Ved høstfuldmånens skær

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
En bro mellem årstider, en streng af både vemod og forventning.
Dugvåde morgener og aftener i rødligt skær. Duft af bål og høstet korn.
Efterhånden som jeg går over broen,
må jeg lægge sommeren bag mig og tage afsked med det, der var.

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
Solen står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden trænger sig på.
Lyset dæmpes forsigtigt og uden hastværk fragtes vi videre fra det sted, hvor vi stod.
Midt i solen, dybt i sommeren.
Videre mod nye kyster som et skib, der fragtes af strøm, bølger og tidevand.
August.

I høstfuldmånens skær tager jeg afsked.
Jeg giver slip og sætter fri.
Går forsigtigt over broen og krydser grænsen.
August

Ved høstfuldmåne sidste år

Sidste år ved samme tid befandt jeg midt i sorgen over tabet af en ven og midt i en proces, som skulle vise sig at blive yderst lærerig og gavnlig for min videre rejse. Men selvfølgelig føltes det ikke sådan på det tidspunkt, hvor jeg stod midt i det. Det var august og afskedens time var kommet på mere end en måde.

Jeg skrev meget på det tidspunkt. Hver eneste dag lukkede jeg døren op til mit skriverum og mødte det tomme papir, der med sine usynlige ører og sit kærlige favntag tog imod alt det, der lå mig på hjerte og sinde. Jeg satte ord på mine følelser og min sorg og jeg lyttede til det, der fandt vej til min pen. Jeg lod fortællingerne guide mig på vej og lænede mig helt ind i den visdom, der bølgede i subtile toner bag sorgens tunge tæppe.

Jeg lod ordene blive en bro

Jeg brugte fortællingens kraft til at støtte mig og vise mig vej. Gennem det, der synes uendeligt mørkt og ufremkommeligt, fandt jeg nye åbninger, hvor lyset strømmede ind. Efteråret dukkede op med sin klare, friske luft, stjernehimler og regnbuer. Jeg satte mig, jeg lyttede, jeg skrev og så kom det. Ordene. Visdommen. Klarheden. Efterhånden fik jeg svar på nogle af de store spørgsmål, jeg havde tumlet med. Jeg skrev mig over dybe kløfter og floder og lod ordene blive til en bro, over hvilken jeg lod mig fragte.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn

Jeg bød velkommen til alt det, der dukkede op i de dage. Frygten, tvivlen og modstanden. Jeg skrev mig ind i deres budskab og lyttede til, hvad de var kommet for at fortælle mig.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn som så mange gange før og jo mere, jeg lyttede, desto mere forstod jeg, at netop det at lytte er en af de vigtigste egenskaber, når vi sætter ud på vores skriverejse. Vi møder op og vi åbner os for at lytte. Vi skal ikke tænke os til det, der vil skrives, vi taler ikke nej, vi lytter. Og så skriver vi det, vi hører. Således kan visdommen fra vores egen livsflod risle igennem os og ordene finde vej til pen, papir og hjerte uden at vi gør os særlige anstrengelser for at få det til at ske. Det kommer bare.

Det tomme papir er en ven

Det tomme papir er blevet en ven. Det er et sted, hvor jeg altid kan møde op og give det til papiret, som ellers fylder i både hoved og krop. Jeg skriver mig på vej, jeg skriver det der er. Papiret rummer det hele, godt og skidt. Der er ingen dom og forhastede konklusioner. Kun et stort bankende hjerte af rummelighed og medfølelse. Uanset hvad jeg skriver. Uanset hvordan jeg har det. Papiret giver mig lov til at sætte ord på og slippe det, der fylder og tynger. Ord for ord.

En gave til dig selv

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Når du mister modet

Og ja, det er helt normalt at blive grebet af frygt og tvivl undervejs. Når du mister modet på din skrivevej, så husk hvad Van Gogh har sagt:

If you hear a voice within you saying, you are no painter, then paint by all means and that voice will be silenced, but only by working.”

Den eneste måde, du kan få den indre censor til at tie stille på, er at fortsætte med at skrive. Giver du op, har din indre censor vundet. Så gør som Van Gogh og alle os andre, der skriver og skaber. Bliv ved uanset hvad. Og efterhånden vil du, som jeg har gjort det, opdage, at papiret er din ven. Uanset hvad du skriver og fortæller, rummer papiret det uden at dømme eller fordømme. Og når du lærer dig selv ikke at stoppe op, fordi du hører en stemme i dig selv sige, at du ikke kan skrive, er der ingen grænser for, hvad du gennem ordene kan få af klarhed, vished og kærlighed.

Du kan bevidst vælge at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din vej og bygge broer fra sorg, uvished og frygt til steder, hvor du kan hvile og være. Hvor du får større klarhed og indsigt og opdager, at alt det, du forgæves søgte udenfor dig selv, allerede findes i dig og at du kan skrive det frem. Et ord af gangen.

Lad fortællingens kraft bygge bro og blive dit fyrtårn

Og du kan med stor fordel bruge fortællingens kraft til at lede og guide dig på vej. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske det gode, vi glemte og de forbinder os med vores sjæl og dybeste livsformål.

Fortællinger står som lysende fyrtårne selv i den mørkeste nat. Vi varmer os ved dem på kolde dage og vi husker deres budskab som en rislende kilde visdom og genklang. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Høstarbejde og fuldmåne

I aften er det høstfuldmåne. Også i år skal jeg deltage i et fuldmånearrangement. Jeg glæder mig til at gå ud under høstfuldmånen og lytte til de fortællinger, som svæver i det magiske måneland og siden skrive om det. Jeg vil sige tak for de budskaber og den visdom, som jeg blev beriget med ved høstfuldmåne sidste år og så vil jeg bevidst bevæge mig videre over broen mod efterår med det i bagagen, jeg ønsker at tage med mig videre.

Efterår. Tid til at give slip på alt det, der ikke længere tjener dig og passe godt på det, du ønsker at tage med dig videre. Også har kan du lade ordene og fortællingens hjælpe dig på vej. Har du lyst til at prøve?

I anledning af høstfuldmånen – en gratis skriveøvelse til dig

Kvinderne som er på skriverejse i Høstcirklen har fået en skriveøvelse, der netop handler om høstfuldmånen. Den vil jeg i fuldmånens anledning gerne dele med dig.

SKRIVEØVELSE: Ved Høstfuldmånens skær – dit indre høstarbejde

Du skal nu forestille dig, at du en aften i august går ud under åben himmel for at se på fuldmånen. Det er en smuk og klar aften og der er noget i luften, som giver dig lyst til at udføre et slags måneritual. Men det er ikke et hvilken som helst ritual, det er en del af dit indre høstarbejde.

I fortællingen, som du nu inviteres til at skrive, skal du allerførst skrive to lister som følger

  1. En liste på 5-10 ord med ting, som du nu lægger på jorden under fuldmånen. Det er ting (situationer, følelser o.l.), som du tager afsked med og som du IKKE skal have med dig videre ind i høsten og efteråret.
  2. En liste på 5-10 ord med ting, som du ønsker at tage med dig videre på din rejse ind i efterår og vinter.

Fortællingen handler om dit ritual ved høstfuldmånen. Du tager afsked med det, der står på din liste 1) og du fejrer/hylder eller hvad du nu vælger det, der står på din liste 2), som du tager med dig videre og ønsker dig mere af i den kommende tid. Hvad der sker i fortællingen og om du på nogen får hjælp fra fuldmånen eller andre (mennesker, dyr, væsener) ved dit ritual er helt op til dig.

Når du har skrevet listerne, skriver du dig ind i fortællingen og gå intuitivt med ordene. Prøv at slippe kontrollen, du har jo listerne med dig, så lad det ske, der byder sig til i fortællingen. Sæt eventuelt dit stopur på 30-45 minutter og lade ordene føre dig på vej. Læg tankerne bag dig og skriv så flydende og intuitivt som muligt.

Fuldmåne2

Vil du have mere af samme slags og opleve, hvordan fortællingens kraft kan blive både din bro og dit indre fyrtårn? Kom med i skrivegruppeforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT og sæt din indre fortæller og forfatter fri. Du får inspiration, værktøjer og masser af skriveglæde til din skriveproces. Og så får du skrevet! Læs mere nedenfor.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for både mænd og kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig gennem efteråret og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Vi starter den 11. september og der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Når høsten kommer

kornmark

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene

kornmark

 

Vinterens sidste fuldmåne

fullmoonmagic

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt?

Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min cyklus og ikke mindst om, hvordan jeg har haft uendelige mange vågne nattetimer ved fuldmåne og i tiden op til. Jeg har ligget vågen, vendt og drejet mig og først sidste år gik det rigtig op for mig, at det egentlig var en gave. Tidligere så jeg det ikke som sådan, men sidste år skete der noget. Jeg lærte fuldmånen at kende på en ny måde og det blev en del af min rejse at forstå månens gave.

Teksten herunder er et uddrag af fortællingen ”Den anden side af sandheden” fra september sidste år.

Den anden side af sandheden – en månefortælling

Jeg er tilbage ved fuldmåne i lørdags. Det var en smuk sensommeraften. En af den slags, hvor man nærmest kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig. Jeg skulle til fuldmånearrangement og lære mere om månens kraft og visdom.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side.

Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre.

Og ørnens stemme naturligvis. For det var ham jeg spurgte til råds. Hvad har hun mon til mig, fuldmånen? I al den tid jeg husker, har hun vækket mig, når det var hendes tid, hvisket, kaldet og rusket i mig, men jeg var ikke lydhør. Først de senere år er det gået op for mig, at hun måske har noget at sige mig? At det slet ikke er tilfældigt at hun rusker i mig og holder mig vågen. Nu fløj jeg med ørnen i lyset fra høstmånen, vægtløs og uden modstand. Hele mit væsen lyttede og ønsker bare at favne det, jeg i så mange år løb væk fra.

”Vi danser på månebroen” sagde ørnen og hendes kraft er i os. Stil dine spørgsmål og du skal få svar.”

Jeg ønskede at vide, hvordan jeg kan bruge månens kraft og visdom på min egen rejse. Det formulerede jeg, så godt jeg kunne.

”Månen har søgt dig hele dit liv”, sagde ørnen, mens vi fløj. ”Hun har vækket dig og forsøgt at få din opmærksomhed, men først nu er du klar. Du skal ikke gøre noget særligt, du skal blot tage imod. Når hun vækker dig på fuldmånenætter, skal du rejse dig og gå hende i møde. Gå ud i naturen, sid lidt ude og lad dig bade i månelys. Du kan indånde hendes lys, lade det fylde dig og flyde videre ud i jorden. Se, hvordan landskabet er forandret under hendes indflydelse. Lyt og du vil vide besked. Her vil du få den anden side af sandheden.

”Den anden side af sandheden?” spurgte jeg og selvom noget i mig forstod, var spørgsmålet alligevel uundgåeligt.

Ørnen svarede tålmodigt.

”Den anden side af sandheden. Skyggesiden, det du ikke ser i dagslys. Alt det, du mærker som subtile fornemmelser i dig og som du måske aner, kan være budskaber eller vished om din sjæls rejse, vil stå klart for dig i månelys. Hun skinner på det, du ellers kun fornemmer eller måske slet ikke ser. Samtidig skal du vide, at der gemmer sig nogle fortællinger ved fuldmåne, som gerne vil skrives og sættes fri gennem dig. Det er også derfor, hun vækker dig. Du opfordres til at dedikere en månebog til formålet. Læg bogen klar i dit skriverum ved fuldmåne og i dagene op til. Når månen vækker dig, står du op og du vil instinktivt vide, om du skal søge ud i fuldmånenatten eller om du skal sætte dig og skrive i månebogen. Det, du vil skrive på dette tidspunkt, er anderledes end det, du skriver ved dagslys.

* * *

Fortællingens kraft

Jeg husker, hvordan vi den aften ved høstfuldmåne hengav os til energierne og søgte rådgivning ved de store stendysser i skoven. Jeg husker, hvad jeg fik fortalt og jeg mindes den rene kanal, der var til rådighed i de timer. Det var næsten som at tale direkte med månen. Intuitionen var stor og der var ikke længere nogen tvivl. Efterfølgende skrev jeg fortællingen og det gør godt at huske den nu, endsige at dele den med dig, fordi det er vigtigt, at vi lader vores fortællinger hjælpe os på vej. Sandheden bor mellem linjerne, det er en del af fortællingens kraft. Den slags fortællinger bygger bro og kaster lys på det, der før var skjult eller uklart.

Vinterens sidste fuldmåne

Det er februar nu og det vinterens sidste fuldmåne. Her sidder jeg et stykke op på formiddagen med en kop hyldebærte. Det er mandag, en ny uge er startet og lyset bader landskabet i øst. Det skifter hele tiden, lyset og minder mig om februars vekslende energi.

Det er underligt at tænke på, at det er vinterens sidste fuldmåne og at vi meget snart tager de første skridt ind i foråret. Det første spæde forår i al sin skrøbelighed. “Træd varsomt, gå langsomt”, hvisker stemmen i mig og jeg nikker uden modstand, fordi jeg fornemmer at det vil blive sådan. Langsomme skridt, intet hastværk, lære marts at kende fra det tidspunkt, hvor hun stadig minder forbløffende meget om vinter.

“Man kan ikke skrive juni i januar” – at lægger spor

I dag fejrer jeg, at jeg har skrevet 100 sider på min bog. De ord, jeg skriver lige nu, er i sporlægningsfasen skrevet på side 100. Både januar og februar har budt på skriveflow. Det skyldes uden tvivl den måde, jeg har grebet projektet an på og min hensigtserklæring, som løfter og støtter mig. Jeg skriver nu på en helt ny måde og det gør underværker for skriveprocessen. Og så skyldes flowet ørnens visdom, for han har sagt til mig:

Man kan ikke skrive juni i januar.

At skrive på denne måde forankrer mig ikke alene i den kreative proces, det gør mig også til en del af årstiden og den energi, der er lige nu. Jeg flygter ikke, jeg løber ikke stærkere for at nå frem til målet, for der er intet mål som sådan. Jeg skriver bogen fra Vintersolhverv til Vintersolhverv og naturligvis vil tidspunktet oprinde, hvor bogen når sin afslutning. Men det er ikke en proces, som jeg kan fremskynde, eftersom skrivning af bogen følger årshjulet og den naturlige cyklus. Det er ikke muligt at springe over lave gærder, det er ej heller muligt at løbe stærkere for at få bogen færdig før tid.

Det eneste, jeg behøver at gøre er at dyppe pennen i nuet og skriv derfra, hvor jeg er. Det giver ro, selvom jeg naturligvis mærker utålmodigheden fra tid til anden. Men alting har sin tid. Mens jeg skriver denne bog, forankrer mig jeg samtidig i den naturlige cyklus, som lige nu er slutningen af vinteren, den sidste vinterfuldmåne og februar.

Skrivecirkler

Det er også derfor, at skrivecirklerne virker. De forankrer sig i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os. Det var en intuitiv fornemmelse af, at det skulle være sådan og det startede med Vintercirklen tilbage i november. Det eneste, det reelt set kræver, er at du som deltager i skrivecirklen formulerer en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med at være i cirklen og at du ærer den i forløbet. Hvis noget ændrer sig undervejs, har du altid mulighed for at justere din hensigtserklæring, så den passer til dig og din proces. Husk på, at hensigtserklæringens formål er at løfte dig og give luft under vingerne til din skriveproces.

Skriv din hensigtserklæringen på et stykke papir, som du kan se, når du er i dit skriverum. Hensigtserklæringen er din kontrakt og pagt med dig selv og Kilden. Og den er magisk!

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os. Når vi har formuleret hensigten, den hjertelige intention, sætter vi vores indre kurs på sjælekurs.

Fra Vintercirkel til Forårscirkel

Vintercirklen har bestået hele vinteren og fortsætter indtil udgangen af marts, men allerede nu har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra de kvinder, som er med i cirklen. Flere skriver, hvor godt det gør at forankret sig i årstiden og lære de forskellige tidspunkter og energier bedre at kende.

”Frem for noget andet, vil jeg nok forbinde februar med disse himle, hvor solen og det himmelblå ligger på lur lige bagved skyerne, men kun ind imellem kommer helt eller delvist igennem. Det er sådan en smuk illustration af lyset der bliver stadig stærkere og prøver at trænge igennem til os. Hvor er det dejligt at blive mere bevidst om naturen.”

Sådan skrev en af kvinderne i Vintercirklen forleden dag og vedhæftede et smukt billede af en februar himmel. Og det er, hvad der sker, når vi forankrer os i årstiden og skriver derfra. Vi lærer både os selv, energierne og den måned, hvor vi nu befinder os eller tidspunktet på årshjulet bedre at kende. Vi falder til ro i nuet. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

Årstider og nærvær

Og her til morgen fik jeg en mail fra en anden af kvinderne i Vintercirklen, som skriver:

”Det har været en gave at være så nærværende om årstiderne, rumme dem og ikke hele tiden fokusere på den næste årstid. Og øvelserne er jo så fantastisk bygget op, at man kan få dem til at handle om ens egen proces uanset hvor man er henne.”

Det glæder mig, at jeg gennem skriveøvelser, afsæt og det rum, jeg skaber i cirklerne, kan være med at skabe øget fokus på ikke alene at være i nuet, forankret i årstiden, men også at opdage gaverne og glæden ved at hengive sig i stedet for at flygte og ønske sig noget andet, end det, der er. Det var mit håb, da jeg lancerede den første skrivecirkel, fordi jeg så gerne vil give det videre, der har støttet og hjulpet mig på min egen rejse og det er en stor glæde, at det er lykkedes. Flere af kvinderne fra Vintercirklen har nu valgt at gå videre i Forårscirklen for at fortsætte den gode skriveproces, de har sat i gang.

Lær dig selv at kende på en ny og godgørende måde

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Det forholder sig i hvert fald sådan, at man ved at forankret sig i årstiderne og den naturlige cyklus kan lære sig selv at kende på en ny måde. Jeg tror på, at det forbinder os til vores sjæl. Det handler nemlig også om at lære at lytte til sin livssang og langsomt, gennem ordene, at folde den ud:

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod, denne poetiske morgen midt i februar. Det er den egentlige fortælling. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Det er en skrøne. Den egentlige fortælling finder sted lige her, lige nu, mens vi sidder her og snakker. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu, i disse sekunder, bruser din livsflod gennem dig og februar og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid at skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. Derfra kan du skrive. Eller male. Skabe dig det liv, der passer til dig og som får din sjæl til at synge med. ”<
– Kragen Harald –

Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Forårscirklen, hvis du har fået lyst til at være med.

Nyd vinterens sidste fuldmåne.

Kærlig hilsen
Lene


YDERLIGERE INSPIRATION TIL DIN SKRIVEPROCES (klik på links)

Om Sporlægning

Jeg gør dig klar til forår

Skriv din bog – bogcoaching
Lær at både favne og ære processen, der sædvanligvis består af flere dele. Vi adresserer den del af processen, du nu er i og arbejder ud fra din hensigtserklæring, som du vil blive inviteret til at formulere. Min styrke som skrivecoach ligger især i den første del af processen, den kreative proces, som jeg også kalder sporlægningen.

INTUITIVE SKRIVEWORKSHOPS OG ANDRE FORLØB

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
2016 program med dato og tidspunkter – kom, skriv og fold ud. En skrivedag for sjælen.

Skriv din Sjæl
Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

For 6 dedikerede kvinder – der er i skrivende stund 3 pladser tilbage.