Ved Vintersolhverv

ravens-in-flight

Det må være årets mørkeste morgen. I min skrivestue har jeg tændt lys og ordene drypper i skæret fra den blafrende flamme. På bordet ligger to magiske sten, som symboliserer min rejse og to ord, der skal følge mig her over tærsklen til det nye solår og give mig hjertemod og styrke på vejen videre. De er blevet mig skænket ved Vintersolhverv og er med til at minde mig om min intention. De er pejlemærker og gaver fra noget, der er større end jeg.

Vi har passeret Vintersolhverv

Udenfor er det kulsort, der er ikke antydning af lys endnu. Ikke desto mindre er det morgen. Senere vil lyset komme svøbt i dis og kun være et subtilt tegn på, at natten er ovre. Et gråt og uigennemsigtigt skær træder frem af nattens dybe skygger og uden at gøre særligt væsen af sig, viser det vej. Langsomt, nærmest tøvende og uden hastværk breder det sit tæppe ud og byder op til vinterdans.

Vi har passeret Vintersolhverv, lyset er født af mørket og selvom man ikke kan se det endnu, går det nu den anden vej. Gennem resten af vinteren med lyset mod forår.

Hun lader det ske

Jeg trækker vejret dybt og mærker forandringen i mig selv som et lille støvkorn af vished. Jeg lader blikket glide fra ordene på skærmen og ud af vinduet. Her mødes jeg af en mur af mørke og kun ser genskæret fra lampen og et spejlbillede af kvinden, som har besluttet sig for at gøre noget, hun på et tidspunkt kom væk fra. Nu er hun vendt tilbage med en intention om at gøre det igen.

Hun skriver fra første færd. Hun er en morgenfugl, det har hun altid været, en introvert morgenfugl med hang til tidlige morgener og ord, som skrives, når det dages. Hun skriver, inden tankerne begynder at trække i den anden retning og skaber følelser af modstand, ja endda frygt for at slet ikke at kunne skrive mere. Hun følger med lyset og når dagen står op, er hun blevet en del af daggryet og solopgangen sker fra hendes eget skød. Hun er en aktiv deltager, allerede fra morgenstunden har hun med sit fremmøde skabt forbindelse og hun lader ordene føre sig på vej. Hun lader det ske.

tango-november-dancing-in-the-air

Ved Vintersolhverv

Jeg skrev min bog færdig (sporlægningsfasen) og drak af kaffen, jeg så stearinlyset blafre og et par fugle flyve forbi med retning mod syd. Lyset var sparsomt og naturen stille, selvom en vind begyndte at blæse op. Jeg lod igen blikket falde ud af vinduet, jeg tillod mig selv at dvæle og blev belønnet med et smukt syn af krager og ravne, som landede fordelt i tre nøgne træer. Det blå lys, som var til stede tidlige på morgenen, var nu blevet gråt. Uigennemsigtigt og diset. To måger fløj forbi og stearinlyset blafrede stadigvæk.

Jeg skrev, jeg var på trommerejse

Jeg skrev, jeg var på trommerejse og jeg havde en givende samtale med ørnen. Jeg fik bekræftet mine solhvervsord, som er symboliseret af de to sten. De har fundet vej til mit skrivebord og jeg bærer deres budskab som en intention i mit hjerte. Tillid. Forbindelse.

When you trust, you connect.

Gå helt ind i cirklen og lad magien gribe dig

Måske var jeg i tvivl, måske følte jeg mig lidt usikker, da jeg stadig stod udenfor cirklen, inden jeg trådte helt ind og lod magien gribe mig. Dér var rumsterende tanker, frygt og modstand, men jeg valgte at gå i tillid og trådte ind i cirklen og fra det sekund blev alting anderledes.

Jeg fejrede Vintersolhverv alene

Jeg trådte over en tærskel og jeg bærer nu budskabet i mig. Følelsen af Vintersolhverv, afrundingen og lysets genfødsel i mig selv.

I går fejrede jeg for første gang Vintersolhverv alene i vished om, at jeg blandt andet skulle skrive min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” færdig.  Samtidig har jeg en intention om at tage min spirituelle praksis helt hjem. Den kan ikke længere være afhængig af andre, af kurser og af begivenheder udenfor mig selv. Det er fint at søge ud, lære nyt og opleve magien og fejring i fælleskaber, men først må jeg bære det i mig. Og øvelse gør virkelig mester!

Hele min dag var skænket til fejringen, det skete på en stille og godgørende måde, i selskab med mig selv, ordene, lysene og fuglene. Blafrende flammer, en duft af røgelse og smag af kærlighed. Jeg lod det ske.

Introvert i vinternatten

Langt senere gik jeg ud i vinternatten og tændte det bål, som jeg havde forberedt tidligere på dagen. Kæresten var med, vi stod tæt på flammeren og gav det til ilden, som vi ikke skulle have med os videre. Eller jeg gjorde, for selvom vi stod dér sammen og tæt forbundet i vores pagt med vinternatten, havde vi hver vores måde at være med ilden på. Hele dagen, færdiggørelsen af bogen, trommerejsen med ørnen og de små ritualer, dansen, glæden og lyden af lys  gled gennem min bevidsthed. Jeg mærkede mine solhvervsord og lod flammerne varme og beskytte mig.

Jeg lod det gå, som ikke længere tjener mig, de gamle udtrådte historier. Jeg gav det til ilden. Og én ting især stod helt klart under den stjerneløse nattehimmel og i flammernes skær.

Ikke mere “hug en hæl og klip en tå”

Jeg hugger ikke flere hæle og klipper flere tæer. Jeg har taget min introverte natur til mig. Nu lytter jeg langt om længe til de sange, der næsten lydløst og alligevel som en forunderlig grundtone spiller for mit indre. Dér, tæt på min livsflod, i mørket og vinteren. Frosne dage og floder, som fryser til is men flyder alligevel. Hvordan kunne jeg dog finde på at flygte fra det? Jeg flygtede fra mig selv, jeg var bange for mit lys. Mit lys, der altid har skinnet dybt i mørket. Dualitetens dans og de fine kontraster.

Jeg havde på fornemmelsen, at det skulle blive i vinteren at jeg ville finde tilbage i de fodspor, jeg uden at tøve dansede i som ganske lille pige. Inden livet kom i vejen. Men nu indser jeg, at det ikke var mit liv, der kom i vejen, det var de andres liv. Deres måde at være i livet på og deres ivrighed efter at lære mig noget, som helt grundlæggende var forkert. For mig.

Taknemmelighed

I lyset og varmen fra flammerne og i ildens bevidsthed var det ikke svært at føle og mærke taknemmelighed. Det kom helt naturligt og flød gennem mig som en kilde af kærlighed. Jeg har taget min introverte natur til mig, jeg trives som en fisk i vandet i mit eget selskab og faktisk er det ret praktisk for en forfatter in spe, skrivecoach og underviser at trives med meget egentid. Og først nu kan jeg indgå i sociale sammenhænge uden smertelige kompromis eller falske forestillinger.

Jeg siger det, som jeg er.

Tvivl forvandles til tro og blokering til skriveglæde

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at skrivecoache og guide de pragtfulde kvinder, som ofte møder op med hjerterne fulde af tvivl i forhold til deres egen formåen, men som efterhånden opdager, at der slet ingen grund er til at tvivle. Langsomt forvandles tvivl til tro og skriveblokering til skriveglæde.

De fleste af os er introverte af natur

I november måned skete der noget i Vintercirklen, som er i fuld gang nu. Vi opdagede, at de fleste af os faktisk er introverte af natur og at vi længes efter at hengive os til det, der nærer os og som giver os styrke og værdighed indefra. At jeg selv nu har taget min introverte natur til mig, gør selvfølgelig også, at jeg i langt højere grad kan støtte andre kvinder i at gøre det samme. Og det gøres så fint på skriverejsen og i skrivecirklerne, netop fordi at indre nærvær, fordybelse og ro i eget rum virkelig gør en positiv forskel i forhold til at skabe skriverum og lade ordene finde vej.

Det er ofte i stilheden og i eget selskab at vi kan høre sjælens sang.

Selvfølgelig behøver du ikke at være introvert for at deltage i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops. Men det er ingen bagdel, tværtimod, hvis du er introvert og/eller du har brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance.

I skrivecirklerne skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Skrivecirklerne er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Og du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du er ikke asocial, fordi du hengiver dig til din introverte natur

En af kvinderne i Vintercirklen kaldte sig selv asocial, fordi hun med vinterens kommen var nødt til at trække energien hjem og putte sig lidt for at komme til hægterne efter en aktiv og udadvendt sommer. Også hun havde forsigtigt erkendt sin introverte natur, men ikke desto mindre var hun stadig slave af alles forventninger om sommerens udadvendte selskabelighed. Hun følte sig forpustet, hun var virkelig udmattet, men selvom hun vidste det og i høj grad mærkede det i både krop og sjæl, var asocial det ord, hun kaldte sig selv. Et fordømmende ord, som på ingen måde har noget med sandheden at gøre. Det gjorde ondt at mærke ordets dom. Det gav en følelse af forkerthed, skam og udstødelse.

Væk med det ord og lad det erstattes af et ord, som føles godt i sjæl og hjerte.

For at være introvert har absolut intet med at være asocial at gøre. At passe, pleje og sørge for sig selv, så man fungerer og har overskud, det er vel enhver kvindes ret.

Aftalen med dig selv er hellig

Aftalen med dig selv er den vigtigste aftale, du kan have i dit liv. For hvis du hele tiden tilsidesætter din egentid, selvom du både har brug for, lyst til og faktisk får energi og nærer dig selv ved at have tid alene, så svigter du både dig selv og din sjæl. Og i sidste ende svigter du også dine omgivelser ved at udgive dig for noget, du ikke er. Bedre er det, synes jeg jo, at danse i ærlighed og i kærlighed til den kvinde, du egentlig er og lade hende komme til orde.

Fortæl det ærligt og kærligt

Sig hvad du har brug for, fortæl det ærligt og kærligt og du skal se, når du giver slip på forestillingerne om, at du skal være noget andet, end den du egentlig er, så sker det hele af sig selv. Du mødes af accept og endda af beundring, fordi du tør stå frem, sige det højt og efterleve det, der gør dig godt.

Overhold aftalerne med dig selv

Og hvordan gør man så det? Jo ser du, jeg er begyndt at skrive mine egenaftaler ind i kalenderen på samme måde, som jeg skriver caféaftaler med veninder, møder og den slags ind. Og de aftaler er mindst ligeså vigtige og gyldige som alle andre aftaler, ja jeg vil endda driste mig til at sige, at de er endnu vigtigere. De er hellige for de er forudsætningen for, at jeg kan fungere i verden, være den, jeg er og give af det, der er min gave til verden. Uden egentid til at nære mig selv med hvad dertil hører, bliver jeg blot en skygge af mig selv. En træt, kedelig og temmelig irritabel skygge.

Måske har du lyst til at gøre det samme i året, som kommer? Skriv din aftaler med dig selv i kalender og overhold dem på samme måde, som når du har lavet en aftale med en god veninde eller din familie.

owl-in-the-night

Uglen og kunsten at lytte

Forleden dag fik jeg et smukt rejsebrev fra en skøn kvinde, som har været på skriverejse og i personligt forløb hos mig ganske længe. Rejsebrevet startede med et citat om en ugle i et egetræ:

”A wise old owl sat in an oak.
The more he saw, the less he spoke.
The less he spoke, the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?”

Ordene stammer fra et engelsk nursery rhyme og bliver ofte krediteret til en vis Edward Hersey Richards, men i følge Wikipedia er det ikke helt korrekt. Verset er nemlig langt ældre og er blevet dateret helt tilbage til 1875, selvom det nok er endnu ældre endda.

Uglen i egetræet

Jeg er dybt fascineret af ugleordene, som i sin poesi er så simple og siger det hele. Jeg har stor forståelse for uglen i egetræet. For ordene er essensen af gaven på skriverejsen og i selveste livet, hvis vi altså som uglen er i stand til at blive så stille, så vi rent faktisk kan høre og virkelig lytte. Og jo mere vi lytter, desto mindre har vi behov for hele tiden at tale. Det sker helt af sig selv. Når vi bliver stille nok og lader kroppen falde til ro så kan vi ikke alene høre vores egen stille stemme, sjælens stemme og følge vores intuition og indre kompas på hjertevej, men vi kan også fornemme og modtage de fortællinger, der som fugle svæver i horisonten og kun venter på det rette sted at lande.

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Prøv at forestille dig, at dér et sted derude svæver historier og fortællinger med en særlig puls og hjerteslag. Et hjerteslag, som passer perfekt til dit. Det ved din sjæl og du mærker det som skrivelængsel. Men før du faktisk møder dig med en intention om at gå på skrivende opdagelse i det, der pusler og rumsterer, kan fortællingen ikke finde vej til din pen og dit papir.

Det er ikke noget, der sker oppe i hovedet og som du mentalt kan udtænkte og planlægge. Du er nødt til at møde op, dedikere dig og skabe en slags disciplin eller rutine omkring ”det at skrive”. Din fornemmeste opgave er at skabe rum og grobund for det, der senere skal skrives gennem dig.

Tillid skaber forbindelse

Og det bringer mig tilbage til mine egne solhvervsord, tillid og forbindelse. Det er nemlig sådan, at tillid skaber forbindelse.

When you trust, you connect.

Giv din indre fortællerske plads i året, der kommer

Kære ven, skrivende sjæl, her på kanten til juleferie vil jeg kærligt invitere dig til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen, øve jer på at lytte til hinanden, danse sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er temmelig tung at bære. Du er din egen julerose. Hvornår springer du ud?

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Historiemedicin for sjælen

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender.

Må du følge dit hjertes kald

Jeg ønsker dig et glædeligt vintersolhverv, god jul og et lykkebringende fredfyldt nytår. Måske krydses vores veje, måske skrives vi ved i en af skrivecirklerne eller ses på intuitiv skriveworkshop. Men uanset hvad, så lov mig en ting. Tag din skrivelængsel alvorligt, den er ofte et kald fra sjælen Hvis du ikke møder op og giver liv til de fortællinger, der bor i din sjæl, hvem skal så gøre det?

Må du følge dit hjertes kald og favne alt det, du er skabt til at være, men som du tidligere forkastede som betydningsløst og endda forkert. Det er nøglen til din sjæls glæde og frihed. Lad det ske, lad det skrives og fortælles gennem dig.

“If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will? It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Kærlig hilsen
Lene


Har du skrivelængsel og lyst til at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og i pagt med både intentionens og fortællingens kraft?

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og du kan være med uanset alder og skriftlige forudsætninger. Skrivelængsel har ingen alder, det er aldrig for sent at genfinde skriveglæden. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Den næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN, som er forankret i energien omkring Vintersolhverv og i lysets rejse gennem vinteren mod forår. Du finder invitationen her. Solhvervscirklen starter den 6. januar og varer i tre måneder.

Solhvervscirklen er en invitation om et kærligt og givende rum til dig, som gerne vil starte det nye år med en intention om at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Er det nu, er det endelig tid til, at du møder op og skriver?

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Hver årstid og særlige tidspunkter på årshjulet inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være. Vi skriver i livet.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus som afsæt til mange af de skriveøvelser, jeg byder på i skrivecirklerne. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen. Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig hvordan.

Skrivecirklerne foregår online

Skrivecirklerne er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder. Skriveglæde er for alle.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

En helt særlig julegave?

Giv dig selv en helt særlig julegave, hvis du kan mærke, at det er tid. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted. Kom og vær med i Solhvervscirklen.

Flere detaljer om skriveforløbet SOLHVERVSCIRKLEN finder du i linket her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Der er i skrivende stund stadig ledige pladser.

Photo “Ravens” © Vadimtrunov, Dreamstime
Photo “Owl by full moon” © Ricardo Reitmeier, Dreamstime

Thank you for the beautiful, inspiring images

 

3 thoughts on “Ved Vintersolhverv

  1. Pingback: Ugletid | Lene Frandsen

  2. Pingback: Laksen og intentionen | Lene Frandsen

  3. Pingback: Så kan hun lære det | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s