Story Circle – et skrivefællesskab på skriverejsen
Som deltager på et af eSkrivekurserne i pagt med årshjulet tilbydes du medlemskab af Story Circle, et skrivefællesskab for kvinder på skriverejse.
Online har Story Circle til huse i et hemmeligt rum (gruppe) på Facebook.
Medlemskab af Story Circle er gratis og fordrer kun, at du deltager/har deltaget i et af eSkrivekurserne, som jeg løbende vil tilbyde i 2019 og fremover. Medlemsskab er varigt, så du kan blive i Story Circle efter endt kursusforløb og fortsat skrive, dele og lade dig inspirere.
Det næste eSkrivekursus, hvor du tilbydes gratis medlemskab af Story Circle er:
Vintercirklen, den indre rejse
Starter 23. oktober 2019
Varighed 14 uger
Medlemskab af Story Circle er et tilbud og ikke et must
Og medlemsskab er et tilbud og ikke et must. Du er ikke forpligtet til at blive medlem, du kan fortsætte præcist som tidligere på eSkrivekurserne og gøre det fuldstændig og aldeles på egen hånd.
Er du først medlem, bliver du ved med at være medlem, indtil du selv vælger at melde dig ud eller hvis jeg vælger at opløse cirklen.
Jeg kørte tre eSkrivekurser i 2018 og fik værdifuld feedback fra kvinderne, som deltog. Jeg har set de behov og ønsker, som opstod undervejs og gjort mig tanker om “hvordan”. Tidligere lavede jeg eBøger med uddrag fra det, der opstod på kurserne og som deltagerne valgte at dele med mig, men sådan er det ikke længere.
Her har Story Circle fællesskabet taget over.
Story Circle – et hjerteligt og støttende skrivefællesskab til dig, som er alene på skriverejse.
Kærlig hilsen
Lene