Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Livet er smukkere, når det er simpelt. Sådan skriver jeg i min rejsedagbog en fredag i oktober. Jeg sidder i køkkenet, lyset kigger forsigtigt gennem ruden og hvis jeg rejste mig og så ud af vinduet, ville jeg kunne se en kat gå forbi. Og hvis jeg allerede havde mødt hende og var blevet budt... Continue Reading →
Det er mørkt, da vi forlader huset og går ud i skumringen, daggry er blot en antydning. Luften er tyk af fugt, det regner og mine skridt svupper i pytterne på den lille gårdsplads foran huset. Lyd af dråber spiller musik i brønden. I køkkenet gør kaffemaskinen sit, vi går tur som det første, sådan... Continue Reading →
Du skal ikke skrive i hovedet. Det er her, det går galt. Hvor ord og sætninger falder over hinanden og ender med at spærre ben for din kreativitet. Dine fingre skal bevæge sig over tangenterne, din hånd skal holde pennen, din krop skal danse. Lyt og skriv det, der begynder at risle, når du har... Continue Reading →
Det sker, mens jeg går tur. Jeg hører lyden af en fløjte. Først tror jeg, at det er vinden i træerne, de ranke birk med sølvstammer og småblade, der spiller musik på vej ned. Det rasler, det gynger, stammer knirker og så er der en anden lyd, som ikke stammer fra træerne. En fløjte. Tonerne... Continue Reading →
Dette er en fortælling, der egentlig er en drøm, som ville være noget andet. Således hører den til i en rækkefølge, der ikke er kronologisk i ordets egentlige forstand, men den har et ønske om at blive skrevet og så gør jeg selvfølgelig det. Fortællingen foregår ved havet helt på toppen af den halvø, hvor... Continue Reading →
Det er fint at være her på Daggryets Ø. Forunderligt at sidde her i vandkanten ved fyrtårnet, det sted, der opstod i drømme, i små fragmenter af lys. Et sted midt i mulden, et sted i mørket. Nu ser jeg øen gennem mine øjne, mærker dens energi i hjertet og høster de fortællinger, der trives... Continue Reading →
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →
Jeg står på kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg været på kajen for at vente på det gode skib Håb. Efter sigende skulle skibet lægge til kaj efter daggry inden solen er stået op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tænk hvis det slet... Continue Reading →
Rejsen til Daggryets Ø. Intuitiv skriverejse for kvinder. Starter den 15. september 2026 og varer i 5 måneder. Der er 1 plads tilbage på holdet.
Uglen og det gamle sværd Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fællesnævneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tænke vidste. Du behøvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortælling sat i spil, en underfundig dans af blæk og fjer. Du... Continue Reading →
