Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er fint at være her på Daggryets Ø. Forunderligt at sidde her i vandkanten ved fyrtårnet, det sted, der opstod i drømme, i små fragmenter af lys. Et sted midt i mulden, et sted i mørket. Nu ser jeg øen gennem mine øjne, mærker dens energi i hjertet og høster de fortællinger, der trives... Continue Reading →
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →
Jeg står på kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg været på kajen for at vente på det gode skib Håb. Efter sigende skulle skibet lægge til kaj efter daggry inden solen er stået op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tænk hvis det slet... Continue Reading →
Rejsen til Daggryets Ø. Intuitiv skriverejse for kvinder. Starter den 15. september 2026 og varer i 5 måneder. Der er 1 plads tilbage på holdet.
Uglen og det gamle sværd Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fællesnævneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tænke vidste. Du behøvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortælling sat i spil, en underfundig dans af blæk og fjer. Du... Continue Reading →
Det er for tidligt, jeg ved det, jeg er i inderlig proces. Åben for det, der er til rådighed, åben uden at gribe eller forgribe. Det er en øvelse og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var let. Alligevel kan en del af mig uden løgn fortælle, at det er det bedste, der... Continue Reading →
Regn siler og jeg mærker, at jeg holder mig selv tilbage. At noget er klar til at eksplodere, men at jeg stadig tyer til kontrol. Det sker helt automatisk, sådan har det jo altid været. Så længe, jeg kan huske og nu står jeg her i samme historie som før. Det gør mig vred! Er... Continue Reading →
Jeg vil gerne, men det er ikke let at beskrive duften og det, der fulgte med. Med lukkede øjne og næsen dybt begravet i den pink rose blev jeg fragtet ind i en sfære af kærlighed. Al uro forstummede, alt i mig blev stille, mens rosens duft tog mig til et andet sted. Valmuerne... Continue Reading →
”Kan du huske?” synger valmuerne i grøftekanten, omkring dem danser viltert græs. Jeg mærker hård hånd holde om den hånd, der holder pennen, som om noget vil styre mig og forhindre, at jeg skriver mig fri. ”Kan du huske?” og jeg ryster på hovedet, søbet ind i klistret tankespind af minder, jeg helst var foruden.... Continue Reading →
She deservesnice and empowering thoughtsKind wordsAppreciationShe deserves your love Ordene risler som en kilde fra kronechakraet og gennem kroppen. De kommer i rette øjeblik. Det var min beslutning i går og den, jeg gik i seng med. Ikke flere ødelæggende tanker, der sætter mig udenfor min værdighed. Jeg lyttede hele dagen og da tusmørket kom,... Continue Reading →
