Når skrivelængslen kalder
April er lunefuld. Sådan har det altid været. Efter et par dage med lune temperaturer, skifter vejret, det blæser op og regner. Jeg vågner tidligt, men bliver liggende under dynen i håb om at falde i søvn igen. Det sker ikke. Da lyset kommer snigende dæmpet af regntunge skyer, står jeg op og går ned... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Fortællersken Intuitiv Skrivning er et online skrivekursus for kvinder. Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig. Forløbet starter den 1. september og der er 5 dage tilbage med ravnerabat. Snup din plads på holdet nu.
Jeana rækker os nøglerne og vinker, da vi kører ud fra gårdspladsen og op af markvejen. Elva er ikke i tvivl, vi følger samme rute som sidst. Inden længe vil vi komme til det sted, hvor vejen drejer og hvor skiltet peger mod Vildsted. Skyerne er blevet tættere, lyset dæmper sig. Vi kører et stykke... Continue Reading →
I denne uge har Grace temadage på Primrose Café og Beithe og jeg er på vej til byen. Den lille gule bus, som jeg ville kalde en rutebil, kører gennem hårnålesving og byder på op og nedture. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle til byen og gå på Primrose... Continue Reading →
Det er et nyt land, jeg opdager det først, da Ørnen kommer flyvende fra træerne på naboens grund og ind over marken. Noget aktiveres i mig, det indre og det ydre smelter sammen og i det øjeblik mærker jeg, hvad spirituel forankring betyder. Min fortællerskestemme lyder som en rislen fra en flod, et levende felt... Continue Reading →
Nogle siger at han er stjernebillede, men han er også en frænde, som jeg møder ved broen til vinter. Det er Samhain og mørket er tykt og ufremkommeligt. Værelset har intet vindue og ingen vægge, alt er sort. Jeg taler med mine afdøde slægtninge og beder dem om hjælp. Senere dukker han op og velsigner... Continue Reading →
Hver morgen starter man forfra og møder det tomme papir. Det er en tillidserklæring at åbne skrivebogen, børste tankestøv bort og skrive sig ind. Men inden jeg skriver, har jeg gået tur og mærket energien, fornemmet luften og sanset jorden. Jeg har hilst på fuglene og set spor af nattens dyr. Det skete denne morgen... Continue Reading →
Jeg åbner vinduet, duft af regn siver ind. Stille længsel vækkes blidt og jeg føres på vej. Det er et spørgsmål om at lytte, det er en kunst at kunne uden at kaste sine formodninger i grams. Bare følge håndens bevægelser og selv være så stille som mulig, se hvilke ord, der triller ud. Som... Continue Reading →
Der var engang og engang var der ikke. En ræv og en ravn. “Du er blevet for tam” siger Ræven og det er lidt af en påstand, for hvad betyder det? Hun kalder sig Sionnach og møder mig i mørkekanten før dagen gryr. Det er en kold januar morgen, hvor man spørger sig selv: Hvad... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 