Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Jeg går tidligt i seng, allerede kl. 2030 rammer jeg madrassen bevæbnet med en bog, en stak puder i ryggen og en kop dampende kamillete på natbordet. Det er et tidspunkt jeg elsker, når roen kommer sejlende på sit natteskib og jeg synker tilbage i puderne for at læse i min bog. En ægte fortællerske... Continue Reading →
“I nat er det fuldmåne” siger Niamh den næste morgen, vi sidder ved bordet i spisestuen og nyder vores morgenmad. Virginia har serveret fredagsgrød med blåbær og smeltet kokosolie. Kaffe, juice og vand med citron. Vi nikker i kor, det ved vi godt. Som fortællersker er vi opmærksomme på månens cyklus, vi mærker dens faser... Continue Reading →
Jeg vågner tidligt i vintermørket og føler mig frisk. Havet kalder og jeg beslutter mig for at gå en tur inden morgenmaden. Jeg sender en kærlig tanke til Gwyneth som ofte var ude, når andre sov. Hvor er hun henne nu? Det er stadig mørkt, da jeg forlader pensionatet, men æbletræet stråler og der er... Continue Reading →
Lad mysteriet leve, lad det ånde og udspille sig gennem dig. Jeg tænker på Scarletts ord og spørger mig selv, om jeg er i stand til at holde fokus og blive i den sfære. Der er nogle dage til fuldmåne, men det er overskyet og jeg kan ikke se hende. Månen. Men jeg ved, at... Continue Reading →
Jeg sover for længe, det er stadig mørkt, men månen har bevæget sig og hænger i vest over skoven og de høje træer. Fortumlet står jeg op og kommer i tøjet, mens stemmen i mit hoved slår på tromme og siger, at det er for sent nu. Gwyneth vil dumpe dig. Jeg fortsætter mit forehavende... Continue Reading →
”Jeg har ventet på dig” siger Gwyneth November og skænker kaffe. Værtinden byder på omelet, den syder stadig i panden, som står på bordet, små brødskriver og morgensalat. Kaffe, mælk og vand med mynte. Ikke to måltider er ens og hvis du spørger hende, vil hun fortælle dig om køkkenmagi. Det er en kunst i... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
Vi mødes ved fuldmåne på lyngens eng i et skær af lilla og sølv. Skygger danser og regnskyer skimtes mellem sprækker af lys. Hun finder sine åbninger uden besvær. Stille glider hun over himlen så langsomt, at det er usynligt for øjet, men mit hjerte falder til ro i det stille flow. Lyngen glinser af... Continue Reading →
Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →
Under haremånen møder jeg ulven. Lidt overrasket må jeg indrømme, men sådan er det i det magiske univers. Man ved aldrig og bedst, som man tror at man ved, bliver det helt anderledes. Træerne kaster skygger i månelyset og det er ikke en hvilken som helst fuldmåne i nat, har jeg ladet mig fortælle. Hun... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 