Julerosen

Nogle gange ved du uden at vide. Noget er undervejs og er ikke landet endnu. Men fornemmelsen er klar i dit blod som et indre syn, der manifesteres. Måske er det endnu for tidligt for tidligt at sætte ord på, men du skriver alligevel et par ord i din bog, nøgler som endnu ikke har... Continue Reading →

I vinterens favn

” When you make room for stories, stories make a room for you”. Den gamle bøg taler for første gang til mig, tavsheden brydes og vinden rusker op i grenene. Det har regnet i nat og de nedfaldne blade er gennemblødte og blanke i pytterne for træets fod. Et blad giver slip og svæver den... Continue Reading →

Tænk ikke. Skriv!

Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen. Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af... Continue Reading →

Der er nogen i luften

”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til... Continue Reading →

I huset ved havet

Der er 2,5 time til, at jeg starter bilen og sætter kursen mod sommerhuset ved havet. Det sommerhus, der i den kommende uge skal danne rammen om mit skriveretreat. Min intention er at skrive videre på mit bogmanuskript til Fortællerskens Visdom og den intention rummer også arbejdet med at sammenflette de to dokumenter, som manuskriptet... Continue Reading →

Pennens kald

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →

Kvinden der rykkede tilbage til start

Jeg er tilbage på Langeland, jeg ser solnedgangen over søen i baghaven, jeg ser gæssene og en and, der kunstfærdigt lander på vandet. Jeg står bare dér på bredden og følger mig fuldstændig fortabt. Og fordi jeg har besluttet mig for ikke at skrive i netop den uge, så har jeg ingen pen og notesbog... Continue Reading →

Pennen

”Din tillid er altafgørende. For husk, det er ikke hvad du tror på, det er hvad du har tillid til.” Jeg er egentligt ikke forbavset over at hende i den skikkelse, hun passer som fod i hose til det, der rører sig hos mig lige nu. I morgenens første lys står hun med solopgangen som... Continue Reading →

Tør jeg?

Hele morgenen har jeg har hørt hendes stemme hviske, hun vil have min opmærksomhed, men jeg har ting at gøre. Jeg beder hende om at vente og skubber hende blidt væk og udsætter hende. Jeg udsætter hende for ignorering og iklæder mig min travlhed. Fortæller mig selv, at jeg ikke har tid til den slags... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑