Når skrivelængslen kalder
”For første gang nogensinde føles det helt rigtigt”, siger jeg til Cu, som er min følgefrænde i dag. ”Vejen, som ligger hen i dis. Alt det, der ikke har afsløret sig endnu, men som jeg kan mærke simrer. For kunne jeg se det hele og troede, jeg at jeg vidste, så var det ikke min... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to.” “Træd et skridt tilbage, du står i vejen for dig selv.” Slange snor sig på stien foran mig, små skyer af støv daler i mit kølvand. Den glider ind i buskadset og forsvinder i grønt. Så jeg den eller så jeg den ikke? Hørte... Continue Reading →
Blå morgen strækker sig dovent i horisonten, lyset begynder at gry. Et fint drys af sne dækker landskabet. Jeg ved det, for jeg har været ude at gå. Tilbage i et inderligt spor, som lige nu allermest handler om at genvinde tilliden og blive så stille, at jeg kan høre. ”Tillid skaber forbindelse” tuder den... Continue Reading →
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →
Trust … all will be revealed Tillid, det er mit ord til dig i dag. Gennem natten i fuldmånens mælkehvide land, slingrende søvn og en følelse af at synke i kviksand. Men du har faktisk taget vigtige skridt og der er ingen vej tilbage. En dør er smækket bag dig og nu står du her... Continue Reading →
“Be kind to your fears but don’t let them block you”. Jeg synes forbavsende ordløs her til morgen, overbevist om at ord og sætninger i simregryden ville være bristeklar her på trappen til morgen. Jeg springer fra de sidste trin og ind i køkkenet, hvor den står på det gamle komfur. Gryden. Lyset kommer snigende... Continue Reading →
“Do not let your intellect imprison your heart as human imprisons his selchie spouse, the magical seal.” Ordene bæres af vinden i den mørke morgen, skrivelys brænder og øjne lukkes for en stund. Følelser flyder gennem mig som en flod, der løber mod havet, jeg sætter mig ved bredden under egetræet og ser det ske.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 