Eventyret

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Og er vi Fortællersker, allierer vi os med fortællingens kraft og inviterer gerne eventyr med ind i skriveprocessen også. Eventyrets... Continue Reading →

Pennens kald

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →

Trommen og spinderokken

Hvad har en tromme og en spinderok med skrivning at gøre? Det er et godt spørgsmål som nok var svært at besvare, hvis jeg da ikke havde taget imod to morgenside-fortællinger i denne uge. Først kom trommen. Og dagen efter spinderokken. Når jeg læser dem højt for mig selv nu, mærker jeg tydeligt en sammenhæng og... Continue Reading →

Velsignelse ved Nymåne

Jeg kom til dig i nymånenatten. Jeg har været hos dig gennem hele din natlige færd, men denne gang var noget anderledes. Du sov trygt og godt. Der var ingen grund til at vække dig, for din søvn var af den godgørende og healende slags. Jeg gjorde min del af arbejdet, mens du slumrende i... Continue Reading →

Smykkeskrinet

Stille, jeg tænder skrivelyset og trækker kort. Det er et tidspunkt, jeg elsker og en daglig højtidelighed, som jeg ærer. Det er mit ritual. Når flammen igen brænder er min intention en orange kugle af energi og potentiale, en intention om at lytte og forholde mig åben og modtagelig. Hvad mon ønsker at lade sig... Continue Reading →

Der er altid en fortælling

Der er altid en fortælling, hedder dagen blogindlæg, men det kunne også have heddet: Endelig tør jeg være sommer. Det handler bl.a. om, hvordan jeg som introvert nu endelig har lært at værne om mit indre rum og næring. Jeg har længe elsket efteråret og vinterrummet allermest, men i morges vågnede jeg med en helt ny følelse og sagde til mig selv: Endelig tør jeg være sommer. Sommer.

Floden

Der behøver ikke at være en fortælling I dag, men alligevel hvisker noget i løvet. Jeg havde glemt, at det var forår, glemt Beltane og at vi er godt på vej mod sommer. Kulden, vinden og stormen i mit hjerte holdt mig fast i vinterlænker. Lænker, som var frivillige, for ikke lang tid gik, før... Continue Reading →

Skrivekraft og ritualernes 8 bud

TÅGEN LETTER Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker. Mine ben er lettere nu, men jeg... Continue Reading →

Kvinden der rykkede tilbage til start

Jeg er tilbage på Langeland, jeg ser solnedgangen over søen i baghaven, jeg ser gæssene og en and, der kunstfærdigt lander på vandet. Jeg står bare dér på bredden og følger mig fuldstændig fortabt. Og fordi jeg har besluttet mig for ikke at skrive i netop den uge, så har jeg ingen pen og notesbog... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑