Jeg har taget havet med mig hjem

Landingen tager lidt tid og på vejen ryger jeg ind i kraftig turbulens. Vilde sekunder med tanker som pile. Det føles som en evighed, det her klarer jeg ikke, nu er det ude med mig.

På vej ned møder jeg også havet og de steder, hvor jeg vandrede i den forgangne uge. Brusende bølger der kastede sig mod land, kraftig vind som rev i tøjet. Sandfygning. Havskum nåede kysten og løb videre i rasende fart ind over land.

Kom, løb med, skrig så højt du kan, til havet, til himlen.

Sandet. Sjælen. Iskolde kinder og kærlighed, der blev råbt som et mantra i blæstens mellemrum. Havet. Jeg har taget det med mig hjem.

Så lander jeg, det gør jeg vist i søvne, opslugt af drømme og akut hvile. Mørket er dybt, blødt som fløjl og uden de skarpe kanter, jeg mærkede før. Og dér står han på kanten af dagen, daggrysfugl og ærkefrænde. Min Ørn.

”Jeg så dig skam godt” siger jeg, ”flere gange i løbet af ugen. Svævende indenfor mit synsfelt, men aldrig tæt nok på til at vi kunne tale sammen.”

”Næh” proklamerer han med rolig stemme, ”det var heller ikke meningen. Men du vidste, at jeg var tæt på.”

Jeg nikker. Det er tit det, jeg glemmer. At hjælpen er nær og at frænder danser i min sfære. Indelukket i mit eget drama kan jeg hverken se eller høre. Tankerne bliver skingre og hele verdens modbydelige frygt stormer imod mig som en hær. Ved havet blev jeg vækket igen. Af tidevand og lys i konstant forandring.

Jeg mødte Havtorn og hun sagde:

”Kan du huske, da du troede på magi. Da du vidste at det findes. Ingen tvivl. Bare ren tro. Kan du huske barnet i dig, pigen, som fortalte eventyr? Hun, som var fuld af nysgerrighed og undren. Hun er dér endnu og hun har brug for din fulde opmærksomhed, præcist som du har brug for hende.”

”Luk dine øjne og husk. Se. Hende, som altid er dér, hun som har nøglen til din lykke og din sundhed.”

Havtorn kaldte mig hjem og havet tog imod.

Tilbage på sjælens kyst begyndte jeg at huske. Hvem jeg er og hvorfor jeg er her. Så meget, som jeg ved lige nu, for resten ligger hen i dis. Det er tomrummets gave, men ved en fejl fik jeg fyldt det op med… ”

”Det var ingen fejl” påpeger Ørnen, for han er her skam endnu. ”Det er en del af en større oprydning og healing.”

Tak for kaffe, tænker jeg, men får alligevel et smil anrettet på læberne. Sådan. Et strejf af træt taknemmelighed går rent ind. Solen står op i øst og dér står han. Med nøgleord som fornyelse og mod. Han har sagt, hvad han skulle, så vi tager afsked med udsigt til solopgang.

November. Du har igen gjort dit arbejde uden omsvøb og dikkedarer. Mod er en underlig størrelse. Det ord skal redefineres nu.

Alene står jeg i vandkanten på rullende sten og sukker. Bølger skvulper vand over mine støvler. Jeg har taget havet med mig hjem.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
23. november 2021

Photo: Frank Bach, Dreamstime (c)

She walks in beauty, like the night
Of cloudless climes and starry skies;
And all that’s best of dark and bright
Meet in her aspect and her eyes;
Thus mellowed to that tender light
Which heaven to gaudy day denies.

– Lord Byron –

Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.

I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.

Eller som Christina Baldwin siger det:

“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”

Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2022
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du introduceres til spirituel skrivning og får ideer til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Og din intention kan meget vel rumme dit ønske om at skrive så intuitivt som muligt og åbne op.

Du er nødt til at forkaste tankerne og rigide meninger om, hvordan det skal være eller føles. Alle følelser er velkomne, de kan endda være brændstof til skriverier og de store grundfølelser rummer ofte fortællingens hjerteslag. Så byd dit rige indre liv og de store følelser velkommen. Du får brug for dem, når du skriver og beskriver.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
  • gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • gerne vil forankre dig spirituelt i din skrivning
  • oplever, at dit indre landkort ikke stemmer længere overens med det ydre landskab
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
  • vil give dig selv en ganske særlig gave

Lyst til at prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Din særlige skrivestemme

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse. I Fortællersken skærper du din intuition og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.

Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Og selvfølgelig kan du tage med i sommerhus og på ferie, ja ud i naturen endda, når vejr og lejlighed byder sig.

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 15. januar 2022

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. 

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: