Trust … all will be revealed
Tillid, det er mit ord til dig i dag. Gennem natten i fuldmånens mælkehvide land, slingrende søvn og en følelse af at synke i kviksand. Men du har faktisk taget vigtige skridt og der er ingen vej tilbage. En dør er smækket bag dig og nu står du her under stjernehimlen, træt og forkommen.
I går var det forår, i dag er det vinter. Denne tærskel byder på mange energiskift og du kan ikke vide dig sikker. Faktisk ved du ingenting og det er din nøgle. Din åbning. Sig det højt, skrig det himlen og til flokken af gæs, der flyver højt over dit hoved:
”Jeg ved ingenting!”
Hvis du troede at denne rejse fandtes uden forhindringer, ufremkommelige landskaber, sumpe, moser, marker, bjerge, dale, skov og hav …
”Så tog jeg fejl!”
Hun ler mildt, nikker og ser på mig, her stopper hendes tale.
”Det hører med”, skriger en gås på himmelrejse gennem morgenen. Fuldmåne og Merkurs sidste dag i retrograd. Det findes ikke uden. Lad det være en blidedag, en venten i bøn. Tillid er mit ord til dig i dag.”
Trust, all will be revealed.
Magiske morgensider, 8. marts 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Vildfarelse, tilsyneladende
På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid andre, som ved og som er hurtige til at bringe svar og løsninger på banen. Hvis vi ikke ved, er vi dumme og tabt bag en vogn.
Eller er vi nu også det?
Hvad gør man så, når man tilsyneladende er faret vild og processen føles kringlet og frygtindgydende? Forvirrende? Når man ikke kan se skoven for bare træer eller støder panden mod en mur?
Tillid til, at det er præcist som det skal være
Den kreative proces og den første kreative fase er på ingen måde lineær eller forudsigelig. Det, min ven, er en del af eventyret. Et frygtindgydende eventyr for den, som er vant til at ville vide og skal være sikker på, hvor vejen fører hen, før hun begynder at gå.
Hav tillid til, at det er præcist som det skal være, selvom du (eller din indre censor) måske fortæller dig selv, at du er faret vild, fordi du mangler noget eller fordi nogen ikke giver dig pejlemærker og retningsanvisere.
Hav tillid til, at nogen i dig ved. Og at du vil få hjælp undervejs fra uventet side
Men hvad med at have tillid til, at nogen inde i dig selv ved? Din indre fortællerske, den vise kvinde, din sjæl?
Ikke at kunne se vejen er faktisk en forudsætning for, at vi kommer helt derud (eller ind), hvor vi får fat i noget andet, autentisk og måske mere originalt. Det er en forudsætning for, at vi kan skrive fra sjæl og hjerte. Vi må turde øve os og i processen lære os at skrive frit, boltre os og få direkte erfaring med kreativitetens væsen, som vi selv er en del af.
Vi kan skrive og rejse med en intention om at folde os ud og lade vores egen autentiske stemme få lyd, rum og plads til at synge frit og inderligt.
Lysningen kan kun findes af den, som er faret vild
Tomas Tranströmer siger det således:
“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
Sæt ord på
Har du lyst til at sætte ord på og vække din indre fortællerske? Invitere hende til at støtte og løfte dig på din indre rejse, skrive fra sjælen og danse med fortællingens kraft?
Næste hold af Fortællersken I starter den 22. april. Der er en plads til dig, hvis du kan mærke det kalde. Er det din tid nu?
FORTÆLLERSKEN I
Første skrivehold på Skolen for Fortællersker bliver det klassiske Fortællersken I, hvor du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning. Du lærer at åbne dig for fortællingens kraft og i processen finde helt din egen skrivestemme.
Samtidig åbner du dig for historiemedicin og lærer at færdes tillidsfuldt i den første kreative fase. Du finder ud af, at det dér står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem.
Skriveblokeret? Ude af sjælekurs? Brug for at finde indre ro og retning i en urolig tid og lytte til din sjæls fortællinger? Det kan Fortællersken hjælpe dig med. Hun lærer dig at åbne op for din iboende kreative kraft og sætte længslen fri. Du har helt dine egne fortællinger og måde at skrive dem på.
Fortællerske holdet starter den 22. april og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.
Fortællersken tager dig på online skriverejse fra april og gennem sommeren. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Til det får du masser af inspiration.
Forløbet varer 4 måneder, men der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, du skriver, så det passer ind i din livsrytme. Til det får du masser af inspiration.
Ravnerabat
Lige nu er der rabat at hente ved early bird tilmelding. Ravnerabat. Er det din tur nu?
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Kalder hun på dig via din skrivelængsel? Din indre fortællerske? Klik her for invitation og detaljer og husk at der er ravnerabat at hente ved tilmelding nu.
FORTÆLLERSKEN I – Invitation og detaljer
FORTÆLLERSKEN I – Tilmelding
This pause
between present and future
is the alchemy
that will wake us
unlock us
transform us …
– Nancy Levin –
Læs også gerne