Når pennen bliver tavs

Energien er langsom, dvælende og det er mest træthed, jeg mærker. Jeg stiller mig i det åbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, våde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som gråhvide knolde, totter af græs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Så sætter jeg mig... Continue Reading →

Indråbstegn

Der er ordløse steder i sorgens land. Der er tidspunkter, hvor mørket er et fængsel. På de steder bor ingen fortællinger, det er et tomrum, hvor ordløshed er dronning. Jeg befandt mig på et af de steder i går, så jeg trak mig tilbage til min læsestol og lod andres ord tage over. Jeg vælger... Continue Reading →

En kærlighedsaffære

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg din længsel gennem tykt og tyndt og ind i de mørke, aflåste kamre.... Continue Reading →

Kvinden og høgen

Alene det at ville en vidunderlig fortælling og presse som i en ve, kan være nok til at flowet stopper. Historien bliver i pennen og nægter at komme ud. Vi har lært om kamp, tvang og om at bide tænderne sammen, men det er ikke sådan, det fungerer på Fortællerskens Vej. Jeg ved det, jeg... Continue Reading →

Skriv din Vintersjæl

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Vintersjæl er et inderligt skriveforløb for kvinder. Det foregår udelukkende online og du kan være... Continue Reading →

Vintersjæl

Vintersjæl Et inderligt skriveforløb for kvinderStarter den 1. november 2020Varighed: 4 måneder Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang.... Continue Reading →

En lille fortælling om tillid

Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →

Spiralen – Efterår

En ny begyndelse. På efterårets første dag træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →

Den Hemmelige Visdoms Land

Det handler om at holde ved og plante frø i den muld, du tror på. Lad frøene spire i den jord, som træet gror på. Det sted i dit indre, hvor du har vished og hvor sjælen falder til ro. Der findes ingen anden ægte vej, de andre veje er udveje, smutveje og forsøg på... Continue Reading →

Når sårbarhed vendes til styrke

Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑