Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
På den anden side af fuldmånen vågner jeg brat. Søvnen er forsvundet og dagen er ny. Sprød lyd af dug klimprer. Æbletræet blomster og solsorten synger sin sang. Således er scenen sat, jeg kan ikke sove mere, så jeg står op og går tidligt til havet. Havet er roligt i dag og kalder mig frem... Continue Reading →
Venlighed er en hellig gral, skriver jeg i rejsedagbogen. Faola vækkede mig syngende og jeg gik ud fra, at vi straks skulle af sted. Forlade hulen under stjernerne og finde spejlet. Men hun fortæller mig, at hun er nødt til at gå alene. Der er noget, hun må gøre og selvom hun udtrykker det mere... Continue Reading →
Energien er langsom, dvælende og det er mest træthed, jeg mærker. Jeg stiller mig i det åbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, våde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som gråhvide knolde, totter af græs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Så sætter jeg mig... Continue Reading →
Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →
Jeg hæfter mig uvilkårligt ved birketræet i midten af kortet, stammen af sølv, forgreningerne og den måde, hvorpå det spejles af vandet. Birketræet som bl.a. symboliserer en ny begyndelse, denne gang med et fundament som har været udfordret og rystet i sin grundvold. Det mærkes i krop og sjæl. Ørnen er frænde og kommer med... Continue Reading →
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
“På dette sted skilles vores veje” siger Tarbh nøgtern, ”jeg har givet dig det, du skulle lære lige nu. Men det er for tidligt at bevæge dig ud på hovedvejen, Each er der ikke, det er ikke tid endnu. I stedet vil din vej føre dig til Lysets Lund, hvor du kan gøre et hvil... Continue Reading →
Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →
Stille glider pennen over papiret og fanger de første ord. Hun er blot hende som holder pennen. Ord former sig og bliver til sætninger og dagens tekst folder sig ud. Hun lader sig guide af ord og fortællinger årshjulet rundt. Hun skriver fra det spæde forår og helt ind i vinterens favn. Hun får fat... Continue Reading →
Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 