Skrivelyset og andre ritualer

Det er mit vigtigste ritual og det er helt simpelt. Skrivelyset. Jeg tænder det hver gang, jeg træder ind i rummet og her mener jeg ikke kun min skrivestue. For lyset og flammen, som antændes, symboliserer det øjeblik, hvor jeg åbner døren og træder ind i mit magiske rum. Flammen er min intention, min indre... Continue Reading →

Kriger med pen

Lyt til regnen, stilheden og morgenens sang. Se skrivelysets flamme blafre, mærk varmen og ilden. Vinter, en tid til at dvæle i og tage dig kærligt af dig selv. Dine behov. Mærke efter og være helt hudløs ærlig: Hvad gør dig godt? Denne stund med skrivebog og ord, siger du uden tøven, det øjeblik, hvor... Continue Reading →

Store sager

For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →

Tilbage til det magiske rum

Jeg sidder udenfor døren til det magiske rum svøbt i et klæde af tristhed. Jeg har savnet det sted, der findes bag døren og mig selv som den, der danser i rummet. Danser i lyset fra de støvede vinduer og til lyden af de toner, der bølger i min sjæl. Støvet, der hvirvles op og... Continue Reading →

Skrivedanser

Hun har lavet kaffe, kruset er turkis. Duften smyger sig om hende og lægger sig til rette i skrivestuen, da hun træder ind og sætter sig ved bordet. På bordet ligger dagens kort ved siden af solhvervsstenene, de tre kort, der guider hende på vej ind i dagens energi. Det, der rører sig. Det, der... Continue Reading →

Vi giver det til vinden

Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →

Kvinde, pas dine ritualer

Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider. Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af... Continue Reading →

Havtorn og magi

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →

Det savnede land

Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå? Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑