Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Det er et nyt land, jeg opdager det først, da Ørnen kommer flyvende fra træerne på naboens grund og ind over marken. Noget aktiveres i mig, det indre og det ydre smelter sammen og i det øjeblik mærker jeg, hvad spirituel forankring betyder. Min fortællerskestemme lyder som en rislen fra en flod, et levende felt... Continue Reading →
Vi lander i et mellemrum med havet på den ene side og et frodigt landskab på den anden. Et bål brænder ud, nogen har forladt det og er gået videre. Men det er ikke ildrester og aske, han vil vise mig i dag. Det er noget vandet. ”Du ved at vand er efterårets element” siger... Continue Reading →
Jeg så ham lette fra marken, da jeg lukkede vinduet til skrivestuen. Med gyldenbrune fjer i modlys svævede han rundt i bløde cirkler, inden han forsvandt bag træerne mod syd. Ørnen. Det var forleden dag, nu kommer han igen flyvende ind i min sfære, jeg smiler og mumler et blødt selvfølgelig. Han viste sig for... Continue Reading →
Naturen holder vejret, vejen ligger stille hen i morgendis. ”Lyt”, hvisker nogen i mit øre, ”lyt dybere og mere helhjertet nu, lad længslen føre dig på vej. Længslen er din ven, lev den og ær den.” Naturen er stille, et par fugle synger rent fra æbletræerne i den vilde del af haven. Stilheden griber mig,... Continue Reading →
Landingen tager lidt tid og på vejen ryger jeg ind i kraftig turbulens. Vilde sekunder med tanker som pile. Det føles som en evighed, det her klarer jeg ikke, nu er det ude med mig. På vej ned møder jeg også havet og de steder, hvor jeg vandrede i den forgangne uge. Brusende bølger der... Continue Reading →
Kunne du tænke dig en ny begyndelse, spurgte Ulven mig i går. Om! Men kan man det, nåede jeg at tænke og så kom det ikke videre. På det tidspunkt så jeg det som en fiasko at jeg ikke indfangede den fortælling, der boede i ulvens ord. Det føltes som et tab og jeg græd... Continue Reading →
Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →
Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →
”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →
Keep a little room in your heart for the unimaginable (Mary Oliver) Stille, hvisker vinden, livet går forbi. Dit vindue, rul persiennerne op og drik duggen af den nye morgen. Vend dig mod øst og få øje på ham højt til himmels, der hvor solen blænder. Ørnen, din ærkefrænde. Ørnen som bringer dig luft og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 