Og sjælen græd

”Du troede måske, at det var slut nu, men kære ven, det er kun lige begyndt. Det starter i det stille og for hvert skridt og i dit nærvær gøres du klar. Bare én ting mere, inden vi skilles igen. Se aldrig udenfor dig selv efter en leder eller guru. Mange vil berige dig med... Continue Reading →

Hende der spørger

Jeg øver mig på livet. Jeg øver mig på at skrive livet og det mellem linjerne. Jeg øver mig på at blive så åben, at fortællingerne kommer svævende som mælkebøttefrø og lander i min pen. Det er et samspil og en evig genskabelse. Gennem ord og skriverier skaber jeg mig selv. Min praksis spørger du?... Continue Reading →

Ordet

Jeg kommer i dag for at kalde dig hjem. For at huske dig på, hvem du er og hvorfor verden har brug for at høre din stemme. Du er en smuk maske i det store strikketøj. Det hele hænger sammen. Det kan føles svært til tider, fordi du falder i egofælden og ind i ting... Continue Reading →

Indvielse

Jeg har lovet mig selv en stille morgen. Et højtideligt løfte som jeg vil ære trods impulser til at gå imod det stille flow. Jeg troede, at det var andre, der svingede pisken. Nu opdager jeg, at det var mig selv. Det gør mig sørgmodig. Jeg læner mig ind i følelsen af svigt. Bare mærke,... Continue Reading →

Kaldet

”Uden udfordringer, ingen afvikling”. Jeg hører en stemme, en lille hvisken i morgens første lys, men noget er mere højlydt og insisterende i dag. Tungt. ”Det er på tidspunkter som disse, at du fisker din intention op af lommen, vikler den ud af sit fløjsblå klæde og mærken den igen i al sin kraft. Du... Continue Reading →

Knoglesamleren

Jeg forsøger at huske, hvad hun fortalte mig i går. Hvad jeg lærte. Men for at huske det, må jeg gå dybere og ind i kroppen. Så jeg sætter mig stille på kanten af den nye dag og mediterer. Siger tak. For den vej, der åbner sig i mig som en sprække. Lyset er dristigt... Continue Reading →

Den forkerte sang

Hun forvandler sig for øjnene af mig. Den store fugl bliver til en gammel kvinde med ordet i sin magt. Hun er bærer af en ældgammel visdom, som har lidt slem grusom overlast og er blevet misbrugt og trampet på. Dog bærer hun ikke nag. Hun er ikke ude for at finde skyldige. Den slags... Continue Reading →

Mens en lille fugl synger

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →

På tærsklen mødte jeg haren

Det er bare mig i dag. Mig, pennen, skrivebog og blafrende stearinlys. Den første sol finder vej gennem skrivestuens vinduer og støv kommer til syne. ”Dust if you must” hører jeg en hæs stemme sige på engelsk for så at slå over i dansk. Haren kan mange sprog. ”Som ude så inde, skønne kvinde”. Det... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑