Den store misforståelse

”Du er ved at opdage det. Den store misforståelse.”

Han sniger sig gennem det halvåbne vindue og træder ind i skæret fra den nye dag. Flyvende kom han hertil, jeg så ham svæve fra øst i takt med daggryet. Og nu er han her, stående på mit skrivebord, skrævende ind over skærmen for at se med, når jeg skriver. Han skvulper synkront med kaffen.

”Jeg lytter” siger jeg bare og nikker. Spændt på at høre, hvad der gemmer sig bag ordene om den store misforståelse.

”Det handler om skrivning og det indre liv. Misforståelsen.”

”Hvem har misforstået hvad?”

”Det handler om frygten og om de historier, vi fortæller os selv og vælger at tro på. Og hvad skrivningen angår, så er det ofte en forestilling om, at vi, hvis vi vil skrive vores sjæl eller en bog, ja for mindre kan selvfølgelig også gøre det, så må vi rydde både bord og kalender. Vi skal have oceaner af tid og vi skal knokle dagligt og skrive en masse. Bare tanken gør os trætte.”

Jeg ser på ham, han er tændt nu, emnet gør ham passioneret. Hans kløer kradser over bordfladen, når han taler og jeg bliver lidt nervøs på vegne af det gamle skrivebord. Vil man kunne se hans mærker, når han igen er fløjet?

”Men sandheden er en anden. Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.”

”Så misforståelsen er, at vi skal være udfarende og kreativt knoklende 24/7?” spørger jeg og løfter blikket fra skærmen.

Det får ham til at kaste en rungende latter op, en af den slags, der smitter. På stedet. Jeg griner med.

”Den store misforståelse. Nemlig. Og det passer naturligvis frygt og indre censor særdeles godt. Her bremser vi nemlig os selv, inden vi rigtig er kommet i gang. Vi lukker og slukker, fordi vi ikke har det, der skal til. Tiden. Men skriver vi bare en halv time hver dag, bliver det til rigtig meget på en uge. For ikke at tale om en måned. Og i øvrigt er det slet ikke et spørgsmål om mængden. Kvalitet fremfor kvantitet.”

”Kvalitet. Så du siger altså, at man skal have fokus på at skrive godt fra første færd.”

”Åh herre Gud. Nej. Man skal have fokus på at skrive og øve sig. Øvelse gør både mester og ørn. Hvordan tror du ellers, at man bliver en ørn til at flyve? Man må kaste sig ud fra reden og have tillid til, at man har vinger. At man kan flyve. Og som skriverejsende må du have tillid til, at du vil blive grebet både af din muse og af fortællingens kraft. Lidt hver dag. En god rytme. Rutine. Lidt. Bliver til meget. Over tid.”

Jeg noterer mig det, han fortæller og nikker samtidig. Det er også min erfaring. Det handler på ingen måde om at skrive i timevis eller på en bestemt måde. Det handler ikke om retskrivning eller grammatik. Poesien kommer som regel af sig selv og det samme gør ideer til romaner og andre fortællinger. Hvis det skal være sådan. Men disciplinen, som Ørnen taler om. Den er essentiel.

Du kan hjælpe dig selv ved at være disciplineret gennem dine ritualer.

Det gælder også i livet

”Men det er jo altså ikke kun på skriverejsen at den store misforståelse regerer” siger han og afbryder mig, mens jeg er på vej ud af en tangent, hvor det handler om vigtigheden af ritualer. Han er ikke færdig endnu!

”Det er også i livet, at den store misforståelse får lov at sætte dagsordenen. Og her er kalenderen fuld. Fuld af aftaler og gøremål, som forhindrer jer i at gøre det, I har allermest brug for og som vil give jer det, I søger. I har så travlt. I tror, at I skal være udfarende og hele tiden gøre noget for at ting til at ske. Men det forholder sig helt anderledes og det forhindrer ellers gode folk i at finde det, det de søger.”

Jeg skriver, skriver og skriver. Ørnen er i hopla i dag. Udenfor lysner det, solen kigger forsigtig frem bag en sky og foråret rykker nærmere. Luften er klar, en tone slås an, en tone så ren.

Det, du søger, søger også dig

”Det du søger, søger også dig. Men det, du søger, kan ikke nå dig, hvis du hele tiden har travlt og ikke sætter dig og lytter. Forgæves forsøger den stille stemme at påkalde sig din opmærksomhed. Men hvis du omgiver dig med larm og i øvrigt bevæger dig i fuld fart gennem dagen, har den ikke en chance. Der er så meget til dig, til jer, men I skynder jer at bevæge jer væk fra det. Farten er synderen og det samme er overbevisningen om, at I skal få ”det” skal at ske. Det skal nok ske, hvis I giver plads til det og skaber rum. I skal ikke få det til at ske. I skal lade det ske.”

Fiskenettet

Jeg nikker. Jeg kender det godt. Hvor ofte har jeg ikke søgt i øst og vest og gjort mig travl for at opnå noget? Hvor tit har jeg ikke fisket med mit store net efter svar og forklaringer, kun for at opdage at nettet var fuld af store huller og at det, jeg egentligt ønskede at fange undslap og forsvandt?

”Many men go fishing all their lives
without knowing, that it is not fish, they’re after.”

Ørnen gør mine til at træde af og flyve videre. På falderebet citerer han Thoreau. Så forlader han skrivestue af samme vej som han kom og jeg ser ham flyve mod sydøst for at følges med dagen resten af vejen.

Tilbage sidder jeg og tænker over hans ord.

Skrivning og det indre liv

Skrivningen, fordybelsen og forankringen i nuet, det skabende øjeblik, kan hjælpe os med at komme ind i os selv og nære det indre liv.

Når vi mister kontakten til sjælen

Når vi ikke ærer det indre og hengiver os til det sted, der findes i os alle, mister vi kontakten til sjælen og kan blive som fremmede i vores eget liv. Vi færdes kun på overfladen og tillader ikke os selv at gå på opdagelse i, hvem vi egentlig er og hvad vi rummer indeni.  At skabe og sætte ord på eller at male, ja alle former for kreativitet, er en forudsætning for at vi trives som kvinder og som mennesker.

Vi er skabt til at skabe og gør vi fra det sted dybt i os selv, hvor vi er i pagt med sjæl og Kilde, er det som livsgivende eliksir, der åbner vores hjerter. Og faktisk kan skrivningen også hjælpe os med at grounde og finde jordforbindelse.

En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene.  For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.

Og det er ofte også her, at vi får vores svar, ledetråde og guldkorn.

Introvert? Så er vi to

I øvrigt er mange af de skriverejsende, som jeg har i forløb, introverte ligesom jeg selv. Og selvom det på ingen måde er et krav, er det faktisk en stor fordel, at du befinder dig godt i eget selskab og ikke har travlt med at komme ”ud og væk”, når du skriver og begynder at få kontakt med dybe steder i dig selv. Steder, hvor din livsflod flyder og hvor du kan høre og lytte til sjælens sang.

Dit skriverum kan blive dit fristed

Samtidig giver sjæletiden og tiden alene dig det, du har brug for i dit liv. Egentid, hvor du kan nære dig selv og tanke op. Alenetid, hvor du også sanker, for det er en del af både den kreative proces og din egen rejse.

Dit skriverum kan blive dit fristed. Så følger du både din skrivelængsel, du lytter og sætter ord på det, som rumsterer, men du giver samtidig dig selv et sted, hvor du kan nære dig selv og din introverte natur. For det kan være en svær balance at finde tid til sig selv og lytte til sjælens sang i den højrøstede, moderne verden.

Between Stories - Din spirituelle skrivevej

Between Stories – i transit og på tærskler

Sidste år skabte jeg eSkrivekurset Between Stories som en hyldest til livets tærskler og mellemrum. Det blev en fin og inderlig proces. Min intention var og er til stadighed at give plads og rummelighed til de steder på livsrejsen, hvor vi er i transit og danser på tærskler.

Selvom det kan føles nyt og ukendt hver gang, vi glider ned i et mellemrum eller står på en tærskel, hvor udsigten er grumset og tågen ligger dybt over dalen, så er der alligevel kendetegn og følelser, der som lange tråde er vævet ind i den fortælling, der handler om de tidspunkter i livet, hvor en større og måske mere gennemgribende forandring er undervejs. Hvor vi er undervejs og i færd med at lade os forvandle.

Et sommerrum til fordybelse

Du kan også have glæde af forløbet, hvis du som introvert har brug for et særligt sommerrum, hvor du giver dig selv ro og plads til fordybelse.

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet og her kan skrivearbejde være både kraftfuldt og forandringsskabende over tid. Samtidig giver skrivearbejdet en særlig indre ro, som ellers kan være svær at finde om sommeren, som er den udadvendte og lyse årstid.

Spirituel skrivning

For selvfølgelig kommer Between Stories tilbage i år og på opfordring har jeg valgt at udvide skrivekurset en smule, da flere af jer har udtrykt ønske om at lære noget mere om spirituel skrivning.

Between Stories bliver i år både en hyldest til tærsklen og det sjælearbejde, vi kan gøre ved at skrive os ind, men det bliver også en mulighed for dig til at tage et spadestik dybere og forankring dig spirituelt i skrivningen.

Between Stories Sommer starter den 7. maj og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

Du finder invitation og detaljer i linket herunder og tilmelder du dig senest den 31. marts, får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Between Stories er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”. Og det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid.

Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.

Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.

Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.

Du er villig til at hengive dig til processen.

“Between Stories” skriveforløbet vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde

Varighed 8 uger
Pris: DKK 1100,- inkl. moms

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. marts
Pris DKK 900,- inkl. moms

Du får:

  • 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching
  • Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
  • Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)

I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.

Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.

Hver uge får du endvidere en øvelse, som kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.

Between Stories er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder. Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i sommerens energi.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

BETWEEN STORIES SOMMER: I linket her finder du invitation og detaljer.

Ja, tilmeld mig, jeg skal være med i Between Stories Sommer.

Solitude

“Solitude people, they learn to whisper awake the deep well of love within. This is not a question of forcing yourself to love yourself, it is more a question of exercising reserve, of inviting the wellspring of love that is, after all, your deepest nature to flow through your life. When this happens, the ground that has been hardened within you grows soft again. When you cease to fear your solitude, a new creativity awakens in you. Your forgotten or neglected wealth begins to reveal itself. You come home to yourself and learn to rest within.”- John O’Donohue

Til inspiration, læs også gerne

Et sted midt imellem
Skrivning og det indre liv
Skrivevejen vejen

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑