Skrivelyset brรฆnder stille. Det har regnet i nat, vejen er vรฅd, store drรฅber hรฆnger fra grenene og glimter i sollyset. Her รฅbner et rum sig, her begynder jeg at skrive. Landskabet toner frem, levende og frit. โI dag forventer du miraklerยป siger odderen, som jeg mรธder ved vandhullet et stykke nede af marken. Hvorfor jeg... Continue Reading →
Det gyldne mellemrum
Der stรฅr en rรฆv et stykke inde pรฅ marken. Hun betragter mig nysgerrigt, men holder sig pรฅ afstand. Hendes energi blรฆses ind i min sfรฆre. Vinden er kold, det er blevet vinter igen, selvom vi er sidst i marts. Rรฆven er bรฆrer af historiemedicin som mange andre frรฆnder. Og er det ikke det, jeg sรธger... Continue Reading →
At รฅbne sig for en fortรฆlling
Kan man gรฅ direkte ind pรฅ en linje og bede om historiemedicin? Kan man trรฆde ind i disen pรฅ en tidlig morgen og kalde pรฅ det indre forรฅr, der lader vente pรฅ sig? Kan man bede om hjรฆlp og pรฅkalde sig en fortรฆlling, der handler om at finde hรฅb? Kan man tale med en tyr... Continue Reading →
Den forkerte ild
Det virker, nรฅr jeg virker og jeg har ikke virket i et stykke tid. Det har vรฆret halvhjertet, et forsรธg pรฅ at fรฅ gang i en ild, der ikke rigtig ville brรฆnde. Den blev ved med at gรฅ ud. Enten slukkede jeg den selv, fordi jeg var for trรฆt til at kรฆmpe eller ogsรฅ blev... Continue Reading →
Spor af livet i solopgang
โDu kan ikke skynde digโ siger han henkastet, hunden, der stรฅr ved min side. Jeg ved ikke, hvor han kommer fra. Han kom bag pรฅ mig, lydlรธse spor i sneen, en snude i min vante, jeg stopper op og ser, hvem han er. Vi mรธdes i timen efter daggry pรฅ det tidspunkt, hvor solen rejser... Continue Reading →
Kvinden som ligner en bjรธrn
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjรธrn. Hendes rรธdbrune hรฅr som en tyk krans om hovedet, de รฅrvรฅgne รธjne og mรฅden, hun bevรฆger sig pรฅ. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevรฆgelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg stรฅr som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Hvem er jeg
Min navn er Lene. Jeg er fortรฆllerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forlรธb og workshops for sjรฆl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 รฅrs jubilรฆum. Som menneske og fortรฆllerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, bรฅde de indre og de ydre, รฅrstider, fugle, dyr og andre skรธnne vรฆsener.... Continue Reading →
Brรธnden i kรธkkenet
Det er en af de vinterdage, hvor รธstenvinden hyler i huset og skyerne er sneblรฅ. Hvor mรธrket ikke trรฆkker sig helt, men venter bag trรฆerne i dybe skygger, man ikke kan se. Hvor kulden mรฆrkes pรฅ hud og i sjรฆl og hvor den gamle gryde bobler over ilden. Tรฆnder man for radioen varsler de farligt... Continue Reading →
Tรฅrer der frรธs til is
Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tรฅrer, der fryser til is. Hun mรธder ravnen ud pรฅ eftermiddagen, da hun gรฅr tur. Pรฅ det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og fรฅr hende til at holde varmen.... Continue Reading →
Bag en enebรฆrbusk
Nu simrer den gamle cauldron over ilden i brรฆndeovnen. Kรธkkenet er lunt, badet i lyset fra ilden og stearinlysene pรฅ bordet. Der er kaffe i kruset og blรฅbรฆr strรธet gavmildt over den lune grรธd. Kokosolien er smeltet og har lavet en sรธ i grรธdens midte. Et landskab toner frem. Varmen i kรธkkenet er sรธvndyssende efter... Continue Reading →