Tranesang

Dér står hun med hemmeligheden i månens sidste lys. Dag afløser nat og vi mødes i et glimt af lykke. Et strejf af noget andet, et kærtegn og en stemme, der hvisker kom. Nu skal du bare høre. Det er hende, Tranen, på ét ben i vandet, tålmodighed og årvågen som få. Afslappet i krop... Continue Reading →

Duft af våd ulv

Der er ulv i sigte. Jeg drømte om en valmuemark, de røde blomster dansede i sommerstøv og sang for mig. Der var et budskab. Noget at huske. Nu er det morgen og drømmen forbi. Men da jeg finder porten til Det Magiske Univers går det op for mig, at jeg ikke kan være så sikker.... Continue Reading →

Enhjørningen

Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før. Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig... Continue Reading →

Efterår og eventyr

Solregn, skarpt lys med bløde kanter. På linje med efteråret vandrer jeg ud i morgenen uden at tænke over, hvor jeg går hen. Om der er en fortælling. Om jeg møder en frænde. Alt vil afsløre sig for mig, når blot jeg lader pennen glide over papiret og sætter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →

At starte rejsen

Du er nødt til at begynde din rejse, tage det første skridt. Hvad kalder på dig, hvem er det som hvisker i vinden? En som kender dit navn. En som ved om dit savn. Der er så meget, som står i vejen. Tiden er knap. Det kan være svært at få tage hul på, at... Continue Reading →

Der var engang

Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →

At blive et egetræ

Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →

Fortællingens væsen

”Jeg giver afkald på en fortælling”, siger jeg så højt, at han ikke kan undgå at høre det. Jeg er ikke i humør til … ” Over sten og knoldet jord kommer han nærmere. Vi befinder os et stykke oppe i bjergene. Det er en kølig morgen, skyerne ligger lavt og lyset er dæmpet. Verden... Continue Reading →

I nat vil jeg møde min stjerne

Følg din sjæls stemme, lyt til dens kald. Se, en ny dør har åbnet sig. Bortset fra, at det er en gammel dør med afskallet maling og patina, så langt øjet rækker. Altid har du været draget af den vej, som ligger for dine fødder, når døren åbnes og du træder ind, men du skubbede... Continue Reading →

Støvet i rummet

Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑