Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Den 15. maj 2026 starter sommerens intuitive skrivekursus Finolas Skriveretreat. Det foregår i et fiktivt univers, hvor kragerne er venner. Her møder du Finola, vores skønne værtinde, som sørger godt for dig under dit ophold. Jeg har opfundet hende, men når du skriver dig ind i hendes sfære, viser hun sig for dig på en... Continue Reading →
’Jeg går over Væverskens Bro og ind i et nyt land. Vejen kender mit navn. Jeg bad om hjælp og selvom hjælpen så anderledes ud, end jeg havde forventet, er jeg ikke i tvivl om, at mine bønner er hørt. Jeg tøver, er jeg i stand til at ændre mig, kan jeg følge denne vej... Continue Reading →
Det velkendte rhhåå, en sten falder fra min sjæl. Dump lyd høres, da sten rammer vandet. Plask. Det er en god lyd, en af dem, der får læberne til at vibrere. Et smil formes, da ravnen rammer min sfære som sten ramte vand. Hun kommer med foråret, glidende over himlen med sine karakteristiske vingeslag. En... Continue Reading →
Måske kender du det fra dig selv? Du vil så gerne have noget til at ske på en bestemt måde. Faktisk kan du slet ikke forestille dig det anderledes. Men det sker ikke rigtigt eller også opstår der hele tiden forviklinger, forsinkelser og intet bliver, som du havde håbet. Alligevel hænger du i. Du vil... Continue Reading →
”Glem ikke boblen”, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod på hun på en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skænker dig ro og regeneration. Laksen i søen, kamille på engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er søndag,... Continue Reading →
Pensionatet for Skrivende Sjæle Pensionatet for Skrivende Sjæle har holdt vinterlukket i et par måneder, men den 7. februar åbnes dørene igen. Det sker på et tidspunkt af vinteren, hvor vi netop har passeret Imbolc. Her møder vinter forår under jorden for første gang. Træer og planter begynder at vokse igen. Det kan vi se,... Continue Reading →
”Vent lidt med at drage konklusioner” siger Uglen i det gamle egetræ. Det er nat, det er mørkt og tåget. Stjernerne er gemt bag grå dis. Jeg er træt, vågen og endt på et sted, hvor jeg har været før, men denne gang har jeg ingen kræfter til at gå videre. Ingen lindrende ord kommer,... Continue Reading →
Jeg kan mærke det, så snart jeg vågner. Kroppen er træt, men hovedet er allerede i gang. Det er slingrekurs og jeg sætter hælene i. Mine muskler spænder, jeg får ondt i baller og knæ. Healing sker langsomt og pludselig føler jeg mig som en lus mellem to negle. Kroppen og tankerne. Et ego, der... Continue Reading →
Hvad hvis det vigtigste arbejde i dit liv ikke er noget, du jager, men noget du afdækker i naturligt tempo, skrivende og lyttende? Hvad hvis dit eget nærvær er det største, du kan skænke verden og dig selv. Venligt, ærligt og med kærlighed til processen og din vej. Fortællersken er en ånd, en del af... Continue Reading →
”Jeg kender godt skovhuset” siger Caoilinn, mens hun brygger en kande kaffe. Ikke alle gæster ønsker latte, cappuccino eller macchiato. ”Har du virkelig fået lov at leje det? Rygterne siger, at Philip er ret kræsen i forhold til sine lejere. Forstå mig ret” ler hun undskyldende, ”men han kender dig ikke. Normalt skal man igennem... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 