilgrim_womanwoods

Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde læst om emnet og om, hvordan det mon ville være selv at tage af sted.

Men så slog det mig. Hvad så bagefter? For selvom en pilgrimsvandring naturligvis kan ændre et menneske med udsigt og indsigt, erkendelser og alt det, der sker undervejs, så kommer der igen en hverdag. Vi er nødt til at vende hjem og genoptage de liv, vi levede, før vi tog af sted. Måske har vi planer om at ændringer efterfølgende, måske anser vi det for umuligt at leve videre på den måde, vi gjorde før. Men hver eneste tanke om forandring kræver en slags handling, for ellers fortsætter hverdagen blot som den hele tiden har gjort.

Så hørte jeg ham hviske fra et sted udenfor. Og da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg ham flyve i midten af en stor flok krager. Hans vingefang var så meget større og de velkendte aftegninger afslørede ham for mig. Jeg smilede uvilkårligt. Han er der altid på rette tidspunkt.

Jeg tror at kragerne havde en finger med i spillet, for pludselig var det som om jeg hørte en lydløs sang fra hvert eneste vingeslag. Synkron, i takt og alligevel som et symfoniorkester med hver sin lyd, tone og instrument.

”Udfordringen er at være pilgrim i sjælen. Og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.”

Så var de væk, sorte vinger forsvandt i skydækket Den sol, der skinnede over landskabet i morges, var nu væk.

Udfordringen er at være pilgrim i sjælen og lade hverdagen være din pilgrimsrejse.

Jeg smagte på ordene og skyllede dem ned med en kop te, så de kunne bundfælde sig. Jeg er nødt til at skrive lidt om det, tænkte jeg og derfor sidder jeg nu her.

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse

Lad hverdagen være din pilgrimsrejse. Jeg skrev ordene ned og lukkede øjnene et øjeblik. Det lyder måske knapt så spændende og eksotisk som en pilgrimsvandring på Caminoen, men ikke desto mindre vakte det genklang et sted dybt i mig.

Det er så let at drømme om rejser, retreats og alt det, vi kan lære og tilegne os på dyre uddannelser eller ved at besøge guruer i øst og vest. Men den eneste guru, som reelt set kan hjælpe og guide os, er den indre guru. Du er din egen guru. Og dit liv, din hverdag og hvert eneste øjeblik er din chance, din mulighed for at foretage din personlige vandring. Ikke flygte, ikke drømme sig væk, men favne hvert eneste øjeblik, hver dag og gøre sit bedste. Snøre vandrestøvlerne og gå den vej, der er din.

Ørnens historie

Nu er han tilbage, pirker med næbbet vinduet, hvor et par iskrystaller gør ham selskab. Men han vil ikke bydes indenfor, han ryster på hovedet og gør blot tegn til, at jeg skal fortsætte med at skrive, mens han taler. Du har gættet det, jeg tager diktat. Fra en ørn. Men sådan er det, der er ingen vej udenom, det er jo hans historie, jeg skriver. Det, der åbenbarede sig på en trommerejse for snart to år siden, da han valgte mig og blev mit kraftdyr. Forvandlet er min fuglefobi.

Din helt egen hverdagscamino

”Lad være med at flygte fra det nu, der er selveste livet. Denne vinterdag, dette øjeblik, hvor du opdager, at rejsen er lige her. Pilgrim i sjælen, din helt egen hverdagscamino. Prøv at blive lidt her og vælg bevidst at se, hvad der skænkes dig netop nu. ”

Han siger ikke mere, letter uden besvær og forsvinder i horisonten. Jeg kommer i tanke om noget af det, han sagde til mig ved Vintersolhverv om bevidst at vælge det, der gør mig godt: “Nu har vi kigget så meget på alle udfordringerne, det, der står i vejen, stammeoverbevisninger, der ikke tjener dig. 2015 var i det hele taget et udfordrende og krævende år. Nu opfordres du til at vælge glæden og virkelig tune ind på sjælens vej. Forbind dig via din tillid.”

Den daglige vandring

Måske er det i virkeligheden det, pilgrimsrejsen handler om? Den daglige vandring, de valg, vi foretager og det tidspunkt, hvor vi lærer os selv at være så nærværende, at vi faktisk kan træde et skridt tilbage og vælge bevidst. Sige nej til det, der fornærmer vores sjæl og i ja til det, der gør os godt dybest inde.

Hvad nu hvis

Mens jeg skriver det, ved jeg det. Det er ikke let. Jeg hælder hele tiden over i frygtens lejr, over i det trygge og velkendte, det sted, hvor der altid mangler noget. Hvad ville der mon ske, hvis jeg helt opgav at sætte mål og i stedet lod mit fokus være helt simpelt. Mit formål. Jeg gør hver eneste dag til en god dag. Så godt jeg kan. Jeg øver mig i at være nærværende, jeg lytter til glædens sang og til de subtile toner af velvære, der findes bag det hele. Nærværet. Øvelsen. De bevidste valg, hvor jeg ikke hovedløst farer fra det ene til det andet og opdager, at jeg danser til frygtens pibe. Det er min intention.

Hvad vælger du at fodre?

“Hvad vælger du at fodre? Kærlighedens eller frygtens ulv? Sjælen eller egoet?”

Udfordringen er ikke at have penge nok til at rejse udenlands og tage del i skelsættende rejser. Det kan være et ekstra krydderi, men det er ikke målet. Målet er hverdagen. Dette her og nu. Pilgrimsrejsen handler i virkeligheden om at navigere i hverdagen og lægge mærke til, hvor man sætter sine fødder. Rejse over de vandløb, hvor sjælen kalder fra den anden bred og tage imod de gaver, der byder sig til undervejs. Og gaver kommer i mange slags pakker og afskygninger, selv forhindringer på vores vej gemmer på gaver og indsigter, hvis vi vælger at se dem sådan. Her starter eventyret.

”Tager du imod udfordringen?” siger han.

”Jeg troede du var fløjet!”

”Jeg er skam altid lige i nærheden. Det er bare ikke altid, at du kan se mig eller lægger mærke til mig. Tager du imod udfordringen?”

”Ja tak, jeg tager imod udfordringen. Pilgrim i hverdagen.”

”Pilgrim i hverdagen. I sjælen. I tillid”. Han smiler fra et sted i skydækket og lader mig vide, at alt er vel.

* * *

En lille fortælling fra den store, bogen, jeg er ved at skrive. Fortælling ved Vintersolhverv udkommer i 2017/18.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen

Dit livs forfatter

time-to-write

Jo mere jeg skriver og underviser, jo flere kvinder, jeg har den glæde at møde og som er i skriveforløb og på intuitiv skriveworkshop hos mig, desto mere begejstret og taknemmelig bliver jeg for ”det at skrive”. Skrivning er ikke kun bogudgivelser, anmeldelser og kritik. Skrivning er heller ikke kun retstavning og grammatik. Det er en misforståelse hos mange, som tænker, at hvis man skal skrive så handler det om produktet og et bestemt udfald.

Skrivning er så meget andet end det, og når vi slipper forestillingen om det perfekte produkt og perfektionismen i det hele taget, opstår en åbning. Hengivelse til processen er en nøgle.

Læs også gerne: Tag din skriveglæde tilbage

Du kan ikke tænke dig til det

“I begin with an idea and it becomes something else”, sagde Pablo Picasso. Det er ofte sådan, det er. Når vi forlader hovedet og skriver os ind I krop og sjæl, når vi giver slip på kontrollen og følger med ordene, den vej de nu leder os, begynder der at ske ting og sager. Den ide, vi måske lagde ud med, forvandles undervejs. Noget nyt opstår og ofte hænder det faktisk, at vi møder en helt ny ide eller fortælling et sted på skriverejsen. Inspirationen dukker op undervejs. Vi kan ikke tænke os til det.

Skriverejsen vil forvandle dig

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, du kan virkelig ikke tænke dig til det. Stol på processen, gå i tillid og nysgerrighed og begynd så at skrive. Tillad dig selv at blive overrasket. Skriverejsen vil forvandle dig, ord for ord. Tillid til processen er endnu en nøgle.

Vinterskriverier

Skriv om det

”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.

Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed. Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”

Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin

Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Sødmen. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Du kan skrive dig til klarhed

Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder. Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.

Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel. Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter. Det kan jeg i øvrigt selv skrive under på. Jeg har skrevet mit liv og skrevet det om. Ord for ord.

Lidt af min historie kan du læse i blogindlægget her: Pigen der fortalte eventyr.


Du er dit eget livs forfatter

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Prøv at luk øjnene og smag lidt på ideen. Måske tvivler du lidt, men så lad tvivlen komme dig til gode og drag ikke forhastede konklusioner. Åbn døren på klem med et gavmildt stænk nysgerrighed. Lukker du af for tro og tillid, lukker du nemlig en ellers tung dør og boltrer den forsvarligt. Tro, tillid og kærlighed til dig selv og processen er universalnøgler, som lukker op igen.

Lad os antage, at det er sandt. Du er dit eget livs forfatter. Så hvorfor ikke skrive dit liv på en mere aktiv måde? Hvorfor ikke give det mere eventyr og selvkærlighed eller noget, som er personligt tilfredsstilende og godt for dig? Du ved bedst selv, hvad du vil skrive frem i dit liv? Hvad du savner? Kun du ved, hvad der gemmer sig bag skrivelængslen også selvom du lige nu tror, at du ikke ved det. Svarene findes dybt i dig og du kan skrive dem frem. Manifesterer længslen sig som skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Du kan skrive det frem

Du kan skrive det frem. Og længslen kan sågar handle om, at du savner skaberkraft og kreativitet i dit liv, at du har en veludviklet fortællerske, som bor i din indre skattekiste, og gerne vil frem og have ordet. Vil du give det til hende? Ordet.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive for at finde ud af, hvad det egentlig handler om. For dig.

Ord er energi

Ordets magt er ægte, hvad enten man er bevidst om det eller ej.
– Sonia Choquette –

Ord er kreative. De er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative. Det må vi aldrig glemme. Ord er formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil. De er derfor, vi skal vælge vores ord med omhu. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Også på skriverejsen bliver vejen til, mens vi går og skriver.

I sårbarhedens muld

Vi skriver vejen. Vi skriver døre, åbninger og nye stier. Vi skriver os frem til de steder i os selv, hvor der er ar og sår og opdager, at midt i sårbarhedens muld er der grobund for nye skud og blomster. Træer. Og lige dér kan vi senere høste vores styrke, selvværd og glæde ved at være dem, vi egentlig er. I sårbarhed, medfølelse og kærlighed.

Fortællingens Kraft2

Historiemedicin og fortællingens kraft

Og her kommer historiemedicin og fortællingens kraft ind i billedet. Du kan bevidst vælge at invitere fortællingens kraft ind i dit liv og tage den med på skriverejsen.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På skriverejsen opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres ord og budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slange mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

WomanForest

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft

I alle de forløb, jeg tilbyder, arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og du vil efterhånden selv opdage de healende egenskaber i historiemedicinen. Bivirkninger? Ja, så mange at der skal skrive lange indlægssedler, men her er et par eksempler

  • Du oplever større indre glæde
  • Du får øget energi
  • Din kreativitet vokser
  • Du mærker en øget ro: Angst, stress og uro dulmes, når vi skriver os gennem årstider, forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og tager imod det, vores sjæl synger om.
  • Du får større indsigt og bedre udsigt
  • Du lærer at sætte pris på dit liv og din rejse, i alle dets facetter, i al dets skrøbelige glædelighed
  • Du ser dig selv som en aktiv skaber af dit liv og din lykke
  • Du oplever dig selv som ansvarlig for glæden og de valg, du skal træffe i dit liv. Der er ikke længere nogen tilfældigheder. Det er valg. Bevidste valg. Du har skrevet det og det er sandt. Du er din egen lykkes smed og du har de redskaber, der skal til. Du har din pen. Du har papir eller en magisk notesbog med linjer skabt til at skrive på.

Tror du på det?

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Måske tvivler du lidt, men lad så tvivlen komme dig til gode. You never know.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive, for at finde ud om, hvad det egentlig handler om for dig og hvad der gemmer sig bag din rumsterende skrivelængsel.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og længsel?

forarscirklen

Online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Forårscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft med større skriveglæde til følge. I forløbet, som strækker sig fra 1. marts til slutningen af maj, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Forårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde og finde indre ro. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Ro og skrivende fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Forårscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Forårscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Har du skrivelængsel, så kom og vær med. Vi starter den 1. marts. Forløbet er for kvinder med skrivelængsel i alle aldre, det er aldrig for sent at møde op og genfinde sin skriveglæde. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du øver dig i at skrive på din måde og vil efterhånden opleve, hvordan din særlige forfatterstemme finder sit leje.

Et skriveforløb fuld af inspiration, læring og skriveglæde.

Invitation til Forårscirklen og detaljer finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og der er stadig ledige pladser.

Kærlig hilsen
Lene

Tvivlen, tomrummet og stilheden

 

Denne morgen gør jeg noget, som jeg ikke har gjort længe. Jeg sætter mig direkte til tastaturet og skriver mig ind i dagen og det, der er. Lyset, der stiger op på himlen i øst, disen over marker og duggen, der ligger som en fugtig dyne over efterårslandskabet. Farverne er begyndt at ændre sig, træerne rødmer forsigtigt og flere er allerede i gang med den proces, der også er vores. De giver slip. De lader sommeren gå og slipper alt det, der ikke længer tjener dem. På vej mod vinter uden tung bagage, afklarede og tillidsfulde. Alt er præcist, som det skal være.

Ordene som transportmiddel

Jeg skriver, fordi jeg har vished om, at det ofte er den eneste måde. Ordene er mit transportmiddel og jeg kan love dig for, at hovedet er tungt som bly. Det handler om modstand, det handler om, at nogen siger mig, at jeg ikke kan skrive mere. Jeg har jo været tom. Så jeg sætter mig i tillid til, at det, der vil skrives gennem mig og det, jeg har intention om at berøre med mine ord, vil komme mig i møde, når jeg bare bliver ved med at lade fingrene danse over tastaturet.

Hvis jeg ikke helt ved, hvad jeg skal skrive, skriver jeg det. Som nu. Det betyder ikke noget, ordene er mit transportmiddel og jeg skal ikke nødvendigvis bruge vejen frem til selve fortællingen eller essensen bagefter. Det er som at køre ud i det blå. Fuld af lyst til bare at køre, se, opleve, sanse og måske møde noget, man ikke havde drømt om eller forestillet sig. Det meste kan vi nemlig slet ikke tænke os til. Det, der bor i hovedet, er som regel begrænset og fuld af forbehold. Men når vi skriver os frem i tillid til, at en fortælling vil dukke op et sted på vejen, så sker det som regel. Og ofte på en lidt anden måde end det, vi havde forestillet os.

Da jeg startede med at skrive, havde jeg taget et par ord med mig, som var en del af min søgen og min intention med at skrive. Små ord eller lister er ofte en superfin måde at komme til det tomme papir til livs. Mine ord/sætninger var:

  • Tomrum.
  • At blive stille (stilhed).
  • Efterårsjævndøgn.

Tomrummet

Jeg har lyst til at fortælle dig om tomrummet. Det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Tilbage i januar. Og i marts. For tomrummet er ikke et sjældent og ukendt sted, som kun er nogen forundt. Det er heller ikke en straf, det er på ingen måde et fængsel, selvom det godt kan føles sådan. Men hvad er tomrummet så?

Hvad gør man, når man pludselig bliver tom?

Forleden dag stødte en af kvinderne i skrivegruppeforløbet Høstcirklen på tomrummet og det fortalte hun om. Hun var ked af det, for det betød blandt andet at hun ikke kunne skrive. Der var ingen ord. Og det kan føles som en falliterklæring, når man nu har meldt sig til et skriveforløb og en rejse, hvor det netop handler om at folde ud via ordene. Når man får serveret skriveafsæt og opgaver, der er skabt til at løfte og hjælpe på vej. Når man er en del af en skrivecirkel og et hjerteligt skrivefællesskab. Et læringsforløb. Og når man er hjemsøgt af en forunderlig skrivelængsel, ja hvad gør man så, når man pludselig bliver tom?

Hyrdetimen – en overgang

Hvad er tomrum for dig, blev jeg spurgt og jeg svarede: Tomrum er for mig tilstanden mellem to faser. Det er lige dér, hvor den ene fase er sluttet, men hvor den nye ikke rigtigt er begyndt endnu. Det er hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det er det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret alligevel ikke helt har taget over. Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Det er et tidspunkt, hvor vi kan blive noget så utålmodige efter at tage springet og kaste os ud i næste fase, selvom det faktisk slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin berettigelse og er en del af den cyklus, der findes i alt.

Når naturen holder vejret

Har du nogen sinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, der er ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer. Kroppen falder til ro. Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre eller handle og gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. En overgang. Det er som at stå på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og bare dvæle ved synet af floden, der flyder under broen. Stilhed. Væren. Der er ingenting at gøre andet end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase vil komme. Den kommer, når det er tid. Ikke før og ikke siden.

Tomrummet kalder på stilheden

Tomrummet kalder på stilheden i os. Og som Marts fortalte mig tilbage i det tidlige forår, er tomrummet en tid til restitution. Det er venteværelset på en station, hvor toget endnu ikke er kørt til perron. Det er et modsætningsfyldt tidspunkt, fordi de fleste af os har travlt med at komme væk. Ud af tomrummet, venteværelset, vinteren. Mørket. Eftertænksomheden. Stilheden. Men tomrummet er hverken eller og det er ikke en tid for handling af den slags, der kalder på flugt. Tomrummet synger uden hverken ord eller toner om hengivelse og tålmodighed. I virkeligheden er tomrummet et perfekt tidspunkt for hvile og kontemplation, men det er desværre uvant for mange af os. Vi har alt for travlt med at komme videre. Vi er bange.

Tomrummet opstår også på skriverejsen (for vi skriver jo i livet!)

Tomrummet opstår også på skriverejsen, som kvinden i Høstcirklen oplevede det forleden dag. Det sker ikke nødvendigvis mens du er i et forløb og deltager i en skrivecirkel, men vi ved det ikke på forhånd. Der kommer som regel præcist det, der skal og uanset hvad, kan vi altid skrive om det. Selv når der ikke er ord, kan vi skrive det. Tomrum. Tomrum. Tomrum. Og så kan vi i øvrigt gøre det, som kvinden heldigvis besluttede sig for at gøre. Hun gik ud i naturen og tog sit indre tomrum med sig. Hun besluttede sig for at vente sammen med havet og vinden. Så hun forlod sit skriverum, hvor hun var blevet godt og grundigt ked af, at hun ikke kunne skrive det, hun havde tænkt sig at skrive og i accept begav hun sig ud for at lytte. Vente. Sanke.

En sandhed med modifikationer, for hun skrev faktisk

Samtidig fik hun så mulighed for at opleve, at det egentlig forholdt sig lidt anderledes, end hun havde tænkt det. Det kunne jeg som skriveguide pege på og vise hende. For hun havde jo skrevet, hun havde fortalt os andre om den tilstand, hun var i og uden at vide det, havde hun sat en proces i gang. Hun fortalte det til sig selv, papiret og til os andre i cirklen. Den kreative skriveproces handler nemlig ikke udelukkende om at skrive. Det er dans mellem flere faser og tilstande og glemmer vi at sanke, restituere og give os selv, inden vi giver ordene til papiret, kan vi godt løbe tør. Vi er nødt til at lade os selv op og det er overgangen perfekt til.

Bliver du i tvivl, bliv da stille

Tomrummet er også rummet uden svar. Det er et tidspunkt, hvor vi ikke ved og svarene ikke er klar. De er i simregryden, de danser med disen i horisonten, men de ikke klar til at blive serveret for os. Derfor kan tomrummet også føles som en tilstand af ”ikke at vide” og også det er præcist som det skal være.

Svarene er ikke klar, vi er ikke klar. Igen er det en uvant og grænseoverskridende tilstand for de fleste af os, vi er vant til at vi helst skal have svar på rede hånd og at det er en falliterklæring at sige, at vi ikke ved. I virkeligheden er det en gave. En styrke. Denne tilstand af ”ikke at vide besked”. For hvis vi påstår, at vi ved eller tænker, at andre måske gør det, ved bedre altså, gør vi noget, som næsten med sikkerhed vil føre os på afveje og måske endda gøre os endnu mere ulykkelige og frustrerede, end vi var før.

Woman cage

Jeg trådte i spinaten, jeg gjorde det igen! Jeg søgte ud.

Jeg prøvede det selv her i september. Efter en frugtbar og frodig august, hvor jeg høstede alt det, jeg havde sået i foråret og sommerens løb og blandt andet lancerede Fortællingens Kraft online skriveforløbet, som nu er i fuld gang, ramte jeg tomrummet med et lydløst brag. Det var som at løbe panden mod en mur. Energien sivede ud af mig og trætheden kom som en pil og satte sig fast i mit hjerte. Jeg følte mig ordløs. Og det var virkelig frustrerende, fordi jeg samtidig havde hoved og hjerte fuld af gode ideer til både nye blogindlæg og andre skriverier. Der var masser i simregryden, men selvom jeg vidste bedre, forsøgte jeg at fjerne retten fra gryden, inden den var klar. Det skulle jeg ikke have gjort. Den smagte ikke godt. Endnu.

Lene, get your gun!

Så søgte jeg ud. Jeg ledte efter inspiration i øst og vest, for jeg tænkte at noget ydre sikkert kunne hjælpe mig på vej. I stedet for at bede om ledetråde, lytte og vente på synkronicitet, slyngede jeg geværet over skulderen og begav mig ud i Cyberspace for at nedlægge mit bytte. Inspirationen. Ledetråden. Bare et eller andet, der kunne få mig ud af den ordløse, trætte tilstand og videre i min søgen.

Og hvad skete der så?

Hvad skete der? Fandt jeg det, jeg ledte efter. Nej! Jeg for vild i oceaner af information og ord og jeg blev endnu mere træt, end jeg havde været før. Jeg begyndte at sammenligne mig, en refleks som er meget almindelig, når vi er trætte og temmelig udkørte. Så ser vi over på naboens græs og opdager pludselig, at det er meget grønnere end vores. Og selvom misundelse er en grim ting, så rammer den os som et lynnedslag. Misundelsen. Efterfulgt af sorgen over, at vi ikke selv duer til noget. Frygt og indre censor får kronede dage og hele verden skriger af grin. Tabernar. Citat: Susan, min indre censor.

Men så huskede jeg det

Jeg slukkede for elektronikken og så satte jeg mig i meditation. Senere gik jeg ud i naturen. Slog armene om mit yndlingstræ i baghaven og lyttede til dets visdom. Jeg gik lange ture og blev fysisk træt. Så sov jeg. Mediterede igen. Og igen. Og pludselig kunne jeg mærke, at det var tid til at skrive, for noget ville skrives gennem mig. Det bankede ligeså stille på. Selv var jeg nu blevet så stille, at min sjæl igen kunne få ørenlyd og det gør hun hjertens gerne via skrivegerningen. Jeg skal ”bare” sætte mig ned, lytte og tage diktat.

Bliver du i tvivl, bliv da stille

Din lærer, min ven, findes dybt i dig selv. Der er ingen grund til at kigge dig omkring efter din stjerne. Du er din egen stjerne. Det, du søger, det du skriver om, det findes allerede i dig. Bliver du i tvivl, bliv da stille. Lyt til stilheden og hengiv dig til hvile.

Lad stilheden heale dig, rense dig og vise vej. Det du søger, søger også dig.

Naturen. Stilheden. Dansen. Rytmen. Musikken. Poesien. Kærligheden.

Pløje, tromle, så og hvile

Der er grøn te i koppen og vinduet står åbent. Jeg lukker efteråret ind. Og jeg lukker op for mit eget efterårs visdom. Udfordringen er klar, den er moden og jeg er moden. Langsomt drikker jeg af den grønne te og trækker vejret dybt. Nu mærker jeg, hvor træt jeg egentlig er. Hendes smil er stadig nærværende og hun behøver ikke at påpege hvorfor. Jeg ved det godt. Ikke alene glemte jeg at sanke, men jeg glemte også lige i farten at det er en anden årstid nu. Det er efter høsttid. Jeg nikker og mumler:

“Pløje. Tromle. Så. Pløje. Tromle. Så.”

”Hvile” tilføjer hun og er klar til at sætte ord på min nye udfordring.

“Det, du skal bruge, det du søger, det du nogle gange føler, at du mangler. Det findes allerede dybt i dig selv og det bor i naturen og det efterår, som er nu. Din opgave er at lade det komme. Uden at forhaste dig og begynde at jage snablen indad i stedet for udad, hviler du nu i tillid til, at du allerede har alt, hvad du trænger til.”

Lad komme

“Det, du har brug for i det ydre, vil komme til dig via synkronicitet uden at du aktivt søger det. Slap af, giv slip og lad komme. Lyt og lad det opstå indefra. Allier dig med naturen, tal med træerne og fuglene. Dine sjælevenner, budbringere og dine lærere. Lyt og lev det. Dans. Syng. Skriv. Lad det komme. Din egen dybe visdom og poesien i dit hjerte. Lad det flyde gennem dig som en flod igen.”

Og så fortsatte hun på engelsk, for det er min sjæls sprog. Min stille stemme taler engelsk.

Go slow. Do not run.
Listen and let come.

Bliver du i tvivl, bliv da stille. Også som skriverejsende i den kreative proces.

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Efterårsjævndøgn

Det er en ny tid nu og i morgen (22.9) er det efterårsjævndøgn. Dag og nat er nu lige store. Tænk harmoni. Balance. Gå uden modstand ind i den nye energifase og afbalancer den ydre verden med den indre. Nu kan vi endelig slippe sommeren og overgangen og begive os videre ind i en ny form for klarhed. Tomrummet fordamper.

Tid til at fejre

Efterårsjævndøgn er indgangen til vinter. Sommeren er forbi og en ny fase begynder. Det er efterår. Dagene bliver nu betydeligt kortere og koldere, solens kraft aftager. Forson dig med dine modsætninger og vid, at alting eksisterer side om side. Så fejr hele dig her ved efterårsjævndøgn og alle aspekter af din livscyklus. Ja, det er igen tid til at fejre!

Kom, lad os danse!

Du er efterår

Tillykke. Du kom over broen. Du er nu midt i efteråret, men du er mere end det. Du er efteråret. Så lad naturen hjælpe, inspirere og følge dig på vej. Sig tak for din høst og det, du fik med dig fra foråret og sommeren. Uanset om det var svært, let, lyst eller mørkt. Fremsig din intention om (igen) at forbinde dig til din sjæls visdom, din indre visdom og til at følge det, der er din vej. Hvis du altså som jeg var kommet lidt på afveje og brød ud af tomrummet før tid. Vi kan altid vende tilbage. Igen og igen.

efterar_livsflod

Byd vendepunktet velkommen og sig ja til den energi, der nu flyder gennem dig. Skab forbindelse til din indre visdom, din sjæls visdom, sæt dig ved din livsflod og lyt til de sange, du kender og som gør dig så godt. Du vil mærke en sælsom form for genklang. Det er tonerne af din sjæls melodi.

Skriv om det

Hvil, lad op og drøm gode drømme. Brug tid på det, som beriger og styrker dig. Og skriv gerne om det.

VINTERCIRKLEN

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et onlineforløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel, en dans mellem ude og inde. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen indre visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe rum og dedikere dig og du vil blive invitereret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i Vintercirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk. I Vintercirklen arbejder vi i øvrigt også med fortællingens kraft og tager et ordentligt skud skrivevitaminer i form af historiemedicin.

Jeg barsler i øvrigt med et blogindlæg om netop historiemedicin, så følg gerne med i de kommende uger. Hvis du tilmelder dig min blog her på siden, får du automatisk besked i din indbakke, når et nyt blogindlæg har set dagens lys.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Vinteren og naturens visdom

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Bivirkning! Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

VINTERCIRKLEN – der er nu åbent for tilmeldinger

Jeg har nu åbnet for tilmeldingerne til online-skrivegruppeforløbet VINTERCIRKLEN, da flere allerede havde forespurgt og forhåndstilmeldt sig. Kommer Vintercirklen mon igen i år? Selvfølgelig gør den det og jeg glæder mig.

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

Vil du med på skriverejse gennem mørket og vinteren?

Kom, hvis du har lyst til at være med på en skriverejse, hvor vi skriver os gennem vinteren og den mørke tid på året. Vi starter den 1. november. Du finder invitationen til Vintercirklen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Tilbage er blot at ønske dig et glædeligt efterårsjævndøgn og en god rejse ind i efteråret. Måske skrives vi ved i Vintercirklen?

Go slow. Do not not run.
Listen and let come.

Kærlig hilsen
Lene

vintercirklen-011116

 

Tusmørkekvinden

Fuldmåne

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved.

’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind i mig og tog fat om mit hjerte. Et suk rejste sig og fik fugleskikkelse. Sort mod blåt fløj den dybt ind i solnedgangen, der ikke var mere. Mørket lagde sig til rette og jeg trådte endnu et skridt nærmere. Hun var som magnet, kvinden i blåt.

’Hvem er du?’. Ordene flød ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem.

’Jeg er tusmørkekvinden’, svarede hun og smilede så. ’Og jeg er kommet for at tage imod dig’.

’Tage imod mig?’ Jeg skælvede i tomrummet mellem nat og dag. Hvis du nogen sinde har været der, så kender du sikkert den isnende fornemmelse af ingenting, der som kroge af iskrystaller griber fat i dig. Du vil flygte, men du kan ikke. For det er meningen at du skal blive i tomrummet. Dér, på perronen mellem dag og nat, i skumringen. Bare blive lidt og fornemme, hvordan det føles at være vægtløs.

’Spørgsmålet er selvfølgelig hvem, der tager imod hvem, men det betyder ikke så meget. Jeg er kommet for at møde og tage dig med på rejse. En rejse, hvor du møder dig selv et nyt sted og skriver det, du føler, mærker og ser. Kan du forestille dig, hvordan natten svøber sit dybe fløjl om dig, mens du bevæger dig gennem øjeblikke af visdom. Ord for ord, stjerne for stjerne på den mørke nattehimmel. Eller oplyst af månen.

Du opdager, at du er din egen nat og at stjernerne lyser på din vej. Du forstår, at hver eneste stjerne har et budskab til dig og at din rejse er nærmest hellig. Med en kærlig intention i hjertet og håb om at finde noget andet, noget dybere og mere betydningsfuldt. Og en helt anden måde at skrive og skabe dig på.”

’Jeg har ikke pakket’, udbrød jeg og trådte uvilkårligt et skridt tilbage. Jeg ønskede at beskytte mig selv nu, jeg kunne mærke en snert af sårbarhed ved tanken om at begive mig af sted uden at vide, hvor jeg egentlig skulle hen. Rejse gennem natten svøbt i fløjl og mørke, lytte til stjernerne og deres budskab, træde gennem øjeblikke af …

’Du er klar’. Du har ikke brug for andet, end hvad du har med dig i hjertet. Din sjæl kender vejen. Det eneste du skal gøre er at lade mig lede dig på vej og snart vil du mærke, at du sagtens kan gå selv. Dybt i dig findes et kompas som er indstillet efter din drøm og dit hjertes intention. Du skal blot overgive dig og gå i tillid.’

’Gå i tillid? Tillid til hvad?’

’Til dig selv og din rejse. Du er nødt til at stole på ordene og på det, de vil fortælle dig. Men du skal ikke fremprovokere ordene eller anstrenge dig unødigt. Du skal derimod overgive dig til rejsen og møde det, der kommer, med åbent hjerte.

’Er der ikke uhyrer gemt bag træerne i mørket? Hvordan kan jeg vide, at …’

’Du kan ikke vide noget som helst’. Hun lo højt og lagde en varm hånd på min skulder. Jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen og gjorde mig modigere.

’Du vælger at møde op og begive dig på vej, fordi du nu tager din skrivelængsel alvorligt. Du kan mærke den, mærke lysten til at give slip og se, hvad der gemmer sig bag de tykke mure af modstand og forlis. Du har lyst til at sejle ud og møde morgengryet i sin reneste form. Skrive fornemmelsen af tågen, der pludselig letter som en fugl fra sin gren. Lyden af sne, der daler, lyset der farver himlen og åbner døre til nye horisonter. Den skønneste udsigt og den dybeste indsigt. En slags balance mellem to, en guddommelig oplevelse.’

’En guddommelig oplevelse? Nu var min nysgerrighed vakt. Og med hendes varme hånd på min skulder, med nysgerrigheden boblende i blodet og med en voksende længsel efter at kaste mig ud i rejsen, var der ikke længere nogen særlig modstand. Det var blot et spørgsmål om tid. Så var jeg på vej.

’Forestil dig, at du har rejst hele dit liv. Hele tiden på vej, hele tiden på udkig efter noget, der kan stilne din sult. Og der er ting, mennesker og steder, der smager af det, minder lidt om det, men det er ikke helt rigtigt. Længslen er der som en konstant størrelse, en tæge, der suger af dit hjerteblod. En dag går det op for dig, at du er nødt til at gøre noget. Kun du kan fjerne den tæge. Det er din beslutning om at møde det, der er gemt til dig, dybt i dit indre, der sætter rejsen i gang. Og nu skal du ikke længere søge i øst og vest og udenfor dig selv. Du vender næsen indad, du går dybt ind i kroppen og møder din sjæl som den viseste guru af dem alle. ’

’Alt det kan jeg skrive frem?’

’Hvis du vælger, at det skal være sådan. Ja! Hun ler igen, det morer hende tilsyneladende, at jeg stadig er så fuld af skepsis og forunderlig modstand. Men det er svært at give slip og det er jo det, hun beder mig om, tusmørkekvinden.

’Kom nu’. Hun rækker mig sin hånd og trækker mig tættere ind til sig. I samme sekund min kind strejfer hendes, sker der noget. Der er ikke længere nogen afstand, nogen adskillelse. Tusinde jordskælv ryster min krop og jeg står tilbage svøbt i blåt. Jeg betragter mine hænder i lyset fra månen. Men … Det er jo hendes hænder. Det er jo mig som er … tusmørkekvinden.

’Kom nu, siger en stemme dybt i mig selv. Du er nødt til at gå nu. Du er nødt til at skrive …’

* * *

Kære ven

Måske har du lyst til at høre mere af historien om tusmørkekvinden? Eller også har du fået lyst til at skrive hende selv? Tusmørkekvinden er en fremstilling af skriverejsen, sådan som den kan være. Forestil dig, at du begiver dig på rejse i din egen nat, rejser med månen og stjernerne og møder en kvinde – eller mand – som du bliver draget af. Vedkommende er den mest spændende person, du nogensinde har mødt og du indser snart, at han eller hun er alt det, du drømmer om at være. Den visdom, hun så gavmildt deler, rammer dit hjerte som perler af dug og du føler dig så godt tilpas, at du aldrig mere ønsker at bevæge dig videre fra det sted, hvor I har mødt hinanden. For hvordan kan hun dog vide?

Men det gør hun. Og snart opdager du, at der ingen adskillelse er. Kvinden (eller manden) er dig. Alt det, hun fortæller dig, er noget, du allerede ved. Det eneste, det krævede, var at du mødte op og skrev, så det kunne komme til syne. Vise sig for dig i form af ord. Ord med  en særlig energi, genklang og glæde.

En ting er sikkert. Vi kan ikke tænke os til det. Vi er nødt til at møde op og skrive. Og der sker altid noget uventet på skriverejsen. Nogle gange dukker der fortællinger op, som den om tusmørkekvinden, andre gange skriver vi os selv. Vores livshistorie. Sorger, glæder, små detaljer, som pludselig bliver betydningsfulde.

Fælles for alle oplevelser er, at de forandrer os og vores tilgang til det at skrive. Vi oplever, at skrivegerningen er et kraftfuld og magisk værktøj til at få hul på vores indre skattekiste af visdom. Det er i sandhed en magisk rejse, et skrivende pilgrimsfærd. Og det er en proces.

Skrivelyst og længsel?

Er du klar til at skrive fra sjæl og hjerte og folde alt det ud, der gemmer sig bag din skrivelængsel? Du skal være hjertelig velkommen i et forløb hos mig i Skrivehuset.

Scroll ned og bliv fristet.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

SKRIVEDAG FOR SJÆLEN
Kom med på årets sidste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
lørdag den 22. oktober 10. Invitation og flere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.


Vintercirklen
Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel forankret i årshjulet og naturens cyklus. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Bivirkning! Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, tager pennen i hånden og hengiver os til skriveprocessen.

Invitation og yderligere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel, så tøv ikke, hvis du vil reservere din plads. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

vintercirklen-011116

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.
– Lene Frandsen –

Når det er tid

 

Porten

Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være med, når vi den 7. august stævner ud på skriverejse ind i høstens og efterårets univers.

Når det er tid

Nogle gang ved vi, at det er tid. Og det betyder sjældent, at frygten bare forsvinder. Det betyder at tiden er inde til at mødes med frygten og gå gennem forhindring, der pludselig forvandles fra en betonkolos til et slags indre tempel med en åbning, som ikke fandtes før. En dør, som nu byder sig til og kalder på at blive åbnet.

Døren er klar. Du er klar.

Der findes en vej igennem

I det øjeblik døren kommer til syne går det op for os, at der ikke findes en vej udenom. Men der findes en vej igennem døren og ud på den anden side af det, der før stod i vejen.

Skrivelængsel. En sitrende fornemmelse af, at noget vil skrives og fortælles gennem dig. En næsten sørgmodig accept af, at det ikke nytter noget at blive ved med at flygte fra det, som efterhånden taler et tydeligt sprog og skrives med store bogstaver. Der findes ingen vej udenom. Men der findes en vej igennem og for din fødder ligger nøglen. Du skal blot bukke dig ned og forsigtigt samle den op.

Noget står på spil

Fortællingens kraft. Ordene. Det, der opstår, når vi møder op og øver os på at blive bløde, modtagelige og lyttende. Det er ikke en passiv tilstand, det er en årvågen tilstand af medskabelse. Det er et samspil mellem kilde, kreativitet og dig. Ja dig! For du vil opdage, at det hverken er særligt svært eller fremmed for dig, når du først er mødt op og har sagt ja. Dit fremmøde, din intention og dit hjertes længsel. Følelsen af at noget står på spil og sårbarheden, der danser den uendelige dans med styrken. Det er din adgangsbillet.

Sjælens sommer

Nu er det sommer. Det er tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over.

En sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Her starter din skriverejse

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af æbletræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, fordi du er stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse.

Du skaber rum med din intention og det er første skridt

Med din intention skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Høstcirklen

Høstcirklen? Her stævner vi helt symbolsk ud søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Som deltager i Høstcirklen vil du blive inviteret til at lave en hensigtserklæring med dit fremmøde, din skriverejse og din tid i Høstcirklen OG du vil få al den hjælp og støtte, som du har brug for på din vej. Både af mig, som skrivecoach og underviser og af de andre kvinder, som vil komme og slutte cirkel, når det bliver høst.

Der kommer altid dem, der skal …

OBS Jeg har netop lagt invitationen op, du finder den her. Og hvis det er tid, så er der kun én ting at gøre. Tilmeld dig nu og reserver din plads til Høstcirklen.

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen bag skrivecirklerne her.

Sommerbog

Hvis du i mellem tiden har lyst til at skrive din egen sommerbog og sætte ord på lidt af alt det, du sanker, deler jeg opskriften med dig i linket her: Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene

Lad det ske, Gaia

Valmuer

 

Hvad skal jeg vælge?

Du har akut skrivelængsel og vil i gang med at skrive. Skrivehuset og min tilgang til det at skrive vækker genklang og taler til din sjæl. Men hvilket forløb skal du vælge?

Måske følger du Skrivehuset på Facebook og læser med i de små opdateringer om skriverejsen og om at skrive fra sjæl og hjerte? Måske følger du også min blog her på siden og bliver inspireret af skriverierne og fortællingerne om livet, skriverejsen, himmel og jord? Og måske har du nu fået lyst til at deltage i et forløb, sige JA og åbne døren og virkelig folde det ud, der rumsterer og vil have din skrivende opmærksomhed?

Du

  • vil gerne lære mere om ordenes magi, fortællingens kraft og om hvordan du via hensigtserklæringen, din hjertelige intention, kan sætte den indre kurs på sjælekurs, når du begiver dig af sted på skriverejse.
  • gerne have inspiration til og læring om, at modstand, frygt og indre censor er en del af det at skrive og ikke noget, der bør sætte en stopper for hverken ord eller skriveglæde. Du har ikke lyst til, at din indre censor skal få det sidste ord!
  • ønsker at nyde den kreative skriveproces uden nogen som helst anden grund end bare at skrive, skabe og sætte fri.
  • føler dig draget af mine ord, skriverier og fortællinger og mærker genklang? For det kan meget vel være noget spirituelt, en dyb længsel, der manifesterer sig gennem sproget?
  • Vil bare gerne i gang med at skrive. NU!

Du kan have mange indfaldsvinkler, men du mærker uden tvivl SKRIVELÆNGSEL. Du har læst lidt om de forskellige tilbud, jeg har til dig, men du er i tvivl om, hvad du skal vælge og hvad som passer til det sted, hvor du er i din egen proces lige nu.

Nedenfor har jeg lavet en lille beskrivelse af de skrivetilbud, der findes i Skrivehuset p.t. Læs med og er du stadig tvivl, ringer du da bare til mig og spørger. 29 47 64 83 eller skriv til skrivehuset@gmail.com. Jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

Hvad skal du så vælge? Læs med herunder og bliv klogere


HjuletSKRIVECIRKEL

Skrivecirklerne er altid forankret i en årstid og den særlige energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Det er en hyldest til processen og den naturlige cyklus. Her bliver du en del af et skrivende netværk med andre kvinder. I forløbet modtager du på månedsbasis skriveopgaver og afsæt, som sætter dig i gang med at skrive. Du får snart en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i cirklen.

Forløbene foregår delvist online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte, hvis du møder op og dedikerer dig til processen.

Du vælger f.eks. at deltage i en skrivecirkel, hvis du

  • Er ramt af skrivelængsel og har besluttet dig for, at du nu vil gå på opdagelse i, hvad længslen egentlig handler om
  • Har lyst til at sætte gang i en varig skriveproces, der booster både din skriveglæde og dit nærvær i nuet, det skabende øjeblik.
  • Vil lære bevidst at forankre dig i den årstid, du befinder dig i og skrive dig helt ind i den særlige energi, der altid er til rådighed. Du lærer mere om naturen, den naturlige cyklus og samtidig om den kreative proces på de forskellige årstider. Du lærer dig selv bedre at kende.
  • Har lyst til at blive en del af et skrivende netværk og dele både af proces og de fortællinger, der opstår, når du skriver via afsæt og øvelser, døråbningerne ind til alt det, du ikke kan tænke dig til på forhånd.
  • Ønsker at vække din indre fortæller og få inspiration til, hvordan du kan bruge ord og fortællinger til at løfte dig, rådgive dig og hjælpe dig
  • Vil lære lidt mere om hensigtserklæringer i forbindelse med kreative projekter, fortællingens kraft og få ”det at skrive” helt under huden
  • Føler dig stresset og løsrevet fra din kerne og har lyst til at finde roen ved at forankre dig i både skrivning og årstid. Uden hastværk, deadlines eller blinkende lygter. Du lærer, hvordan du kan skabe rum, give slip og lade komme.
  • Har lyst til at vække din indre fortæller
  • Du er norsk eller dansker bosat i udlandet og vil gerne på skriverejse “hjemme hos dig selv”

En skrivecirkel varer typisk 3 måneder og knytter sig til et bestemt tidspunkt på året. Der sættes gang i en proces og hvis du dedikerer dig, vil du få stort udbytte. Mere end du aner.


SkrivehusetINTUITIV SKRIVEWORKSHOP for kvinder med skrivelængsel

I løbet af foråret, sommeren og efteråret afholder jeg en række intuitive skriveworkshops, som foregår i Skrivehusets hjerte, min egen spisestue, med udsigt til have og marker. Her mødes vi i det fysiske rum, som jeg skaber til lejligheden og sammen begiver vi os ud på en skrivende pilgrimsfærd, 6 kvinder i skrivecirkel for en dag.

De intuitive skriveworkshops er mit hjertebarn. Det er sjæledage for kvinder med skrivelyst og længsel. Er en intens dag fuld af skrivende fordybelse og fysisk nærvær, som giver liv og næring til skriveglæden. Vores fælles magiske rum er fuld af kærlighed og rummelighed, vi åbner op, gør os modtagelige og skriver fra hjerte og sjæl.  Du lærer, hvordan du selv kan skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger bl.a. via hensigtserklæringen og ved bevidst at bruge ordene som tryllestav. Fortællingens kraft er stor.

Vi sætter den fælles kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Intet kan erstatte det fysiske møde i en cirkel. Her inviteres du helt indenfor i fortællingernes hjerte og oplever, hvordan du har det hele i dig allerede. Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

Du vælger f.eks. at tilmelde dig den intuitive skriveworkshop, hvis du

  • Er ramt af skrivelængsel og har lyst til at gå på opdagelse i, hvad der egentlig gemmer sig bag længslen
  • Vil mærke magien i det fælles fysiske rum og deltage i en skrivedag på sjælekurs med masser af læring undervejs
  • Har lyst til at udfordre dig selv og din skrivelængsel på en kærlig og givende måde
  • Vil opleve fortællingens kraft sat i spil
  • Vil øve dig på ren lytning, som er en undervurderet gave
  • Oplever skriveblokering eller føler dig strandet i din kreative proces. På de intuitive skriveworkshops skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Her risler både kreativitet og kærlighed.
  • Vil give dig selv en intens skrivedag fuld af nærvær, fordybelse, magi og fortællinger
  • Vil starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og lære at skrive fra sjæl og hjerte
  • Mangler magi og eventyr og har lyst til at vække din indre, slumrende fortæller
  • Har brug for akut skriveinspiration og noget, som er lidt MEGET anderledes end ”sådan gør du”

Læs også “Kvinden og skrivelængslen” – historien bag den intuitive skriveworkshop

Nyt program for 2017 følger snart


lysmagiDIN PERSONLIGE SKRIVEREJSE

er et forløb, som skræddersys fuldstændig til dig og din hensigt med skriveforløbet. Indledningsvis foreslår jeg en telefonisk afklaring (gratis), hvor vi afstemmer forventningerne, tjekker kemien og aftaler nærmere. Siger vi ja til hinanden, skaber og skræddersyr jeg på baggrund af vores samtale et skriveforløb til netop dig, din skrivelængsel og din intention.

Din personlige skriverejse består af 4 moduler, dvs. 4 x materiale og skriftlig coaching undervejs. Vores løbende brevudveksling (mail) undervejs er også inkluderet.

Du vælger måske et personligt forløb, din helt egen skriverejse, hvis du

  • Vil lære at skrive intuitivt og sætte fri
  • Vil arbejde med skriveafsæt og øvelser, som spejler dig, din skriveproces og dit ståsted i livet, dér hvor du er lige nu
  • Vil arbejde med en skrivecoach, som ser og fornemmer og som har sans for at finde dine styrker og forcer og gøre dem brugbare i skriveprocessen
  • Vil finde din egen forfatterstemme og skinne igennem ord og fortællinger
  • Vil bruge skriverejsen som et led i din spirituelle proces og gennem ord, fortællingens og intentions kraft blive mere klar på dig selv, dit formål og den måde, du ønsker at navigere i dit liv fremover
  • Er skriveblokeret, men har lyst til at vække både indre fortæller, skriveglæde og eventyrlyst
  • Ønsker at der kun skal være fokus på dig i processen
  • Føler dig stresset og løsrevet fra din kerne og har lyst til at finde roen ved at forankre dig i både skrivning og årstid. Uden hastværk, deadlines eller blinkende lygter. Du lærer, hvordan du kan skabe rum, give slip og lade komme.
  • Vil lære at hylde og ære processen i alle dens facetter, skrive dig gennem modstand, frygt og indre censor og lære dig selv bedre at kende
  • Vil have en personlig, intuitiv og fintfølende skrivecoach og rejseleder ved din side, som ved noget om fortællingens kraft og kan vise dig, hvordan du bruger ordene som din tryllestav
  • Vil give dig selv en magisk skrivegave
  • Du er norsk eller dansker bosat i udlandet og vil gerne på skriverejse “hjemme hos dig selv”

Andre har sagt om den personlige skriverejse:

Jeg kan på det varmeste anbefale at skrive med Lene. Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange, mange år. Hun er en helt speciel og hjertevarm ‘rejseleder’ ind i det indre, magiske univers.
– Tanja Fievé Eskesen –

Du coacher og taler til mig på samme måde som du skriver. Du taler til min sjæl.
– Helle Pedersen –

Kære Lene. Med dig som guide på min nu 2. skriverejse er jeg i gang med at forme en puppe af ro, fred og indre frihed til at lytte, føle, skabe og skrive ud fra det, jeg intuitivt får kontakt med på min rejse. Jeg lærer at notere stikord ned, når et stykke musik, et billede, en tekst, en gåtur i naturen eller andet inspirerer. Jeg lærer at gå i dybden med ords betydning. Til sidst sidder jeg tilbage med et kaos af ord og indtryk og her begynder så den sidste og spændende del af rejsen, at få alle indtrykkene skrevet sammen til en fortælling. Ind i mellem giver fortællingerne mig overraskende erkendelser og indsigter. Under alle omstændigheder giver de mig klarhed og ro og dermed også lyst til at bevæge mig dybere ind i dette magiske univers. Jeg føler mig set og hørt som den, jeg er, og jeg sender dig mine varmeste anbefalinger og en stor tak for inspirerende følgeskab og vejledning.
– Lisbeth Hartmann –

Flere udtalelser? Følg blot linket her.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Skrivehuset. Om det er i skrivecirkel, på intuitiv skriveworkshop, eller på din helt personlige skriverejse.

Fortællingens Kraft2

Fortællingens Kraft er nyeste skrivegruppeforløb for både kvinder og mænd.
Næste forløb finder sted i foråret 2017.

JA! Selvfølgelig skal jeg da skrive (fra sjæl og hjerte)! Jeg tilmelder mig!

Benyt nedenstående formular ELLER tilmeld dig på e-mail skrivehuset@gmail.com.
Du er ventet ❤

Husk også at tilmelde dig bloggen her på siden.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

Sommercirklen

SOMMERCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i maj 2016 og begiver os ud på en skrivende rejse, der hylder det tidspunkt på året, hvor vi nu befinder os. Skrivecirklen er forankret i sommeren og den tid på året, hvor alting springer ud. Lad din skrivelængsel blomstre.

At tage på opdagelsesrejse i sit indre univers er en eksotisk rejse.  Som de fleste rejser kan håndbøger og kort gøre rejsen tryggere og enklere, men det er de uventede hændelser i et ukendt landskab, der giver os de særlige oplevelser. Det er disse hændelser og de nye tanker, som følger i kølvandet, der sætter varige spor i os. – Kristin Flood –

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra maj til slutningen af august, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

I Sommercirklen forankrer vi os i sommerens lyse energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Og lige netop det kan sommeren bedst af alle årstider lære os.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

valmueIndre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug sommerenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Skriveopgaver og afsæt

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi kaster bogstavelig talt fiskesnøren ud i det ubevidstes sommerflod og glæder os til det, vi vil fange. Det er ikke noget, vi kan tænke os til, ideen er nemlig at vi skriver os helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske afsæt, døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til sommeren og den lette sommerfugleenergi.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig. Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Sommeren er som skabt til at skrive og sanke

Brug sommeren til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Sommercirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Et kærligt sommerrum med ro og skrivende nærvær – gerne udenfor

Min hensigt er bl.a. at skabe et kreativt og kærligt sommerrum, hvor fortællinger kan finde afsæt og blomstre. Og eftersom jeg vil invitere til at du slukker for al elektronisk udstyr og i øvrigt skriver i hånden, kan du sagtens tage dine skriverier med udenfor og nyde sommeren under åben himmel, mens du skriver, sanker og forbinder dig til dit rislende reservoir af visdom og sjæleord.  Sommercirklen kan sagtens fungere som en del af din sommerferie, hvor du skærper din opmærksomhed overfor sommerens gave og bliver lydhør overfor alle de subtile gaver, sommeren bringer.

workshopforberedelserDin hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan nedfælde din hensigtserklæring.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd sommeren som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune sommerdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Men uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

MED PÅ FERIE? Ja, naturligvis!

Og selvfølgelig kan du tage dit indre skriverum med på ferie, i sommerhus eller hvor du nu skal hen i sommer. Tag endelig skriveopgaver, afsæt og din notesbog med dig. Der er ingen deadlines, du skriver i din helt egen rytme og finder en vej og en måde, som passer til dig. Du vil efterhånden lære, at det er muligt at skabe skriverum næsten hvor som helst og når som helst. Ikke mindst om sommeren.

Varighed

Forårscirklen vil bestå i 4 måneder, fra maj til udgangen af august. Vi starter den 9. maj 2016, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Sommercirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Forårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Sommercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Sommercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen.Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Sommercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem sommeren. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med sommerens ord og fortællinger.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Sommerbogen – en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen sommerbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Sommercirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum (indenfor eller udenfor), så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og den sommer, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces. Også om sommeren!

DELTAGERE I SOMMERCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Norske kvinder er også hjertelig velkommen, vi havde en norsk kvinde med i Vintercirklen til stor glæde og inspiration for os alle. Det gør godt at opleve, at ord fra sjæl og hjerte ingen grænser har.

Som medlem af Sommercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (maj, juni, juli, august)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Sommercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem sommeren, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 995,- for 4 måneders deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Sommercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med maj måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 9. maj 2016, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben og du kan løbende tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Men, der er naturligvis et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være en del af Sommercirklen.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Til inspiration læs også gerne: HVAD SOMMEREN LÆRTE MIG

Kærlig hilsen
Lene


Anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som deltog i Vintercirklen:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

Og fra norske Marianne Lovise Strand: 

Jeg kan på det sterkeste anbefale Lene Frandsen. På mange måter ligner våre historier. Jeg har i 27 år levd av å skrive, som journalist har jeg formidlet alle de andres historier. Mens mine egne, dikt og små fortellinger og eventyr, bare ble plass til av og til. Jeg begynte å skrive dikt da jeg var ni år. Der har blitt veldig mange siden. Og de trengte seg fram, innimellom alt. Mellom travle dager og arbeidsliv. Kanskje på en serviett eller lest inn på mobilen. For hele tiden banket sjelen på og ville si noe, til meg og andre. Det har alltid vært slik. En av de beste gavene jeg har gitt meg selv er å si ja til å delta i Lenes Vintercirkel, et magisk skriverom som jeg har fått være i. Tusen takk for at du finnes og øser av din visdom og glede til så mange. Jeg har allerede booket rom til neste VinterCirkel. Jeg vet allerede at jeg kommer til å skrive mer og på en annen måte for meg selv i sommer i mitt eget skriverom, der vinduene står på vidt gap.

Hvad andre ellers siger, kan du læse i linket her.

Pigen der fortalte eventyr

cropped-2011-november-003_b.jpg

Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende.

Hun mødte op og så strømmede det bare igennem hende og ud på papiret. Det var næsten som magi. “Jeg er jo min egen magiker”, tænkte hun og var begejstret helt ind i sjælen. Når jeg bliver stor, vil jeg være forfatter og dele alle de gode historier med resten af verden, for livet er i sandhed et eventyr og verden er magisk.

Hun færdedes allerhelst i naturen, selvom hun dengang boede i byen, hun dansede med vinden og med de hunde, hun mødte på sin vej, dyreelsker som hun var. Hun levede og åndede for eventyr, magi og fortællingens kraft. Hun gjorde ikke noget særligt, hun anstrengte sig ikke, det kom bare og fossede gennem hende som vandet igennem en vandslange. Og det udløste spontant glæde og begejstring! I hvert fald hos hende selv og hendes farmor, som barndommen igennem støttede og løftede hende på de eventyrlige fortællingers vej.

Virkeligheden bankede på

Men virkeligheden kom og slukkede for eventyret. I mange år. Nogen fortalte hende, at der ikke findes eventyr, at livet ikke er særligt smukt og at man skal yde, før man kan nyde. De pegede på alt det, der ikke var som det skulle være og de fortalte hende, at hun var nødt til at vælge sig en helt anden slags karriere, hvis hun skulle blive til noget.

Efterhånden lagde hun forfatterdrømmen og skriveglæden på hylden og valgte en karriere, som lignede lidt. God til sprog, eminent til at formulere sig og endda på fremmedsprog!

Så hun valgte sprogene, den boglige vej, der på mange måder var anderledes end det, hendes hjerte sang om, men det smagte da lidt af fugl og nu var hendes forældre tilsyneladende glade! Det betød meget for hende, for som særlig VINDUNDERLIG SENSITIV gik alle stemninger helt ind under huden på hende og hun brød sig ikke om at såre og forskrække andre. Det gjorde hende ondt, når andre blev kede og vrede over, at hun skabte sig. Så hellere klippe en hæl, hugge en tå og lade som om.

Uden egentlig at ville det, valgte hun at tro på, hvad hun var blevet fortalt og efterhånden kunne hun godt fornemme det. Verden var da vist temmelig trist! Øv!

Vi bliver, hvad vi vælger at tro på!

Jo længere væk hun kom fra det, hun elskede og som hun tilsyneladende var skabt til, desto mere mellemfornøjet og ked af det blev hun. Ikke på overfladen, det var ikke noget andre lagde mærke til sådan lige med det samme, men det gnavede i hende et sted indeni. Det gjorde hende ked af det. Og da hun efterhånden slet ikke brugte sin kreativitet på den sprudlende og livgivende måde, der tidligere havde givet hende så meget glæde, blev hun decideret deprimeret. Hun fik flere depressioner og blev på mange måder en skygge af sig selv.

Og sådan skulle der gå mange år indtil den dag, hvor fortællingerne igen så deres snit til at dukke i hendes liv og mindede hende om alt det, hun havde glemt og gemt et sted på vejen. Her startede hendes skriverejse og vejen tilbage til alt det, der før havde skænket hende så stor glæde. Og mere kom til.

I shall be tellling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a Wood, and I –
I took the one less traveled by
And that has made all the difference
– Robert Frost –

soulportrait

Mit navn er Lene og af ord er jeg kommet

Jeg er sprogligt uddannet, har en BA i engelsk og tysk og har i mere en femogtyve år arbejdet med sprog, skriftlig kommunikation, salg, marketing og voksenuddannelse.

Der findes en anden vej … og en anden måde!

Men de senere år er jeg gået en anden vej. Og at jeg fandt modet til at gøre det, skyldes primært mine egne skriverier. På bloggen Poetiske Paradokser begyndte jeg på en rejse i ord og stemninger, der skulle vise sig at få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer. Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Min hjertelige intention

Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk havde formuleret en hjertelig intention, som skulle blive min indre kurs fremover. Jeg overgav efterhånden styringen til min sjæls kompas og det skulle af snoede veje bringe mig frem til Skrivehuset, hvor jeg bor og arbejder i dag.

Og skriverejsen fortsætter …

Fortællingens kraft

Mens jeg skrev og bloggede mig gennem dage og måneder, dukkede der små fortællinger op og de blev mere og mere påtrængende. De ville fortælle mig noget. De så simpelthen deres snit til at smutte ud mellem linjerne og det, jeg ellers havde tænkt mig at skrive om, og så præsenterede de en lidt anden slags sandhed og et andet sprog, end det, jeg havde været vant til i mit professionelle liv.

Månederne gav mig liv og lyst til at leve det

Poesien dukkede op, leg med ord og ordstillinger, ja hele historier dukkede op og blev til små føljetoner. Jeg gav månederne liv  Månederne gav mig liv og opdigtede et pensionat, hvor de kloge damer fra januar til december kunne bo og konversere med mig om livet og om det, der virkelig betød noget. Under overfladen. Månederne og deres cyklus, rejsen gennem året, blev en rød tråd på Poetiske Paradokser. Senere er fuglene kommet til. Blandt andet.

Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske

Ordene førte mig tilbage til min barndom og den store glæde jeg som barn og ung pige havde ved at skrive og skabe fortællinger. Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske, der elsker alt det, andre tilsyneladende haster forbi. Hun har vished om at Gud bor i detaljen, det skrev og fortalte hun jo om allerede dengang!

Min skriveglæde kom tilbage

Min skriveglæde kom tilbage, men det var så sandelig ikke det eneste, der begyndte at komme tilbage til mig.

At følge sit hjerte og lytte til sjælen, intuitionen, den indre stemme

Det hele handlede om, som skrevet står … at følge sit hjerte. Og lige dér gik det for alvor op for mig, for det stod jo dér, sort på hvidt. Jeg havde selv skrevet det!

Jeg havde jo en helt anden drøm med mit liv, end det jeg gik og lavede til daglig.

Keevaogmig

Min historie

Og resten er historie, min historie, som jeg stadig skriver på. Nu følger jeg mit hjerte og gør det, min sjæl synger om. Jeg øver mig på at lytte ikke mindst til min egen intuition og jeg har efterhånden opdaget, at jo mindre jeg anstrenger mig, jo mere jeg giver slip, gør mig modtagelig og lader komme, desto mere af det gode lander dér i min turban og på mit livspapir.

Det er der ikke noget nyt i, det er noget urgammelt, men virkelig at praktisere det og føre det helt ud i livet, det er blevet min hensigt og mit mål. Let go and let God!

Det er blandt andet det jeg underviser i.

You best teach what you most want to learn

Jeg elsker at skrive, undervise og fortælle historier og så ved jeg ikke noget bedre end at dele og øse af det, der hjælper og inspirerer mig på min egen rejse.

Jeg underviser i at skrive fra sjæl og hjerte.

I processen har jeg taget et coachingcertifikat, jeg har uddannet mig til mindfulness practitioner og instruktør (hvilket i praksis nu betyder, at jeg nu har en daglig meditationspraksis, dyrker yoga og anvender de vidunderlige mindfulness principper i min undervisning og på min egen skriverejse). Jeg har også nuppet to moduler af en diplomuddannelse i ledelse; kommunikation og mindfulness. Det har til dels rustet mig til det skønne og vigtige arbejde, jeg i dag udfører som skrivecoach og underviser og som jeg elsker så højt. Men det meste kunne jeg i forvejen, jeg vidste det bare ikke før jeg endelig tog mod til og sprang ud i det.

greenheart

Ja, selvfølgelig er det et spirituelt anliggende!

Selvfølgelig er det også et spirituelt anliggende. Fra ego til sjæl, fra frygt til kærlighed. Også når vi skriver. Verden har hårdt brug for fortællere af de gode historier, dem, der stammer fra sjælen og fra kærligheden. Du kan kalde det, hvad du vil. Jeg kalder det sjælsfortællinger og jeg er en ivrig samler af gode historier.

The planet does not need more successful people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers, and lovers of all kinds.
– Dalai Lama –

Ordmagi, tryllestave og intentionens kraft

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang! Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Og du behøver ikke at være spirituel som sådan, MEN én ting er sikkert. Du er nødt til at tro på det! Magien, fortællingerne og ordets kraft. Det, du tror på, tror på dig.

Fortællingerne blev mit fyrtårn

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og det er bl.a. derfor, at vi skal vælge vores ord med omhu!

Intentionens kraft

Min egen skriverejse startede ved en tilfældighed, som nok slet ikke var så tilfældig endda. Den åbning, jeg skabte og den hensigt, jeg formulerede i mit hjerte ved intentionens kraft, var så stærk og fundamental, at den langsomt men sikkert skabte en ny vej for mig, som ikke fandtes i forvejen. Eller gjorde den? For efterhånden er jeg kommet til følgende erkendelse, som så fint er formuleret af Tosha Silver i bogen “Helt Åben”:

Der er en plads som du skal opfylde og som ingen andre kan opfylde, noget som du skal gøre, som ingen andre kan gøre. Der er en guddommelig plan med et hvert menneske.

Det pudsige er, at mennesket altid får lige netop det, det ønsker sig, når det giver slip på sin personlige vilje og således giver det guddommelige, den uendelige Kilde mulighed for at arbejde igennem sig.

– Tosha Silver –

Giv slip på forestillingerne om hvordan, mød op og tag imod

Fortællinger er fyrtårne, vejvisere og når vi skriver fra sjælen, strømmer ordene nærmest igennem os som vandet i en vandslange. Vi er blot en kanal for det, der gerne vil fortælles gennem os. Om det er råd og visdom til os selv eller om det er gudegaver også til andre, det er underordnet. Når vi tør lade komme, når vi vælger at give slip, slappe af og tage imod, ændrer både indsigt og udsigt sig markant.

Du kan også lære at bruge fortællingens kraft og skrive fra sjælen

Brug fortællingens kraft og skab dit helt eget fyrtårn af lys, glæde og indre mod. Brug fortællingerne, når du ønsker at huske det du har glemt eller når du igen farer vild. For mennesker farer vild og vi har brug for indre fyrtårne som dem, fortællingerne kan rejse for os.

Inviter fortællingerne ind i dit liv og husk også at indbyde Kilden

Hvorfor ikke invitere fortællingerne i dit liv, hvis du alligevel går rundt med en dyb skrivelængsel? Luk modstandens tunge port op og tag imod den levende puls fra de historier, der ønsker at lade sig skrive gennem dig.

Tag din kreativitet, skriveglæde og styrke tilbage. På en nænsom og sjælsom måde. På din helt egen måde.

Skrivelængsel er sjældent en tilfældighed!

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Læs mere om SKRIVEREJSEN i linket her.

Kærlig hilsen
Lene

 

Det du længes efter

Døråbning_christianshavn

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum.
Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange.
Træf aldrig en beslutning baseret på frygt.
Lad hjertet vise vej.
Det du længes efter, længes også efter dig.


Frygten og modstanden

Måske tror vi, at vi på et tidspunkt slipper helt af med Frygten og Modstanden. Måske forestiller vi os, at vores Indre Censor afgår ved døden og at vi så kan skrive frit og helt vidunderligt. For nu er der ingen stemme, der fortæller os noget andet og væk er følelsen af uduelighed og tvivl. Nu danser vi til vores egne toner og det gør så godt. Men desværre forholder det sig ikke helt sådan. Jo, vi danser til vores egne toner, vi spiller musik, når vi skriver og historien flyder igennem os, men det sker ikke altid uden modstand og frygt. De dukker op med jævne mellemrum. Og begge dele er som døre, vi må vælge at åbne og gå igennem. Mit bedste råd er at favne både frygt og modstand og skrive videre i vished om, at der findes et andet slags skriveland bagved den dør, der tilsyneladende er låst.

Lad aldrig det tilsyneladende stoppe dig.

Dansklæreren i femte

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Tilgiv dem, de vidste ikke bedre

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Vend tilbage til glæden. Rejsen starter med din hensigtserklæring.

Men vi kan vende tilbage. Det starter med en hjertelig intention og en hensigtserklæring:

“Jeg har til hensigt at vende tilbage til det sted, hvor jeg mistede min glæde ved at skrive og skabe og tage den tilbage”

Sådan, så har du sagt det og skrevet det. Ja, måske har du endda sagt det højt og fortalt det til dit hjerte. Og dit hjerte nikker samtyggende. Der er intet, det hellere vil end at banke for din glæde. Der er så meget glæde og sprudlende kreativitet gemt i dig. Men ofte må du rejse tilbage og hente det frem.

På skriverejsen kommer vi både frem og tilbage. Men mest af alt forankrer vi os selv i nuet som skrivende sjæle og opdager, hvor godt det gør. Og hvordan vi med ét forandres, fordi vi tager længslen alvorligt og møder det, der bobler indeni. Og måske skal vi tilbage i klasseværelset og have en snak med vores dansklærer, men så gør vi det. Vi skriver det, som det er. Og vi skriver os igennem frygt og modstand i stedet for at flygte eller forsøge at gå udenom.

Du er din egen nøgle

Det gør godt at erkende, at det slet ikke handler om at slippe af med hverken frygt, modstand eller indre censor, men om at lære dem at kende, for hvad de er. Og måske gør det godt at vide, at alle andre har det som dig. Også jeg. Men på et tidspunkt lærte jeg at skrive mig om bag de døre, der findes bag frygt og modstand. Jeg opdagede, at jeg var min egen nøgle og at det var et valg, om jeg stak nøglen i døren og gik ind. Nu bruger jeg flittigt nøglen. Jeg hilser på både frygt og modstand og fortæller dem, at jeg vælger at gøre det alligevel. Af ord er jeg kommet, så naturligvis skal jeg da skrive! Og det skal du også, hvis du mærker skrivelængsel. Det du længes efter …

Luk døren op og skriv en ny historie

Hvad hvis jeg fortæller dig, at du er din egen nøgle. At du selv er nøglen til de døre, der findes bag frygt og modstand. At du er den eneste, som kan skænke dig det, du længes efter og at ingen andre end dig kan gøre det. Gå gennem døren bag frygt og modstand. Vælge at møde op og skrive det, der skrives vil. Kysse dansklæreren på panden og fortælle hende (eller ham!), at hun er tilgivet. Og i øvrigt tilhører hun en gammel historie, der ikke længere tjener dig. Hvorfor ikke skrive en helt ny historie? Hvad med at skrive hjertets version?

Du kan vælge låse døren bag frygt og modstand op og skrive dig fri. Og kun du kan gøre det, for du er din egen nøgle.

Mere læsning om frygt, modstand og magiske døråbninger?
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Døråbningen

Falke
Har du lyst til at genfinde din skriveglæde?

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Lad ikke frygten og modstanden tage glæden fra dig. Skriv dig igennem.

ordkvinderne

Ordene er din tryllestav, så hvorfor ikke lære at trylle?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller af din helt egen historie og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din visdom og din sjæl.

engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

Næste skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10 og der er stadig et par ledige pladser. Skal du med? Læs mere om den intuitive skriveworkshop i linket her. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

engelSKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb

Du kan også deltage i skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus.

Læs mere om skrivecirklerne og ideen bag her.
Næste skrivecirkelforløb er Sommercirklen, invitation følger snart.

engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv din sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder. For dig, som ikke vil nøjes med enten skrivecirkel eller skriveworkshop, men som i et forløb, der varer fra maj til september ønsker at gå lidt mere intensivt til værks og samtidig blive en del af en magisk skrivecirkel. Masser af LÆRING og SKRIVEGLÆDE! Næste forløb starter den 17. maj. Der er 3 pladser tilbage på holdet. Læs mere her.


Det du længes efter, længes efter dig

Det du længes efter, længes efter dig. Og mærker du skrivelængsel, er det ingen tilfældighed. Også selvom frygt, modstand og indre censor gør alt for at fortælle dig, at det ikke forholder sig sådan.

Vil du have mere inspiration om livet og skriveprocessen til sjæl og hjerte?

Du tilmelder dig BLOGGEN her på velkomstsiden. Og følg gerne med på SKRIVEHUSET PÅ FACEBOOK.

Vi skrives ved ❤

Kærlig hilsen
LeneDøråbning_christianshavn