Den stille stemme

misty-landscape

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen. Sådan kan det synes og alligevel finder en bevægelse sted. Noget sker, selvom vi ikke kan se det, for kraften arbejder under jorden og dybt i os.

Snart møder vinteren foråret for første gang og en ny tid begynder.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. End ikke uglen, som ellers har hilst mig på morgenturen med hundene, har jeg hørt. I dag. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Den stille stemme, sjælens sang

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.

Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Din stille stemme, sjælens sang.

Processen i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de ofte det, jeg kort beskrev ovenfor. Især hvis de også, som jeg varmt anbefaler, kontinuerligt skriver rejsedag i skriveforløbet. Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Ordene er vores tryllestav

Vi opdager, at vores ord har magt, de er kraftfulde og forandringsskabende på et subtilt plan. Et plan, som arbejder i os hele tiden, når vi kontinuerligt møder op og skriver. En proces, som er sat i gang af intentionen, vi formulerede ved forløbets start og som hele tiden arbejder og udvikler sig af det, vi skriver og folder ud.

Årstidernes særlige energi

For mit eget vedkommende startede det for snart længe siden. Jeg mødte op, jeg havde en intention om at følge mit hjerte og jeg vidste at det for mig handlede om at skrive.

Jeg husker morgener med tomt papir, kaffe i koppen og intention i hjertet. Jeg husker rammer og tidsbegrænsning, eftersom jeg skulle møde på arbejde klokken 8, men mit fremmøde og intentionen rykkede rummet og skabte plads for ord og fortællinger. De fandt vej, fordi jeg havde skabt rum.

Jeg husker, hvordan jeg blot satte mig ned og skrev det, der var og hvor ofte det var træerne i haven eller en fugl i træet, som blev mit afsæt. Jeg skrev på tid, for snart var jeg nødt til at forlade huset og køre på arbejde, men jeg gjorde det og snart gik det op for mig, at der var noget, som skrev mig.

Det var her månederne dukkede op og inviterede sig selv ind på mit pensionat. De øste af deres visdom, det strømmede igennem mig på den korte tid, jeg havde til rådighed. De viste vej, noget skrev mig og det univers, jeg nu bevidst og i tillid hengiver mig til. Jeg forankrede mig, jeg kom til stede og lærte årstiderne rytme og cyklus at kende både i det ydre og dybt i mig selv. Jeg begyndte at mærke min forbundethed og fik vished om, at jeg gennem tillid, fremmøde og en vis disciplin kunne vælge at skabe den forbindelse, som ofte kan blive lidt væk i den moderne verden.

Den stille stemme, sjælens sang.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Lad mysteriet og længslen være din drivkraft

Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil spørgsmål, som du ikke umiddelbart forventer svar på. Lad være med at besvare eller lad det blive en mental spekulation, bevæg dig blot videre og lad spørgsmålene lede dig, lev dem og lad selve mysteriet være din drivkraft sammen med længslen i dit bryst.

Be patient with all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given because you would not be able to live them and the point is to live everything. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.
– Rainer Maria Rilke – Letters to a Young Poet

Alt det, du afviste i dig selv og forsøgte at skjule, er nøglen til din frihed

Der er så meget, jeg kunne fortælle dig om skriverejsen, om spørgsmålene, mysteriet og om hengivelsen til den længslen, der banker i dit bryst. Alt det, du afviste som forkert i dig selv og forsøgte at skjule, fordi du skammede dig over at være forkert. Anderledes. Det er nøglen til din frihed. For det er ikke forkert, det er din sjæls pas. Men det er din opgave at lytte og at skrive det frem. Kun du kan gøre det, ingen andre end du.

Har du skrivelængsel, kan du bevidst vælge at følge den længsel ved at møde op og skrive. Gøre skrivetiden til et frirum, hvor du lytter til dig selv og giver det til papiret. Om det er i en slags dagbog, på morgensiderne eller i en særlig sjælebog, du har dedikeret til formålet. Det betyder mindre, det vigtigste er at du møder op og skriver.

Hvad og hvordan

Hvad og hvordan vil vise sig undervejs. Lad være med at fortælle dig selv, at du mangler teknikker eller værktøjer for at begynde at skrive. Prøv at have tillid til, at det, du lige nu føler at du savner, vil møde dig undervejs, når du møder op og skriver. Forbind dig, gør dig modtagelig og lav gerne via din hensigtserklæring en slags kontrakt med Kilden eller din skrivemuse, hvordan det nu synes rigtigt for dig.

Techniques are directionless without grounding to and connecting to Source, they are a style without substance.
-Loren Cruden –

Din aktive deltagelse

De fleste veje, værktøjer og svar på dine spørgsmål opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er virkelig altafgørende.

Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu

Har du lyst og mærker du længsel efter at skrive og folde nu, så findes der aldrig et bedre tidspunkt end nu. Start dér, hvor du er. For vi skriver i livet og måske husker du, at jeg lidt tidligere i dette blogindlæg skrev noget om at lade hverdagen danse ind og ud af det magiske rum? Du kan vælge at invitere fortællingerne ind i dit skriverum, men uanset hvad, så mød blot op som en åben og ganske tom bog og inviter det, som er til dig til at lande, støtte og løfte dig. Undervejs og i processen. For det er en proces og det starter med det første ord.

What is meant for you is always meant to find you.
– Lalleshwari –

Det er snart Imbolc

Det er Imbolc i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Vintergæk, erantis og forstadier til knopper på træerne. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes især på tidspunktet omkring Imbolc, som også er det første møde mellem vinter og forår.

Et perfekt tidspunkt at begynde på ny

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk omkring Imbolc. Det er et perfekt tidspunkt til at kaste lys på noget af det, som har overvintret i mørket og under jorden. Uden hastværk eller forcering, bare lytte, mærke og lade komme. Et perfekt tidspunkt at begynde på ny.

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning, potentialet og den spirende energi fra den nye årstid og spirerne i os selv. Inspirationen, livsgnisten og det første møde mellem vinter og forår, en kraft og magisk alkymi, som også findes i os selv og som vi bevidst kan vælge at forbinde os til.

Kunst, poesi og fortællinger

Imbolc er også et særligt gunstigt tidspunkt for kunst, poesi og fortællinger. Det første spirende forår, lyset, som kommer tilbage og kraften, som nu ikke alene arbejder under jorden, men også viser sine første spirer i det fri. For mig skaber det dyb resonans at følge den energi og jordens cyklus. Præcist som månederne lærte mig det for snart mange år siden, da jeg påbegyndte min egen skriverejse.

Men mest af alt mindede de mig om alt, noget i mig godt vidste, men som havde været skjult og utilgængeligt i årevis. De hjalp mig med at huske og de viste mig, hvordan jeg skulle forbinde mig. Min sjæl kaldte via skrivelængslen. Måske forholder det sig på samme måde for dig?

Hvorfor ikke starte nu?

Hvorfor ikke starte nu? For har du skrivelængsel, er det ikke noget, som bare forsvinder. Den bliver ikke mindre med årene, tværtimod, den vokser og trænger sig på. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og kun du kan gøre det. Desuden gør det godt at forankre sig i nuet og lade kreativiteten strømme. Åbne op for alt det, der har sat i sig i krop og sind og sætte ord på.

”Take your broken heart, make it into art.” Et klik med næbbet og et melodisk “klooung.”

Så er hun dér pludselig igen, Ravnen min. Som slet ikke er min, jeg er snarere hendes, hvis vi da overhovedet skal tale om det. Og det skal vi ikke, hvis man spørger Ravnen, hun har ikke tid til dens slags. I øvrigt synes hun at have temmelig travlt i dag, for ikke så snart er hun landet og har ytret sig, før hun igen letter og forsvinder i disen.

Men hun kommer tilbage, når jeg mindst af alt venter det. Det har jeg vished om og tillid til.

Det er aldrig for sent

Loren Cruden, som både inspirerer og underviser mig, siger som følger:

Knowing the truth of change, you can choose a path of positive participation. There is no need to be fettered by mental conditioning. Just because you believed something or responded in certain ways in the past does not necessitate your continuing to do so. Now is now, the opportunity for change is always present.

Nu er nu. Mulighed for forandring er altid til stede. Du kan altid stoppe op, gå i en ny retning og med en kraftfuld intention i hjertet beslutte dig for at komme hjem. Et skridt, et ord af gangen. Det er aldrig for sent.

Du kan skrive din forvandling

Den forandring kan man skrive sig ind i. Ja, du kan skrive din forvandling, ord for ord, skridt for skridt. Det er bl.a. det, jeg underviser i og som jeg giver videre til kvinderne i skrivecirklerne. Via fortællingens kraft, som bygger bro og skaber nye åbninger og ved intentionens kraft og hjælp, hvor vi lærer at formulere en kraftfuld hensigt og bevidst anvender ordenes energi som både tryllestav og transportmiddel, skriver vi os ind i dybere lag af os selv, som vi ikke kan tænke os til.

Vi praktiserer historiemedicin og vi deler medicinen med hinanden.

Ingen andre end du

Hvis du virkelig vil skrive, hvis du vil danse med ord og stemninger, er du er nødt til at møde op og deltage aktivt i skrivedansen. Ingen andre end du kan holde den pen, som skal anvendes til at skrive dine fortællinger.

Det er en proces, hengiv dig til processen

Det er en proces og forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men den sker. Og det, der især sker, er at vi pludselig vågner op og får øje på gaven ved at skrive og skabe vores egen vej og måde, uanset om det handler om at turde nyde den kreative proces og åbne op for ren skriveglæde og skaberkraft eller om det vitterligt handler om bevidst at hengive sig til sin hjemvej. Vejen hjem. Gennem ordene, gennem skriverejsen og ved at lytte til den skrivelængsel, der kalder og rumsterer. Og ofte smelter det sammen, så begge dele sker. To spor mødes og bliver til ét.

Og snart er det Imbolc

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc og jeg gør det samme. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det er en dans på stedet, lidt frem og tilbage igen.

I dag er vinteren en diset affære, jeg kan knapt se træerne i skellet og fuglene er forsvundet. Troede jeg. Indtil ravnen dukkede op og jeg skrev mig helt ind i den dis, som før var et fjernt og ugennemsigtigt land. En blådiset dag i januar. Og snart Imbolc.

Det er aldrig for sent
at begynde
at lytte og at skrive
til den stille stemme
og sjælens sang.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Misty Landscape” © Snehitdesign, Dreamstime 


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017, jeg afholder 4 af slagsne, som alle er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet. Du finder information og datoer ved at klikke på billedet ovenfor.

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, så hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen nedenfor. Vi starter den 1. marts. Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen.


forarscirklen

Invitation til Forårscirklen er ude nu og jeg har åbnet for tilmeldinger. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler et online skriveforløb, vi mødes ikke fysisk, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og du kan være med uanset alder og forudsætninger. Skriveglæde har ingen alder, det er aldrig for sent at starte nu.

Du finder invitationen til Forårscirklen ved at klikke på billedet ovenfor. Vi starter den 1. marts. Hvis du kan mærke, at du skal være med, tilmelder du dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Ved Vintersolhverv

ravens-in-flight

Det må være årets mørkeste morgen. I min skrivestue har jeg tændt lys og ordene drypper i skæret fra den blafrende flamme. På bordet ligger to magiske sten, som symboliserer min rejse og to ord, der skal følge mig her over tærsklen til det nye solår og give mig hjertemod og styrke på vejen videre. De er blevet mig skænket ved Vintersolhverv og er med til at minde mig om min intention. De er pejlemærker og gaver fra noget, der er større end jeg.

Vi har passeret Vintersolhverv

Udenfor er det kulsort, der er ikke antydning af lys endnu. Ikke desto mindre er det morgen. Senere vil lyset komme svøbt i dis og kun være et subtilt tegn på, at natten er ovre. Et gråt og uigennemsigtigt skær træder frem af nattens dybe skygger og uden at gøre særligt væsen af sig, viser det vej. Langsomt, nærmest tøvende og uden hastværk breder det sit tæppe ud og byder op til vinterdans.

Vi har passeret Vintersolhverv, lyset er født af mørket og selvom man ikke kan se det endnu, går det nu den anden vej. Gennem resten af vinteren med lyset mod forår.

Hun lader det ske

Jeg trækker vejret dybt og mærker forandringen i mig selv som et lille støvkorn af vished. Jeg lader blikket glide fra ordene på skærmen og ud af vinduet. Her mødes jeg af en mur af mørke og kun ser genskæret fra lampen og et spejlbillede af kvinden, som har besluttet sig for at gøre noget, hun på et tidspunkt kom væk fra. Nu er hun vendt tilbage med en intention om at gøre det igen.

Hun skriver fra første færd. Hun er en morgenfugl, det har hun altid været, en introvert morgenfugl med hang til tidlige morgener og ord, som skrives, når det dages. Hun skriver, inden tankerne begynder at trække i den anden retning og skaber følelser af modstand, ja endda frygt for at slet ikke at kunne skrive mere. Hun følger med lyset og når dagen står op, er hun blevet en del af daggryet og solopgangen sker fra hendes eget skød. Hun er en aktiv deltager, allerede fra morgenstunden har hun med sit fremmøde skabt forbindelse og hun lader ordene føre sig på vej. Hun lader det ske.

tango-november-dancing-in-the-air

Ved Vintersolhverv

Jeg skrev min bog færdig (sporlægningsfasen) og drak af kaffen, jeg så stearinlyset blafre og et par fugle flyve forbi med retning mod syd. Lyset var sparsomt og naturen stille, selvom en vind begyndte at blæse op. Jeg lod igen blikket falde ud af vinduet, jeg tillod mig selv at dvæle og blev belønnet med et smukt syn af krager og ravne, som landede fordelt i tre nøgne træer. Det blå lys, som var til stede tidlige på morgenen, var nu blevet gråt. Uigennemsigtigt og diset. To måger fløj forbi og stearinlyset blafrede stadigvæk.

Jeg skrev, jeg var på trommerejse

Jeg skrev, jeg var på trommerejse og jeg havde en givende samtale med ørnen. Jeg fik bekræftet mine solhvervsord, som er symboliseret af de to sten. De har fundet vej til mit skrivebord og jeg bærer deres budskab som en intention i mit hjerte. Tillid. Forbindelse.

When you trust, you connect.

Gå helt ind i cirklen og lad magien gribe dig

Måske var jeg i tvivl, måske følte jeg mig lidt usikker, da jeg stadig stod udenfor cirklen, inden jeg trådte helt ind og lod magien gribe mig. Dér var rumsterende tanker, frygt og modstand, men jeg valgte at gå i tillid og trådte ind i cirklen og fra det sekund blev alting anderledes.

Jeg fejrede Vintersolhverv alene

Jeg trådte over en tærskel og jeg bærer nu budskabet i mig. Følelsen af Vintersolhverv, afrundingen og lysets genfødsel i mig selv.

I går fejrede jeg for første gang Vintersolhverv alene i vished om, at jeg blandt andet skulle skrive min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” færdig.  Samtidig har jeg en intention om at tage min spirituelle praksis helt hjem. Den kan ikke længere være afhængig af andre, af kurser og af begivenheder udenfor mig selv. Det er fint at søge ud, lære nyt og opleve magien og fejring i fælleskaber, men først må jeg bære det i mig. Og øvelse gør virkelig mester!

Hele min dag var skænket til fejringen, det skete på en stille og godgørende måde, i selskab med mig selv, ordene, lysene og fuglene. Blafrende flammer, en duft af røgelse og smag af kærlighed. Jeg lod det ske.

Introvert i vinternatten

Langt senere gik jeg ud i vinternatten og tændte det bål, som jeg havde forberedt tidligere på dagen. Kæresten var med, vi stod tæt på flammeren og gav det til ilden, som vi ikke skulle have med os videre. Eller jeg gjorde, for selvom vi stod dér sammen og tæt forbundet i vores pagt med vinternatten, havde vi hver vores måde at være med ilden på. Hele dagen, færdiggørelsen af bogen, trommerejsen med ørnen og de små ritualer, dansen, glæden og lyden af lys  gled gennem min bevidsthed. Jeg mærkede mine solhvervsord og lod flammerne varme og beskytte mig.

Jeg lod det gå, som ikke længere tjener mig, de gamle udtrådte historier. Jeg gav det til ilden. Og én ting især stod helt klart under den stjerneløse nattehimmel og i flammernes skær.

Ikke mere “hug en hæl og klip en tå”

Jeg hugger ikke flere hæle og klipper flere tæer. Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog finde på at flygte fra det? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Mit lys, der altid har skinnet dybt i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

Taknemmelighed

I lyset og varmen fra flammerne og i ildens bevidsthed var det ikke svært at føle og mærke taknemmelighed. Det kom helt naturligt og flød gennem mig som en kilde af kærlighed. Jeg har taget min introverte natur til mig, jeg trives som en fisk i vandet i mit eget selskab og faktisk er det ret praktisk for en forfatter in spe, skrivecoach og underviser at trives med meget egentid. Og først nu kan jeg indgå i sociale sammenhænge uden smertelige kompromis eller falske forestillinger.

Jeg siger det, som jeg er.

Tvivl forvandles til tro og blokering til skriveglæde

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at skrivecoache og guide de pragtfulde kvinder, som ofte møder op med hjerterne fulde af tvivl i forhold til deres egen formåen, men som efterhånden opdager, at der slet ingen grund er til at tvivle. Langsomt forvandles tvivl til tro og skriveblokering til skriveglæde.

De fleste af os er introverte af natur

I november måned skete der noget i Vintercirklen, som er i fuld gang nu. Vi opdagede, at de fleste af os faktisk er introverte af natur og at vi længes efter at hengive os til det, der nærer os og som giver os styrke og værdighed indefra. At jeg selv nu har taget min introverte natur til mig, gør selvfølgelig også, at jeg i langt højere grad kan støtte andre kvinder i at gøre det samme. Og det gøres så fint på skriverejsen og i skrivecirklerne, netop fordi at indre nærvær, fordybelse og ro i eget rum virkelig gør en positiv forskel i forhold til at skabe skriverum og lade ordene finde vej.

Det er ofte i stilheden og i eget selskab at vi kan høre sjælens sang.

Selvfølgelig behøver du ikke at være introvert for at deltage i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops. Men det er ingen bagdel, tværtimod, hvis du er introvert og/eller du har brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance.

I skrivecirklerne skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Skrivecirklerne er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Og du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du er ikke asocial, fordi du hengiver dig til din introverte natur

En af kvinderne i Vintercirklen kaldte sig selv asocial, fordi hun med vinterens kommen var nødt til at trække energien hjem og putte sig lidt for at komme til hægterne efter en aktiv og udadvendt sommer. Også hun havde forsigtigt erkendt sin introverte natur, men ikke desto mindre var hun stadig slave af alles forventninger om sommerens udadvendte selskabelighed. Hun følte sig forpustet, hun var virkelig udmattet, men selvom hun vidste det og i høj grad mærkede det i både krop og sjæl, var asocial det ord, hun kaldte sig selv. Et fordømmende ord, som på ingen måde har noget med sandheden at gøre. Det gjorde ondt at mærke ordets dom. Det gav en følelse af forkerthed, skam og udstødelse.

Væk med det ord og lad det erstattes af et ord, som føles godt i sjæl og hjerte.

For at være introvert har absolut intet med at være asocial at gøre. At passe, pleje og sørge for sig selv, så man fungerer og har overskud, det er vel enhver kvindes ret.

Aftalen med dig selv er hellig

Aftalen med dig selv er den vigtigste aftale, du kan have i dit liv. For hvis du hele tiden tilsidesætter din egentid, selvom du både har brug for, lyst til og faktisk får energi og nærer dig selv ved at have tid alene, så svigter du både dig selv og din sjæl. Og i sidste ende svigter du også dine omgivelser ved at udgive dig for noget, du ikke er. Bedre er det, synes jeg jo, at danse i ærlighed og i kærlighed til den kvinde, du egentlig er og lade hende komme til orde.

Fortæl det ærligt og kærligt

Sig hvad du har brug for, fortæl det ærligt og kærligt og du skal se, når du giver slip på forestillingerne om, at du skal være noget andet, end den du egentlig er, så sker det hele af sig selv. Du mødes af accept og endda af beundring, fordi du tør stå frem, sige det højt og efterleve det, der gør dig godt.

Overhold aftalerne med dig selv

Og hvordan gør man så det? Jo ser du, jeg er begyndt at skrive mine egenaftaler ind i kalenderen på samme måde, som jeg skriver caféaftaler med veninder, møder og den slags ind. Og de aftaler er mindst ligeså vigtige og gyldige som alle andre aftaler, ja jeg vil endda driste mig til at sige, at de er endnu vigtigere. De er hellige for de er forudsætningen for, at jeg kan fungere i verden, være den, jeg er og give af det, der er min gave til verden. Uden egentid til at nære mig selv med hvad dertil hører, bliver jeg blot en skygge af mig selv. En træt, kedelig og temmelig irritabel skygge.

Måske har du lyst til at gøre det samme i året, som kommer? Skriv din aftaler med dig selv i kalender og overhold dem på samme måde, som når du har lavet en aftale med en god veninde eller din familie.

owl-in-the-night

Uglen og kunsten at lytte

Forleden dag fik jeg et smukt rejsebrev fra en skøn kvinde, som har været på skriverejse og i personligt forløb hos mig ganske længe. Rejsebrevet startede med et citat om en ugle i et egetræ:

”A wise old owl sat in an oak.
The more he saw, the less he spoke.
The less he spoke, the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?”

Ordene stammer fra et engelsk nursery rhyme og bliver ofte krediteret til en vis Edward Hersey Richards, men i følge Wikipedia er det ikke helt korrekt. Verset er nemlig langt ældre og er blevet dateret helt tilbage til 1875, selvom det nok er endnu ældre endda.

Uglen i egetræet

Jeg er dybt fascineret af ugleordene, som i sin poesi er så simple og siger det hele. Jeg har stor forståelse for uglen i egetræet. For ordene er essensen af gaven på skriverejsen og i selveste livet, hvis vi altså som uglen er i stand til at blive så stille, så vi rent faktisk kan høre og virkelig lytte. Og jo mere vi lytter, desto mindre har vi behov for hele tiden at tale. Det sker helt af sig selv. Når vi bliver stille nok og lader kroppen falde til ro så kan vi ikke alene høre vores egen stille stemme, sjælens stemme og følge vores intuition og indre kompas på hjertevej, men vi kan også fornemme og modtage de fortællinger, der som fugle svæver i horisonten og kun venter på det rette sted at lande.

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Prøv at forestille dig, at dér et sted derude svæver historier og fortællinger med en særlig puls og hjerteslag. Et hjerteslag, som passer perfekt til dit. Det ved din sjæl og du mærker det som skrivelængsel. Men før du faktisk møder dig med en intention om at gå på skrivende opdagelse i det, der pusler og rumsterer, kan fortællingen ikke finde vej til din pen og dit papir.

Det er ikke noget, der sker oppe i hovedet og som du mentalt kan udtænkte og planlægge. Du er nødt til at møde op, dedikere dig og skabe en slags disciplin eller rutine omkring ”det at skrive”. Din fornemmeste opgave er at skabe rum og grobund for det, der senere skal skrives gennem dig.

Tillid skaber forbindelse

Og det bringer mig tilbage til mine egne solhvervsord, tillid og forbindelse. Det er nemlig sådan, at tillid skaber forbindelse.

When you trust, you connect.

Giv din indre fortællerske plads i året, der kommer

Kære ven, skrivende sjæl, her på kanten til juleferie vil jeg kærligt invitere dig til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen, øve jer på at lytte til hinanden, danse sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er temmelig tung at bære. Du er din egen julerose. Hvornår springer du ud?

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Historiemedicin for sjælen

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender.

Må du følge dit hjertes kald

Jeg ønsker dig et glædeligt vintersolhverv, god jul og et lykkebringende fredfyldt nytår. Måske krydses vores veje, måske skrives vi ved i en af skrivecirklerne eller ses på intuitiv skriveworkshop. Men uanset hvad, så lov mig en ting. Tag din skrivelængsel alvorligt, den er ofte et kald fra sjælen Hvis du ikke møder op og giver liv til de fortællinger, der bor i din sjæl, hvem skal så gøre det?

Må du følge dit hjertes kald og favne alt det, du er skabt til at være, men som du tidligere forkastede som betydningsløst og endda forkert. Det er nøglen til din sjæls glæde og frihed. Lad det ske, lad det skrives og fortælles gennem dig.

“If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will? It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Kærlig hilsen
Lene


Har du skrivelængsel og lyst til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og i pagt med både intentionens og fortællingens kraft?

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og du kan være med uanset alder og skriftlige forudsætninger. Skrivelængsel har ingen alder, det er aldrig for sent at genfinde skriveglæden. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Den næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN, som er forankret i energien omkring Vintersolhverv og i lysets rejse gennem vinteren mod forår. Du finder invitationen her. Solhvervscirklen starter den 6. januar og varer i tre måneder.

Solhvervscirklen er en invitation om et kærligt og givende rum til dig, som gerne vil starte det nye år med en intention om at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Er det nu, er det endelig tid til, at du møder op og skriver?

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Skrivecirklerne foregår online

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

En helt særlig julegave?

Giv dig selv en helt særlig julegave, hvis du kan mærke, at det er tid. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted. Kom og vær med i Solhvervscirklen.

Flere detaljer om skriveforløbet SOLHVERVSCIRKLEN finder du i linket her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Der er i skrivende stund stadig ledige pladser.

Photo “Ravens” © Vadimtrunov, Dreamstime
Photo “Owl by full moon” © Ricardo Reitmeier, Dreamstime

Thank you for the beautiful, inspiring images

 

Skriv, min ven. Skriv.

writing-close-up

Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.

Skrivelængsel er et symptom

Din skrivelængsel behøver ikke være et tegn på, at du partout skal skrive en roman eller udgive din digte. Skrivelængsel er et symptom, et kald fra sjælen, fordi vi ofte udsulter vores kreativitet og behov for at give udtryk for vores sjæl. Selvom du skriver meget til daglig og måske endda arbejder med skriftlig kommunikation, kan du derfor sagtens have skrivelængsel alligevel.

Skrivelængslen kommer, når vi ignorerer den stille stemme og det, vores sjæl synger om. Den beder os om at lytte, huske hvem vi er og at skrive om det. Og ofte opstår fortællinger til at hjælpe og guide os på vej. Fortællingerne, der som fyrtårne lyser op, hvor der er mørkt og uigennemsigtigt.

Fortællinger styrker og healer ikke alene fortælleren, men også dem som fortællingerne deles med. Det er historiemedicin, det er essensen af fortællingens kraft.

Det kan du læse lidt mere om i “DIT LIVS FORFATTER”.

Sjælen er ligeglad med grammatik, retskrivningsregler og sådan-gør-du.

For at skrive fra sjælen, er vi nødt til at forlade hovedet og den mentale tilgang til det at skrive. Meget af det, vi har lært og studeret, er vi nødt til at give slip på, for i sidste ende er sjælen ligeglad med grammatik, retskrivningsregler og sådan-gør-du.

Lyt til det, der vil skrives, mød op og skriv det, du hører

Når vi skriver fra sjælen, møder vi ordene med åbenhed og nysgerrighed. Vi indstiller os selv som den gamle transistorradio og forestiller os, at vi er den modtager, der skal fange de sarte signaler. Jo mere lydhøre, åbne og modtagelige, vi gør os, desto lettere kan vi høre og modtage. Når dine skriverier bliver en lyttehandling, vil du snart opleve, at egoet bliver mindre og forsvinder ligeså stille.

Men det handler selvfølgelig ikke kun om at sidde musestille og lytte. Det er en kombineret handling af lytning og skrivning, vi øver os på her. Vi skriver, mens vi lytter og er således med til at fange ordene, når de kommer.

Og ofte er vi faktisk nødt til at skrive for at der overhovedet opstår noget, det er i selve fremmødet at undfangelsen sker. Det sker ikke, før du møder op og skriver. Inspirationen kommer, når du er i gang og alt det, du ikke kan tænke til, dukker op i selve skriveøjeblikket. Eller som Picasso engang så klogt sagde det:

Inspiration exists, but it must find you working
– Picasso –

Du kan ikke tænke dig til det OG du mangler ikke noget for at gå i gang med at skrive

Du kan ikke tænke dig til det, der vil skrives og det, som vil folde sig ud. Du er nødt til at møde op og danse med det. Lade det ske.

Det er her, det ofte går galt. Vi tror at vi kan tænke os til det. At vi skal være inspirerede, inden vi går i gang med at skrive eller at vi mangler noget. Nogle specielle værktøjer. Redskaber. Men sandheden er at vi ikke mangler noget som helst for at sætte os ned og skrive. Ikke andet end viljen, modet og en intention om at skrive det første ord. Og så det næste.

Det, at vi mangler noget for at komme i gang, er desværre også et typisk tegn på frygt og modstand. Især hvis vi vælger at give styrken til det, vi tilsyneladende mangler og lader det bremse os på vores skrivende færd. Det vigtigste er, at du har tillid til det, der vil komme, NÅR du rent faktisk møder op og skriver. Og tro mig, det vil komme. Men du er nødt til at komme først. Møde op og fatte pennen.

Det allerbedste skriveredskab og værktøj er …

At du rent faktisk møder op og skriver. At du har skabt et godgørende rum til dig selv og din skriveproces og at du ærer det rum og overholder de aftaler, du laver med dig selv. Glem alle forestillingerne om hvordan. Begiv dig i stedet på vej via ordene, begynd at skrive og bliv ved med at skrive. Vend kontinuerligt tilbage til det, der er dit indre skriverum og univers og bliv ved at skrive og øve dig.

Disciplin avler magi. Dit fremmøde er magisk

Glem forventningerne

Ikke at have særlige forventninger er et godt udgangspunkt for at modtage og skrive fra sjælen. Jo mere vi tvinger og forcerer, desto mindre kan vi høre. Men vi kan møde op og vi kan bevidst skabe et rum, som kæler for kreativitet, eventyr og skrivelyst, et sted, der gør os godt.

Ordene er dit transportmiddel – skriv dig ind

Tag imod det, der kommer. For ofte er fortællingerne nødt til at bane sig vej gennem en hær af modstand, frygt og bange anelser. Den indre censor kommer hurtigt på banen, når vi bevæger os fra egoets domæne og ind i sjælens, så vi er nødt til at skrive os igennem. Det, der står i vejen er vejen. Forestil dig, at du bruger ordene som transportmiddel på din vej mod de egentlige fortællinger. Du skriver dig gennem modstand, frygt og alle de andre forhindringer, du møder på din vej.

Du kan bestille min gratis eBog “Din Indre Censor” med inspiration og små skriveøvelser ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com . Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Vi kommer med det hele og favner det hele

Som fortællere forventer vi os ikke et modstandsløs og gnidningsfrit fortællerunivers. Vi kommer med det hele og favner det hele. Det er ikke altid, at vi skriver og skaber en færdig fortælling, nogle gange laver vi et slags forarbejde, hvor vi ikke umiddelbart har adgang til selve essensen af fortællingen. Den dør åbnes, når det er tid. Her er det indledende arbejde og skriveri vigtigt.

Lyt til din skrivelængsel, den har gaver med til dig

Tag din skrivelængsel alvorligt. Den er et vigtigt budskab til dig fra din sjæl.

Den eneste måde, du finder ud af, hvad der gemmer sig bag længslen er ved at lytte, møde op og begynde at skrive det, du hører.

Øvelse gør mester. Tillid skaber forbindelse. Tro flytter bjerge. Skriv, min ven, skriv.

Ravnerabat Sommercirklen

Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

woman-mountain-soul

Hende, som lytter indad og lader sin stille stemme komme til orde.
Hende, som gennem tillid, øvelse og gentagelse åbner op og tager imod.
Hende, som ønsker at skærpe sin intuition
og følge sit hjerte
af den vej, som er hendes at gå.
Hende, som efterhånden lærer sig selv at stå frem og
midt i sårbarhedens frodige muld
siger det højt, som hendes sjæl synger om.
Hun siger det højt og lader det fortælles.
Hende, som efterhånden får vished om, at det ikke gøres
ved at lægge frygt, modstand og indre censor bag sig.
Hende, som forstår, at hun er nødt til at favne det hele og skrive det.
Ord for ord.
Hende, som forvandler og forvandles.
På skriverejsen.

Læs også gerne: Med næb, kløer og kærlighed

Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Den handler om kreativitet. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde. De er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af og lærer at forstå os selv bedre.

Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.

Alt kan skrives

Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.

Brug dine skriverier som spirituel praksis

Du opdager også, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra. Du skriver dig videre og du forbavses, forundres og fortrylles til stadighed. Når du altså møder op og skriver.

Du oplever, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.

Og er du med i en skrivecirkel vil du opleve, at de andre kvinder lytter, løfter og støtter dig. Det gør de i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som så fint er formuleret af Julia Cameron. Den Hellige Cirkel er en del af alle skrivecirkler og intuitive skriveworkshops.

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Læs mere om SKRIVEREJSEN og SKRIVEKURSER & WORKSHOPS ved at klikke på linket.

Men uanset om du vælger at deltage i en skrivecirkel, på intuitiv skriveworkshop eller du tager på skriverejse på egen hånd, så gør dig selv en kærlig tjeneste. Lyt til din skrivelængsel.

Og skriv, min ven, skriv.

Kærlig hilsen
Lene


Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

EARLY BIRD RABAT VED TILMELDING INDEN DEN 7. JULI

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du early bird rabat og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

PS. Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv.

INVITATION TIL HØSTCIRKLEN FINDER DU HER

Kærlig hilsen
Lene

Fra et kærligt sted

Valmuer

Hvornår er en historie færdig? Hvornår er jeg færdig? Da jeg stiller det spørgsmål, begynder latter at klukke fra et sted dybt i mig. Nej vel. Aldrig. For noget ændrer sig hele tiden, noget kommer til, andet falder fra. Det, der var i går, er ændret i dag. Taget af vinden, båret gennem luften. Et frø er landet og danner grundlag for at samme blomst skyder op et nyt sted.

”Jeg har også altid været lidt af en mælkebøtte”, griner Harald og kommer svævende ind fra højre, lettere vakkelvorne i sin indflyvning. Vinden er mærkelig i dag, den danser omkring sig selv og fuglene bliver lidt forvirrede, kunne jeg godt forestille mig. Jeg gør i hvert fald. Ved ikke helt, hvad jeg har at regne med.

”Og det er måske endda en fordel”, griner han videre, fuglen som nu er landet. Ørn er han ikke, men en krage skal man heller ikke kimse af.

”En fordel?”

”Ja, du bryder dig jo i grunden overhovedet ikke om at vide. Du elsker livets impulsivitet, elsker at mærke, hvor vinden står og følge den. Danse med den. Som en surfer på bølgerne. ”

Jeg nikker eftertænksomt og sipper af den skoldhede kaffe, som jeg i søndagens anledning har serveret i den røde kop. En telefonsamtale gav mig uden at jeg vidste det et afsæt til at skrive. Det var jeg ikke klar over, da vi sluttede samtalen og jeg gik ud i køkkenet for at brygge kaffe. Om en time skal jeg ud og gå, nåede jeg lige at tænke, så bankede han på vinduet med sit næb, selvom han faktisk slet ikke var ankommet endnu. Men jeg hørte ham og i det sekund vidste jeg, at en lille historie bad mig lukke sig ind. Hvem den var og hvad den indeholdt, havde jeg ingen anelse om og det har jeg stadig ikke, hvor jeg nu sidder her. Med udsigt til marker og finurlig vind, dansende træer og skyer som bomuldsvat, der hverken er ordnede i rondeller eller totter. De flyder bare og gør sig til. Svøber sig, former sig, men i det sekund, jeg tror jeg ser et slags billede, ændrer de sig igen. Bliver til noget andet. Nej, jeg har absolut ingen anelse!

Det gør godt bare at skrive. At lade fingrene danse over bogstaverne på tastaturet, jeg har savnet det.

Jeg leger med ordene, smager på dem, Harald sidder foran mig og gransker mig uden hensyntagen til min eventuelle blufærdighed. Han har prikket til noget i mig og pirret mig med sin formulering. Nu sidder han bare og glor mig lige ind i fjæset med et smørret grin. Han er ret god til dem. De smørrede grin. Men tro ikke, at der er anstrøg af ukærlighed i de grin. Tværtimod. De er så fulde af drilsk kærlighed, at jeg på én gang føler mig udfordret og elsket. Og i samme sekund jeg skriver det, går det op for mig, at det er sådan, det er i vores forhold. Kragens og mit. Vi udfordrer hinanden fra et kærligt sted. Nå ja, måske er det mest ham, som udfordrer mig.

”Det kærlige sted er et interessant sted at være”, nikker han og hans drilske smil antager et strøg af sårbar visdom. Jeg ser pludselig et hav af ømhed i hans svømmende øjne, noget, der ikke kan være så ømt, flydende og skrøbeligt stærkt uden at han kender den side. Og det slår mig, at man måske ikke kan flytte ind i det kærlige sted og tage det til bolig, med mindre man har besøgt og været på ukærlige steder. Boet dér. Været dér. Handlet derfra. Mærket, hvad det gør ved hjerte og sjæl, når man agerer fra et sted udenfor sig selv. Når man handler i trods eller for at vinde en kamp.

”Det er et helt særligt sted, det kærlige?” Jeg sukker dybt og lader i tankerne en mønt falde dybt ned i min røde kaffebrønd. Formulerer en slags intention. Aldrig mere at handle fra andre steder end lige dér. Fra det kærlige sted.

”Det er en nobel tanke, javist.” Han løfter galant på sin kragehat og minder mig i et split sekund om Hr. Varnæs i Matador. Så forsvinder det billede igen. ”Men hvordan vil du sikre dig, at det netop er sådan det er? At du, når du træffer en beslutning og handler ud fra den, gør det fra dit kærlige sted?”

”Hvis jeg havde svaret på det, ville jeg være en millionær in spe”. Jeg ler højt. ”Harald for pokker, kan du se det for dig, hvilken bestseller jeg ville skrive? Men svaret findes jo ikke som sådan. Gør det vel?”

Tvivlen kommer svævende og summer om hovedet på mig som en spyflue. Den summen er høj og irriterende, forstyrrende, jeg kan ikke længere høre mit sjæls stemme eller mærke den gnist af vished, der var der i et splitsekund lige før. Pludselig føler jeg mig virkelig som en surfer på sit bræt. En bølge er drevet videre, mens en ny nærmer sig. Og jo mere jeg forsøger at tænke mig til, hvordan jeg vil ride på den bølge, desto mindre forberedt vil jeg være. Helt paradoksalt. Den erkendelse gør mig både forbavsende glad og uendelig trist.

”Joo”, han trækker lidt på det, som om han forsigtigt trækker ud i et elastisk bånd. ”De findes skam. Både det kærlige sted og svaret. Men ingen andre end du ved, hvor det sted er. Og hvor svarene bor. Dybt i dig selv, i din sjæl og dit hjerte, ja vi gentager os selv her”, han ler højt, ”men det er nu engang sådan, det er. Og du er inde på noget, når du forestiller dig selv som surferen på havets bølger. Når du indser, at du ikke kan forberede dig på anden vis end at centrere dig i forhold til din indre fleksibilitet.”

”Det lyder besværligt”, udbryder jeg. ”Centrere mig i forhold til min indre fleksibilitet. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg forstår … ”

”Fordi der ikke er noget at forstå. Søde pige, kvinde, ven, kan du ikke se det? Det er netop din hang til forståelse, der kan ødelægge det hele. Forsøger du måske at forstå valmuen ved at plukke den? Det eneste forståelse du vil få, er oplevelsen af at den dør mellem hænderne på dig.” Han ryster sørgmodigt på hovedet.  “Jeg vil flyve videre, men måske vi derude om lidt på din tur. Og så kan du jo stille valmuen det samme spørgsmål, hvis du vil. Men du kan også bare beundre den, som du plejer at gøre, føle dig forbundet med den og dens manglede evne til at blive plukket og dermed forstået. ”

Han letter og forsvinder mellem de raslende, dansede træer.

Jeg sidder tilbage med resten af min kaffe, en følelse af rastløs irritation og en subtil glæde, der smelter som chokolade på tungen. Jeg kan godt lide smagen, følelsen. Selvom jeg ikke helt forstår den.

Og nu vil jeg gå ud og beundre valmuerne. Fra et kærligt sted.


Skrivehuset, 1. juni 2016

Kære ven, velkommen til juni ❤

Juni er ifølge kalenderen er årets første sommermåned. Vi træder over en slags tærskel til et nyt rige og en måned, som er opkaldt efter Juno, romersk gudinde. Hun var oprindelig gudinde for kvindelig frugtbarhed og kaldtes også for fødselshjælper. Ydermere var hun skytsgudinde for mange italienske byer og det kan man jo egentlig godt forstå.

Juni markerer årets lyseste tid, her i begyndelsen af juni står solen faktisk allerede op med halvfire tiden om morgenen og vi skal virkelig tidligt op, hvis vi vil opleve magien ved daggry.

Magien ved daggry

Måske er det den magi, fuglene gerne vil fortælle os om, når de begynder at synge i vilden sky på det tidspunkt og lyset vælter gennem sprækkerne i persienner og gardiner? Jeg bliver tit vækket og mens jeg skriver dette, går det op for mig, at jeg måske lidt oftere skulle trodse min lille irritation og mit søvnbehov og simpelthen stå op og gå lidt udenfor.

For hvad mon der er af særlige sommerfortællinger ved daggry i de lyse nætters tid? Hvorfor synger fuglene og hvad synger de mon om?

A bird doesn’t sing because it has an answer
It sings because it has a song
– Maya Angelou –

Fortællingen om “Det kærlige sted” stammer fra min egen skriverejse, jeg skrev den sidste år ved denne tid. Det potente tidspunkt, hvor vi træder gennem en usynlig port og forår bliver til sommer. Vi nærmer os midsommer, sommersolhverv og …

SOMMEREN ER NU!

Jeg har egentlig glædet mig, men pludselig er det som om den kommer bag på mig. Sommeren. Og hov, ja, sørme så, valmuerne er dér igen. Jeg vil ud under åben himmel, lytte til krager, tale med valmuer, ja endda danse med valmuerne og sanke inspiration til kommende skriverier.

LIVET ER NU!

Det er også nu, at du kan vælge at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Gå ud, sank og tag imod de ord, som sommeren har til dig. Der er masser af naturlig inspiration lige nu, hvor sommeren snart kulminerer. Sæt dig, skab rum, gerne udenfor og lad ordene dryppe fra dit hjerte og ud på papiret. Lad det komme fra et kærligt sted.

Intuitiv skriveworkshop, en skrivedag for sjælen

Og skulle du få lyst til at tage din skrivelængsel under armen og møde op til en inspirerende skrivedag for sjælen, så har jeg lige nu to muligheder til dig

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag den 11. juni kl. 10 – der er kun 1 plads tilbage
Lørdag den 20. august kl. 10

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Og næste skrivecirkel? Det bliver såmænd HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august, hvor de lyse nætter ender. Men det skal jeg nok fortælle dig mere om en anden dag.

For nu skal jeg altså ud og danse med valmuerne!

Kærlig hilsen
Lene

 

Dit magiske legerum

jongleremedstjerner


“Jeg er startet i en skrivecirkel sammen med nogle andre kvinder og jeg har fået en skrivecoach. Hvor er det et skønt og genkendeligt legerum at skrive historier og digte og læse dem op for hinanden. Et rum som jeg ikke har besøgt og givet opmærksomhed i mange, mange år. Det bliver der heldigvis lavet om på nu!”

Sådan skriver en af deltagerne på Skriv Din Sjæl skrivegruppeforløbet, som startede med en intuitiv skriveworkshop i går.

Når sjælen kalder dig tilbage

Dit magiske legerum har måske ligget hen og er blevet støvet og fuld af spindelvæv, fordi ingen brugte det. Men rummet findes skam stadig og har du skrivelængsel, kan det meget vel være, at det er sjælen, som kalder dig tilbage til det rum.

“Men skal vi bare lege” spørger du og synes måske, at det lyder lidt for useriøst, selvom noget i dig smiler ved tanken om at åbne døren og træde ind i det rum. En blanding af fryd og frygt opstår uvilkårligt.

For hvem er vi, hvis vi pludselig kaster alle hæmningerne bort og hengives os til dansen? Hvem er vi, når vi igen leger?

Sæbebobler af fryd og frygt

Indledningsvis vil jeg svare: Ja, vi skal lege. Vi starter med at lege, vi finder tilbage til det støvede legerum og gør os åbne og modtagelige i forhold til igen at turde gå på opdagelse i alt det, der endnu ikke er formgivet, men som både svæver rundt som subtile støvkorn i luften over os og som samtidig laver de små sæbebobler af både fryd og frygt indeni. For hvad mon andre vil tænke, hvis du virkelig hengav dig til din indre pige? Og er det mon hende, som har en finger med i spillet, hvad den rumstrende skrivelængsel angår?

Rummet holder hemmeligheden

Lov mig én ting. Gør dig selv en tjeneste og glem alt om hvad andre mon tænker og tror. For selve hemmeligheden til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det rum. Legerummet. Det kreative, magiske rum, hvor vi mødes og via vores intention og hensigtserklæring tiltrækker det, som vi ønsker, skal komme os i møde. Det er her, vi boltrer os og finder ud af, at vi slet ikke har glemt at lege og danse og hvad mere er:

Rummet har heller ikke glemt os. Det har ventet på os, tålmodigt hvilende i visheden om, at der måske vil komme en dag, hvor vi vender tilbage. Åbner døren, genkender farverne, følelserne, lydene og det særlige lys, der falder gennem de støvede vinduer.

Et helligt rum. Et kærligt rum. Et sjælerum. Et legerum.

Vi genopdager det kærlige, magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Tiden fløj af sted på den intuitive skriveworkshop i går, som tiden ofte gør, når vi glemmer os selv og er fuldstændig opslugte af at danse i det øjeblik, hvor vi møder kreativitetens kildespring og alting går op i en højere enhed. Fortællinger fandt vej og landede i cirklen blandt os, digte dukkede op og samtidig var der en subtil vished om, at der er meget mere at komme efter.

jongleremedstjernerDer var engang et magiske legerum og det er dér skam endnu

men du er nødt til helt bevidst møde op og træde indenfor i rummet. Sige JA om end hjertet skælver. Her starter det hele igen, her møder du din indre pige og alt det, du elskede at gøre engang. Skrive og fortælle historier. Skrive digte. Vrøvlevers. Male. Synge. Danse. Ja, i det hele taget give dig selv lov til at boltre dig kreativt i den dans, der kun findes i det øjeblik, hvor du er mødt op og har åbnet dig, så kilden kan risle igennem dig.  Du opdager, at du på ingen måde har glemt det. Du kan endnu og rummet bærer ikke nag. Det elsker dig stadig. Sjælen har ventet og dansen er slet ikke færdig endnu. Den er kun lige begyndt.

Og det er aldrig for sent. Kreativitet har ingen alder.

Kom lad os danse

Hun var ikke bare en voksen kvinde med bagagen fuld af levet liv og ar på krop og sjæl. Hun var ikke bare en vis kvinde, der havde opdaget, at hun kunne se og at hendes særlige sensitivitet var en gave, som hun var blevet skænket for at bruge den til det, hun gør bedst og som hun holder allermest af. Hun var ikke bare en voksen dame med grå hår som fine striber i det lyse. Hun var også sit indre barn.

Pigen, kvinden og lynlåsen

Den lille pige og den voksne kvinde smeltede sammen dér i mørket før daggry. Det sitrede i min krop, tårerne strømmede og det var som om jeg kunne træde ud af sorgen lige dér. Kom, hviskede den lille pige, se der en lynlås midt i sorgen og den voksne kvinde nikkede smilende og trak forsigtigt i den. Lynlåsen. De åbnede i fællesskab sorgen for mig og jeg kunne træde ud. Et nyt daggry åbnede sig på nattehimlen og jeg spejlede mig i det spæde lys, der opstod lige dér. Først da var jeg i stand til at tilgive og give slip på noget, jeg havde holdt så krampagtigt fast i. Først da var jeg klar til virkelig at tilgive.

Og mest af alt handlede det om at tilgive mig selv.

Alkymi og kvindekraft

Dér kom styrken. Lige dér i mørket.  Alkymi og kvindekraft. Den lille pige med eventyr og rottehaler og den voksne kvinde med erfaring og levet liv gik hånd i hånd. De dansede, de rørte hinanden, tørrede tårer væk og flækkede så sammen i hjertelig latter. Det hele smeltede sammen. Det var ikke, som jeg tidligere havde formodet, bare et spørgsmål om at holde om min indre pige, favne hende og trøste hende. Det var et spørgsmål om at smelte sammen med hende. De to, den unge og den ældre, rakte ud og blev forenet. Der var tårer og der var latter dér i mørket …

Ordene stammer fra min egen skriverejse i november sidste år. Du kan læse resten af KOM LAD OS DANSE i linket her.

Og hvad har det så med det magiske lege rum at gøre?

ALT! For som jeg indledningsvis skrev, findes selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen. På en frisk.

Når vi igen åbner døren til det hengemte legerum og følger skrivelængslens sagte hvisken , når vi lytter og gennem vores fremmøde, intention og med hjertet fuld af tillid er mødt op, sker der noget. For dér i det magiske legerum rækker din indre pige hænderne frem mod den kvinde, du er i dag og jeres viden, visdom og legende tilgang til livet smelter sammen.

Det er ofte et sårbart anliggende, javist, for de to har savnet hinanden, og der skal ofte grædes lidt tårer, men bag ved det hele brager et tordenvejr af befriende latter. Og her opstår styrken. Din indre styrke og en frihed, som ikke kan købes for penge. Og det, min ven, er ægte kreativitet og magisk kvindekraft. En kraft, som gør os levende og sætter os fri. En kraft, som vi kan hente dybt i os selv og i høj grad også findes i det magiske legerum.

Når vi skriver dybt forbundet med egen sjæl fra det sted og med den kraft, så er den både den vise, voksne kvinde og den indre pige, som sammen holder pennen. Og glæden, forløsningen, kan ikke beskrives. Den skal opleves!

Kærlig hilsen
Lene


SKRIV DIN SJÆL forløbet er i fuld gang nu, men du kan stadig nå at komme med på

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

inden sommerferien. Der er 1 plads på workshoppen lørdag den 11. juni kl. 10. Hvis den plads er din, så skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Pladsen gives efter først-til-mølle princippet.

Intuitiv skriveworkshop – efter sommerferien
Lørdag den 20. august kl. 10

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

På workshoppen lærer du hvordan eller rettere sagt, du opdager at noget i dig allerede ved det. Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

Sjæledage

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Vi møder op og åbner den knirkende dør til det magiske legerum.

Læs mere om den intuitive skriveworkshop her.

jongleremedstjerner

Billedet af malet af den skønne Jessica Stride.
Thank you Jess ❤

Følger du din intuition?

 

Som syvårig havde jeg regnet ud, at hvis jeg gjorde lige det modsatte af, hvad alle sagde jeg skulle gøre, gik alting som det skulle.
– Kelly Clark

Når du følger din intuition, går det som det skal

Det er også min erfaring. Når vi tør gøre det, hjertet synger om og på lige netop den måde, det føles rigtigt i øjeblikket, helt intuitivt, går det altid som det skal. Spørgsmålet er kun om vi tør lytte og følge den indre stemme, hvis ufejlbarlige kompas fører os på rette vej, fra øjeblik til øjeblik.

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Bruger du din intuition?

En af mine intentioner er at blive endnu bedre til at lytte til min intuition og følge den. ALTID og uden tøven. Og intuition er ikke noget, vi kan tænke os til og spekulere os ud af, for intuitionen findes kun i nuet. Jo mere forankrede og bevidste vi er i nuet, det dansende øjeblik, jo bedre kan vi høre og følge vores intuition.

Din intuition røber, hvad der sandt

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelig og den påstår ikke hårdnakket, at den har ”ret”. Intuitionen røber ganske enkelt hvert øjeblik og hvad der er sandt, lige nu.

Som øjeblikket forandres, gør din indre stemme det også.

Træf aldrig en beslutning baseret på frygt – heller ikke selvom frygten er i forklædning

Jeg har opdaget, og det har du sikkert også, at der er stor forskel på følelsen i både krop og sjæl, når vi handler på noget.

Hvis jeg handler på andres gode råd eller er blevet manipuleret ud i sådan-gør-du og sådan-gør-du-for-at-undgå-fejltagelser, den slags, der kalder på frygt og tvivl om min egen vej og måde (Gud forbyde det), så mærker jeg uvilkårligt energien dale. Javist, jeg handler, jeg gør noget, men min handling er baseret på frygt. Jeg mærker tunghed, modstand og et eller andet sted ved jeg egentlig godt, at jeg måske handler overilet og i modstrid med det, min sjæl synger om. Og jeg handler for at undgå noget. Jeg handler af frygt.

Vi må hjertens gerne fejle – fejl er skabt for at vise os vej

Den slags frygtbaserede handlinger ryger vi ud i, fordi vi er bange for at fejle og gøre noget forkert. MEN vi må gerne fejle, hjertens gerne, det er sådan vi lærer. En fejl er kun en fejl, hvis vi ikke lærer noget af den! Fejl er en gudegave, for den viser os, hvad der virker os for os eller ej. Og min fejl behøver bestemt ikke at være din fejl. Måske er det, der ikke virker for mig, lige netop din geniale løsning. Aha!

Bliv bedre til at fejle

I blogindlægget “Øvelse gør Menneske” fortæller jeg bl.a. om Pema  Chödrön, som ligefrem blev opfordret til at fejle og til at blive bedre til det. Af sin elskede læremester! Og som ørnen siger til mig i indlægget her: Øvelse gør ikke alene mester. Det gør menneske.

Skriv intuitivt – lad skriverejsen hjælpe dig med at styrke din intuition

At skrive intuitivt og følge sine indre impulser, lytte til den indre stemme, er en af forudsætningerne for at skrive sin sjæl. Men selvom du måske synes, at det lyder svært og du ved, at du ofte overhører din indre stemme, kan du sagtens træne din intuition op og blive bedre. Ord for ord.

Mød op og hav en intention om at blive bedre til at lytte til og følge din intention. Det er magisk. Så siger du ja! Men selvfølgelig må du også øve dig i at lytte og handle i overensstemmelse med det, du hører og fornemmer. Intuitionen benytter sig nemlig ikke kun af din indre stemme, det kan også være en kropslig fornemmelse eller en anden form for impuls. Det ved du helt sikkert alt om. Nu handler det bare om at værdsætte kroppens og sjælens sprog og vide, at en kærlig stemme kalder på dig fra et sted dybt i dig selv. Lyt til den. Den ved, hvad du trænger til og den fortæller dig, hvad du skal gøre for at opnå det. Lige nu og her.

Din sjæl skriver kærlighedsbreve til dig, men åbner du brevene og læser dem?

Hvad nu hvis vi alle har en glødende indre bejler, der skriver kærlighedsbreve til os hver eneste dag, som vi ofte ikke åbner?, spørger Tosha Silver. De ord får mig til at smile og giver mig kuldegysning, for det var netop sådan, det var for mig. Først da jeg mødte op og tog min skrivelængsel alvorligt, kunne jeg åbne brevene fra sjælen og sætte ord på alt det, der boblede i mit indre. Da startede min egen skriverejse.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Vær bevidst om din intention – prøv at skrive den

Hvad mærker du, når du læser indlægget om intuition? Eller hvad hvisker din stille stemme? Prøv at lytte så dybt og intenst, du kan, uden at anstrenge dig for meget.

Og skriv så det, du hører. Bliv ved med at lytte, spørg din sjæl og øv dig så efterhånden at handle på det, du hører og bliver fortalt. Mærk efter og brug hele dig, også din krop. Den er klog og er fuld af vigtige budskaber. Vis din sjæl, at du er åben for vejledning og at du tager imod. Vær helt bevidst om din intention og formuler den gerne på skrift:

Eksempel: Min intention er at blive bedre til at lytte til min intuition, min sjæl og følge de anvisninger, jeg får.

Brug gerne andre ord, skriv det, så det føles godt og mærkes rigtigt for lige netop dig. Skriv aldrig noget, som fornærmer din sjæl, find dine egne ord og din formulering. For det er det, der føles godt og rigtigt for dig, der virker. Det er din personlige tryllestav. Også selvom det, den tryller frem, er stik modsat de gode råd, velmenende venner og eksperter giver dig.

Du kan også lave dig en sjælebog dedikeret til din intention. Læs mere i linket her.

At handle i overensstemmelse med sin intuition

Ofte skal vi nemlig gøre det, som Kelly Clark lærte sig selv som syvårig. Handle stik imod de gode råd og advarsler, som andre giver os. Jeg er sikker på, at Kelly Clark lyttede til og fulgte sin intuition. Og jeg øver mig på det hver eneste dag.

Vi har glemt gaven

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave?

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde. Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Også på skriverejsen!

Intention og intuition – dine kraftfulde hjælpere

På de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne bruger vi bevidst hensigtserklæringer, vores intention til at sætte den indre kurs og så vi øver os på at lytte. Vi skærper vores evne til at lytte til vores egen stille viden, sjælens toner, og kommer i kontakt med vores intuition og det, der instinktivt føles rigtig for os og som kommer til os, når vi giver slip og lader komme. I dette tilfælde gennem ordene og fortællingens kraft.

Jeg viser dig hvordan og guider dig på vej. Men du kan allerede, det vil du opdage, du har bare glemt det. På skriverejsen husker du og skriver det.

Kærlig hilsen
Lene


SOMMERCIRKLEN – en gave til dig og din skrivelængsel

Vi starter på forløbet den 9. maj og begiver os ud på en skrivende sommerrejse.  Det er en rejse, du foretager i helt dit eget tempo og den er blid og fleksibel. Du kan tage den med dig uanset hvor du skal hen i sommer. På ferie sydpå, i haven eller i sommerhus..

Jeg vil invitere til skriveøvelser og afsæt, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi kaster bogstavelig talt fiskesnøren ud i det ubevidstes sommerflod og glæder os til det, vi vil fange. Det er ikke noget, vi kan tænke os til, ideen er nemlig at vi skriver os helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske afsæt, døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. De fleste skriveøvelser har direkte forbindelse til sommeren og den lette sommerfugleenergi.

It’s not a competition, it’s a doorway. – Mary Oliver –

Ind i intuitionens land

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

Du bevæger dig nemlig helt instinktivt via ordene ind i intuitionens land og ordene hjælper dig på vej. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Læs mere om Sommercirklen i linket her. Har du lyst til at være med?

JA, tak, det kommer som kaldet. Selvfølgelig vil jeg være med i Sommercirklen!!

Så kom, send mig en mail på skrivehuset@gmail.com, der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Er du lidt i tvivl, så lyt til din skrivelængsel, din intuition og spørg eventuelt hjertet. Hvad mærker du, hvad siger hjertet?


AnemonerSkrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

På lørdag holder jeg den første af forårets intuitive skriveworkshops og alle pladser er nu optaget Men fortvivl ikke, hvis du gerne vil med på denne skrivedag for sjælen. Der er endnu en intuitiv skriveworkshop lørdag den 11. juni kl. 10. Læs mere i linket.


Skriv din sjæl  – For dig, som ikke vil nøjes.

Og vil du begge dele, lidt mere og komme lidt dybere, er Skriv Din Sjæl forløbet måske noget for dig? Der er 6 pladser på holdet.

BroenSKRIV DIN SJÆL

  • Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted.

I forløbet indgår:

  • 2 intuitive skriveworkshops:
    Torsdag den 19. maj kl. 10 og lørdag den 17. september kl. 10
  • 4 x skriveopgaver og afsæt – maj, juni, august og september
  • Skrivecoaching, inspiration og en magisk skrivecirkel

Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Læs mere i linket. Der er åben for tilmeldinger og der er 3 pladser tilbage.

Tilmelding sker via e-mail  til skrivehuset@gmail.com.

Varmt velkommen til en sommer i sjælens og institutions tegn ❤

Stilhed og maj

 

Pigen der fortalte eventyr

cropped-2011-november-003_b.jpg

Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende.

Hun mødte op og så strømmede det bare igennem hende og ud på papiret. Det var næsten som magi. “Jeg er jo min egen magiker”, tænkte hun og var begejstret helt ind i sjælen. Når jeg bliver stor, vil jeg være forfatter og dele alle de gode historier med resten af verden, for livet er i sandhed et eventyr og verden er magisk.

Hun færdedes allerhelst i naturen, selvom hun dengang boede i byen, hun dansede med vinden og med de hunde, hun mødte på sin vej, dyreelsker som hun var. Hun levede og åndede for eventyr, magi og fortællingens kraft. Hun gjorde ikke noget særligt, hun anstrengte sig ikke, det kom bare og fossede gennem hende som vandet igennem en vandslange. Og det udløste spontant glæde og begejstring! I hvert fald hos hende selv og hendes farmor, som barndommen igennem støttede og løftede hende på de eventyrlige fortællingers vej.

Virkeligheden bankede på

Men virkeligheden kom og slukkede for eventyret. I mange år. Nogen fortalte hende, at der ikke findes eventyr, at livet ikke er særligt smukt og at man skal yde, før man kan nyde. De pegede på alt det, der ikke var som det skulle være og de fortalte hende, at hun var nødt til at vælge sig en helt anden slags karriere, hvis hun skulle blive til noget.

Efterhånden lagde hun forfatterdrømmen og skriveglæden på hylden og valgte en karriere, som lignede lidt. God til sprog, eminent til at formulere sig og endda på fremmedsprog!

Så hun valgte sprogene, den boglige vej, der på mange måder var anderledes end det, hendes hjerte sang om, men det smagte da lidt af fugl og nu var hendes forældre tilsyneladende glade! Det betød meget for hende, for som særlig VINDUNDERLIG SENSITIV gik alle stemninger helt ind under huden på hende og hun brød sig ikke om at såre og forskrække andre. Det gjorde hende ondt, når andre blev kede og vrede over, at hun skabte sig. Så hellere klippe en hæl, hugge en tå og lade som om.

Uden egentlig at ville det, valgte hun at tro på, hvad hun var blevet fortalt og efterhånden kunne hun godt fornemme det. Verden var da vist temmelig trist! Øv!

Vi bliver, hvad vi vælger at tro på!

Jo længere væk hun kom fra det, hun elskede og som hun tilsyneladende var skabt til, desto mere mellemfornøjet og ked af det blev hun. Ikke på overfladen, det var ikke noget andre lagde mærke til sådan lige med det samme, men det gnavede i hende et sted indeni. Det gjorde hende ked af det. Og da hun efterhånden slet ikke brugte sin kreativitet på den sprudlende og livgivende måde, der tidligere havde givet hende så meget glæde, blev hun decideret deprimeret. Hun fik flere depressioner og blev på mange måder en skygge af sig selv.

Og sådan skulle der gå mange år indtil den dag, hvor fortællingerne igen så deres snit til at dukke i hendes liv og mindede hende om alt det, hun havde glemt og gemt et sted på vejen. Her startede hendes skriverejse og vejen tilbage til alt det, der før havde skænket hende så stor glæde. Og mere kom til.

I shall be tellling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a Wood, and I –
I took the one less traveled by
And that has made all the difference
– Robert Frost –

soulportrait

Mit navn er Lene og af ord er jeg kommet

Jeg er sprogligt uddannet, har en BA i engelsk og tysk og har i mere en femogtyve år arbejdet med sprog, skriftlig kommunikation, salg, marketing og voksenuddannelse.

Der findes en anden vej … og en anden måde!

Men de senere år er jeg gået en anden vej. Og at jeg fandt modet til at gøre det, skyldes primært mine egne skriverier. På bloggen Poetiske Paradokser begyndte jeg på en rejse i ord og stemninger, der skulle vise sig at få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer. Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Min hjertelige intention

Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk havde formuleret en hjertelig intention, som skulle blive min indre kurs fremover. Jeg overgav efterhånden styringen til min sjæls kompas og det skulle af snoede veje bringe mig frem til Skrivehuset, hvor jeg bor og arbejder i dag.

Og skriverejsen fortsætter …

Fortællingens kraft

Mens jeg skrev og bloggede mig gennem dage og måneder, dukkede der små fortællinger op og de blev mere og mere påtrængende. De ville fortælle mig noget. De så simpelthen deres snit til at smutte ud mellem linjerne og det, jeg ellers havde tænkt mig at skrive om, og så præsenterede de en lidt anden slags sandhed og et andet sprog, end det, jeg havde været vant til i mit professionelle liv.

Månederne gav mig liv og lyst til at leve det

Poesien dukkede op, leg med ord og ordstillinger, ja hele historier dukkede op og blev til små føljetoner. Jeg gav månederne liv  Månederne gav mig liv og opdigtede et pensionat, hvor de kloge damer fra januar til december kunne bo og konversere med mig om livet og om det, der virkelig betød noget. Under overfladen. Månederne og deres cyklus, rejsen gennem året, blev en rød tråd på Poetiske Paradokser. Senere er fuglene kommet til. Blandt andet.

Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske

Ordene førte mig tilbage til min barndom og den store glæde jeg som barn og ung pige havde ved at skrive og skabe fortællinger. Jeg fik igen kontakt til min indre pige, den sensitive eventyrerske, der elsker alt det, andre tilsyneladende haster forbi. Hun har vished om at Gud bor i detaljen, det skrev og fortalte hun jo om allerede dengang!

Min skriveglæde kom tilbage

Min skriveglæde kom tilbage, men det var så sandelig ikke det eneste, der begyndte at komme tilbage til mig.

At følge sit hjerte og lytte til sjælen, intuitionen, den indre stemme

Det hele handlede om, som skrevet står … at følge sit hjerte. Og lige dér gik det for alvor op for mig, for det stod jo dér, sort på hvidt. Jeg havde selv skrevet det!

Jeg havde jo en helt anden drøm med mit liv, end det jeg gik og lavede til daglig.

Keevaogmig

Min historie

Og resten er historie, min historie, som jeg stadig skriver på. Nu følger jeg mit hjerte og gør det, min sjæl synger om. Jeg øver mig på at lytte ikke mindst til min egen intuition og jeg har efterhånden opdaget, at jo mindre jeg anstrenger mig, jo mere jeg giver slip, gør mig modtagelig og lader komme, desto mere af det gode lander dér i min turban og på mit livspapir.

Det er der ikke noget nyt i, det er noget urgammelt, men virkelig at praktisere det og føre det helt ud i livet, det er blevet min hensigt og mit mål. Let go and let God!

Det er blandt andet det jeg underviser i.

You best teach what you most want to learn

Jeg elsker at skrive, undervise og fortælle historier og så ved jeg ikke noget bedre end at dele og øse af det, der hjælper og inspirerer mig på min egen rejse.

Jeg underviser i at skrive fra sjæl og hjerte.

I processen har jeg taget et coachingcertifikat, jeg har uddannet mig til mindfulness practitioner og instruktør (hvilket i praksis nu betyder, at jeg nu har en daglig meditationspraksis, dyrker yoga og anvender de vidunderlige mindfulness principper i min undervisning og på min egen skriverejse). Jeg har også nuppet to moduler af en diplomuddannelse i ledelse; kommunikation og mindfulness. Det har til dels rustet mig til det skønne og vigtige arbejde, jeg i dag udfører som skrivecoach og underviser og som jeg elsker så højt. Men det meste kunne jeg i forvejen, jeg vidste det bare ikke før jeg endelig tog mod til og sprang ud i det.

greenheart

Ja, selvfølgelig er det et spirituelt anliggende!

Selvfølgelig er det også et spirituelt anliggende. Fra ego til sjæl, fra frygt til kærlighed. Også når vi skriver. Verden har hårdt brug for fortællere af de gode historier, dem, der stammer fra sjælen og fra kærligheden. Du kan kalde det, hvad du vil. Jeg kalder det sjælsfortællinger og jeg er en ivrig samler af gode historier.

The planet does not need more successful people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers, and lovers of all kinds.
– Dalai Lama –

Ordmagi, tryllestave og intentionens kraft

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang! Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Og du behøver ikke at være spirituel som sådan, MEN én ting er sikkert. Du er nødt til at tro på det! Magien, fortællingerne og ordets kraft. Det, du tror på, tror på dig.

Fortællingerne blev mit fyrtårn

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og det er bl.a. derfor, at vi skal vælge vores ord med omhu!

Intentionens kraft

Min egen skriverejse startede ved en tilfældighed, som nok slet ikke var så tilfældig endda. Den åbning, jeg skabte og den hensigt, jeg formulerede i mit hjerte ved intentionens kraft, var så stærk og fundamental, at den langsomt men sikkert skabte en ny vej for mig, som ikke fandtes i forvejen. Eller gjorde den? For efterhånden er jeg kommet til følgende erkendelse, som så fint er formuleret af Tosha Silver i bogen “Helt Åben”:

Der er en plads som du skal opfylde og som ingen andre kan opfylde, noget som du skal gøre, som ingen andre kan gøre. Der er en guddommelig plan med et hvert menneske.

Det pudsige er, at mennesket altid får lige netop det, det ønsker sig, når det giver slip på sin personlige vilje og således giver det guddommelige, den uendelige Kilde mulighed for at arbejde igennem sig.

– Tosha Silver –

Giv slip på forestillingerne om hvordan, mød op og tag imod

Fortællinger er fyrtårne, vejvisere og når vi skriver fra sjælen, strømmer ordene nærmest igennem os som vandet i en vandslange. Vi er blot en kanal for det, der gerne vil fortælles gennem os. Om det er råd og visdom til os selv eller om det er gudegaver også til andre, det er underordnet. Når vi tør lade komme, når vi vælger at give slip, slappe af og tage imod, ændrer både indsigt og udsigt sig markant.

Du kan også lære at bruge fortællingens kraft og skrive fra sjælen

Brug fortællingens kraft og skab dit helt eget fyrtårn af lys, glæde og indre mod. Brug fortællingerne, når du ønsker at huske det du har glemt eller når du igen farer vild. For mennesker farer vild og vi har brug for indre fyrtårne som dem, fortællingerne kan rejse for os.

Sådan skriver du fra sjælen (inklusiv en skriveøvelse).

Inviter fortællingerne ind i dit liv og husk også at indbyde Kilden

Hvorfor ikke invitere fortællingerne i dit liv, hvis du alligevel går rundt med en dyb skrivelængsel? Luk modstandens tunge port op og tag imod den levende puls fra de historier, der ønsker at lade sig skrive gennem dig.

Tag din kreativitet, skriveglæde og styrke tilbage. På en nænsom og sjælsom måde. På din helt egen måde.

Skrivelængsel er sjældent en tilfældighed!

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Læs mere om SKRIVEREJSEN i linket her.

Kærlig hilsen
Lene

 

Vinterens sidste fuldmåne

fullmoonmagic

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt?

Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min cyklus og ikke mindst om, hvordan jeg har haft uendelige mange vågne nattetimer ved fuldmåne og i tiden op til. Jeg har ligget vågen, vendt og drejet mig og først sidste år gik det rigtig op for mig, at det egentlig var en gave. Tidligere så jeg det ikke som sådan, men sidste år skete der noget. Jeg lærte fuldmånen at kende på en ny måde og det blev en del af min rejse at forstå månens gave.

Teksten herunder er et uddrag af fortællingen ”Den anden side af sandheden” fra september sidste år.

Den anden side af sandheden – en månefortælling

Jeg er tilbage ved fuldmåne i lørdags. Det var en smuk sensommeraften. En af den slags, hvor man nærmest kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig. Jeg skulle til fuldmånearrangement og lære mere om månens kraft og visdom.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side.

Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre.

Og ørnens stemme naturligvis. For det var ham jeg spurgte til råds. Hvad har hun mon til mig, fuldmånen? I al den tid jeg husker, har hun vækket mig, når det var hendes tid, hvisket, kaldet og rusket i mig, men jeg var ikke lydhør. Først de senere år er det gået op for mig, at hun måske har noget at sige mig? At det slet ikke er tilfældigt at hun rusker i mig og holder mig vågen. Nu fløj jeg med ørnen i lyset fra høstmånen, vægtløs og uden modstand. Hele mit væsen lyttede og ønsker bare at favne det, jeg i så mange år løb væk fra.

”Vi danser på månebroen” sagde ørnen og hendes kraft er i os. Stil dine spørgsmål og du skal få svar.”

Jeg ønskede at vide, hvordan jeg kan bruge månens kraft og visdom på min egen rejse. Det formulerede jeg, så godt jeg kunne.

”Månen har søgt dig hele dit liv”, sagde ørnen, mens vi fløj. ”Hun har vækket dig og forsøgt at få din opmærksomhed, men først nu er du klar. Du skal ikke gøre noget særligt, du skal blot tage imod. Når hun vækker dig på fuldmånenætter, skal du rejse dig og gå hende i møde. Gå ud i naturen, sid lidt ude og lad dig bade i månelys. Du kan indånde hendes lys, lade det fylde dig og flyde videre ud i jorden. Se, hvordan landskabet er forandret under hendes indflydelse. Lyt og du vil vide besked. Her vil du få den anden side af sandheden.

”Den anden side af sandheden?” spurgte jeg og selvom noget i mig forstod, var spørgsmålet alligevel uundgåeligt.

Ørnen svarede tålmodigt.

”Den anden side af sandheden. Skyggesiden, det du ikke ser i dagslys. Alt det, du mærker som subtile fornemmelser i dig og som du måske aner, kan være budskaber eller vished om din sjæls rejse, vil stå klart for dig i månelys. Hun skinner på det, du ellers kun fornemmer eller måske slet ikke ser. Samtidig skal du vide, at der gemmer sig nogle fortællinger ved fuldmåne, som gerne vil skrives og sættes fri gennem dig. Det er også derfor, hun vækker dig. Du opfordres til at dedikere en månebog til formålet. Læg bogen klar i dit skriverum ved fuldmåne og i dagene op til. Når månen vækker dig, står du op og du vil instinktivt vide, om du skal søge ud i fuldmånenatten eller om du skal sætte dig og skrive i månebogen. Det, du vil skrive på dette tidspunkt, er anderledes end det, du skriver ved dagslys.

* * *

Fortællingens kraft

Jeg husker, hvordan vi den aften ved høstfuldmåne hengav os til energierne og søgte rådgivning ved de store stendysser i skoven. Jeg husker, hvad jeg fik fortalt og jeg mindes den rene kanal, der var til rådighed i de timer. Det var næsten som at tale direkte med månen. Intuitionen var stor og der var ikke længere nogen tvivl. Efterfølgende skrev jeg fortællingen og det gør godt at huske den nu, endsige at dele den med dig, fordi det er vigtigt, at vi lader vores fortællinger hjælpe os på vej. Sandheden bor mellem linjerne, det er en del af fortællingens kraft. Den slags fortællinger bygger bro og kaster lys på det, der før var skjult eller uklart.

Vinterens sidste fuldmåne

Det er februar nu og det vinterens sidste fuldmåne. Her sidder jeg et stykke op på formiddagen med en kop hyldebærte. Det er mandag, en ny uge er startet og lyset bader landskabet i øst. Det skifter hele tiden, lyset og minder mig om februars vekslende energi.

Det er underligt at tænke på, at det er vinterens sidste fuldmåne og at vi meget snart tager de første skridt ind i foråret. Det første spæde forår i al sin skrøbelighed. “Træd varsomt, gå langsomt”, hvisker stemmen i mig og jeg nikker uden modstand, fordi jeg fornemmer at det vil blive sådan. Langsomme skridt, intet hastværk, lære marts at kende fra det tidspunkt, hvor hun stadig minder forbløffende meget om vinter.

“Man kan ikke skrive juni i januar” – at lægger spor

I dag fejrer jeg, at jeg har skrevet 100 sider på min bog. De ord, jeg skriver lige nu, er i sporlægningsfasen skrevet på side 100. Både januar og februar har budt på skriveflow. Det skyldes uden tvivl den måde, jeg har grebet projektet an på og min hensigtserklæring, som løfter og støtter mig. Jeg skriver nu på en helt ny måde og det gør underværker for skriveprocessen. Og så skyldes flowet ørnens visdom, for han har sagt til mig:

Man kan ikke skrive juni i januar.

At skrive på denne måde forankrer mig ikke alene i den kreative proces, det gør mig også til en del af årstiden og den energi, der er lige nu. Jeg flygter ikke, jeg løber ikke stærkere for at nå frem til målet, for der er intet mål som sådan. Jeg skriver bogen fra Vintersolhverv til Vintersolhverv og naturligvis vil tidspunktet oprinde, hvor bogen når sin afslutning. Men det er ikke en proces, som jeg kan fremskynde, eftersom skrivning af bogen følger årshjulet og den naturlige cyklus. Det er ikke muligt at springe over lave gærder, det er ej heller muligt at løbe stærkere for at få bogen færdig før tid.

Det eneste, jeg behøver at gøre er at dyppe pennen i nuet og skriv derfra, hvor jeg er. Det giver ro, selvom jeg naturligvis mærker utålmodigheden fra tid til anden. Men alting har sin tid. Mens jeg skriver denne bog, forankrer mig jeg samtidig i den naturlige cyklus, som lige nu er slutningen af vinteren, den sidste vinterfuldmåne og februar.

Skrivecirkler

Det er også derfor, at skrivecirklerne virker. De forankrer sig i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os. Det var en intuitiv fornemmelse af, at det skulle være sådan og det startede med Vintercirklen tilbage i november. Det eneste, det reelt set kræver, er at du som deltager i skrivecirklen formulerer en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med at være i cirklen og at du ærer den i forløbet. Hvis noget ændrer sig undervejs, har du altid mulighed for at justere din hensigtserklæring, så den passer til dig og din proces. Husk på, at hensigtserklæringens formål er at løfte dig og give luft under vingerne til din skriveproces.

Skriv din hensigtserklæringen på et stykke papir, som du kan se, når du er i dit skriverum. Hensigtserklæringen er din kontrakt og pagt med dig selv og Kilden. Og den er magisk!

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os. Når vi har formuleret hensigten, den hjertelige intention, sætter vi vores indre kurs på sjælekurs.

Fra Vintercirkel til Forårscirkel

Vintercirklen har bestået hele vinteren og fortsætter indtil udgangen af marts, men allerede nu har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra de kvinder, som er med i cirklen. Flere skriver, hvor godt det gør at forankret sig i årstiden og lære de forskellige tidspunkter og energier bedre at kende.

”Frem for noget andet, vil jeg nok forbinde februar med disse himle, hvor solen og det himmelblå ligger på lur lige bagved skyerne, men kun ind imellem kommer helt eller delvist igennem. Det er sådan en smuk illustration af lyset der bliver stadig stærkere og prøver at trænge igennem til os. Hvor er det dejligt at blive mere bevidst om naturen.”

Sådan skrev en af kvinderne i Vintercirklen forleden dag og vedhæftede et smukt billede af en februar himmel. Og det er, hvad der sker, når vi forankrer os i årstiden og skriver derfra. Vi lærer både os selv, energierne og den måned, hvor vi nu befinder os eller tidspunktet på årshjulet bedre at kende. Vi falder til ro i nuet. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

Årstider og nærvær

Og her til morgen fik jeg en mail fra en anden af kvinderne i Vintercirklen, som skriver:

”Det har været en gave at være så nærværende om årstiderne, rumme dem og ikke hele tiden fokusere på den næste årstid. Og øvelserne er jo så fantastisk bygget op, at man kan få dem til at handle om ens egen proces uanset hvor man er henne.”

Det glæder mig, at jeg gennem skriveøvelser, afsæt og det rum, jeg skaber i cirklerne, kan være med at skabe øget fokus på ikke alene at være i nuet, forankret i årstiden, men også at opdage gaverne og glæden ved at hengive sig i stedet for at flygte og ønske sig noget andet, end det, der er. Det var mit håb, da jeg lancerede den første skrivecirkel, fordi jeg så gerne vil give det videre, der har støttet og hjulpet mig på min egen rejse og det er en stor glæde, at det er lykkedes. Flere af kvinderne fra Vintercirklen har nu valgt at gå videre i Forårscirklen for at fortsætte den gode skriveproces, de har sat i gang.

Lær dig selv at kende på en ny og godgørende måde

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Det forholder sig i hvert fald sådan, at man ved at forankret sig i årstiderne og den naturlige cyklus kan lære sig selv at kende på en ny måde. Jeg tror på, at det forbinder os til vores sjæl. Det handler nemlig også om at lære at lytte til sin livssang og langsomt, gennem ordene, at folde den ud:

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod, denne poetiske morgen midt i februar. Det er den egentlige fortælling. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Det er en skrøne. Den egentlige fortælling finder sted lige her, lige nu, mens vi sidder her og snakker. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu, i disse sekunder, bruser din livsflod gennem dig og februar og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid at skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. Derfra kan du skrive. Eller male. Skabe dig det liv, der passer til dig og som får din sjæl til at synge med. ”<
– Kragen Harald –

Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Forårscirklen, hvis du har fået lyst til at være med.

Nyd vinterens sidste fuldmåne.

Kærlig hilsen
Lene


YDERLIGERE INSPIRATION TIL DIN SKRIVEPROCES (klik på links)

Om Sporlægning

Jeg gør dig klar til forår

Skriv din bog – bogcoaching
Lær at både favne og ære processen, der sædvanligvis består af flere dele. Vi adresserer den del af processen, du nu er i og arbejder ud fra din hensigtserklæring, som du vil blive inviteret til at formulere. Min styrke som skrivecoach ligger især i den første del af processen, den kreative proces, som jeg også kalder sporlægningen.

INTUITIVE SKRIVEWORKSHOPS OG ANDRE FORLØB

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
2016 program med dato og tidspunkter – kom, skriv og fold ud. En skrivedag for sjælen.

Skriv din Sjæl
Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

For 6 dedikerede kvinder – der er i skrivende stund 3 pladser tilbage.

Amatør på eventyr

morgenrødme

Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind i mellem har du hørt noget, som lød meget godt. Du fik det ikke lige skrevet ned, men du tror at du kan huske det, når du når frem til det tidspunkt, hvor du sætter dig ved tastaturet eller åbner notesbogen og tager pennen i hånden. Og så strander du. Lige dér.

Blokering

Mange blokerer ved synet af den blanke side. Cursoren blinker utålmodigt, afventede og krævende. De tomme linjer i notesbogen skriger og kræver opmærksomhed. De første ord, den første sætning, et afsnit der emmer af dragende inspiration. Skriv det! Men det gør vi ikke, vi skriver ikke, vi stivner.

Vi strander ved det, vi troede vi skulle skrive. Vi dør af skræk, i hvert fald bare lidt, når vi stirrer på den blanke side og mærker vores tårnhøje forventninger til egen formåen.

Jeg er perfektionist, sagde egoet og åd sig selv. Det smagte bare aldrig godt nok.

Vi havde jo en ide, vi havde en plan og et ønske om en bog, en fortælling eller i hvert fald og i det mindste et blogindlæg.  For som de fleste andre i vores kultur er vi inficeret med ideen om, at vi skal være berømte og have succes. At vores kreative anstrengelser skal give pote i en form for anerkendelse. Vi ønsker at være synlige, vi søger likes og hele tiden stræber vi efter mere. Noget bedre. Noget andet.

Kreativitet er for alle

Men hvad er det egentlig, vi længes efter, når vi sætter os ved den blanke side med intentionen om at fylde den ud? For en ting er sikkert, det evige fokus på produktet og på berømmelse og anerkendelse gør sjældent noget godt for vores kreative udfoldelser.

Kreativitet og skabelse er ikke kun noget for særligt udvalgte, store kunstnere og fantastiske ordmennesker. Det er for alle og det at skabe, lege og gøre noget med blanke sider og tomme flader er vores fødselsret og noget, som fra barns ben falder os naturligt og gør os både glade, levende og sprudlende. Når vi altså tør hengive os og glemme alt om produkt og berømmelse – i hvert fald for en stund.

Vi stivner og noget i os lukkes

Når vi blokerer ved synet af den blanke side og får kvalme ved tanken om vores egen perfektionisme, begynder noget i os at lukke sig ned. Det er som om nogen tager en kæmpemæssige hængelås og boltrer døren ind til det rum, hvor alt det spændende, eventyrlige og glædelige befinder sig. Vi bliver langsomt mindre, vi skrumper ind og det uskabte sætter sig som smerter og spændinger. Og vi bilder os måske ind, at vi er ved at blive syge og det er vi også, men det er ikke en sygdom som kan kureres med piller. Det er et symptom, for der findes ingen:

Du-har-glemt-at-lege-piller
Du-har-glemt-at-synge-piller
Du-har-glemt-at-danse-piller
Du-har-glemt-at-lade-din-sjæls-fortællinger-skrive-piller

Hovedpinen var en historie

En dag havde jeg en irriterende hovedpine. Jeg prøvede alt for at få den til at gå væk. Meditation. En løbetur. Frisk luft og masser af vand. Til sidst tog jeg hovedpinepiller, men lige meget hjalp det. Sidst på eftermiddagen vidste jeg pludselig, hvad jeg skulle. Jeg satte mig ved tastaturet og så snart jeg begyndte at skrive, flød en historie ud. Den var som en elv, en rivende strøm og jeg skrev og skrev. Bagefter var hovedpinen forsvundet. Jeg sad og smilede, for jeg sad nu med en historie. Hovedpinen var en historie, der ville skrives, det var følelsen af noget uforløst. Og det er det, der sker, når vi ikke skaber og skriver. Vi oplever smerte, spændinger og tankerne bliver uforholdsmæssigt tunge. Desværre lader vi ofte de tunge tanker sætte dagsordenen og det er sjældent, at sindet ligefrem opfordrer½ til at skrive og være kreative. Nej, vi må søge dybere og lytte mere intenst. Kunne det være noget, der gerne vil skabes? Kunne det være en historie, et maleri eller noget andet, der forsøger at komme igennem mig? Og skyldes smerten det faktum, at jeg ikke åbner mig, men derimod holder kanalerne lukkede?

Glem produktet og hengiv dig til processen

Vi er skabt til skabe. Og når vi ikke gør det, vi er skabt til at gøre, gør det ondt. Vi drømmer om at skrive bøger eller lave spændende malerier og vi beundrer andre, som gør det. Men at gøre det selv er en oplevelse for sig. Og faktisk behøver man slet ikke at skabe med et produkt for øje. Det tror vi bare, vi har lært at vi skal præstere. Vi gør sjældent noget af lyst og for sjov. Men hvis vi virkelig turde gøre det også, hvis vi bare satte os ned og skrev, fordi vi ikke kunne lade være, så ville det være en både godgørende og healende oplevelse. For vi er ikke alene skabt til at skabe, vi er også skabt til at lege og le. Latter gør også godt, det ved vi jo, men vi ler alt for sjældent. Vi tager livet alt for alvorligt. Legen bliver glemt og det samme gør den gode, healende proces.

For sjov

At skrive eller male for sjovt. At skabe, fordi vi ikke kan lade være. Det behøver ikke at være en bog i maven. Det kan være, at du længes efter at skrive dig selv.

Sådan var det for mig, jeg troede, at det var en bog, for forfatterdrømmen havde jeg på ingen måde glemt, men til at begynde med var det noget helt andet og i virkeligheden langt større, der gav mig den dybe længsel. Hvem skulle have troet det? Bag ordene og mellem linjerne gemte der sig dybe drømme, der skulle vise sig at forandre mit liv. Ord efter ord blev jeg taget med på en rejse i mig selv, lidt efter lidt afslørede længsler sig for mig og det samme gjorde visdommen. Jeg blev forbavset over, hvad jeg vidste indeni og jeg opdagede, at jeg faktisk havde alle svarene selv.

Snart forstod jeg at det var min sjæl, der talte til mig. Min sjæl, mit højere selv, kald det hvad du vil. For mig er det sjælen. Den talte og den forkyndte, den kendte til min dybe længsler og den vidste, hvad jeg drømte om. Den vidste også, hvilket potentiale, jeg havde og den kendte mit livs agenda. Min sjæls agenda. Så jo mere jeg lyttede og forstod, at jeg var min egen guru, desto mere indsigt fik jeg serveret.

Skriv dit liv, skriv din sjæl

Så det behøver ikke bare at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel og glæde og opdage, at du har en helt anden drøm med dit liv. Men det behøver ikke at være så dramatisk. Måske længes din sjæl bare efter at du skal møde op og tage imod, skrive, skabe og nyde den godgørende følelse af ren kreativitet, der risler som en kilde gennem dig. Når vi skriver på denne måde, åbne, modtagelig og nysgerrige udvikler vi i øvrigt også vores intuition. Efterhånden bliver sjælens stemme tydeligere og ofte hænder det, at den begynder at skrive gennem os. Her opstår en vidunderlig genklang. Endelig fik sjælen ørenlyd, endelig lytter vi. Og det er fra det sted, at vi kan skrive sjælens fortællinger.

Vi har glemt at danse

Vi bliver syge, når vi glemmer at lege, synge, danse, skrive eller gøre det, der gør os godt. Og de fleste af os har stor længsel efter at møde os selv i direkte dans med kreativiteten, ansigt til ansigt med selve skabelsen og det, vi selv er kommet af.

Vi har glemt at lege, synge, danse og skrive vores liv. Hver sjæl har sine fortællinger og det er dem, vi længes efter, når vi mærker længslen. Det ”noget” kan ikke fanges i en tanke, det er virkelig ikke noget, du kan tænke dig til. Alle de spekulationer gør dig kun træt. Den slags tanker trætter, for det kan ikke tænkes. Det skal leves, mærkes og danse. Det er en hengivelse til processen og et JA til mødet med kreativiteten, der både strømmer fra os og til os, når vi møder op og begiver os på vej. Og de første ord, sætninger, afsnit eller sider er på ingen måde afgørende for resten af skriverejsen.

Glem dommeren og vær en eventyrer

Det ville være det samme, hvis du bedømte din tur til New Zealand ud fra de første timer i lufthaven og ombord på flyet. Du er jo slet ikke nået til New Zealand. Og du er ikke nået til dit skrivende rejsemål, når du har skrevet de første sider. Ikke nødvendigvis. Hvis du derimod vælger at lade ordene være dit transportmiddelog du skriver dig vej – ind eller ud til det – der gerne vil skrives gennem dig, så bliver du automatisk mere modtagelig, nysgerrig og eventyrlysten. Det er jo bare ord. Først et, så et til. Du kan også vælge at have tillid til, at historien vil skrive sig selv, når blot du bliver ved med at skrive. På et tidspunkt dukker den op og så skal du blot sige ”hej” og tage imod. Skrive det, du møder, lytte, smelte, blive.

Det er et fantastisk råd på skriverejsen og i processen. Glem dig selv og forsvind ind i alt det, du møder på din vej. Bliv din vej, vær det træ, der står i vejkanten, vejen du rejser på, himlen over dig og havet for enden af strandvejen. Forsvind ind i alt det, du mærker og fornemmer, bliv dine følelser, dine impulser og de dufte, der år dine næsebor. Jo mere du kan glemme dig selv og det produkt, du så gerne vil fremtrylle, desto mere glad og overrasket vil du blive over, at nøjagtigt det, du trænger til, vil dukke op når du mindst af alt venter det. Skriv dig frem til det, gå på opdagelse og smelt sammen med alt det, du støder på undervejs.

Vær en amatør

Vi har talt og skrevet om det både på de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne. Det er en gave, hvis vi tør tænke på os selv som amatør. For det er vi alle, når vi gør noget, vi elsker at gøre. Ikke fordi vi partout skal “noget” med det, ikke fordi vi ønsker at blive noget andet, end vi er. Men fordi. Vi elsker. Der står følgende om en amatør og ordets betydning på Wikipedia:

En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet – f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. På denne vis adskiller en amatør sig fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.

Lad skriveglæden være dit formål

En amatør har i ordets egentlig betydning lidenskaben og ikke levevejen som sit primære fokus, glæden er hans eller hendes formål. Sjælen er amatør, en der elsker at skrive (og skabe) af kærlighed til selve gerningen og den kreative proces. Uanset om du senere skulle finde ud af, at det du har skabt og skrevet egner sig til udgivelse af en slags, så sæt ud på din skriverejse med en hjertelig intention: At nyde processen som en vaskægte amatør. En amatør på eventyr.

Kærlig hilsen
Lene


Forårscirklen – et skrivegruppeforløb

Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

På skrivende rejse gennem foråret

Forårscirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Vi starter den 6. marts og begiver os ud på en skrivende rejse gennem foråret indtil udgangen af juni. Skrivecirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Hjertets fortællinger er nemlig som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej.

Forårscirklen er for kvinder med skrivelængsel – og du er velkommen uanset hvilken alder du har.  Lad din skrivelængsel være din døråbning. Kom og tag med på at skrivende forårseventyr. Der er stadig ledige pladser – tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Invitation til Forårscirklen og mere info om forløbet finder du i linket her.

Birds of a feather

 

 

Din sårbarhed er nøglen

December_sårbarhed_styrke

Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og så det næste. Det er op til dig, om du fortsætter, om du bevidst vælger at udfordre dig selv og skriver dig gennem det, du møder på din vej.

At turde slippe illusionerne

“Forsøg gerne med kontrol, sæt rammer op og forestil dig en magisk struktur, der ligesom indrammer dig selv og som giver dig større bevægelsesfrihed.” Han ler højt og breder sine vinger ud, vingefanget er enormt. ”Er der overhovedet nogen, som hopper på den?” Jeg nikker, det er der, og eftersom jeg er kommet til et sted i mig selv og på min rejse, hvor jeg giver slip på alle illusioner, gør jeg en indrømmelse. Jeg troede, at det var sådan. Jeg håbede, at det var sådan. Og dengang var jeg en fabelagtig koordinator, jeg var en blæksprutte med evnen til at jonglere med tusindvis af bolde i luften. Kontrol, rammer og struktur gjorde det muligt, men det var en kamp.

”Nu har du givet slip på alle boldene”. Han ser kærligt på mig og aner jeg ikke en lille glimt af beundring i hans majestætiske ørneblik? Jeg smiler genert og nikker, det har jeg. Jeg kalder det ikke længere en dyd at være i stand til at gøre hundredvis af ting på én gang. Nu har jeg en helt anden forestilling om, hvad ægte engagement er. Dedikation. Stamina i forhold til den disciplin, det nødvendigvis er at skrive og blive ved.

Sæt fortællingerne fri

Fortællinger ser ikke dagens lys ved at vi indledningsvis stiller et bur op foran dem og beder dem om at træde ind. Fortællinger folder sig ikke ud med magi og overraskelse ved, at vi lukker døren og låser den store hængelås forsvarligt. De sidder ej heller og klukler ved tanken om, at vi, forfatteren, fortælleren, nu går rundt med den store nøgle om vores hals som et kostbart smykke, der tilhører os og som kun vi kan finde ud af at bruge. “Jeg har nøglen, jeg har magten.” Glem det!

Vær ydmyg, stil dig til rådighed, gør dig selv åben og modtagelig.

Sæt fortællingerne fri og lad dem flyve. Sæt dig selv fri, giv dig selv lov til at blomstre.

Det magiske fremmøde

”Dedikation. Disciplin. Det magiske fremmøde. En kærlig beslutning om at tro på eventyret og den magi, der altid har været til stede i dit liv. Det var dér lige fra starten, du sprudlende og særligt sensitive decemberbarn, datter af Jupiter. Men du lod dig tæmme. Du valgte at tro på andres historier og tilsidesætte dine egne og det var en fejl.” Ørnen ser alvorligt på mig, men ikke mere alvorligt at latteren er lige bagved. Men den slags tilsyneladende fejl er en del af læringen. Ligesom vildfarelsen, siger han uden ord.

Midt i skoven findes der en lysning,
der kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Tidspunktet er perfekt

Jeg mærker et suk af smerte så inderlig, at jeg synker sammen i stolen i et kort øjeblik. Noget strammes omkring min hals, en følelse af at blive kvalt. Nu dør jeg, tænker jeg og det er ikke helt usandt. For noget må dø, før noget nyt kan opstå. Og dette tidspunkt på året er perfekt til netop det, december, snart vintersolhverv. Det mørke, vi har gået igennem og hele rejsen indtil nu. Dette magiske øjeblik, hvor solen dovent danser i horisonten og skyggerne strækker sig dugvåde i græsset. Gør sig lange. Gør sig smidige. For så at forsvinde igen.

”Du troede, at du kunne skille det ad, ikke sandt?” Han kommer nærmere, endnu engang er jeg åndeløs af beundring over hans intense nærvær. Jeg spejler mig i de blanke fjer, den rødbrune fjerdragt, hvor efteråret nu har givet slip og vinteren taget over. ”Du var overbevist om, at du kunne være to steder på én gang og ligesom dele dig selv op i to lige store bidder. Lidt her, lidt dér. Men det går bare ikke, vel? For i samme sekund du om end kærligt skubber poesien og de sælsomme fortællinger, der ruller i dit blod, til side, i samme sekund kommer sorgen som en insisterende vuggevise.

Din sårbarhed er nøglen

”Tror du på sjælens mørke nat?” Jeg sidder igen rank i stolen og nyder at høre ham fortælle min livshistorie. Lidt af den, selvfølgelig, noget holder jeg for mig selv. Og det skal man gøre. Lad være med at smide det hele overbords og give alt væk. Og for guds skyld, giv ikke din styrke væk. Behold den, værn om den, hvor skrøbelig og sårbar den end synes.

Du er akkurat ligeså stærk, som du tillader dig selv at være sårbar.
Din sårbarhed er nøglen.

Han nikker, smiler og griner så fjoget.” Måske”, siger han bare og himler med blikket, lader det svæve til det sted midt i december, hvor han snart vil flyve og svæve. Igen. ”Jeg tror på frihed”, siger han så bare. ”Sjælens mørke nat, rejsen går gennem mørke. Og ordene går samme vej, de favner det hele og ofte må vi skrive os gennem mørket for igen at kunne skrive lys. Poesien uden mørke, melankoli, sorg og smerte. Uden kant og kontraster. Findes det?”

Det handlede min længsel om

”Ikke for mig”, svarer jeg og kan mærke, hvor godt det gør at kysse det hele. Lige midt i panden eller på munden, hvis man altså er ekstra dristig. Og det er jeg nu, det mærker jeg, det bobler i mig fra det sted, hvor min indre pige og den vise kvinde nu danser med hinanden som havde de aldrig bestilt andet. Adskilt i så mange år. Separeret. Det handlede min længsel om. Den overgivelse, det tidspunkt, hvor vi ikke længere var adskilt.

Om en uge er det Vintersolhverv

Om en uge er det Vintersolhverv og tro mig, jeg har aldrig før kastet så meget gods overbords, som jeg gør nu. Min båd kæntrede faktisk i sommer og lå brak hele efteråret, mens jeg langsomt opdagede, at jeg kunne svømme og at mine svømmetag var langt kraftigere og stærkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Du kan læse lidt om det i mine tidligere indlæg ”Når vinden danser” og ”Kom lad os danse”, men det er historie nu. En del af min historie og trods sorgen og smerten nok den vigtigste livslektie, jeg nogensinde har fået. Jeg var klar til den. Endelig var jeg klar til den og rustet til at blive i det mørke, det lagde sig om mig som en tung dyne. Mørket holdt om hemmeligheden. Mørket skænkede mig det, jeg havde undveget hele mit liv.

Alt det, vi frygter og flygter fra

Mørket. Alt det vi frygter. Alt det vi bruger vores liv på at flygte fra. Os selv. Det øjeblik, hvor der ikke længere findes noget værdigt sted at flygte hen og vi indser, at denne gang må vi blive og lære mørket at kende. Tale med sorgen og smerten. Finde vished i, hvad det dog er, vi er så bange for og kærtegne de dæmoner, der har jaget os hele vores liv. Jeg fik chancen, jeg fik lejligheden. Og selvom det var svært, tungt og smertefuldt, så er jeg dybt taknemmelig for, at det skete som det gjorde.

Min indre pige er med mig

Hver eneste dag taler jeg med min indre pige og spørger hende, hvad vi skal fylde vores dag med. Jeg sørger for, at hun får ordet og at der er plads til at hun kan boltre sig. Hun taler om eventyr og magi, hun er jo ligesom jeg barn af December, datter af Jupiter og vi har samme kærlighed for eventyr, ord og fortællinger.

Vi danser med morgenen, for det er vores tidspunkt, vi står gerne så tidligt op, at vi er til stede i daggryet når det første lys kærtegner horisonten og skærer igennem mørket med sin urtekniv. Og det hænder at vi ved fuldmåne står op midt om natten og skriver i månebogen i stedet for at forbande det faktum, at vi ikke kan sove. Der er smukke og sælsomme fortællinger på det tidspunkt af døgnet, vidste du det? Her bor den anden side af sandheden.

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg glæder mig til at skrive og rejse videre i året, der kommer. Og jeg glæder mig til at byde dig velkommen indenfor, hvis du som jeg har lyst til at skrive dig vej gennem alt det, der tilsyneladende står i vejen. Hvis du som jeg har brug for at skrive og folde den længsel ud, der kun bliver større og mere intens ved at vi konstant flygter fra den og forsøger at undvige. Den dukker op alle vegne i sælsomme forklædninger, den spænder ben og den gør, at vi bliver levende skygger af os selv.

Jeg siger ikke, at det at skrive er nøglen, men jeg påstår at det at skrive, hvis man altså har skrivelængsel, er en del af svaret. Og resten vil tiden vise eller rettere sagt, det skal ordene og fortællingerne nok give til os, hvis vi altså møder op og skriver dem.

Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte.

Det magiske rum omkring bålet

I 2016 vil jeg forsøge at genskabe stemningen og det magiske rum, vi engang delte omkring bålet. Jeg gør det til dels via de skrivecirkler, jeg tilbyder og dels via de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i løbet af foråret, sommeren og det tidlige efterår. Du vil opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Og du skal være hjertelig velkommen omkring bålet, i skrivecirklerne eller på en af de kommende skriveworkshops. Jeg vil gøre mit til, at du får hul på din skrivelængsel og at fortællingerne lander og hjælper dig på vej. Resten er op til dig.

Du er din egen magiker.

Der er stadig ledige pladser i Nytårscirklen

Jeg har stadig ledige pladser i Nytårscirklen, som vi starter op den 8. januar. Er du mon en af kvinderne i cirklen? Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket og kom, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

2016 og et skriveretreat

Resten af 2016 programmet vil opstå og folde sig ud undervejs, men det kan hænde, at jeg arrangerer et skriveretreat engang i sensommeren. Med bål, fortællinger og masser af skrivende inspiration.

Følg med, hvis du har lyst og længsel. Måske ses vi, måske skrives vi ved?

Og husk. Skriverejsen starter altid med den blanke side. Tomrummet. Det første ord. Det første skridt. Igen og igen.

Kærlig hilsen
Lene

December_sårbarhed_styrke