Den Hellige Cirkel

I skrivecirkelforløb som Fortællersken holder jeg rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. Og her er hellig ikke et udtryk for noget religiøst, det betyder noget vi værner om og passer på.

Rummet er essentielt. Det rum, hvor vi i al sårbarhed deler af vores proces og fortællinger. Deling er heling, hvis vi deler i et rum, hvor vi bliver lyttet til og bevidnet uden dom. Her er ingen kritik af det skrevne, her høster vi hverken ros eller ris. Til gengæld bliver vi støttet og løftet i vores proces og på vores livsrejse.

Fortællinger får lov til at finde vej til pen og papir og vi tager imod dem med glæde. Eller sorg. Uanset, hvilke følelser, der opstår, er det præcist som det skal være og vi er med det uden dom. Det åbner op. Det skaber tryghed.

Når vi lytter

Jeg kan enten skrive direkte fra tankerne, mentalt og jeg kan taleskrive. Eller jeg kan blive stille, vente lidt og lytte til dagens sang. Tonerne fra den nye morgen, daggryet og fuglene i gåsegang på marken bagved huset. Jeg lytter og skriver det jeg hører.

Bag mentalt støj risler en kilde af godgørende ord og der findes et sted, hvor jeg kan sidde og bare være. Lytte. Hvad mon vil skrives gennem mig denne morgen, hvilke toner vil bølge gennem mig og skænke mig en sang? Den vejledning bor bag alt det, vi tror er sandheden og vi må derfor give slip på vores meninger om, hvad der er rigtigt og forkert.

Vi maler fra det virkelige liv, fra virkeligheden, sagde den gamle maler til mig og jeg spurgte ham: Hvis virkelighed? Der findes helt andre fortællinger bagved tæppet af det tilsyneladende og de er skrevet med hjerteblod. En kilde, et orakel, som du bærer i dit bryst.

Når kvinder slutter cirkel

En flok kvinder slutter cirkel, sætter sig omkring ilden og indstiller sig på at lytte. Nu er det din fortællings tur. De lytter og bevidner din proces, de er åbne og kærligt nysgerrige på din vej. Måske kan I lære hinanden noget, skænke hinanden kvindelig visdom og skåle med bægre af genklang?

Vi deler ud af historiemedicin. I den hellige cirkel. Her har alle blomster værdi, ikke to planter er ens og alle har sin plads, sin fortælling. I cirklen er alle lige. Det gør godt at lytte, hjertet falder til ro og hjernebølgerne ditto. Det er sundt. Og det gør godt at lade sin proces og historie bevidne. Deling er heling, siger vi i cirklen.

Kilden risler, bålet brænder og kvinderne lytter i flok. Bevidner.

Regler for hellige cirkler (Julia Cameron)

• Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
• Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
• Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
• For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
• At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
• Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
• Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
• Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
• Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
• Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.

Du kan se hele teksten fra Den Hellige Cirkel v. Julia Cameron ved at klikke på linket.

Tryghed

Kreativiteten blomstrer, når du føler dig tryg og accepteret. Det er den tryghed, jeg ønsker at skabe, når jeg holder rum i skrivecirklerne. Og måske skulle man tro, at det er svært, men det er det faktisk slet ikke.

Det er som kvinderne helt naturligt finder det leje, hvor de danser med hinanden, lytter og er til stede i rummet. De er gode til at bevidne, det falder dem naturligt og det letter både giver og modtager, at vi ikke skal give konstruktiv kritik eller bekymre os om den litterære værdi i det skrevne. I skrivecirklerne handler det om noget helt andet, det handler om at sætte fri og om at gøre det i et rum, der værner om den første kreative fase og de små spirer, som skal have lov til at vokse og udvikle sig.

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

I Fortællersken skrivecirkelforløbet lærer du ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer at skrive på din måde. Glem alt om facitlister eller om klasselæreren, der bedømmer dine ord og kreative forsøg.

Jeg vil hjælpe dig til at opdage, at du allerede har en fortællerske i dig, som blot venter på at få ordet. Men du har brug for at øve dig, du skal træne din stemme og prøve det frem og til det skaber jeg rum. Her finder du tryghed, her får du selvtillid og tillid til fortællingens kraft.

Karoline, som har været med i Fortællersken to gange, beskriver det således:

“Jeg er netop ved at afslutte anden cirkel med Fortællersken hos Lene. Inden anden runde gik igang var jeg spændt på, om det ville blive samme suppe på samme pind, men det har det på ingen måde været.

Selvom skriveafsættene i store træk har været de samme, har jeg selv været en anden, og Fortællersken har bragt helt nye fortællinger hver eneste gang.

Det har været en stor øjenåbner for mig at lære kunsten at møde op. At gå igang med at skrive selvom hjernen føles tom og ideerne er fraværende. For magien er der, et sted i tomheden som ikke er så tom som navnet antyder, men fyldt op af ordløse fortællinger, der venter på at blive skrevet.

Når Lene lærer os at skabe vores ritualer og sætte en intention fra hjertet, er det i sandhed magi der opstår, når blot vi giver lov.

Selv har jeg skrevet mine bedste fortællinger, når jeg er gået tur i landskabet. Så dukker sætninger, ord eller stemninger pludselig op og nærmest drypper ind og vil skrives. Senere kan en redigering så finde sted og der kan strammes op og pusles med ord, men selve Fortællingen føles som kommer den fra et andet sted. Eller et dybere sted måske.

Den rytmiske gentagelse i ritualer og tilbagevenden til den kærlige intention sætter fri og skærper sanserne på samme tid.

”Jeg mødte op i Januar med blankt papir og en udefinerbar skrivelængsel, og Fortællersken har langt fortællingerne hos mig som perler på en snor.

Lenes konsekvente guidning har både løftet og støttet mig, og hun giver også gerne et blidt skub, når der af og til kan være behov for det. Og så har cirklen sin egen magi, hvor det at dele så trygt har været både inspirerende og frisættende. Den perfekte platform til at øve sig og give slip og altid med positiv respons og sisterhoodånd af højeste kaliber.”

Positiv respons og sisterhood

Positiv respons og sisterhood. Et rum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem og hvor din indre fortællerske kan øve sig. Lære den kreative proces at kende i alle dens facetter og lære at betragte fiasko som en del af processen.

Den Hellige Cirkel værner om din kraft. Den styrker dig og lærer dig at værdsætte dig selv og din unikke stemme. De fleste kvinder har en veludviklet fortællerske bag tanker om frygt og begrænsning og du er ingen undtagelse.

Kærlig hilsen
Lene