Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Her er så stille, at man kan høre årshjulet dreje. ”Hvad er tid?” spørger jeg hesten Each, som dukkede op i morgendisen og blev min frænde i dag. ”Det er også et af livets mysterier” siger hun. ”Tiden går og kommer. Nu er tiden landet på sommer.” Sommer, jeg nikker, nå ja. Det har jeg... Continue Reading →
Kvækha! Det er frøen. Jeg forsøger instinktivt at få fat i en klat latter og er ved at kløjes i det. Men så meddeler han højtideligt, at han har taget en ven med og at det er denne ven, som har fået ordet. Navnet er bynke eller … det er en oversættelse, for hun præsenterer... Continue Reading →
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortalte lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum,... Continue Reading →
Lad os være enige om én ting. Skriveflow er en skøn ting. Det føles så godt og det er også lækkert at sige det højt og fortælle om det på de sociale medier. Men skriveflow og kilder, der åbner sig, er kun en del af den kreative proces. Derfor er det en gave at lære... Continue Reading →
Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.
I dag er vejret i sync med mit humør. Vi danser i takt, regnen, blæsten og jeg. Jeg er lige kommet ind fra morgenens gåtur med hunden og en stemme som vindens hvisker i mit øre: You’ve only just begun. Tærsklen mellem efterår og vinter Jeg kaldes ind, kaldes hjem og inviteres til at lytte.... Continue Reading →
Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores... Continue Reading →
Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →
Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet. Vinter og venteværelse Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke... Continue Reading →
Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får?
Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er udstyret med højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget.
Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, de godgørende toner og kærlige anvisninger fra vores indre, så vi bliver bedre til at høre? Og hvis vi har en intention om også at følge de anvisninger vi får, når vi så har hørt dem og registreret, hvad de siger?
Skrivecoach Lene Frandsen 