Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er frisk og jeg nyder turen.
Tilbage i min skrivestue tænder jeg lys og trækker kort. Mit hjerte glæder sig. En stille glæde og taknemmelighed for en ny morgen i blåhvid dis. På tærsklen.
Så stopper ordene og jeg læner mig ind i stilheden og lytter. Hun står roligt på engen næsten usynlig og dog. Vil nogen bryde stilhedens segl? Jeg tør ikke, men opdager så, at jeg alligevel gennem pennens kraft er på vej gennem en dør. En portal. Foran mig står Zoe og smasker på et æble.
”En dag uden dom” siger hun mellem saftige mundfulde.
Er det et forslag eller en konstatering?
”Det er en invitation til at tage et skridt af gangen og følge sjælens spor. I stedet for på forhånd at proklamere, at denne dag er af en bestemt slags, så kan du med venlig nysgerrighed åbne dig for dens gaver. Dagen i dag er en særlig dag. Den kommer aldrig igen.”
Det rører mig og jeg nikker alvorligt.
”Tak Zoe, jeg tager imod invitationen med ydmyghed. Jeg lover højtideligt at lytte og behandle dagen i dag som en æresgæst.”
Hun nikker tilfreds og forsvinder i disen, skridt svupper og mund smasker. Kvinde smiler. Det er mig.
Magiske morgensider, 17. februar 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Photo by Marina Kopupcic, Dreamstime (c)
This pause
between present and future
is the alchemy
that will wake us
unlock us
transform us …
– Nancy Levin –
Fra tid til anden og når jeg selv befinder mig dér, har jeg skrevet om tærskler og mellemrum. Og nu gør jeg det igen, for det er på tærsklen, jeg befinder mig. Et sted, hvor det gamle er sluttet, men hvor det nye ikke er begyndt endnu. Jeg er between stories.
I færd med at lade sig forvandle
Selvom det kan føles nyt og ukendt hver gang, vi glider ned i et mellemrum eller står på en tærskel, hvor udsigten er grumset og tågen ligger dybt over dalen, så er der alligevel kendetegn og følelser, der som lange tråde er vævet ind i den fortælling, der handler om de tidspunkter i livet, hvor en større og måske mere gennemgribende forandring er undervejs. Hvor vi er undervejs og i færd med at lade os forvandle.
På denne morgen, hvor disen svæver over landskabet og hvor frosten viger for tø, står jeg igen på tærsklen. Og det er vi flere, der gør. Det er dét tidspunkt på året, hvor vi nærmer os brydningspunktet, men vi er dér ikke endnu. Merkur er i retrograd og alting er stoppet i et mellemrum. Eller sådan kan det i hvert fald føles.
Det er ikke nu, at vi tager det næste afgørende skridt. Det er ikke handletid, men væretid eller sanketid, om du vil. Alligevel er det muligt at skrive sig ind. Vi kan dyppe pennen i tøsne og tågedis og lytte til de fortællinger, der svæver mellem linjerne. Lige nu. Og vi kan vælge os en dag uden dom, præcist som soen Zoe foreslår i fortællingen ovenfor. Vi kan lade denne dag være som en æresgæst og lytte til det, der kommer. Uden dom.
Jeg ærer rummet mellem det, der var og det, der skal komme.
Kærlig hilsen
Lene

Fortællersken III – Pennens Kraft
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2021
Varighed 4 måneder
Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser.
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Din deltagelse
Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Vi starter skriverejsen i Fortællersken III ved Forårsjævndøgn den 20. marts.
Du begiver dig på en inderlig skriverejse gennem foråret og ind i sommeren.
Forløbet varer som de andre Fortællersken skrivekurser 4 måneder, så du får en god fornemmelse af den kreative proces og dig selv i den.
Bogstaveligt energiarbejde
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig. Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft
Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.
Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III. Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.
Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger strømmer til os gennem pennen og vores fremmøde.
I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.
Vi leger, vi udforsker og vi har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.
Jeg byder på dugfriske skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning.
I forløbet vil vi bl.a. komme omkring følgende (vilkårlig rækkefølge):
- Intuitiv skrivning som udgangspunkt for skriveprocessen
- Ritualer i skriveprocessen
- Kunsten at lytte
- Tarotkort – jeg trækker kort til dig, men du får også lejlighed til (hvis du ikke allerede gør det) at arbejde med egne tarotkort som vejledning og inspiration til fortællinger
- Skrivning i pagt med årshjulet
- Intentionens Kraft
- Varselstagning i naturen og fortællinger
- Frænder og hjælpere
- Natur og bevægelse i skriverummet
- Meditation og grounding
- Vandring i indre landskaber via fortællingens kraft (det magiske landkort)
- Historiemedicin
- Hende som spørger
Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion
Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken III, Pennens Kraft
Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2021 / varighed 4 måneder
Som deltager i Fortællersken II får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Du får 4 skrivebreve med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration, som udsendes hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessioner.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom og inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på og lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.
FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 20. marts 2020 – ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Pris
DKK 2600,-
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Beløbet er inklusive moms
Skriv et svar