Når skrivelængslen kalder
Det var på en af mine gåture i marts, at jeg mødte eneboeren første gang. Bag pensionatet lidt oppe af vejen til højre, er der en låge i stendiget, som fører ud på engen. Egentlig var min hensigt at gå til havet, men noget kaldte mig i den anden retning. Mine ben gik af sig... Continue Reading →
Man kunne fristes til at tro at fortællingerne fra pensionatet hænger sammen. På nuværende tidspunkt og inde i februar kunne man begynde at binde ender sammen. Man kunne nemt komme til at tage for givet og med sin hang til orden og mental forståelse forsøge at presse begivenhedernes gang ind i en skabelon. En kasse... Continue Reading →
Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe.... Continue Reading →
Lad mysteriet leve, lad det ånde og udspille sig gennem dig. Jeg tænker på Scarletts ord og spørger mig selv, om jeg er i stand til at holde fokus og blive i den sfære. Der er nogle dage til fuldmåne, men det er overskyet og jeg kan ikke se hende. Månen. Men jeg ved, at... Continue Reading →
Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nætter med urolig søvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i køkkenet er nok. Hun skænker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder på indre næring og ro. I dag... Continue Reading →
Der er nu åben for tilmeldinger til efterårets online skrivekurser for kvinder. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortæller lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum, tørre områder... Continue Reading →
Vi slår følge over det åbne stykke og tager afsked, da skoven igen lukker sig om os. ”Fortsat god rejse” siger hun og forsvinder et sted i sollyset. Jeg er igen alene. Denne del af skoven er kendt for sine gamle egetræer. Ikke kendt af mennesker, vel at mærke, men skoven ved besked. Det føles... Continue Reading →
Han kommer til syne mellem stenene. De linjer skriver sig selv, jeg ville have skrevet noget helt andet. Men pennen har taget over. Nu står han dér, en kæmpe drage og han har vinden med sig. Født i øst på en kold forårsdag, han er guden af nye begyndelser. De første skridt er vaklende og... Continue Reading →
I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 