Enhjørningen

Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før.

Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig og forsvinder rundt om hjørnet. I nat lyste hun landskabet op, mens jeg sov.

”Alt er muligt” siger Enhjørningen pludselig med lys og behagelig stemme. ”Jeg har ladet mig fortælle, at du har dine tvivl. At din udsigt er farvet af fortiden og at din indsigt lider herunder.”

Pludselig ser jeg det. Jeg mødte ingen, som jeg kunne se op til, beundre og modellere. Jeg var fanget i en verden, hvor jeg ikke hørte til. Sådan føltes det. Jeg var en fisk, som blev bedømt på sin evne til at klatre i træer. Der var intet, som antændte min glød. Min sjæl var på standby.

”Jeg ser det” siger Tarbh og Enhjørningen nikker.

”Hele tiden bar du det inde i dig som en skjult skat. Du havde glemt, hvem du var og det gør du stadig til tider. Men på dette niveau øver du dig på at huske og træde helt ind i dit lys. Derfor er du nødt til at lægge fortiden bag dig og vælge at ånde frit. Ja, det er et valg! Din intention vil hjælpe dig og efterhånden som du bevæger dig fremad, vil du se det. Opleve det. Der findes mirakler og det er muligt at leve et fortryllende liv.”

”En af forudsætningerne er, at du lever i nuet og er fuldt til stede hver dag. Drik hvert minut og smag på det. Vær bevidst om, hvad du har brug for og hvad som gør dig godt. For stadig klæber fortiden til dig som et gammelt spindelvæv. Væversken er for længst forsvundet. Slip det nu, tilgiv fortiden én gang for alle og træd ind på de frie sjæles vej.”

”Så der findes altså enhjørninger” hører jeg nogen sige og genkender min egen stemme. De ler, Tarbh og hans veninde.

”Hvis du vælger at tro. Hvis du åbner dine øjne og dit hjerte.”

Den dybe blå farve har skiftet karakter, nuancer af grå træder frem på himlen.

”Det du tror på, tror på dig.” Tarbh vifter med halen og i samme sekund forsvinder hun, den hvide enhjørning. Jeg får helt ondt i maven.

”Hov” udbryder jeg, ”jeg ville gerne have talt med hende.”

Han ryster på hovedet.

”Enhjørninger konverserer man ikke med. De er budbringere fra en verden fuld af mirakler og magi. De bringer uskylden tilbage til sårede hjerter og de, som får hende at se, vil opleve stor glæde og inderlig rigdom. Husk din intention.”

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
21. oktober 2021

Image by Christopher Elwell, Dreamstime (c)

Skriv din vintersjæl

Den 1. november starter mit eSkrivekursus Vintersjæl. Skal du være med?

I Vintersjæl får du inspiration til at lytte indad og skrive det, du hører. I pagt med årshjulet skaber du rum og sætter din skrivelængsel fri.

Vintersjæl er et eSkrivekursus, det betyder, at der ikke er en ydre cirkel. Du skriver på egen hånd og i de fire måneder, forløbet varer, får du en god erfaring med den kreative proces. Samtidig skaber du rum til fordybelse. Du finder ro og retning i den mørke tid af året.

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2021
Varighed: 4 måneder

Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding

Beløbet er inklusive moms.

Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

VINTERSJÆL forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

NB! Nice to know

 Er Vintersjæl det samme som sidste år

Ja, det er samme Vintersjæl skrivekursus som i 2020, men denne gang vil dér ikke være en ydre cirkel. Vi helliger os det indre rum og fordybelsen.

Har du andre spørgsmål inden tilmelding, så skriver du til mig på skrivehuset@gmail.com. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.

VINTERSJÆL – KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER

VINTERSJÆL – TILMELDING

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: