Glæde

Rødmende morgengry, jeg hilser dig. Måne og Venus ditto. Træsilhuetter og uglesang, stilhed, fødder og poter. Kan jeg mon vænne mig til dette sted i mig selv, hvor glæde og taknemmelighed råder? Hvor følelsen af at være kommet hjem er markant og hvor rødder og stolthed vokser gradvist, efterhånden som vinteren skrider frem? Det er... Continue Reading →

Hiraeth

“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →

De store følelsers ord

”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd – De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og.... Continue Reading →

Julerosen

Nogle gange ved du uden at vide. Noget er undervejs og er ikke landet endnu. Men fornemmelsen er klar i dit blod som et indre syn, der manifesteres. Måske er det endnu for tidligt for tidligt at sætte ord på, men du skriver alligevel et par ord i din bog, nøgler som endnu ikke har... Continue Reading →

Inden frosten

Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →

Havsøstre og rejsedagbog

Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →

En introverts bekendelser

Der gik mange år, inden jeg turde komme ud af skabet som introvert. Sige det højt. Jeg er introvert. Ja, i det hele taget erkende det, men måske allermest fordi, at jeg ikke helt vidste, hvad det vil sige at være introvert. Jeg troede, at man så var menneskesky og genert, hvad jeg på ingen... Continue Reading →

Vildskab

Som fortællerske må du være lydhør overfor dit hjertes vildskab. Du må låse op for det, du har fængslet og sat bag lås og slå. Du må give hende plads. Din vilde sjæl. Vildskaben rummer så meget mere, end du drømmer om. Det, de ikke lykkedes at tæmme og intimidere. Du bærer det i dig... Continue Reading →

Øen

Det regner i dag og skriverummet er mørkt. Men jeg kender vejen hen til skrivebordet, hvor jeg finder en tændstik og tænder skrivelyset. Et blødt lys breder sig i rummet og flammen danser. Denne morgen ligger bladet allerede på mit skrivebord. Det eneste, jeg behøver at gøre, er at tage briller på og se de... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑