Det kan sagtens lade sig gøre

”I dag har jeg en intention om at svøbe mig i taknemmelighed” siger jeg til Losgann, frøen, da jeg møder ham ved det magiske vandhul. Helt intuitivt er jeg igen nået frem til et sted, som jeg husker fra sommerens rejse i det magiske landkort. ”Taknemmelighed er godt” nikker Losgann, ”når den opstår helt naturligt... Continue Reading →

Vintersjæl

Vintersjæl Et inderligt skriveforløb for kvinderStarter den 1. november 2020Varighed: 4 måneder Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang.... Continue Reading →

Simresøndag og noget om intuition

Jeg hørte en stemme og lyden af en fortælling allerede inden jeg havde sat mig ved bordet i skrivestuen. Nu vælter et pludseligt lys gennem vinduet og jeg lytter, men stemmen synes at være forsvundet. Alligevel danser den dér følelse af en fortælling i mit indre, så jeg venter uden at lade det bremse mig,... Continue Reading →

Et skridt af gangen

Jeg tænker på, hvad Mosekonen fortalte. På de små skridt, vi tager i en ny og ukendt retning i pagt med vores intention og det, der bor i hjertet. ”Man kan ikke snyde hjertet, siger tranen som står på ét ben i søen, hendes spejlbillede er som en vandet mosaik af gråhvide fjer. ”Det er... Continue Reading →

Spiralen – Efterår

En ny begyndelse. På efterårets første dag træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →

Forsoning

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →

Spejlet

Så jeg er tilbage, jeg er kommet hjem. Kun få ord har jeg skrevet i ugen, der gik, men fortællersken har simret og sanket. Mest af alt har hun mærket og forstået, at de magiske morgensider og rejsen gennem ord og stemninger skænker hende forbindelse med Kilden og det indre, magiske univers og gør hende... Continue Reading →

Sjæleblæk

Hele morgenen har jeg hørt stemmen hviske, tydelige ord om selvkærlighed og særheder. Vær stolt af den, du er. Bær dine særheder med stoisk ro. Ær dem. Hud, hår og vinger. Laks i vand og Ravn i luften. Ser du budskabet svøbt i morgendis, mærker du roen komme sejlende? Hele tiden hvisker stemmen og noget... Continue Reading →

Din intuitive pen

Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →

Kornmoderen

Jeg er gået videre, men står stadig på samme sted. Det er morgen igen og varmen danser allerede på sti og mellem træer. ”Hør skulle du ikke videre?” spørger hun og kommer nærmere, nysgerrig og fuld af undren. Jeg ryster på hovedet. ”Åbenbart ikke. Der er vist noget mere, jeg skal have med mig fra... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑