Fuldmåneblod

”Jeg hjælper dig med at rydde op” svarer vinden, som blæser kraftigt fra øst. Det larmer i huset, det buldrer og brager. Jeg udsætter det, men ved at jeg er nødt til at gå ud. I blæsten. Langs hegnet mod øst, jeg har kasket og solbriller på og ønsker, at jeg havde sat mit lange hår op under kasketten. Men snart glemmer jeg ubehaget, for de første skridt tager mig over en tærskel. Nu befinder jeg mig et andet sted.

”Jeg burde gå videre med mine forberedelser til Rejsen til Daggryets Ø” mumler jeg, men vinden hører mig skam, selvom den selv larmer gevaldigt. Et grin, ikke hånligt men hjerteligt og i samme sekund ser jeg mig selv. Med kasket, solbriller og flagrende hår, beslutsomme skridt, min irritation er som en hvepserede. Jeg, som er allergisk overfor hvepse!

Jeg ler, østenvinden ler og pludselig er jeg inde i blæsten. Jeg mærker den ikke længere, den skubber mig i ryggen, den bærer mig frem og snart står jeg i læ bag hegnet mod vest. Her opdager jeg et par vilde hindbærbuske, jeg smager på et par stykker og lader resten være til fuglene. Og rådyr, spiser de mon hindbær? Jeg hører et af dyrene rumsterede i krattet og råber:

”Det er bare mig. Du kan være helt rolig.”

”Det kan du selv være” svarer rådyret og løber ud af busken i nordvestlig retning. Dens smukke bagdel skinner i sollyset. Jeg sætter mig ned på græsset, tager jakken af, her er lunt og et stykke fra mig ligger en hare. Den synger en sang om taknemmelighed, jeg lytter og snart kan jeg synge med. Noget i mig kender allerede sangen.

”Jeg hjælper dig med at rydde op” siger vinden og kigger rundt om hjørnet. ”Det er fuldmåne i fiskene, blodmåne og måneformørkelse. Det er en vældig afslutning, en grande finale, og du har stadig meget at give slip på. Det er dit arbejde i dag. Men egentlig er det ikke arbejde. Du kan ikke gøre mere nu, du skal bare være villig til at lade det ske.”

”At tillade” nikker jeg og lader mig falde omkuld på den tørre jord.

”Hovedrengøring” ler vinden og den forstod jeg godt. Latter fylder sfæren, alt godt vil ske.

Glædelig fuldmåne 🌾🌕

Lene Frandsen (c)
27. august 2026
Vejen til Fortællingernes Medicin

Image by © Melodyanne, Dreamstime


Kursusprogram Høst & Efterår 2026

Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri 🖋️🪶
Intuitive skrivekurser og skriverejser med pen for kvinder med skrivelængsel


Rejsen til Daggryets Ø
Intuitiv Skriverejse for kvinder med skrivelængsel
Starter 15. september 2026
Varighed 5 måneder

LÆS MERE I LINKET

Rav-rabat 🧡 ved tilmelding senest den 30. august 2026


Fortællerskens Hemmelighed
Intuitivt Skrivekursus for Kvinder
Start når du ønsker (vælg ved tilmelding)
Varighed 3 måneder

LÆS MERE I LINKET


Fortællerskens Årshjul
Cyklisk Skrivekursus for kvinder
Nye deltagere starter den 1. september 2026

Vælg mellem 4 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse hele årshjulet rundt

LÆS MERE I LINKET


“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser af mine skrivekurser, workshops og forløb

Skriveskolen for Fortællersker
Lene Frandsen, Intuitiv Skrivecoach
www.lenefrandsen.com


Discover more from Skrivecoach Lene Frandsen

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑